Kommunalbestyrelsen

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Lokalplan 154 Nord for Else Sørensens Vej skal give mulighed for at opføre en ny etagebebyggelse på 3-6 etager, samt sikre bevaring og ombygning af en eksisterende værkstedsbebyggelse inden for lokalplanområdet. Lokalplanen sikrer endvidere etableringen af en privat fællesvej i forlængelse af Rådhusstien.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Forslag til Lokalplan 154 Nord for Else Sørensens Vej fremlægges i offentlig høring i 8 uger samt
2. at Forslag til Lokalplan 154 ikke miljøvurderes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 5. marts 2024, pkt. 27:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 13. marts 2024, pkt. 60:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Planens baggrund
Gartnerbyen er næsten færdigplanlagt med de vedtagne lokalplaner: Lokalplan 144 Næsbyvej og Egegårdsvej samt Lokalplan 145 Karrébyen. Næste skridt mod en realisering af visionerne for Gartnerbyen er at muliggøre en karrébebyggelse på Else Sørensens Vej 25-35. Grundejer har ønsket, at lokalplanen blev igangsat.

Planens formål
Formålet med lokalplanen er at vedtage det planmæssige grundlag for opførelsen af en ny karrébebyggelse med boliger samt en parkeringskælder. Lokalplanen skal ligeledes sikre bevaring og ombygning af værkstedsbygningen på Else Sørensens Vej 35. Herudover skal anlægges en privat fællesvej i den vestlige side af lokalplanområdet.

Lokalplanens indhold
Lokalplanen giver mulighed for at opføre en ny karrébebyggelse på 3-6 etager samt bevaring og ombygning af en eksisterende værkstedsbygning. Det giver mulighed for at opføre ca. 205 boliger fordelt på henholdsvis 16.070 m² i karrébebyggelsen og 1.172 m² i værkstedsbygningen. Parkering skal ske i parkeringskælder. Herudover anlægges en privat fællesvej i forlængelse af Rådhusstien.

Ny karrébebyggelse:
Den nye bebyggelse opføres som en karrébebyggelse langs med Rådhusstien og Else Sørensens Vej.  Det arkitektoniske udtryk henter inspiration fra områdets industrielle historie og fra Gartnerbyens karrébebyggelser i facadeudtryk og bebyggelsesform, såvel som udformning af udearealer.

Facaden vil fremstå med variation i felter med beton samt med felter beklædt med trælameller og røde teglsten. Alle boliger har adgang til en altan, forhave eller adgang til tagterrasse. Altanerne forskydes og varierer i størrelse med henblik på at skabe et varieret facadeudtryk og gadeforløb.

Det er bygherrens intention, at den samlede klimapåvirkning bliver mindre end 9 kg CO²/eq/år, som er det krav der vil blive stillet i bygningsreglementet i 2027 for bygninger over 1.000 m². Dette opnås bl.a. ved at bevare og ombygge værkstedsbygningen samt ved brug af trælameller på minimum 25 % af facaden på den nye bebyggelse.

Karrébebyggelsen udformes i varierende højder og vil ligesom resten af Gartnerbyen blive udformet med flade tage. Bearbejdning af karrébebyggelsens højde har været en central del i udformningen af det endelige projekt, for at tage hensyn til nabobebyggelsen Sibeliusparken.

Bevaring af den eksisterende værkstedsbygning, i 2 etager, samt karrébebyggelsens lavere højde mod Sibeliusparken, tilpasser den samlede bebyggelse til såvel Sibeliusparkens 3 etagers bebyggelse samt til videreudviklingen af Gartnerbyen som en tæt og højere bykerne. En brandvej anlagt langs med lokalplanens østlige side vil endvidere sikre en god afstand til nabohaverne i Sibeliusparken.

Parkeringsområdet er beliggende i kælderen og er overdækket af et betondæk, der vil blive anlagt som have/gårdmiljø for husets beboere samt grønt passageforløb åbent for offentligheden. Fra gårdhaven er der stiadgang til Sibeliusparken mod nord og øst. Herudover er der adgang til den resterende bykerne mod vest ud mod Rådhusstien. Gårdrummet må ikke hegnes ind for fortsat at sikre en åben gårdhavestruktur, som gør det både nemt og attraktivt for bløde trafikanter at færdes i bykernen, ligesom i resten af Gartnerbyen.

Bevaring af værkstedsbygning:
Lokalplanen sikrer, at en værkstedsbygning på 1.178 m² i to etager bevares og kan bygges om til boliger. Ombygningen af værkstedsbygningen skal ske med respekt for bygningens kulturhistorie og arkitektur. Værkstedsbygningen er meget repræsentativ for de industri og håndværksvirksomheder, der eksisterede i Rødovre i 1960-erne, Bevaringsværdien gælder særligt værkstedsbygningens bygningsprofil med lav taghældning, markante gavle og lodret inddeling af facaderne. Bygningen skal efter ombygning fortsat fremstå som en helstøbt rød murstensbygning med lodrette markante træk.

Det har i forbindelse med lokalplanarbejdet været undersøgt, om den hvidpudsede villa og det store bøgetræ på Else Sørensens vej 35 også ville kunne bevares i en ny bebyggelse. Det viste sig dog, at villa og bøgetræ ikke ville muliggøre en hensigtsmæssig etagebebyggelse med parkering i kælder.

Opholdsarealer og beplantning:
Karrébebyggelsen og værkstedsbygningen indrammer tilsammen et gårdrum, hvoraf størstedelen befinder sig oven på parkeringskælderen. Gårdrummet indrettes med zoner til forskellige aktiviteter og anlægges med store bede med mindre træer, buske, stauder og græsser. Beplantning anlægges i varierende højder, med små bakker samt lave plads til espalier langs med facaderne i mindst 3 etagers højde.

I forbindelse med udviklingen af lokalplanområdet fældes flere træer i området. Til erstatning herfor sikrer lokalplanen, at der plantes minimum tre mellemstore, solitære træer i området tættest på værkstedsbygningen, hvor arealet er friholdt for underliggende parkeringskælder.

Langs med Rådhusstien og Else Sørensens Vej er der sikret en kantzone med beplantning langs med bygningens facade. Dette gør stuelejlighederne mere attraktive ud mod gadeplan.  

Ny privat fælles vej:
Lokalplanen sikrer etableringen af en privat fællesvej i forlængelse af Rådhusstien. Det har været planen at realisere vejen siden vedtagelsen af Helhedsplanen for bykernen i 2017. Vejen sikrer vejadgang til karrébebyggelsens parkeringskælder. Det er tilstræbt, at vejen udformes med samme vejprofil som Rådhusstien, som dog bliver brudt med parkeringsnedkørslen og af bygningskroppen som har en forskydning ud mod Rådhusstien.

