Kommunalbestyrelsen

28-05-2024

Medlemmer

Formand Britt Jensen (A)
Ahmed H. Dhaqane (A)
Lene Due (A)
Birgitte Glifberg (A)
Jan Kongebro (A)
Pia Hess Larsen (A)
Annie Arnoldsen Petersen (A)
Anette Rachlitz (A)
Flemming Lunde Østergaard (A)
Mogens Brauer (C)
Tina Hippe Hansen (C)
Henriette Hesselmann (C)
Jette Louise Larsen (C)
Kim Drejer Nielsen (C)
Kenneth Rasmussen (F)
Martin Rosenkrantz (F)
Mikkel Molin (V)
Marianne Christensen (Ø)
Peter Mikkelsen (Ø)

Fraværende

Jette Louise Larsen (C), sag 94-106

Sager 94 - 106

Fold alle ud

Spørgetid
Sag nr. 94

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Startredegørelse for Lokalplan 148A
Sag nr. 95

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Startredegørelsen for Lokalplan 148A, danner grundlag for udarbejdelse af en revideret udgave af Lokalplan 148. Formålet med revisionen er at lempe og/eller præcisere en del af bestemmelserne, samtidig med at lokalplanområdets grønne og åbne karakter fastholdes.

Sagen forelægges til orientering i Klima- og Naturudvalget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Startredegørelsen for Lokalplan 148A vedtages, med de indholdsmæssige hovedtræk, der er skitseret.


Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. maj 2024, pkt. 35:

Anbefales.

Beslutning fra Klima- og Naturudvalget, 14. maj 2024, pkt. 18:

Orientering taget til efterretning.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 22. maj 2024, pkt. 105:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Teknik og Miljøudvalget og Klima- og Naturudvalget, havde den 15. august 2023, en fælles temadrøftelse af Lokalplan 148. På baggrund af de politiske ønsker om tilpasning af lokalplanen, samt de erfaringer Teknisk Forvaltning har gjort med administration af lokalplanen, blev det besluttet at revidere og opdatere Lokalplan 148, så den bliver mindre restriktiv. Grundet revisionens omfang, er det vurderet hensigtsmæssigt, at foretage en gennemskrivning af hele lokalplanen, så den også opdateres med nyeste bestemmelser fra anden lovgivning.

Ændringerne i Lokalplan 148A i forhold til den oprindelige Lokalplan 148 vil dreje sig om nedenstående 8 punkter:

  1. Bestemmelsen om byggelinjer lempes, så det bliver muligt at opføre en åben carport i forhaven.
  2. Bestemmelsen om belægning lempes og præciseres.
  3. Bestemmelser om hegn lempes og præciseres, så det bliver muligt at etablere begrønnede støjhegn ved støjbelastede boliger.
  4. Bestemmelser om solenergi lempes, så der ikke længere er krav til farven på solcellerne.
  5. Bestemmelser om ventilationsanlæg, varmepumper o.lign. tekniske anlæg tilføjes en henvisning til Energistyrelsens råd om forebyggelse af støjgener.
  6. Bestemmelser om antenner lempes.
  7. Bestemmelser om renovation lempes, så der ikke længere er krav om visuel afskærmning, og tilføjes en henvisning om Rødovre Kommunes affaldsregulativ.
  8. Kortbilag suppleres med et bilag med konkret udpegning af de bevaringsværdige træer, der ikke må fældes, stynes eller lignende. Udpegningen af de bevaringsværdige træer sker på grundlag af en landskabsfaglig registrering af træer i kombination med input fra borgerne om, hvilke træer, de finder værdifulde.

Inddragelse
I løbet af sommeren vil borgerne og andre interesserede få mulighed for at komme med forslag til udpegningen af bevaringsværdige træer. Teknisk Forvaltning etablerer en løsning via rk.dk, hvor borgere kan markere træernes placering.

I efteråret, når registreringen af træer er færdig, inddrages SAGIR inden forslaget til Lokalplan 148A færdiggøres og forelægges til politisk behandling i Teknik- og Miljøudvalget.

Resultaterne af træregistreringen forventes forelagt Klima- og Naturudvalget forud for Teknik- og Miljøudvalgets behandling af lokalplanforslaget.

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Udpegning af bevaringsværdige træer: Sommer 2024.
Vedtagelse af Forslag til Lokalplan 148A: Efterår 2024.
Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 148A i otte uger: Vinter 2024.
Endelig vedtagelse af Lokalplan 148A: Vinter 2024/2025.
Offentliggørelse af Lokalplan 148A: Forår 2025.

Bilag

Bilag 1: Startredegørelse - LP 148A

Startredegørelse til Lokalplan 158 for et fælleshus til AABs Afdeling 43
Sag nr. 96

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Grundejer; den almene boligforeningen (AAB) ønsker at opføre et nyt fælleshus med tilhørende udearealer for Afdeling 43, som i dag omfatter 300 etageboliger i Ruskær og Ulkær.

Det nye fælleshus vil sandsynligvis medføre nedrivning af et garageanlæg med 40 garager (om en bevaring er mulig vil blive vurderet i lokalplanfasen).

Med henblik på at søge Landsbyggefonden om renoveringsstøtte, har AAB ladet udarbejde en Helhedsplan af 2023 som omfatter forslag og idéer til, hvordan boligområdets eksisterende kvaliteter kan sikres, samt hvordan en omfattende renovering af bebyggelsen og boligerne kan fremtidssikre området. AABs ansøgnning om godkendelse af Skema A for helhedsplanen behandles i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen samtidig med nærværende sag vedr. startredegørelsen for Lokalplan 158 som i hovedtræk beskriver det forventede indhold i planforslaget og planprocessen. Fælleshuset er en del af AABs helhedsplan.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Startredegørelsen til Lokalplan 158 for et fælleshus til AAB Afdeling 43 vedtages med de indholdsmæssige hovedtræk, der er skitseret for arbejdet med Forslag til Lokalplan 158.


Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. maj 2024, pkt. 36:

Anbefales.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 22. maj 2024, pkt. 106:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

AAB og Afdeling 43s ønske er, at værne om miljøet og kulturen i boligafdelingen. Derudover ønsker afdelingen, at fremtidssikre boligområdet ved en udvikling med afsæt i det moderne liv, som det leves nu. Boligerne skal energirenoveres og moderniseres så de bliver tidssvarende og attraktive for både børnefamilier, unge og ældre beboere. Herudover skal der være fokus på social bæredygtighed, hvor mødesteder og fællesskaber har en høj værdi.

En del af helhedsplanens visionen omfatter derfor et nyt fælleshus, der skal imødekomme og understøtte de sociale tiltag i afdelingen.

For at imødekomme ambitionerne om at styrke det sociale fællesskab i boligområdet, anbefales det at udarbejde en lokalplan for et nyt fælleshus.

Kommuneplan
I Kommuneplan 2022 er området omfattet af Byudviklingsområdet Rødovre Syd og beliggende i Rammeområde 6F01 Milestedet – Højhusbebyggelsen Milestedet. Det stationsnære kerneområde er udlagt til blandet- bolig og erhverv til boligområde, kontor- og serviceerhverv og uddannelsesinstitutioner med en bebyggelsesprocent på 40 for området som helhed for bebyggelse i maks. 17 etager og min. 2 etager (for boligbebyggelse). Se startredegørelsens Kortbilag 1.