Inddragelse af naboerne:
Under udarbejdelsen af lokalplanen er der afholdt et nabomøde med Sibeliusparkens beboere. På baggrund af mødet har bygherre i samarbejde med Teknisk Forvaltning arbejdet videre med projektet med henblik på at imødekomme ønsker og bekymringer fra naboerne. Karreens form er justeret for at reducere etagehøjden nærmest Sibeliusparken. Nedkørsel til p-kælder er flyttet og indpasset i en samlet trafikløsning ved Rådhusstien med fokus på tryghed for cyklister og gående. Karreens facader mod Sibeliusparken - og i gårdrummet - begrønnes med klatre- og slyngplanter. Der etableres nedgravede affaldsbeholdere til fælles brug for Sibeliusparken og beboerne i den nye bebyggelse. Bygherre etablerer en cykel-/knallertforhindring ved den nordøstlige stiadgang til Sibeliusparken, for at sikre, at det kommende stiforløb er trygt at færdes på. Og udenfor lokalplanområdet etablerer bygherre ca. 10 nye p-pladser til Sibeliusparken.

Beboerne i nabobebyggelsen Bellishøj vest for lokalplanområdet har ikke været inddraget, idet lejlighederne endnu ikke var indflytningsklare under udarbejdelsen af lokalplanen. Disse bliver inddraget på borgermødet under den offentlige høring.

Planerne skal ikke miljøvurderes
Der er gennemført en screening af planens indvirkning på miljøet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Rødovre Kommune har vurderet, at planforslaget ikke skal miljøvurderes. Miljøscreeningen er vedlagt, som Bilag 2.

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning.
Lov om Miljøvurdering af planer og programmer.
Kommuneplan 2022.
Helhedsplan for Bykernen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag: marts 2024.
Offentlig høring i otte uger: april-maj 2024.
Borgermøde: april/maj 2024.
Endelig vedtagelse: August 2024.
Offentliggørelse: September 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet en kvalitetsrapport for Dagtilbudsområdet 2023. Med kvalitetsrapporten får Børne- og Skoleudvalget samtidig den lovpligtige tilbagemelding på tilsyn med dagtilbuddene gennemført i perioden 2022 til 2023.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at kvalitetsrapporten drøftes og tages til efterretning samt
2. at tilbagemeldingen om gennemførte tilsyn i 2022 og 2023 tages til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 5. marts 2024, pkt. 17:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 13. marts 2024, pkt. 61:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Dagtilbudsloven stiller krav om, at Kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år skal drøfte udviklingen på Dagtilbudsområdet politisk. Drøftelsen skal tage udgangspunkt i, hvordan kommunens rammer for dagtilbuddene og indsatser på Dagtilbudsområdet bidrager til, at dagtilbuddene opfylder lovens krav. På baggrund af drøftelserne skal Kommunalbestyrelsen beslutte, om der skal iværksættes tiltag, som kan understøtte og kvalificere dagtilbuddenes arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer, der fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Kvalitetsrapporten har et bredt sigte og henvender sig til både politikere, ledere, medarbejdere, forældre, samarbejdsparter i kommunen og andre relevante interessenter. Kvalitetsrapporten offentliggøres på Rødovre kommunes hjemmeside.

Det er anden gang, at Dagtilbudsområdet udarbejder en kvalitetsrapport for hele området. Den første Kvalitetsrapport blev udarbejdet 2021 og tog afsæt i den reviderede dagtilbudslov fra 2018 og de forandringer, som den medførte på Dagtilbudsområdet. Dagtilbudsområdet har siden gennemgået mange forandringer med det formål at højne kvaliteten i Rødovre Kommunes dagtilbud.

I kvalitetsrapporten gives en kort status på indsatsområderne fra 2021. Derudover beskrives arbejdet med læreplaner, tilsyn og sprog i dagtilbuddene. Herudover præsenterer rapporten en række strukturelle data for Dagtilbudsområdet. Afslutningsvist beskriver rapporten indsatsområderne for de kommende to år. I denne sagsfremstilling er de overordnede konklusionerne fra tilsyn og rapportens hovedpointer ridset op.

Status på tilsyn i 2022 og 2023:
Kvalitetsrapporten viser de overordnede konklusioner fra de seneste pædagogiske tilsyn. De pædagogiske tilsyn fra 2022-2023 viser, at kvaliteten af den pædagogiske praksis i Rødovre Kommunes dagtilbud er af tilstrækkelig kvalitet, hvilket betyder, at dagtilbuddene gør et godt stykke arbejde, og fortsat skal arbejde systematisk for at udvikle kvaliteten yderligere. Tilsynene peger også på, at der er en variation i kvaliteten i dagtilbuddene, og at få dagtilbud kan betragtes som dagtilbud med høj pædagogisk kvalitet. Resultaterne er i tråd med de tendenser, der ses i den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud for 0-2 årige. Den nationale undersøgelse viser, at der er stor variation i den pædagogiske kvalitet og forvaltningen har ikke data, der viser, at Rødovre Kommune adskiller sig væsentligt fra de tendenser.

Tilsynene viser desuden, at de dagtilbud, der arbejder systematisk med dokumentation, refleksion og evaluering og har de relevante værktøjer, har mere stabil pædagogisk kvalitet. Da både forskning og praksis peger på, at det kræver systematik og gode metoder at sikre forebyggende og tidlige indsatser, vil forvaltningen i de kommende år sætte fokus på at understøtte dagtilbuddene med mere ensartede og lettilgængelige metoder og værktøjer blandt andet sammen med aktører fra Social- og Sundhedsforvaltningen. Arbejdet vil ske i samarbejde med lederne, ligesom indsatserne skal forankres lokalt i arbejdsfællesskaberne. Forældreinvolvering og dialog med forældrebestyrelserne er ligeledes vigtige skridt i arbejdet omkring tidlig indsats.

Kvalitetsrapportens hovedpointer:
Kvalitetsrapporten viser, at dagtilbuddene i Rødovre Kommune fortsat arbejder med at implementere dagtilbudsloven fra 2018. Det ses bl.a. i arbejdet med den styrkede læreplan, som alle dagtilbud lovgivningsmæssigt er forpligtet til at udarbejde hvert andet år. I dagtilbuddenes læreplaner er der blandt andet fokus på børnefællesskaber, rutiner og leg, samt medbestemmelse og aktivite-ter på børnenes eget initiativ. Således arbejdes der i dag i højere grad med at opdele børn op i mindre grupper, da det giver mere nærvær, ro og tid til fordybelse, ligesom det pædagogiske personale arbejder med at styrke børnenes legekompetencer, da børn lærer gennem leg og i dag er mindre trænede i at lege end tidligere. Alle sammen er indsatser omkring børnene, hvor der er forskningsmæssigt belæg for at de bidrager til høj pædagogisk kvalitet.

Der er også sket en udvikling i dagtilbuddenes arbejde med at implementere refleksions- og evalueringskultur. Refleksions- og evalueringskulturen skal sikre, at den pædagogiske praksis omkring børnene hele tiden justeres efter børnegruppens behov. Det kræver en kulturforandring at implementere denne arbejdsform, og hovedparten af dagtilbuddene har derfor også fortsat valgt at arbejde systematisk med refleksions- og evalueringskulturen som et indsatsområde.

Kvalitetsrapporten beskriver ligeledes arbejdet med den sproglige udvikling og praksis for sprogvurderinger i dagtilbuddene i Rødovre Kommune. Rammen for sprogvurderinger blev sidst ændret 2010, hvor man i Rødovre Kommune besluttede, at 50 % af en årgang skal sprogvurderes ved 3-årsalderen. Den nuværende praksis stiller store krav til systematik, dokumentation og den pædagogiske faglighed i det enkelte dagtilbud. Den aktuelle mangel på uddannede pædagoger kan imidlertid udfordre den nuværende praksis for sprogvurderinger. Gode sproglige forudsætninger er afgørende for børns trivsel. I forlængelse af drøftelserne om kvalitetsudvikling kan det derfor også være relevant at drøfte den eksisterende sprogvurderingspraksis og sprogstimulering i den kommende periode.

Kvalitetsrapporten beskriver dernæst i afsnittet om børn i udsatte positioner, at dagtilbuddene oplever en stor stigning i antallet af børn i udsatte positioner. Det stiller store krav til kompetencer hos personalet, organiseringen af den pædagogiske praksis og dokumentation. Dagtilbudsområdet har desuden været nødt til at oprette flere specialiserede pladser. Der er på den baggrund stort behov for at arbejde systematisk med at udvikle indsatserne for børn i udsatte positioner og forstærke det forebyggende, tidligt opsporende og det tværgående samarbejde i kommunen.

Medarbejderne på Dagtilbudsområdet er afgørende for kvaliteten i Rødovre Kommunes dagtilbud. Med implementeringen af minimumsnormeringerne i dagtilbuddene har der været fokus på at sikre kvalificerede og kompetente medarbejdere. Den generelle mangel på uddannede pædagoger betyder, at Rødovre Kommune skal have mere fokus på at iværksætte initiativer, der kan tiltrække pædagogisk personale og ikke mindst ledere samt udvikle og fastholde det eksisterende pædagogiske personale.

For at styrke kvaliteten i dagtilbuddene vil Dagtilbudsområdet de kommende to år derfor arbejde med følgende indsatsområder:

• Kvalitetsudvikling i forlængelse af den styrkede pædagogiske læreplan
• Børn i udsatte positioner
• Kompetenceudvikling, rekruttering og tilknytning til arbejdspladsen
• Digitalisering

Indsatsområderne afspejler de temaer, som kvalitetsrapporten fremhæver som væsentlige at arbejde med for at sikre og udvikle kvaliteten i dagtilbuddene. Kvalitetsrapporten skaber ikke i sig selv øget kvalitet. Men Kvalitetsrapporten kan være et fælles afsæt for gode drøftelser i de lokale arbejdsfællesskaber, i ledergrupperne og med områdets samarbejdspartnere om de næste fælles skridt mod målet om, at alle børn i Rødovre Kommunes dagtilbud møder samme høje kvalitet.

Den videre proces:
Kvalitetsrapporten vil fungere som et afsæt for det videre arbejde med og indsats mod at udvikle den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene. Arbejdet vil foregå i samarbejde med ledergruppen og Dagtilbuds-MED. Kvalitetsrapporten formidles bl.a. til ledergruppen på de fælles ledermøder.

De kommende års kompetenceudviklingsprojekter vil endvidere blive igangsat med afsæt i indsatsområderne.

Endelig vil alle forældrebestyrelser i dagtilbuddene få tilsendt kvalitetsrapporten og blive opfordret til at drøfte hele eller dele af rapporten med udgangspunkt i det lokale tilsyn og aktuelle udfordringer og behov.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

2024-2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På anlægsbudgettet i budget 2023 er der afsat et rådighedsbeløb på 10,5 mio. kroner til løft af- og energirenovering på Dagcenteret Ørbygård. Der ansøges om en frigivelse af anlægsbevillingen på 10,5 mio. kroner til dagcenterets renovering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 10,5 mio. kroner til Social- og Sundhedsudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 10,5 mio. kroner i 2023 til løft af og energirenovering på Dagcenteret Ørbygård.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 5. marts 2024, pkt. 14:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 13. marts 2024, pkt. 62:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I budgettet for 2022 og 2023 er der afsat henholdsvis 3,5 mio. kroner og 10,5 mio. kroner, i alt 14 mio. kroner til løft af- og energirenovering på Dagcenteret Ørbygård.

I december 2022 blev et rådighedsbeløbet på 3,5 mio. kr. frigivet, svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2022 (KB sag nr. 210, 20. december 2022).

Renoveringen omfatter udskiftning af facader i dagcentret og cafeen, isolering af facader udvendigt på festsal med fastholdelse af det arkitektoniske udtryk samt isolering af taget i dagcentret.

Projektet skulle have været gennemført i 2023, men er blevet udskudt som følge af en konstatering af, at bygningens fundering og bærende konstruktioner ikke ville kunne klare belastningen fra det oprindeligt skitserede projekt. Af hensyn til at undgå byggeperiode over vinteren blev det besluttet at udskyde projektet til forår og sommer 2024.

På baggrund af de nye oplysninger er projektet blevet justeret, så det kan holdes inden for den økonomiske ramme og så byggeperioden samtidig minimeres. Der vil fortsat være væsentlige, energimæssige forbedringer.

Gennemførelsen varetages af Teknisk Forvaltning med mindst mulig gene for brugere og medarbejdere. I den forbindelse udarbejdes der en plan for, hvordan vi kan opretholde et tilbud til dagcentrets borgere, mens byggeriet pågår.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes budget for 2022-2023.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til renovering af Dagcenteret vedrører hovedfunktionen 5.30 "Tilbud til ældre".

Tidsplan

Byggestart er planlagt til april 2024 med færdiggørelse september 2024.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På baggrund af status på Rødovre Kommunes Særligt tilrettelagt Ungdomsuddannelse (Campus Espevangen STU) indstiller Social- og Sundhedsforvaltningen, at Campus Espevangen STU afvikles.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at Campus Espevangen STU afvikles samt
2. at budgettet til drift af tilbuddet indgår i budgettet for køb af pladser, når Campus Espevangen STU er afviklet.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 5. marts 2024, pkt. 15:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 13. marts 2024, pkt. 63:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

En Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) er en treårig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

Rødovre Kommune har et STU-tilbud som en del af Campus Espevangen, der er målrettet unge i alderen 18 til 25 år, som har en funktionsnedsættelse blandt andet inden for autismespekret og generelle indlæringsvanskeligheder. Når en ung indstilles til et STU-forløb kommer indstillingen fra UU-vejlederne i Ungecenter 2610 efter en individuel vurdering og samråd/dialog med den unge og forældrene/værgen.

I maj 2022 blev der indgået en aftale mellem Regeringen og et bredt flertal i Folketinget om blandt andet at sikre, at de unge får mere medbestemmelse i forhold til at vælge mellem flere relevante tilbud, og at der etableres en STU-portal over eksisterende uddannelsessteder. Det gælder blandt andet, at den unge kan komme med et andet ønske om STU-tilbud, end det kommunen har anbefalet, hvis der ikke er tale om et væsentligt dyrere tilbud.

Det har blandt andet haft den konsekvens, at flere unge søger mod de større STU-tilbud, som har flere faglige retninger at vælge imellem, flere aktiviteter og et større ungdomsmiljø. Det er en udvikling, som har kunnet mærkes i længere tid både i Rødovre og andre kommuner med mindre STU-tilbud, og som forventes at fortsætte.