Lokalplan 108 for boligområdet Milestedet
Området er desuden omfattet af Lokalplan 108 af 2005, hvor bebyggelsesprocenten iht. lokalplanens § 7.1 er fastlagt til 60 for Delområde A (hvor det nye fælleshus foreslås etableret). Se Startredegørelsens Kortbilag 2.

Iht. lokalplanens Kortbilag 3 må mindre fællesbygninger (til detailhandel og institutioner) maks. etableres i én etage.

Startredegørelse
I overensstemmelse med kommuneplanens vision for byudviklingen i Rødovre Syd er lokalplanens overordnede formål at danne grundlag for, at området skal være med til at skabe rammerne for en grøn og sund by, hvor det rige hverdagsliv kan udspille sig. Et byområde, hvor alle oplever et tilhørsforhold og har lyst til at bidrage til et godt lokalsamfund.

For at fremme en grøn udvikling vil det i lokalplanprocessen blive undersøgt, hvilke grønne tiltag, der skal stilles krav til. Det kan eksempelvis være krav om beplantninger, vurdering af om gararebygningerne kan bevares så fælleshuset evt. kan etableres oven på, samt til genbrug af materialer og brugen af bæredygtige materialer.

I lokalplanen fastlægges bestemmelser for bygningens arkitektoniske udtryk og kvalitet, samt at støjdæmpende tiltag implementeres i henhold til dette.

Inddragelse af beboerne
Boligorganisationen AAB har gennemført en involvering af Afdeling 43s beboere, som ud fra et spørgeskema, har givet udtryk for ønsker om et samlende hus til fester, arrangementer, værksteder, gæstebolig og attraktive udearealer. Et fælleshus, hvor beboerne kan mødes på tværs af bebyggelsen.

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forslag til lokalplan - december 2024.
Høring i fire uger - januar - februar (uge 2-6) 2025.
Borgermøde - januar 2025 (uge 4).
Endelig vedtagelse af lokalplan - maj 2025.
Offentliggørelse - juni 2025.

Bilag

Bilag 1: Startredegørelse - for et fælleshus for AABs Afdeling 43

Selskabsgørelse af affaldsydelser og ny genbrugsstation på Sandbækvej
Sag nr. 97

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har gennemført EU-udbud på totalentreprise på ny genbrugsstation. Der er ikke fundet et egnet tilbud, og Teknisk Forvaltning anbefaler, at totalentreprise på ny genbrugsstation genudbydes med en opdateret tidsplan, hvor genbrugsstationen først bliver opført i 2025.

Det foreslås, at selskabsgøre affaldsområdet fra 1. januar 2025, inden den nye genbrugsstation opføres, så der kan opnås fuld momsrefusion for udgifterne.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at totalentreprisen genudbydes med opdateret tidsplan,
  2. at der igangsættes en proces for selskabsgørelse af affaldsområdet, med undtagelse af myndighedsbehandling, med virkning fra 1. januar 2025 samt
  3. at der gives en tillægsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på 750.000 kr. til oprettelse af et affaldsselskab.


Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. maj 2024, pkt. 37:

Anbefales.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 22. maj 2024, pkt. 107:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning fik i 2023 udarbejdet et økonomisk overslag for etablering af ny genbrugsstation, ved rådgiver Dines Jørgensen & Co.

På Kommunalbestyrelsens møde den 19. december 2023 (sag nr. 95) blev det godkendt, at Teknisk Forvaltning arbejdede videre med udbud på opgaven som totalentreprise inden for en ramme på 75,9 mio. kr. ekskl. moms.

Teknisk Forvaltning har nu gennemført EU-udbud på totalentreprisen med en forventet ibrugtagning af ny genbrugsstation med udgangen af december 2024.

Tidsplanen for udbudsprocessen har, for at kunne åbne en ny genbrugsstation i 2024, været meget stram. Den forholdsvis korte periode har medført, at flere veletablerede entreprenørfirmaer, som har erfaring med tilsvarende opgaver, har undladt at give bud på opgaven.

Der er modtaget et tilbud, men det indkomne tilbud er ukonditionsmæssigt, da tilbuddet er baseret på en tidligere version af tilbudslisten. Tilbuddet overstiger desuden den økonomiske ramme og er uden konkurrence. Teknisk Forvaltning anbefaler på den baggrund, at opgaven genudbydes med en længere frist til at afgive tilbud på opgaven, så flere vil byde ind.

Moms og selskabsgørelse
Affaldsområdet er et hvile-i-sig-selv område, og det betyder, at et overskud (eller underskud) på området ét år, skal tilbagebetales (eller opkræves) i de efterfølgende år.

I august 2022 blev der indgået en bred politisk aftale i Folketinget om, at affaldsområdet skal selskabsgøres, så affaldsindsamling igen bliver momspligtig. Aftalen blev lavet i forlængelse af landsskatterettens dom om at kommuner ikke må opkræve moms af affaldsindsamlingen, og det er forventningen, at lovgivningen er på plads i 2025. Skattestyrelsen har i 2023 udsendt et styresignal, som fastsætter, at kommunerne fremover ikke længere må opkræve moms af affaldsgebyrer, hvilket for Rødovre Kommune gælder fra 2025, da styresignalet træder i kraft første gang der vedtages nye takster, efter styresignalet blev udsendt i november 2023.

Hvis affaldsindsamlingen fastholdes som en kommunal opgave, vil det betyde at der ikke skal opkræves moms af affaldstaksten, men samtidig også at der ikke kan opnås momsfradrag for udgifter forbundet opførelsen af en ny genbrugsstation, som udgør 19 mio. kr. Hvis der ikke sker en selskabsgørelse af affaldsområdet, vil Rødovre Kommune miste muligheden for at få fradraget på de 19 mio. kr.

Hvis kommunens levering af affaldsydelser selskabsgøres, skal selskabet fremover opkræve moms af affaldstaksten, men samtidig kan der opnås fuldt fradrag for momsudgifter for 19 mio. kr. forbundet med etableringen af den nye genbrugsstation. Det vil ikke være muligt at få dette fradrag, hvis genbrugsstationen etableres i 2025 af kommunen.

Hertil kommer, at kommunen i forbindelse med de nye regler for moms på affaldsområdet, skal opgøre momsopgørelserne fra 2012 til og med 2024. Indtil videre har kommunen indsendt krav om tilbagebetaling for perioden 2012 til 2022 for 13,5 mio. kr. samt krav om en rentegodtgørelse på 7,7 mio. kr., i alt 21,2 mio. kr. til Skattestyrelsen. De efterfølgende opgørelser for 2023 og 2024 skal tillægges nævnte beløb. Det vides ikke endnu hvornår kommunen får beløbet på indtil videre 21,2 mio. kr.  refunderet fra Skattestyrelsen.

Både momsfradraget for genbrugsstationen på 19 mio. kr. og tilbagebetalingen af opkrævet moms i 2012-2024, som pt. udgør 21,2 mio. kr. vil medføre at stigningen i affaldstaksten som følge af at der opføres en ny gebrugsstation for borgerne i Rødovre Kommune reduceres. Momsfradraget vedrørende genbrugsstationen vil kommunen kun modtage, hvis den etableres efter området er selskabsgjort.

Betydning for affaldsgebyret
Etablering af en genbrugsstation til 75,9 mio. kr., som afskrives over 20 år, vil betyde en årlig merudgift på ca. 130 kr. ekskl. moms pr. husstand, hvilket er ca. 70 kr. mere end ved det oprindeligt budgetlagte beløb på 24,6 mio. kr., jf. sag nr. 188 fra 19. december 2023.