I forbindelse med moderniseringen af Campus Espevangen i Rødovre Kommune i 2022 blev det muligt at udvide antallet af STU-elever til 12 elever stigende til 20 elever i 2024. Målet var at udvikle et lokalt tilbud af høj kvalitet i tæt samspil med pårørende og lokale interessenter. Budgettet til drift af tilbuddet er 2,9 mio. kr. i 2024ff ekskl. energiudgifter.

Status på Campus Espevangen STU er dog, at der er en faldende søgning til tilbuddet. Belægningen er faldet fra 86 % i 2020 til 36 % i første halvår af 2023. Pt. er der fire elever på Campus Espevangen STU. Samtidig ses en stigning i køb af udenbys pladser fra 39 pladser i 2020 til 51 pladser i 2023, og udgiften til udenbys pladser er steget fra 7,4 mio. kr. i 2020 til 10,3 mio. kr. i 2023. Den lave belægning på Campus Espevangen STU betyder således, at gennemsnitsprisen er højere end prisen for en udenbys plads.

Social- og Borgerservice har forsøgt at vende udviklingen gennem følgende initiativer:

• aftalt visitationsprocedure med UU-vejleder,
• løbende samarbejdsmøder med UU-vejleder og nærmeste leder, herunder workshop med relevante interessenter,
• udarbejdelse af tilbudsbeskrivelse målrettet den unge og forældrene,
• indgåelse i rammeaftale om fælles udbud af STU-forløb,
• dialog med nabokommunerne om et samarbejde.

Trods de mange initiativer ses der fortsat et faldende antal af STU-elever på Campus Espevang.

Konklusionen er, at Campus Espevangen STU har en størrelse, der ikke kan sikre den kvalitet og det ungemiljø, de unge og deres forældre/værge efterspørger. Set ud fra en økonomisk vinkel er tilbuddet heller ikke rentabelt, og det bliver stadig sværere at fastholde kvalificeret personale til en meget lille opgave, som ikke udvikler sig efter hensigten.

Ved en beslutning om at nedlægge Campus Espevangen STU, skal der planlægges en proces med MED’s involvering, hvor der så vidt muligt findes et andet job i kommunen til medarbejderne.

Afviklingen af Campus Espevangen STU har ikke betydning for den samlede udviklingsstrategi, hvor der etableres flere pladser på Campus Espevangen med henblik på at kunne tilbyde flere Rødovre borgere et tilbud af høj faglig kvalitet i deres lokalområde tæt på deres netværk. De øvrige tilbud på Campus Espevangen har en høj belægningsprocent, og udviklingen går som forventet.

I givet fald Kommunalbestyrelsen godkender afviklingen af STU-Campus Espevangen, skal der ses på den bedst mulige udnyttelse af lokalerne. Dette med henblik på at understøtte hjemtagelsesstrategien og et samlet fagligt miljø på Campus Espevangen.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om særligt tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU-loven).

Økonomiske konsekvenser

Budgettet til drift af Campus Espevangen STU overgår til budgettet for køb af STU-pladser. I dette budget er der indarbejdet et fald på ca. 2 mio. kr. fra 2023 til 2026ff som følge af den planlagte gradvise udvidelse i antallet af pladser på Campus Espevangen STU.

Tidsplan

Campus Espevangen STU vil kunne afvikles forholdsvis hurtigt, så de nuværende elever vil kunne visiteres til et andet STU forløb med start i det ny skoleår august 2024.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til udmøntning af forebyggelsespuljen 2024 på sundhedsområdet til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til udmøntning af forebyggelsespuljen på sundhedsområdet 2024 godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 5. marts 2024, pkt. 16:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 13. marts 2024, pkt. 64:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Hvert år afsættes et beløb i budgettet til forebyggelsesindsatsen på sundhedsområdet i Rødovre Kommune.

I 2024 er beløbet på i alt på 684.154 kr.

Udmøntningen af forebyggelsesmidlerne i 2024 består af en række forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Disse stemmer overens med den gældende Sundhedspolitik, godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2021 (sag nr. 176).

Indsatserne i 2024 inkluderer følgende:

• Nikotin- og tobaksforebyggelse for børn og unge. Dette sker i samarbejde med "Klar Livet-uden røg og rusmidler", som Rødovre Kommune er partner i sammen med 9 andre kommuner:

Spor 1: Fokus på at styrke de voksnes viden og kompetencer

Spor 2: Det gode træningsfællesskab i idrætsforeninger med en kombination af mental sundhed og nikotinfrie fællesskaber.

Spor 3: Nikotinfrie fællesskaber på ungdomsuddannelser.

Andre indsatser i Rødovre som følgende:

• Nikotin- og rygestoptilbud til voksne inkl. sårbare borgere samt tilbud om stopforløb til unge.
• Fokus på bæredygtighed i røg- og nikotinfrie idrætsanlæg samt andre udeområder i Rødovre.
• Mental sundhed med opstart af ny handleplan til Sundhedspolitikkens strategimål 3. "Trivsel i Top". Derudover forløb for borgere, som er syge med stress samt et særligt fokus på at opbygge kompetencer i emnet "søvn" for relevante medarbejdere inklusiv Sundhedsplejen og Sundhedscentret.
• Handleplan for bevægelse afsluttes i 2024 med fokus på at styrke ældres fysiske aktivitet inklusiv mentale sundhed. Derudover at beskrive lokale gåruter sammen med borgere i deres lokalmiljø til inspiration for mere bevægelse i hverdagen.
• Overvægt: Rådgivning til familier med børn og unge, der har overvægt samt til voksne med overvægt. Den digitale platform Behandlerlicens Pro styrker indsatsen for borgerne.
• Medlemsskabet af Sund By Netværket, et sundhedsfagligt netværk.
• Opstart af Kommunallicens Pro i Rødovre Sundhedscenter.
• Dialogbaseret undervisning i seksuel sundhed i Ungecenter 2610.

Se følgende bilag for flere detaljer:
Bilag I: Beskrivelse af udmøntning af forebyggelsespuljen.
Bilag II: Forslag til fordelingen af forebyggelsespuljen 2024.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Jobcenter er tildelt midler fra den regionale uddannelsespulje på 843.089 kroner fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at modtagelse af puljemidlerne godkendes samt
2. at der i 2024 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling svarende til en udgift på 843.089 kroner og en tilhørende indtægt på 843.089 kroner til Beskæftigelsesudvalget.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 5. marts 2024, pkt. 9:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 13. marts 2024, pkt. 65:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har fordelt midlerne for 2024 fra den regionale uddannelsespulje. Formålet med puljen er at give flere ledige mulighed for at deltage i korte, erhvervsrettede kurser inden for de områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste seks måneder, eller hvor der er en konkret jobåbning hos en arbejdsgiver.

Kommunerne modtager samlet 107,5 mio. kroner fra puljen. Tilskuddet til Rødovre Jobcenter udgør i alt 843.089 kroner. Jobcentret kan med midlerne fra den regionale uddannelsespulje få dækket 80 procent af udgifterne til de korte, erhvervsrettede kurser, der fremgår af den regionale positivliste i Hovedstadsområdet eller i tilstødende RAR-områder (de regionale arbejdsmarkedsråd).

Tilskuddet skal i øvrigt anvendes i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1974 af 11/12/2020 om den regionale uddannelsespulje.