Hvis der ikke etableres et affaldsselskab, før genbrugsstationen opføres, vil det betyde, at taksten skal hæves med yderligere ca. 43 kr. årligt fordi kommunen ikke kan få momsfradrag for byggeriet.

Afgørelse i sagen om tilbagebetaling af moms inkl. rentegodtgørelse for 21,2 mio. kr. for årene 2012-2022 fra Skattestyrelsen vil betyde, at taksten kan nedsættes med ca. 50 kr. årligt. Sker dette i 2025 kan den samlede takststigning som følge af den nye genbrugsstation beregnes til ca. 80 kr. årligt. Kommunen har endnu ikke fået tilbagebetalt momsen, og det er uvist, hvornår Skattestyrelsen færdigbehandler sagen.

Gebyret kan dog forventes at blive påvirket yderligere, da der i ovenstående beregninger ikke er taget højde for de udgifter, der dels bortfalder dels kommer til i forbindelse med etablering af et selskab. Den endelige takst vil blive fastlagt i forbindelse med arbejdet forud for etableringen af selskabet.

Det er også muligt at kommunen tilbagebetaler pengene fra Skattestyrelsen til borgerne, når de på et tidspunkt refunderes. Hvis det besluttes at tilbagebetale, vil det samtidig betyde, at der skal ske opkrævning af et helt tilsvarende beløb hos borgerne for at betale for genbrugsstationen. Dermed vil en tilbagebetaling i ét år, når kommunen modtager pengene, blot betyde, at der 1:1 skal opkræves et tilsvarende beløb fremadrettet.

Hvis kommunen vælger den løsning, hvor tilbagebetalingen fra Skattestyrelsen viderebetales direkte til aftagerne af renovationsydelserne, vil aftagerne have et retskrav på at få det korrekte beløb tilbagebetalt. Det betyder, at kommunen skal sikre, at tilbagebetalingsbeløbet stemmer med hvornår (og hvor, hvis der har været interne flytninger) borgeren har boet i kommunen i perioden 2012-2024. Regnestykket vil blive yderligere kompliceret af fx skilsmisser, dødsfald og hvis tidligere borgere er flyttet til udlandet mv. Det vil være vurderingen, at der skal inddrages ekstern bistand for at sikre korrekt tilbagebetaling.

Anbefalinger om selskabets organisering
I forbindelse med det indledende arbejde om oprettelsen af et affaldsselskab har administrationen anmodet Horten Advokatpartnerselskab (Horten) om at undersøge mulighederne for at selskabsgøre kommunens affaldsydelser. Horten skulle afklare, hvordan kommunen skal opfylde de forventede lovkrav til selskabsgørelse af kommunens levering af affaldsydelser. I denne forbindelse skulle Horten undersøge muligheden for at organisere det udskilte selskab, så selskabet styringsmæssigt er så tæt forbundet med kommunen som muligt.

Det er Horten’s vurdering, at kravet om selskabsgørelse kan opfyldes ved, at affaldsaktiviteterne udskilles til et 100 % kommunalt ejet anpartsselskab (ApS) med en ledelsesstruktur, hvor selskabet ledes af en direktion bestående af en administrerende direktør.

Denne løsning er begrænset af selskabslovens regler om medarbejderrepræsentation. Medarbejderne har ret til at vælge et antal medlemmer til det øverste ledelsesorgan (bestyrelse eller tilsynsråd), hvis selskabet i de sidste 3 år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere. 3-årsperioden regnes som hovedregel fra tidspunktet for selskabets registrering. Konstitueringen af en bestyrelse eller tilsynsråd kan således udsættes og blive omfattet af konstitueringsaftalerne i forbindelse med kommunalvalget i 2025.

Teknisk Forvaltning anbefaler, at det undersøges hvorledes selskabsgørelsen af affaldsområdet, med undtagelse af myndighedsbehandling, kan foretages med virkning fra den 1. januar 2025.

Lov- og plangrundlag

Lokalplan 142 Islevdal erhvervskvarter.
Lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019 om merværdiafgift (momsloven).
Folketingets aftale om Selskabsgørelse af kommunernes levering af affaldsydelser, 30. august 2022.
Styresignal - Momslovens § 3, stk. 2, nr. 2 og 3 – om kommunale renovationsydelser af 3. november 2023.

Økonomiske konsekvenser

Det forventes, at udgifter til rådgivning og oprettelse af et nyt selskab beløber sig til 0,5-1,0 mio. kr., hvorfor der med sagen afsættes en bevilling til dette. Udgifter til oprettelse af affaldsselskab på 0,75 mio. kr. vedrører konto 01.38 Affaldshåndtering.

Tidsplan

2. kvartal 2024: Totalentreprise på ny genbrugsstation genudbydes.
3. kvartal 2024: Sag om selskabsgørelse af affaldsområdet, hvor den endelige udformning af selskabet godkendes med opstart den 1. januar 2025.
4. kvartal 2024: Sag om kontrakt på ny genbrugsstation.
1. kvartal 2025 - ultimo 2025: Etablering af ny genbrugsstation.
2. kvartal 2025: Sag om fremtidige åbningstider herunder ubemandet åbningstid i morgen- og aftentimerne.

Godkendelse af kvalitetsstandarder 2024 på ældre- og omsorgsområdet efter høring i rådene
Sag nr. 98

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger kvalitetsstandarder 2024 på ældre- og omsorgsområdet til godkendelse efter høring i rådene.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at høringssvarene tages til efterretning samt
  2. at kvalitetsstandarderne på ældre- og omsorgsområdet 2024 godkendes.


Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 14. maj 2024, pkt. 29:

Anbefales.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 22. maj 2024, pkt. 108:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kvalitetsstandarderne blev drøftet på mødet i Social- og Sundhedsudvalget den 5. marts 2024 (sag nr. 13). Udvalget besluttede, at kvalitetsstandarderne skulle sendes i høring hos Seniorrådet, Handicaprådet, Integrationsrådet og Udsatterådet. Sagen fremlægges med henblik på godkendelse af kvalitetsstandarderne på ældre- og omsorgsområdet 2024.

Social- og Sundhedsforvaltningen har holdt et høringsmøde med rådene den 12. marts 2024. På mødet deltog repræsentanter fra Udsatterådet, Integrationsrådet og Seniorrådet. Handicaprådet var ikke repræsenteret. Udsatterådet, Seniorrådet og Integrationsrådet har benyttet sig af muligheden for at fremsende skriftlige høringssvar, der er vedlagt som bilag.

Høringssvarene giver kun anledning til mindre tekstnære præciseringer. Alle tre råd har bemærkninger i forhold til den digitale udvikling, som stiller store krav til borgerne, og kan være en udfordring særligt for ældre og sårbare borgere. Derudover påtaler Seniorrådet besparelserne på ældreområdet vedtaget med budget 2024.

Udsatterådet er i deres høringssvar kommet med disse input:

  • At der tages stilling til, hvad man gør med borgere, som ikke selv er i stand til at håndtere elektronisk kommunikation i.f.t. bestillinger, indkøb m.m.
  • At egen læge, med borgerens samtykke, orienteres om resultatet af et rehabiliterings-/genoptræningsforløb.

Social- og Sundhedsforvaltningen har følgende kommentarer:

Hjælp til elektronisk kommunikation: Borgere med digitale udfordringer kan visiteres til indkøbsordningen, og få hjælp til udfyldelse af bestillingsseddel til de leverandører som Rødovre Kommune samarbejder med om indkøbsordningen.

Generelt kan det bemærkes, at borgere som ikke har mulighed for at få digital hjælp af pårørende eller øvrige personer i deres netværk, kan henvende sig til ”Mød mig”, som er Rødovre Kommunes tilbud til psykisk sårbare borgere, hvor man kan få hjælp til blandt andet økonomi, E-boks og andre udfordringer, man står alene med i hverdagen. Endvidere er der en datastue på Vandværket, som gerne yder hjælp. Hos Rødovre Frivilligcenter er der mulighed for at deltage i kurser, temaaftner mm. Der kommer løbende nye tilbud på Frivilligcentrets hjemmeside.

Orientering af egen læge om resultatet af et rehabiliterings-/genoptræningsforløb: Beskrivelse af kommunikationen mellem det kommunale ældre- og omsorgsområde og borgerens egen læge er ikke en del af kvalitetsstandarderne. Der er faste arbejdsgange for den gode korrespondance mellem kommuner og almen praksis, hvor der tages hensyn til kvalitet og sammenhæng i patientforløb samt målet om hensigtsmæssig anvendelse af de sundhedsprofessionelles tid.

Integrationsrådet er i deres høringssvar kommet med disse input:

  • Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande omfatter ca. 10 % i Rødovre. 7,5 % af alle borgere er fritaget for digital post. Det opleves dog, at 1/3 af borgerne er utrygge, når der skal arbejdes digitalt. Der bør være fokus på, at sårbare borgere kan have behov for øget hjælp generelt – og særligt i forhold til det digitale. Det skal der være personale til.
  • Integrationsrådet ser en udfordring i udmøntning af kvalitetsstandarderne i dagligdagen. Der er mange ufaglærte medarbejdere på området. De får et introduktionskursus, når de starter i job. Jf. tidligere evalueringer er det dog ikke tiltrækkeligt til at undgå udfordringer – f.eks. i forhold til et manglende ”fælles sprog” mv. Det bør også have opmærksomhed.

Social- og Sundhedsforvaltningen har følgende kommentarer:

Hjælp til det digitale: Se kommentaren oven for til hjælp til elektronisk kommunikation.

Udmøntning af kvalitetsstandarderne i dagligdagen: Det tilstræbes altid, at medarbejderne, der yder pleje og omsorg har en sundhedsfaglig uddannelse. I de tilfælde hvor der anvendes ufaglærte medarbejdere, har de modtaget et internt kursus, der giver grundlæggende viden om fx respektfuld og værdig kommunikation, hygiejne, smitteforebyggelse samt grundlæggende viden om de almindelige tegn ved aldringsprocessen, herunder forståelse for begrebet livskvalitet samt motivation. Endvidere bliver de introduceret til grundlæggende viden om relevant lovgivning på området, herunder tavshedspligt og ret til selvbestemmelse.

I 2023 er indsatsen ”Når I skal ind i mit hjem” overgået fra projekt til drift. Der er blandt andet indført et første møde med borgerne. Her udleveres pjecen ”Når I skal ind i mit hjem”, som understøtter en forventningsafstemning omkring den støtte og hjælp, som borgeren er bevilget. Indsatsen støtter op om udmøntningen af kvalitetsstandarderne.

Seniorrådet er i deres høringssvar kommet med disse input:

  • Seniorrådet finder det komplet uacceptabelt, at der kun kan visiteres til enten en udvendig - eller indvendig rengøring af toilettet. Det er uhygiejnisk og hører sig ikke til i 2024, at borgeren skal vente på, at få renset de visiterede sider af toilettet. I sundhedsfaglig sammenhæng er det alment kendt at fæces smitter og sker ved, at virus optages gennem munden og at virus typisk overføres fra opkast eller afføring. Som følge heraf opfordrer vi kraftigt til, at få prioriteret en fuldstændig toiletrengøring indskrevet i kvalitetsstandarderne.
  • Ligeledes finder vi det bekymrende, at der ikke længere bevilliges indkøbsordning til de borgere der benytter egen PC, men også til dem, som har digitale udfordringer, da alt i hverdagen er gennemdigitaliseret.

Social- og Sundhedsforvaltningen har følgende kommentarer:

Rengøringsniveauet: Støtte og hjælp til rengøring ydes altid efter en konkret og individuel faglig vurdering af den enkelte borgers behov. Medarbejderne arbejder rehabiliterende med rengøring, og forsøger i det omfang, det er muligt, at give borgeren en aktiv rolle i opgaverne. Der er tre niveauer af rengøring i Rødovre Kommune: Let, moderat og svær. Niveauerne tildeles ud fra en vurdering af, hvilke specifikke aktiviteter i rengøringen, som borgeren ikke selv kan eller kun meget vanskeligt selv kan varetage. Hvis en borger er visiteret til let rengøring omfatter det rengøring af ydre toiletkumme ud fra en antagelse om, at borgerne selv kan stå for rengøring af den indre toiletkumme. Hvis en borger er visiteret til moderat eller svær rengøring omfatter det rengøring af hele toiletkummen ud fra en antagelse om, at borgeren ikke selv er i stand til at varetage dette.

Borgere kan endvidere blive visiteret til praktisk bistand op til tre gange om ugen, hvor formålet er at sikre at borgerens hjem fremstår pænt og rent. Den praktiske bistand kan blandt andet bestå af ekstra rengøring omkring toilettet efter behov. Efter aftale med borgeren melder medarbejderen yderligere behov for støtte og hjælp ind til visitationen.

Borgere med digitale udfordringer i forhold til indkøbsordningen: Se kommentaren ovenfor til hjælp til elektronisk kommunikation.

Kvalitetsstandarderne for ældre- og omsorgsområdet 2024 og det reviderede indsatskatalog er vedlagt som bilag.

Kvalitetsstandarderne bliver sat op grafisk i et tilgængeligt layout i lighed med kvalitetsstandarderne 2023 og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven §§ 83, 83a og 86.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

De politisk godkendte kvalitetsstandarder på ældre- og omsorgsområdet 2024 offenliggøres på kommunens hjemmeside snarest muligt.

Bilag

Bilag 1: Høringssvar fra Integrationsrådet til Kvalitetsstandarder 2024
Bilag 2: Høringssvar fra Udsatterådet til Kvalitetsstandarder 2024
Bilag 3: Høringssvar fra Seniorrådet til Kvalitetsstandarder 2024
Bilag 4: Information om kvalitetsstandarder på Ældre og Omsorg 2024
Bilag 5: Information om kvalitetsstandarder på Ældre- og Omsorg 2024 med markering af ændringer
Bilag 6: Kvalitetsstandarder for personlig pleje 2024
Bilag 7: Kvalitetsstandarder for personlig pleje 2024 udgave med markering af ændringer
Bilag 8: Kvalitetsstandarder for Genoptræning Vedligeholdende træning og Vedligeholdelse af færdigheder
Bilag 9: Kvalitetsstandarder for Genoptræning, Vedligeholdende træning og Vedligeholdelse af færdigheder på Dagcentret 2024 udgave med markering af ændringer
Bilag 10: Kvalitetsstandarder for praktisk hjælp 2024
Bilag 11: Kvalitetsstandarder for praktisk hjælp 2024 udgave med markering af ændringer
Bilag 12: Revideret indsatskatalog Ældre og Omsorg 2024
Bilag 13: Revideret indsatskatalog Ældre og Omsorg 2024 udgave med markering af ændringer

Ankestyrelsens klagestatistik over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet 2023
Sag nr. 99

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer om Ankestyrelsens klagestatistik over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet i 2023 og giver en status på arbejdet med klagesager.