Midlerne for 2024 er fordelt ud fra kommunernes andel af dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet) i perioden 4. kvartal 2022 – 3. kvartal 2023.

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

Økonomiske konsekvenser

Udgiften og indtægten på i alt 843.089 kroner vedrører funktion 5.68.98 (beskæftigelsesordninger). Senest den 1. april 2025 skal Jobcentret indsende påtegnede regnskaber for puljen via styrelsens tilskudsportal.

Tidsplan

Tilskuddet fra puljen skal anvendes til aktiviteter, der påbegyndes i perioden 1. januar 2024 til 31. december 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Overskud og underskud på områder med overførselsadgang er opgjort i forbindelse med regnskabet for 2023. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvilke bevillinger der skal overføres fra 2023 til 2024.  

I august 2023 blev en økonomisk opbremsning iværksat pga. udfordringer med likviditetsudviklingen. I udarbejdelse af overførselssagen er der taget stilling til, om overskud på de enkelte områders overskud skyldes opbremsningen, eller om der er sparet målrettet op til et bestemt formål. Sagen lægger op til ikke at overføre overskud, med mindre der er sparet målrettet op, da dette ville forværre likviditeten tilsvarende igen.

Indstilling

Stab for Økonomi og Personale indstiller,

1. at der gives tillægsbevillinger på driften til Teknik- og Miljøudvalget på 0,9 mio. kr., til Børne- og Skoleudvalget på -2,8 mio. kr., til Kultur- og Fritidsudvalget på 2,5 mio. kr., til Social- og Sundhedsudvalget på 0,8 mio. kr., og til Økonomiudvalget på -2,4 mio. kr., så der samlet overføres et underskud på 1,1 mio. kr. på driften,
2. at der gives tillægsbevillinger og afsættes rådighedsbeløb på anlæg til Teknik- og Miljøudvalget på 85,3 mio. kr., til Klima- og Naturudvalget på 3,0 mio. kr., til Børne- og Skoleudvalget på 27,7 mio. kr., til Kultur- og Fritidsudvalget på -2,0 mio. kr., til Social- og Sundhedsudvalget på 15,9 mio. kr. og til Økonomiudvalget på -0,9 mio. kr., og at der derudover afsættes rådighedsbeløb til Teknik- og Miljøudvalget på 10,1 mio. kr. og til Klima- og Naturudvalget på 10,5 mio. kr., så der samlet overføres rådighedsbeløb på 149,6 mio. kr. og anlægsbevillinger på 129 mio. kr., der finansieres af kassebeholdningen,
3. at der gives tillægsbevillinger og afsættes rådighedsbeløb på anlæg til Kultur- og Fritidsudvalget på 1,3 mio. kr., til Børne- og Skoleudvalget på 0,5 mio. kr., til Social- og Sundhedsudvalget på 0,5 mio. kr., og til Økonomiudvalget på 1,6 mio. kr., som finansieres af overskud på drift i 2023,
4. at der gives tillægsbevilling til Klima- og Naturudvalget på 0,1 mio. kr. på drift til Islevbro, finansieret af mindreforbrug på anlæg i 2023,
5. at der på finansposter samlet set overføres en indtægtsbevilling på 75,8 mio. kr. vedrørende lånoptag til fjernvarme og energiforbedringer, samt en udgiftsbevilling på 2 mio. kr. til afdrag på gælden vedrørende indefrosne feriepenge samt
6. at bevillingen på 1,4 mio. kr. til etablering og vedligeholdelse af legepladser afsat på drift i 2024 flyttes til anlæg under Kultur- og Fritidsudvalget. Der afsættes tilsvarende rådighedsbeløb.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 13. marts 2024, pkt. 66:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med regnskabet opgøres hvert år overskud og underskud på områder med overførselsadgang med henblik på overførsel af bevillingerne til indeværende år. Muligheden for overførsel på driften er med til at sikre god økonomistyring og hensigtsmæssig økonomisk adfærd, særligt sidst på året. På anlægssiden sker overførslen for at kunne færdiggøre anlægsprojekter, som ikke er afsluttet inden for budgetåret.

I august 2023 blev der iværksat en økonomisk opbremsning for at imødegå et større merforbrug og bremse den negative likviditetsudvikling. For at sikre, at en overførsel af overskud, som er opstået som følge af opbremsningen, ikke tilsvarende forværrer likviditeten igen, tages der eksplicit stilling til, om mindreforbrug i 2023 skyldes en målrettet opsparing, eller om mindreforbrug skyldes opbremsning.

Overførsler fra 2023 til 2024 på driften
Reglerne for hvad der kan forventes overført bliver hvert år vedtaget af Kommunalbestyrelsen ved budgetlægningen, og fremgår af de Generelle Bemærkninger i budgetforslagspublikationen og budgetpublikationen.

Udgangspunktet er, at der må overføres overskud på højst 3 pct. af en afdelings/institutions budget til det efterfølgende regnskabsår, dog altid op til 100.000 kr. Er underskuddet over 3 pct. skal der udarbejdes en administrativ genopretningsplan. Der er mulighed for at søge om overførsel på områder, der ikke er omfattet af overførselsreglerne.

På områder med overførselsadgang er der i henhold til overførselsreglerne opgjort et samlet underskud på 27,9 mio. kr.

Områder med underskud får i udgangspunktet underskuddet overført til 2024. Der er en række områder, som også sidste år var udfordrede af større underskud. Det vurderes, at der er særlige udfordringer med at afvikle underskuddet på følgende enheder:

• De tre plejehjem samt midlertidige døgnpladser har samlet set et underskud på 21,6 mio. kr. svarende til 13 pct. af budgettet. Områderne er under stort udgiftspres, på trods af at der har været arbejdet med handleplaner igennem 2023.
• Tinderhøj Skole har et underskud på 1,7 mio. kr. i 2023, svarende til 4,6 pct. af budgettet. Dette skal dog ses i lyset af at skolen i 2022 havde et underskud på 3,6 mio. kr., og derfor har forbedret økonomien markant.
• Tandplejen har et underskud på 1,2 mio. kr. i 2023, svarende til 5,8 pct. af budgettet. Det vurderes ikke realistisk at tandplejen i 2024 kan tilbagebetale underskuddet. Merforbruget skyldes en strukturel udfordring med lokalerne på tandplejen.

Af hensyn til realistiske budgetforudsætninger i 2024, anbefales det at eftergive områdernes underskud. Samlet set betyder det, at underskud på 24,5 mio. kr. ikke overføres til 2024. Områdernes budgetoverholdelse i 2024 vil have et øget fokus, og i forbindelse med Økonomisk Oversigt i 2024 skal områderne rapportere til Økonomiudvalget herom.

I forbindelse med udarbejdelsen af overførselssagen er der taget selvstændig stilling til om enkelte områders overskud skyldes den opbremsning, som blev iværksat i 2023, eller om der er sparet målrettet op til et bestemt formål. På den baggrund indstilles overskud for samlet 10,3 mio. kr. tilført kassen, som ellers ville kunne overføres ifølge reglerne. Hvis dette overskud blev ført over til 2024, ville likviditeten forværres tilsvarende igen.

Ønsker om reguleringer herudover på områder med overførselsadgang udgør 8,3 mio. kr. Reguleringer er afvigelser fra udgangspunktet i overførselsreglerne.