Sagen behandles samtidig i Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen om Ankestyrelsens klagestatistik for 2023 for Rødovre Kommune tages til efterretning.


Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 14. maj 2024, pkt. 32:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 14. maj 2024, pkt. 19:

Indstilles taget til efterretning.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 22. maj 2024, pkt. 109:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen træffer årligt mange tusind afgørelser. Ankestyrelsen har i 2023 modtaget 270 klagesager over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I samme periode har Ankestyrelsen afgjort 249 sager.

Der er tale om sager på følgende lovområder:

  • Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)
  • Sygedagpengeloven (SDP)
  • Loven om aktiv socialpolitik (LAS)
  • Serviceloven (SEL)
  • Loven om social pension, og loven om højeste, mellemste m.v. førtidspension (PL)
  • Øvrige lovområder (ØVR).

Der er flest klager over afgørelser vedrørende serviceloven, sygedagpengeloven og lov om aktiv socialpolitik jævnfør vedlagte bilag.

Ankestyrelsen arbejder med fire forskellige former for afgørelse:

  1. I en stadfæstet afgørelse er Ankestyrelsen enig i kommunens afgørelse.
  2. I en ændret/ophævet afgørelse er Ankestyrelsen ikke enig i kommunens afgørelse.
  3. I en afvist/henvist afgørelse behandler Ankestyrelsen ikke sagen eksempelvis i tilfælde, hvor borgeren har klaget for sent.
  4. I en hjemvist afgørelse vurderer Ankestyrelsen, at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst, eller at der er tvivl om alvorlige fejl i sagsbehandlingen. En hjemvist afgørelse bliver derfor sendt tilbage til kommunen til fornyet behandling.

Af kommunens 249 afgjorte sager, har Ankestyrelsen stadfæstet 156 sager, ændret/ophævet 19 sager, afvist 26 sager og hjemvist 48 sager.

Andelen af hjemviste eller ændrede sager målt i forhold til de behandlede klager (eksklusiv afviste/bortfaldne sager) er knap 27 procent i Rødovre Kommune i 2023. Det svarer til 67 sager. I 2022 omgjorde Ankestyrelsen til sammenligning 55 sager svarende til knap 26 procent.

På landsplan ligger omgørelsesprocenten i 2023 på knap 27 procent. Målsætningen for Rødovre Kommune har de seneste år været at være på niveau eller under landsgennemsnittet, hvilket er indfriet i 2023.

Status på arbejdet med læring baseret i klagesager
Social- og Sundhedsforvaltningen anvender statistik over Ankestyrelsens afgørelser til generel læring og forbedring af sagsbehandlingen. Der bliver arbejdet ud fra principper om at møde borgeren og nedbringe sagsbehandlingstiden til klagesager samt at udnytte det udviklings- og læringspotentiale, der er i klager. Ligeledes er der fokus på at forbedre arbejdsgange og styrke samarbejdet på tværs af afdelinger og forvaltninger.

Siden 2021 har Social- og Sundhedsforvaltningen arbejdet med projektet ''Mød mig på skrift''. Projektet har til formål at sikre, at forvaltningens breve til borgerne er skrevet i en mere imødekommende tone, har en mere overskuelig opbygning med klare afsnit og mellemoverskrifter, samt anvender et mere forståeligt sprog uden indforståede fagudtryk, og at det tydeligt fremgår, hvem borgeren kan kontakte med eventuelle spørgsmål.

Generelt er der for alle områder en ledelsesmæssig opmærksomhed på alle sager, der modtages fra Ankestyrelsen. Ankestyrelsens afgørelser giver retning for den kommende sagsbehandling, og derudover bruges afgørelserne i relevante tilfælde til at afklare tvivlsspørgsmål i tolkning af en gældende lov.

Afdelingerne oplever, at Ankestyrelsen har et skærpet fokus på, at afgørelserne indeholder tilstrækkelig dokumentation, hvilket også er et fokus, som afdelingerne kontinuerligt arbejder med i forhold til at kvalificere deres sagsbehandling.

I Rødovre Jobcenter bliver hjemviste og omgjorte sager særligt gennemgået for at analysere den eksisterende praksis. Andelen af sager er ikke udtryk for systematiske fejl, men omhandler relativt få sager i forhold til de mange borgersager og afgørelser, som jobcentret behandler og foretager årligt.

Jobcentret har i 2022 og 2023 lavet en udvidet kvalitetskontrol ved at gennemgå en række konkrete afgørelser på sygedagpengeområdet. I forlængelse af dette er der implementeret procedurer, som blandt andet indeholder genvurdering af afgørelser ved klager, inden de sendes til Ankestyrelsen. Det forventes, at disse procedurer vil skabe ny læring i organisationen og ydermere nedbringe antallet af hjemviste og omgjorte sager i 2024.

Som følge af en målrettet indsats på sygedagpengeområdet er stadfæstelsesprocenten for sager vedrørende sygedagpengeloven behandlet i Ankestyrelsen steget fra 73 procent i 2022 til 79 procent i 2023. Dette er over landsgennemsnittet, som i 2023 lå på 76 procent i stadfæstede afgørelser. Ydermere har Jobcentret nedsat en intern, administrativ arbejdsgruppe (retssikkerhedsvejledere), som skal være med til at understøtte borgerens retssikkerhed i forhold til jobcentrets arbejdsgange og afgørelser ved eksempelvis at gennemgå nye arbejdsgange, ankeafgørelser og borgerklager.

I Social- og Borgerservice er praksis blevet ændret i 2023, så alle afgørelser fra Ankestyrelsen bliver gennemgået af både teamchef og faglig koordinator. Derudover bliver ændret praksis gennemgået på personalemøder. Særligt på kontanthjælpsområdet er der flere stadfæstelser, som skyldes øget understøttelse i sagsbehandlingen fra det nye kommunale ydelsessystem KY, som er fuldt implementeret i 2022.

I Ældre-Omsorg drøftes alle afgørelser, uanset udfald, i de relevante faglige fora for at sikre læring og løbende at indarbejde ny praksis fra Ankestyrelsen i alle dele af sagsbehandlingen – blandt andet målgruppeafgrænsning, væsentlighedskriterier, tilstødende lovgivning og omfang af bevilling, når dette udregnes i tid.

Børne- og Familieafdelingen har tidligere haft et stigende antal sager på især børnehandicapområdet, som blev anket til Ankestyrelsen, og hvor en høj andel af afgørelserne blev ændret/ophævet eller hjemvist til kommunen med henblik på at træffe en ny afgørelse i sagen. Derfor fik Børne- og Familieafdelingen i 2021 foretaget en analyse af BDO (Statsautoriseret revisionsaktieselskab) for at blive klogere på, hvad det høje antal af hjemvisninger skyldes. Analysen pegede på mulige tiltag for at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, og afdelingen har efterfølgende arbejdet med tiltagene i 2022/2023 og har senest i 2023 indgået et samarbejde/udviklingsforløb med Taskforce fra Ankestyrelsen samt Social- og Boligstyrelsen for at øge kvaliteten yderligere. Taskforcens første indledende analyse peger på, at der er sket en væsentlig forøgelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på børne- og handicapområdet.

Barnets Lov trådte i kraft 1. januar 2024. Rødovre Kommune har otte verserende sager vedrørende Barnets Lov til behandling i Ankestyrelsen, jf. bilag.

Lov- og plangrundlag

Retssikkerhedsloven § 79b.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Ankestatistik 2023

Samarbejde med Peer-Partnerskabet - Projekt "Vejen til hverdagslivet"
Sag nr. 100

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag om at fortsætte samarbejdet med Peer-Partnerskabet og indgå i projektet "Vejen til hverdagslivet". Samarbejdet skal være med til at styrke Rødovre Kommunes tidlige indsats for borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser (Servicelovens paragrafferne 82 og 85).

Sagen forelægges samtidigt i Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at forslag om, at Rødovre Kommune fortsætter samarbejdet med Peer-Partnerskabet v. Det Sociale Netværk og SIND om projekt "Vejen til hverdagslivet" i perioden 2024 – 2025, godkendes samt
  2. at udgiften til deltagelse i projektet kr. 75.000 i 2024 og kr. 75.000 i 2025 finansieres inden for Social- og Sundhedsforvaltningens egen ramme på området for sociale indsatser.


Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 14. maj 2024, pkt. 33:

Anbefales.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 14. maj 2024, pkt. 18:

Anbefales.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 22. maj 2024, pkt. 110:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Som udbygning af det arbejde, der i dag foregår på det specialiserede voksenområde, er Forvaltningen nysgerrige på at undersøge muligheder for brug af Peers. Peer-indsatsen skal ses om en del af Forvaltningens samlede fokus på recovery. Formålet med recovery er, at den enkelte borger kan leve sit livet uden eller med minimal støtte. Med brug af peers ønsker Forvaltningen, at vi som kommune ikke skal være relationen til borgeren, men så vidt muligt understøtte, at borgerne selv skaber relationer. Peers er mennesker med egne oplevede erfaringer inden for psykisk sårbarhed – det at have psykiske vanskeligheder og med at komme sig.

Rødovre Kommune (Socialpsykiatrien og Socialteamet i Social- og Borgerservice) har i perioden 2019 - 2022 haft et samarbejde med Peer-Partnerskabet om forskningsprojektet ’Vejen til hverdagslivet’. Peer-Partnerskabet er stiftet af foreningen Det Sociale Netværk og SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed. Forskningen har modtaget støtte fra VELUX FONDEN og er gennemført af Copenhagen Research Center for Mental Health - CORE, Region Hovedstadens Psykiatri. Projektet har inkluderet 296 deltagere i de fem kommuner København, Fredericia, Helsingør, Rødovre og Gladsaxe.

Overordnet viser resultaterne fra projektet, at "Vejen til hverdagslivet" understøtter personlig recovery, det vil sige en øget oplevelse af håb, øget forbundethed med andre, et mere positivt syn på sig selv, øget oplevelse af meningsfuldhed samt større handlekraft i hverdagen.

Projektet omhandlede brobygning fra kommunens indsats via Servicelovens § 82 til civilsamfundet. Erfaringerne fra forskningsprojektet er, at mange kommunale medarbejdere lykkedes med at få borgere tilknyttet civilsamfundet, men overgangen er vanskeligt, da mange psykisk sårbare borgere har brug for følgeskab, som ikke skal være den kommunale medarbejdere.

Ovenstående resulterede blandt andet i, at Socialpsykiatrien i Rødovre Kommune ansatte en PEER medarbejder, som i dag har flere følgeopgaver og særligt følgeskab til kommunens socialtandpleje er en stor succes.

Forskningsprojektet handlede alene om overgang fra kommunens § 82 ydelser til civilsamfundet, men der er mange flere steder i socialpsykiatrien, hvor PEER medarbejdere kan være af afgørende betydning for en tilknytning til civilsamfundet og understøtte borgernes mulighed for at blive en del af værdifulde fællesskaber. Forvaltningen ser derfor, at der kan være et stort potentiale i yderligere at inddrage peers i den sociale indsats.

Derudover ønsker Forvaltningen at få undersøgt, om peer-støtte kan være med til at fastholde og inkludere borgere, som er psykisk sårbare, på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Indsatsen udvides derfor til at gennemføre prøvehandlinger i Rødovre Jobcenter.

Dette potentiale er der nu mulighed for at undersøge nærmere, idet Peer-Partnerskabet har fået 6 mio. kr. fra VELUX FONDEN og har rettet henvendelse til Rødovre Kommune og spurgt, om vi vil fortsætte samarbejdet i yderligere en 2 års periode med henblik på at fremme befolkningens mentale sundhed og recovery ved at drive peer-grupper i Rødovre kommune. Selve indsatsen består af et gruppeforløb på 10 mødegange samt tilbud om individuelt følgeskab i op til seks måneder. Gruppeforløbene ledes af frivillige peers, som bringer deres egne erfaringer med psykisk sårbarhed med ind i grupperne. Målgruppen for projektet er personer over 18 år, der oplever nedsat psykisk funktionsevne eller sociale problemer eller er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer.

Det er tanken, at de lokale peer-aktiviteter skal starte op midt 2024, og der vil i Peer-Partnerskabet være ansat en fuldtids lokal koordinator, som skal varetage samarbejdet med to kommuner og driften af peer-indsatsen, herunder rekruttering og uddannelse af frivillige.

Forslag til samarbejdsaftale mellem Peer-Partnerskabet og Rødovre Kommune vedlægges mødesagen.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven.

Økonomiske konsekvenser

Den kommunale medfinansiering udgør kr. 75.000 i 2024 og kr. 75.000 i 2025 og beløbene skal anvendes til at drive de lokale aktiviteter.

Udgiften finansieres indenfor Social- og Sundhedsforvaltningens egen ramme (økonomi afsat på området for sociale indsatser).

Projektets nationale aktiviteter finansiseres udelukkende af bevillingen fra VELUX FONDEN.

Tidsplan

De lokale peer-aktiviteter starter op midt 2024 og varer i 2 år.

Bilag

Bilag 1: Kommunal samarbejdsaftale Vejen til hverdagslivet Rødovre Kommune

Forslag til kommissorium for §17 stk. 4 udvalg om målrettet indsats for borgere langt fra arbejdsmarkedet
Sag nr. 101

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med budgetforliget 2024 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en budgetresolution med ønsket om at nedsætte et §17 stk. 4 udvalg om målrettet indsats for borgere langt fra arbejdsmarkedet. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag til kommissorium til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i Social- og Sundhedsudvalget samt i Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at forslag til kommissorium for §17 stk. 4 udvalg om målrettet indsats for borgere langt fra arbejdsmarkedet godkendes,
  2. at der udpeges tre medlemmer af Kommunalbestyrelsen til deltagelse i udvalget. De tre medlemmer er formanden for Beskæftigelsesudvalget, formanden for Social- og Sundhedsudvalget og derudover har forligspartierne besluttet, at Peter Mikkelsen (Ø) også indgår i udvalget samt
  3. at Peter Mikkelsen (Ø) udpeges som formand for udvalget, jf. kommisoriet og enighed blandt forligspartierne.


Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 14. maj 2024, pkt. 34:

Anbefales.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 14. maj 2024, pkt. 17:

Anbefales, idet det bemærkes, at udvalget ønsker mulighed for flere borgere i §17 stk. 4 udvalget.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 22. maj 2024, pkt. 111:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Der er borgere i Rødovre på midlertidige, offentlige forsørgelsesydelser, som har komplekse problemer, der rækker ud over arbejdsløshed. Disse borgere har ofte berøring med flere afdelinger i Social- og Sundhedsforvaltningen og med andre sektorer.