Ønsker om overførsel af budget uden overførselsadgang udgør 4,3 mio. kr. Ønskerne omhandler bl.a. udskudt implementer af IT-systemer og puljemidler der er afsat til specifikke formål.

I alt ønsker om overførsel på driften fra 2023 til 2024: Underskud på 1,1 mio. kr.

Med overførselssagen indebærer den samlede regulering på driftssiden overførsel af et underskud, som mindsker serviceudgifterne i 2024. Der er derfor ikke behov for stillingtagen til belastning af servicerammen.

Overblik over over-/underskud samt reguleringer og ønsker til reguleringer på driften fremgår af Bilag 1.

Overførsel af anlægsmidler
Rådighedsbeløb til anlægsprojekter, der ikke er afsluttede ved årets udgang, kan søges overført til næste år. Ved udgangen af 2023 er der en række anlægsprojekter, der ikke er afsluttede. Derfor søges om overførsel af i alt 149,6 mio. kr. Overførslerne på anlægssiden foreslås finansieret af kassebeholdningen. På anlægssiden er ikke fastsat statslige sanktioner ved merforbrug, selvom der fastlægges et niveau for samlede anlægsudgifter i kommunernes budgetter ved de årlige økonomiaftaler.

Ombygningen af Valhøj Skole er afsluttet. I den forbindelse kan der samlet konstateres et merforbrug på 3,0 mio. kr. på ombygningen, der er en del af det samlede projekt på Valhøj Skole. Det foreslås, at merforbruget finansieres af projektet om cykelsti på Hendriksholms Boulevard, hvor der lægges 4 mio. kr. i kassen i forbindelse med overførselssagen.

Et overblik over overførsler på anlægsprojekter fremgår af Bilag 2.

Overførsler mellem drift og anlæg
I forbindelse med sagen ønskes tillægsbevillinger på anlæg i 2024 på i alt netto 3,9 mio. kr. finansieret af mindreforbrug på driften, hvor bevillingerne var placeret i 2023. Det drejer sig om:

• Idrætspuljen under Kultur- og Fritidsudvalget: 1,3 mio. kr.
• Midler til implementering af DUBU under Økonomiudvalget: 1,6 mio. kr.
• Restbudget på risikopuljen under Økonomiudvalget udmøntes til Børne- og Kulturudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget: 1,0 mio. kr.

På Islevbro ønskes overførsel af 0,1 mio. kr. fra anlæg til drift til monitorering og slamsugning under broen. Overførsler mellem drift og anlæg fremgår af bilag 3.

Endelig ønskes en flytning af budgettet i 2024 fra drift til anlæg vedrørende puljen til vedligeholdelse af legepladser. Puljen blev undtagelsesvist budgetlagt på driften i 2024 af hensyn til anlægsrammen.

Overførsel på finansielle poster
Flere af de anlægsprojekter der indstilles overført har en låneadgang tilknyttet i budgettet for 2023. For at låneadgangen følger anlægsprojekterne i budgetterne på tværs af årene, ønskes det, at anlæggenes låneadgang også overføres til 2024. Der er således tale om lån der allerede er vedtaget med budgettet for 2023, og dermed ikke nye lån. Låneadgangen søges overført af hensyn til bedre likviditetsstyring. Samlet ønskes en tillægsbevilling vedrørende låneoptagelse på 75,8 mio. kr. overført til 2024, heraf vedrører 19,7 mio. kr. anlægsprojekter på det skattefinansierede område, og 57,9 mio. kr. projekter på forsyningsområdet (fjernvarme).

I forbindelse med overgangen til samtidighedsferie blev der afsat 6 mio. kr. årligt til afdrag på kommunens indefrosne feriepenge. På grund af den økonomiske opbremsning i 2023 blev indbetalinger for 2,0 mio. kr. udsat til efter årsskiftet. Det anbefales, at midlerne overføres til 2024 for at nedbringe kommunens gæld.

Overførsler vedrørende finansiering fremgår af bilag 4.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15. januar 2019), Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.m. (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019) og kommunens Principper for Økonomistyring (Kasse- og regnskabsregulativet).

Økonomiske konsekvenser

På driftssiden er den økonomiske konsekvens en budgetreduktion i 2024 på 2,4 mio. kr. På anlægssiden er den økonomiske konsekvens en budgetforøgelse i 2024 på 154,9 mio. kr. På de finansielle poster er den økonomiske konsekvens en merindtægt på 73,8 mio. kr. Kassepåvirkningen er 78,7 mio. kr.

Det forventes fortsat at forudsætningerne i budget 2024 omkring kommunens likviditetsopbygning i 2024 vil holde.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Til Europa-Parlamentsvalget søndag den 9. juni 2024 skal der udpeges et antal tilforordnede vælgere til at forestå valghandlingen i vælgernes eget hjem samt visse boformer efter lov om social service, herunder pleje- og ældreboliger.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at gruppe A udpeger 6 tilforordnede vælgere,
2. at gruppe C udpeger 2 tilforordnede vælgere,
3. at gruppe F udpeger 1 tilfordnet vælger,
4. at gruppe Ø udpeger 1 tilfordnet vælger samt
5. at Staben udpeger eventuelt nødvendige stemmemodtagere blandt kommunens ansatte.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 13. marts 2024, pkt. 67:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Brevstemmer, som afgives i vælgernes hjem samt i visse boformer, skal afgives til 2 stemmemodtagere. Såfremt de 2 stemmemodtagere, som sammen tager ud for at tage imod brevstemmer, begge er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, skal stemmemodtagerne så vidt muligt være udpeget af forskellige grupper i Kommunalbestyrelsen.

Der er i januar 2024 indført hjemmel til, at hvervet som stemmemodtager i vælgernes hjem samt i visse boformer kan varetages af 2 stemmemodtagere, der enten er ansatte i kommunen, på institutionen eller er tilforordnede vælgere. Det er dermed ikke længere et krav, at mindst én af de 2 stemmemodtagere er udpeget blandt de tilforordnede vælgere. Staben foreslår på den baggrund, at nødvendige stemmemodtagere udpeges blandt kommunens personale, i fald det enten ikke er muligt for partierne at udpege det nødvendige antal tilforordnede, eller hvis de politisk udpegede tilforordnede ikke har mulighed for at udføre hvervet på de givne datoer.

Fordelingen, af hvor mange tilforordnede vælgere partierne skal udpege, er beregnet jf. d'Hondts metode og baseret på stemmetal fra seneste kommunalvalg.

Lovgivningen indeholder begrænsninger til, hvem der kan udpeges som stemmemodtager ved brevstemmeafgivning i vælgernes hjem samt i visse boformer:

• Kandidater til valget kan ikke udpeges som stemmemodtagere.
• Personer, der yder personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmet, samt hjemmesygeplejersker og andre aktivt udøvende i hjemmesygeplejerskeordningen kan ikke udpeges til at varetage hvervet som stemmemodtager i vælgerens hjem.

Lov- og plangrundlag

Folketingsvalgloven.
Europa-Parlamentetsvalgloven.
Bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem.
Bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen.

Økonomiske konsekvenser

Der afholdes udgifter til diæter samt kørselsgodtgørelse efter gældende regler.