I budgetforliget 2024 har Kommunalbestyrelsen derfor vedtaget en budgetresolution om at nedsætte et §17 stk. 4 udvalg, der skal analysere udsatte grupper langt fra arbejdsmarkedet samt inddrage relevante videnspersoners erfaringer. Målet er at formulere en række anbefalinger til, hvordan Rødovre Kommune bedst kan hjælpe borgere med komplekse udfordringer ud over arbejdsløshed - med særligt blik for at skabe sammenhæng i indsatserne. På den baggrund har Social- og Sundhedsforvaltningen udarbejdet et forslag til kommissorium for §17 stk. 4 udvalget. Forslaget er vedlagt som bilag.

Udvalgets arbejde og anbefalinger forventes at tage udgangspunkt i tænkning og metoder fra "Sammen med borgeren", hvor der er fokus på borgerens oplevelse af mødet med kommunen samt på at skabe sammenhængende løsninger med udgangspunkt i borgeren.

Udvalgets indsats har ophæng til både Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Lov- og plangrundlag

Kommunestyrelsesloven §17 stk. 4 samt Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

De fem temamøder i udvalget forventes gennemført i perioden efterår 2024 - forår 2025.
Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger sag om §17 stk. 4 udvalgets sammensætning til Økonomiudvalget i maj 2024.

Bilag

Bilag 1: Kommissorium § 17 stk. 4 udvalget om målrettet indsats for borgere langt fra arbejdsmarkedet

Databeskyttelsesrådgiverens årsrapport 2023
Sag nr. 102

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommunes Databeskyttelsesrådgiver har udarbejdet sin årsrapport for 2023, der hermed fremsendes til Kommunalbestyrelsen (se vedhæftet bilag). Årsrapporten er Databeskyttelsesrådgiverens årlige rapportering af status på persondatasikkerheden i Rødovre Kommune samt nogle overordnede anbefalinger til, hvordan Rødovre Kommune kan arbejde videre med at højne sikkerheden for behandling af personoplysninger.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at Databeskyttelsesrådgiverens årsrapport tages til efterretning.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 22. maj 2024, pkt. 112:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har gennem sammenslutningen Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening (DSD) en Databeskyttelsesrådgiver, som er delt mellem Solrød, Ishøj, Glostrup, Herlev og Rødovre Kommuner. Databeskyttelsesrådgiverens rolle er at underrette, informere og rådgive kommunen om regler og retningslinjer for at kunne overholde krav til persondatabeskyttelse samt at overvåge overholdelsen af disse krav. Denne rapport er udtryk for en opsamling på dette arbejde.

Årsrapporten bygger primært på en årlig modenhedsvurdering, der er en selvevaluering af overholdelse af Persondataforordningen. Overordnet viser vurderingen, at der er godt styr på processerne for behandling af personoplysninger. Set i relation til 2022 viser rapporten en mindre stigning, fra at det samlede modenhedsniveau lå på 3,6 i 2022 og nu er steget til 3,8. Niveaet måles på en skala fra 1 til 5, hvor scorer under 3 ikke ses som acceptabelt og kan betyder manglende lovmedholdelighed. Et niveau på 5 indikerer derimod årlig opdatering, årlig forbedring af opgaven, at der årligt udarbejdes kontroller og føres tilsyn med opgaven. Dette er i nogle tilfælde ikke proportionel med opgaven og en score på 5 er ikke alle steder nødvendigt for at have et tilpas sikkerhedsniveau. Et gennemsnit på omkring 4 er udtryk for et godt stabilt niveau.

Databeskyttelsesrådgiveren har tre bemærkninger til årets måling. Den første går på tilstrækkeligheden af konsekvensanalyser og forankringen af disse. Vi har i Rødovre Kommune risikovurderet alle vores behandlinger, men for behandlinger med en høj konsekvens for borgeren i tilfælde af brud, kræves en udvidet konsekvensanalyse og opdatering af disse, hvor de eksisterer. Vi vil i 2024 derfor opdatere konsekvensanalysen af Aula, og se på om der er øvrige behandlinger, hvor en udvidet konsekvensanalyse er nødvendig.

Dernæst nævnes Databeskyttelsesrådgiverens inddragelse ved indkøb af nye systemer. Her eksisterer allede en proces for inddragelse, der ikke har været fulgt i 2023 pga. ændringer i personale både i Rødovre og i DSD. Vi vil i 2024 have fokus på, at denne procedure igen efterleves og eventuelt jurseteres efter behov.

For det trejde nævnes også, at Rødovre Kommune mangler en overordnet it-beredskabsplan. Dette kritikpunkt går igen fra sidste år og it-beredskabsplanen er nu udarbejdet og testet.

Fokus for 2024 vil ud over ovennævnte tre punkter være et fortsat vedligehold af det eksisterende grundlag. En hjørnesten i dette arbejde er et koncept, hvor der arbejdes med et årshjul for hvert faglige område. Endvidere vil der være et øget fokus på Cybersikkerheden, idet vi ser et stadig stigende trusselsbillede. Her er tiltag igang i samarbejde med KL og det nye direktiv kaldet NIS2 vil muligvis have en indflydelse på arbejdet med cybersikkerhed i kommunen.

Endelig indeholder årsrapportens nogle nøgletal for behandlinger efter persondataforordningen i 2023. Nøgletallene er forventlige og meget sammenlignlige med forudgående år. De bliver ikke kommenteret at Databeskyttelsesrådgiveren formentlig netop af den grund, at billedet her er normalt.

Lov- og plangrundlag

Databeskyttelsesforordningen 2016/679.
Persondataloven 2018/502.

Økonomiske konsekvenser

Økonomi og personaleressourcer i relation til nye initiativer som opfølgning på Databeskyttelsesrådgiverens årsrapport er indeholdt i eksisterende budget.

Tidsplan

Årsrapporten fra Databeskyttelsesrådgiveren bliver forelagt Kommunalbestyrelsen årligt. Næste årsrapport for 2024 forventes at blive forelagt Kommunalbestyrelsen omkring april-maj 2025.

Bilag

Bilag 1: Databeskyttelsesrådgiverens årsrapport 2023

Godkendelse af skema B vedr. AKB, afd. Espengården og tillægsbevilling
Sag nr. 103

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

AKB, Rødovre v/KAB har fremsendt skema B til godkendelse vedrørende opførelse af 8 almene familieboliger og 34 ungdomsboliger, og i den forbindelse har Rødovre Kommune i lukket sag nr. 165 den 28. september 2021 indgået aftale med KAB/AKB om køb af en del af matrikel 12ar – Rødovre Parkvej 425, til etablering af almene familie- og ungdomsboliger, jf. købsaftalen, er Rødovre Kommune forpligtet til at afholde omkostningerne til jordforurening samt tilslutningsomkostninger til forsyningsledninger, hvilket medfører et behov for en tillægsbevilling.