Tidsplan

Efter godkendelse af denne sag vil Valgsekretariatet skrive til partiernes gruppeformænd med en frist for indlevering af navne på de udpegede tilforordnede vælgere.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der skal til Europa-Parlamentsvalget søndag den 9. juni 2024 udpeges mindst 5 og højst 9 valgstyrere, hvoraf én skal udpeges som valgstyrerformand, for hvert af kommunens 7 afstemningssteder. Valgstyrerene skal stå for afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at der udpeges 5 valgstyrere for hvert af kommunens 7 afstemningssteder samt
2. at der heraf udpeges en valgstyrerformand for hvert afstemningssted.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 13. marts 2024, pkt. 68:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal jf. lovgivningen udpege mindst 5 og højst 9 valgstyrere for hvert afstemningssted til at stå for afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling. Det er i lovgivningen forudsat, at valgstyrerne på de enkelte afstemningssteder repræsenterer flere grupper i Kommunalbestyrelsen.

I Rødovre er der tradition for, at der udpeges 5 valgstyrere for hvert afstemningssted.

Partierne skal jf. beregninger efter d'Hondts metode (baseret på stemmetal ved seneste kommunalvalg) udpege følgende:
A - Socialdemokratiet (8534 stemmer): 19 valgstyrere.
C - Det Konservative Folkeparti (3731 stemmer): 8 valgstyrere.
F - Socialistisk Folkeparti (2036 stemmer): 4 valgstyrere.
V - Venstre (813 stemmer): 1 valgstyrer.
Ø - Enhedslisten (1451 stemmer): 3 valgstyrere.

Efter d'Hondts metode er den partipolitiske fordeling af valgstyrerformænd (jf. beregningen af de 35 valgstyrere) følgende:
A - Socialdemokratiet (19 valgstyrere): 4 valgstyrerformænd.
C - Det Konservative Folkeparti (8 valgstyrere): 2 valgstyrerformænd.
F - Socialistisk Folkeparti (4 valgstyrere): 1 valgstyrerformand.
V - Venstre (1 valgstyrer): 0 valgstyrerformænd.
Ø - Enhedslisten (3 valgstyrere): 0 valgstyrerformænd.

Forslag til fordeling af valgstyrere, valgstyrerformænd og tilforordnede vælgere er vedlagt som bilag. Bilaget kom ved en fejl ikke med på dagsordenen til Økonomiudvalget, men er nu vedhæftet dagsordenen til Kommunalbestyrelsen.

Lov- og plangrundlag

Europa-Parlamentsvalgloven.
Folketingsvalgloven.

Økonomiske konsekvenser

Der udbetales diæter efter gældende regler.

Tidsplan

Efter godkendelse af denne sag vil Valgsekretariatet skrive til partiernes gruppeformænd med en frist for indlevering af navne på valgstyrere og valgstyrerformænd.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der skal til Europa-Parlamentsvalget søndag den 9. juni 2024 udpeges tilforordnede vælgere til at bistå ved valget.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at der udpeges 74 tilforordnede vælgere som beskrevet i sagsfremstillingen samt
2. at interesserede Rødovreborgere kan rekrutteres som tilforordnede vælgere, i de tilfælde hvor partierne ikke kan skaffe det nødvendige antal.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 13. marts 2024, pkt. 69:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal jf. lovgivningen udpege et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget. De tilforordnede vælgere bistår med opgaver som skanning af valgkort, udlevering af stemmesedler, kontrol ved stemmeboks, foreløbig optælling, m.v. Der er på Rødovres 7 valgstedet behov for i alt 74 tilforordnede vælgere.

Partierne skal jf. beregning efter d'Hondts metode (baseret på stemmetal ved seneste kommunalvalg) udpege følgende:
A - Socialdemokratiet (8534 stemmer): 39 tilforordnede vælgere.
C - Det Konservative Folkeparti (3731 stemmer): 17 tilforordnede vælgere.
F - Socialistisk Folkeparti (2036 stemmer): 9 tilforordnede vælgere.
V - Venstre (813 stemmer): 3 tilforordnede vælgere.
Ø - Enhedslisten (1451 stemmer): 6 tilforordnede vælgere.

Forslag til fordeling af valgstyrere, valgstyrerformænd og tilforordnede vælgere er vedlagt som bilag. Bilaget kom ved en fejl ikke med på dagsordenen til Økonomiudvalget, men er nu vedhæftet dagsordenen til Kommunalbestyrelsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet henstiller til, at Kommunalbestyrelsen tager særligt hensyn til de mindre partier samt de partier, der ikke er repræsenteret i Kommunalbestyrelsen, når den udpeger de tilforordnede vælgere. Det er desuden forudsat i valgloven, at der er blandt de tilforordnede vælgere på de enkelte afstemningssteder, er repræsentanter fra flere grupper i Kommunalbestyrelsen.

I tilfælde af mangel på til forordnede vælgere fra partierne
De seneste år har det været vanskeligt at skaffe det tilstrækkelige antal tilforordnede vælgere via partierne. Flere andre kommuner benytter sig af muligheden for at rekruttere tilforordnede vælgere blandt interesserede borgere, hvilket Rødovre Kommune også gjorde, med god succes, ved Folkeafstemningen den 1. juni 2022 og ved Folketingsvalget den 1. november 2022. Det foreslås derfor, at Valgsekretariatet også ved Europa-Parlamentsvalget har mulighed for at at rekruttere interesserede Rødovreborgere, såfremt det ikke er muligt via partierne at skaffe det nødvendige antal tilforordnede vælgere.

Lov- og plangrundlag

Europa-Parlamentsvalgloven.
Folketingsvalgloven.

Økonomiske konsekvenser

Der udbetales diæter efter gældende regler.

Tidsplan

Efter godkendelse af denne sag vil Valgsekretariatet skrive til partiernes gruppeformænd med en frist for indlevering af navne på de tilforordnede vælgere.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til midlertidig opnormering af myndighedsområdet i Børne- og Familieafdelingen med 1,0 mio. kr. årligt i perioden 1. juli 2024 til 1. juli 2027.

Indstilling

Social og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at der gives en tillægsbevilling til Økonomiudvalget på 0,5 mio. kr. i 2024. Bevillingen finansieres af kassebeholdningen samt
2. at udgiften på 1,0 mio. kr. i 2025, 1,0 mio. kr. i 2026 og 0,5 mio. kr. i 2027 indarbejdes i budget 2025ff.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 13. marts 2024, pkt. 70:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

På møde den 14. november 2023 (sag nr. 63) drøftede Social- og Sundhedsudvalget myndighedsbehandlingen på Børne- og Familieområdet på baggrund af en aktuel sagsgennemgang og det stigende pres der har været. Det var konklusionen, at Børne- og Familieområdet har oplevet en stigning i antallet af nyoprettede sager på 43 procent i perioden 2018-2022, og stigningen er fortsat i 2023. Hertil kommer en nogenlunde tilsvarende stigning i antallet af underretninger.

På den baggrund er der udarbejdet en plan for imødegå presset med fokus på styrket stabilitet med god sagsbehandling, klare arbejdsgange, tæt økonomistyring samt et styrket samarbejde med bl.a. sundhedsplejen, dagtilbud og skoler om udsatte børn og unge samt deres familier.

Derudover fokuserer planen på implementering af de nye krav og bestemmelser, der ligger i Barnets Lov, som trådte i kraft den 1. januar 2024.

Myndighedsafdelingen blev i den forbindelse tilført tre årsværk finansieret af nationale DUT-midler. Disse DUT-midler er dog koblet til nye krav og ekstra opgaver i Barnets Lov, og er dermed ikke møntet på det øgede pres området har oplevet.

Det er forvaltningens vurdering, at der i en periode er behov for en yderligere styrkelse af myndighedsbehandlingen for at sikre en god og rettidig myndighedssagsbehandling, som kan sikre den nødvendige stabilitet på området. På den baggrund foreslår Social- og Sundhedsforvaltningen, at myndighedsområdet i Børne- og Familieafdelingen tilføres 1,0 mio. kr. årligt i perioden 1. juli 2024 til 1. juli 2027 svarende til en opnormering på to sagsbehandlere.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne på 0,5 mio. kr. i 2024, 1,0 mio. kr. i 2025, 1,0 mio. kr. i 2026 og 0,5 mio. kr. i 2027 vedrører Økonomiudvalget, hovedfunktion 06.45 Administrativ organisation.

Tidsplan

Bevillingen gælder fra 1. juli 2024 til 1. juli 2027.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med sagen søges indhentet mandat til en forøgelse af Rødovre Kommunes udgifter til Letbanen med 0,7 mio. kr. årligt fra 2026 og frem. Sagen behandles endeligt på Hovedstadens Letbanes interessentskabsmøde den 4. april 2024.

Indstilling

Teknisk forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune godkender scenarie D, der omfatter ændret tilbagebetalingstid på gæld til finansiering af anlægsfordyrelsen af Letbanen fra 2023.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 13. marts 2024, pkt. 71:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Letbanens økonomi er tilrettelagt som en samlet økonomi, der inkluderer både udgifter til anlægsomkostninger (anlæg af banen), driftsrelaterede anlægsomkostninger (f.eks. køb af tog, kørestrømsmaster osv.), reinvesteringer, driftsomkostninger og passagerindtægter.

Til afvikling af selskabets gæld betaler ejerne – 11 kommuner og Region Hovedstaden – et fast årligt beløb til selskabet i henhold til de indgåede betalingsaftaler i forbindelse med stiftelsen af Hovedstadens Letbane I/S. Rødovre Kommunes andel heraf udgør 2,01 procent.

I sommeren 2023 blev projektets anlægsbudget revideret, hvilket førte til en opjustering på 1,1 mia. kr. inklusive reserver, og et samlet anlægsbudget på 9,3 mia. kr. De årlige betalinger fra ejerne blev øget for at matche det nye budget, og tilbagebetalingstiden blev forlænget med 10 år til 2069.
Transportministeren har imidlertid pr. september 2023 oplyst, at ejernes ønske om forlængelsen af tilbagebetalingstiden ikke kan imødekommes. Derfor er nu fremsat et nyt økonomisk scenarie D.

Scenarie D omfatter dels en ændring af afdragsprofilen, dels en udskillelse af finansiering af 25-års reinvestering (indkøb af nye tog), til en særskilt finansiering. Der henvises til vedlagte bilag for uddybende beskrivelse.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om letbane på Ring 3, LBK nr 289 af 12/03/2023.

Økonomiske konsekvenser

Scenarie D vil have økonomiske konsekvenser for ejerkommunerne og Region Hovedstaden i form af ændrede årlige betalinger til tilbagebetaling af gælden. Rødovre Kommune har aktuelt et budget på 2,4 mio. kr. i 2024 og i 2025, og på 5,0 mio. kr. fra 2026 og fremefter afsat til Letbanen. Med det fremlagte scenarie D forventes den årlige udgift for Rødovre Kommune på baggrund af det oplyste at blive på 5,7 mio. kr. fra 2026, dvs. en stigning på 0,7 mio. kr. Tilpasningen af budgettet vil blive indarbejdet i forslag til Budget 2025 (2026-2028).

Tidsplan

Selskabets bestyrelse godkendte på et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 23. januar 2024 scenarie D. Herefter skal sagen, jf. selskabets vedtægter, forelægges for interessenterne til godkendelse på interessentskabsmøde d. 4. april 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ankestyrelsen har bedt Rødovre Kommune om at tilrette styrelsesvedtægten, således at den er i overensstemmelse med vederlagsbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen skal derfor godkende forslag til opdateret styrelsesvedtægt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller

1. at forslag til ændring af Rødovre Kommunes styrelsesvedtægt §§ 19, stk. 9 og 20, stk. 2 ændres i overensstemmelse Vederlagsbekendtgørelsen samt
2. at forslaget oversendes til Kommunalbestyrelsens 2. behandling den 30. april 2024 og efterfølgende indsendes til Ankestyrelsen.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på møderne 28. marts og 25. april 2023 ændring af styrelsesvedtægten som følge af oprettelse af Borgerrådgiverfuktionen.

Efterfølgende sendte forvaltningen den godkendte ændrede styrelsesvedtægt til Ankestyrelsen.

I den forbindelse bemærkede Ankestyrelsen, at bestemmelserne i styrelsvedtægtens §§ 19, stk. 9 og 20, stk. 2 ikke er opdaterede i overensstemmelse med Vederlagsbekendtgørelsen og har derfor bedt om, at styrelsesvedtægten tilrettes og efter 2 behandlinger i Kommunalbestyrelsen indsendes til Ankestyrelsen.

Forvaltningen har derfor udarbejdet forslag til opdatering af bestemmelserne som nedenstående:

Nuværende tekst
§ 19, stk. 9. Den i stk. 1-8 nævnte vederlæggelse ophører, når formanden på grund af forfald i en uafbrudt periode på 6 måneder har været forhindret i at varetage formandshvervet.

§ 20, stk. 2. Funktionsvederlag kan højst modtages i en uafbrudt periode på 6 måneder.

Ændres til
§ 19, stk. 9. Den i stk. 1-8 nævnte vederlæggelse ophører, når formanden fratræder hvervet eller i en uafbrudt periode på 1 mdr. ikke har varetaget hvervet. Ved fravær på grund af sygdom, graviditet, barsel og adoption er der dog ret til vederlag i indtil 9 måneder.

§ 20, stk. 2. Funktionsvederlag kan højst modtages i en uafbrudt periode på 9 måneder.

Hvis Kommunalbestyrelsen kan godkende 1. behandlingen af ændringen, videresendes forslag til ændring til 2. behandling i Kommunalbestyrelsen den 30. april 2024.

Til sagen er vedlagt styrelsesvedtægt, der er opdateret i overensstemmelse med den foreslåede ændring.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse § 2, stk. 2, hvoraf det fremgår, at forslag samt ændringer til styrelsesvedtægten skal undergives 2 behandlinger i Kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum samt Vederlagsbekendtgørelsen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Hvis Kommunalbestyrelsen godkender ændringen i styrelsesvedtægten fremlægges forslaget til 2. behandling på Kommunalbestyrelsens møde den 30. april 2024. Herefter indsender Forvaltningen den opdaterede og godkendte styrelsesvedtægt til Ankestyrelsen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Godkendt.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.