Indstilling

 Teknisk Forvaltning og Stab for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

  1. at skema B fra AKB, Rødovre v/KAB for opførelse af 8 almene familieboliger og 34 almene ungdomsboliger med en samlet anskaffelsessum på 61.265.000 kr. godkendes,
  2. at der ydes kommunal grundkapitallån på 8% for familieboligerne og 10% for ungdomsboligerne af anskaffelsessummen, samt at udgiften indarbejdes i budget 2025 med 3,759 mio. kr. til Økonomiudvalget,
  3. at der stilles kommunal regaranti overfor staten for den del af realkreditlånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi,
  4. at der gives en anlægsbevilling på en indtægt fra yderligere 48 etagemeter på 0,14 mio. kr. til Økonomiudvalget og afsættes et negativt rådighedsbeløb på 0,14 mio. kr., som tilgår kassebeholdningens samt
  5. at der gives en tillægsbevilling på 2,15 mio. kr. til Økonomiudvalget og afsættes et rådighedsbeløb på 2,15 mio. kr. til dækning af etableringsomkostninger jf. købsaftale, som finansieres af kassebeholdningen.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 22. maj 2024, pkt. 113:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Visionen bag projektet er at skabe boliger, som give unge en tryg tilværelse og start på voksenlivet. Her er fællesskabet i boligerne centralt for at forebygge en potentiel udsat livssituation – helt i tråd med indsatsområdet i Rødovrestrategi 2020 om at styrke sociale fællesskaber med f.eks. boliger og boformer til socialt udsatte borgere.

Rødovre Kommune indgik august 2021, en købsaftale med AKB v/ KAB om frasalg af ca. 2.200 m2 af matrikel 12ar – Rødovre parkvej 425, med henblik på at AKB v/ KAB etablerer familie- og ungdomsboliger. Der pågår pt. arbejde i forvaltningen om at aflyse to deklarationer på ejendommen så AKB kan opnå anmærkningsfrit tinglyst skøde på ejendommen.

AKB udbød efterfølgende projektet til 5 totalentreprenører, men modtag ikke tilbud på opgaven grundet markedsforholdene.

På denne baggrund gav Kommunalbestyrelsen i september 2022, maksimale fristforlængelse til indsendelse af skema B, på 36 måneder, i medfør af bekendtgørelse om støtte til almene boliger mv. § 36, stk. 3.

AKB v/ KAB har i marts 2024, via deres bygherrerådgiver rettet henvendelse til Rødovre Kommune og meddelt at de har modtaget revideret tilbud på opgaven med bygning af boligerne og i den kontekst har behov for at få præciseret projektet økonomiske ramme. Dette resulterede i, at AKB v/ KAB den 22. april 2024 har sendt ansøgning om godkendelse af projektet, jf. bilag 1, og skema B.

AKB v/ KAB oplyser, at de ønsker at bygge 48 m2 mere end oprindeligt aftalt, hvilket udløser en merindtægt på 0,14 mio. kr. De ekstra 48 m2 svarer til en overskridelse af lokalplanen på 3%.

Oprindeligt var bebyggelsen planlagt til at omfatte 12 almene familieboliger samt 26 ungdomsboliger, i forlængelse af den øgede bebyggelsesgrad medfører det at boligtallet for familieboliger reduceres til 8 stk. samt ungdomsboliger øges til 34 stk. Projektet er vedlagt som bilag 2.

Anvisningsretten
Da byggeriet indeholder både familie- og ungdomsboliger er Rødovre Kommune pt. i drøftelse med AKB Rødovre v./KAB om anvisningsretten. Den berettigede personkreds til ungdomsboligerne er unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov. Der påtænkes også at anvende boligerne til elitesportsudøvere i henhold til Rødovre Kommunes idrætspolitik. For at sikre, at unge med et særligt behov er engageret og deltager i fællesskabet pågår der også drøftelse om ansættelse af en social vicevært, så de unge får støtte til at gennemføre en uddannelse. Den endelig aftale om anvisningsretten vil blive forelagt til politisk godkendelse.

Skema B
Ved skema A blev der den 28. september 2021 godkendt en samlet anskaffelsessum på 43.614.000 kr.

Ifølge skema B, jf. bilag 3, udgør rammebeløbet for byggeriet i alt 51.071.000 kr. Men grundet corona og høje priser på byggemateriale som følge af den høje inflation har kommunen og Landsbyggefonden fået mulighed for at godkende skema B, selvom anskaffelsessum overskrider maksimumbeløbet. Overskridelsen af maksimumsbeløbet må være op til 20 %, som finansieres med 10% lån fra kommunen og 90% lån fra Landsbyggefonden.

Anskaffelsessummen udgør i alt 47.487.000 kr. for ungdomsboligerne, og 13.778.000 kr. for familieboligerne. De samlede udgifter for byggeriet ved skema B fordeler sig således:

Grundudgifter 7.513.000 kr.
Entrepriseudgifter 43.725.000 kr.
Administrative omkostninger 9.007.000 kr.
Gebyrer til offentlige myndigheder 1.020.000 kr.
I alt 61.265.000 kr.

Finansieringen af byggeriet sker ved optagelse af realkreditlån, kommunalt grundkapitallån, beboerindskud og 20% overskridelse af maksimumsbeløbet. Finansieringen ser derfor sådan ud:

Realkreditlån (ungdomsboliger 88%, familieboliger 90%): 45.172.000 kr.
Kommunalt grundkapitallån (ungdomsboliger 10%, familieboliger 8%): 4.878.000 kr.
Beboerindskud (2%): 1.021.000 kr.
Overskridelse af maksimumsbeløbet (20%): 10.214.000 kr.

Huslejen for ungdomsboligerne er foreløbigt beregnet til 1.282 kr. pr. m2 eksl. forbrug, svarende til en månedlig husleje på ca. 3.530 kr.

For familieboligerne er huslejen foreløbigt beregnet til 1.398 kr. pr. m2 eksl. forbrug, svarende til en månedlig husleje på ca. 5.070 kr.

Den endelig husleje godkendes ved byggeregnskabet (skema C).

Rødovre Kommune påtog sig ansvaret for evt. forureningsoprensning og eventuel medudgifter for tilslutning i forbindelse med byggeriet af ungeboliger, jf. kommunalbestyrelsens beslutning i september 2021 – Sag 165. Samlet set estimeres de tilkomne omkostninger til 2,15 mio. kr.

Organisationsbestyrelsen i AKB, Rødovre forventes at godkende projektet på deres bestyrelsesmøde den 7. maj, hvorefter referatet vil blive fremsendt til kommunen.

Lov- og plangrundlag

BEK nr. 396 af 3. marts 2021 - Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.
LBK nr. 1343 af 24. november 2023 med senere ændringer - Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v.
BEK nr. 14 af 9. januar 2020 med senere ændringer - Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v.
Styrelseslovens § 68, stk. 2.
Lokalplan 153.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede økonomiske konsekvens kan opsættes som følger:

Salg af yderligere etagemeter (48m2 x 2.974 kr.) 142.752 kr.

Oprensning af jord jf. 12.1.6 i købsaftalen 1.200.000 kr.
Tilslutninger jf. 12.2.3 i købsaftalen 350.000 kr.
Byggemodning/drænomlægning forøgelse (estimat) 600.000 kr.
Udgifter til salget i alt 2.150.000 kr.

Salget af arealet vedrører hovedfunktion 0.25 Andre faste ejendomme.

Konsekvenserne for kommunens grundkapitallån
Da byggeriet fra skema A til B forøges med 48 m2, og antallet af ungdomsboliger forøges med 8 boliger og familieboliger reduceres med 4 boliger, får det betydning for det kommunale grundkapitallån. På skema A blev det kommunale grundkapitallån godkendt til 4.049.000 kr., som nu forøges med 828.000 kr. Derudover skal der tillægges 10% af overskridelse af maksimumsbeløbet, som udgør 1.024.000 kr., så det kommunale grundkapitallån vil i alt udgøre 5.898.000 kr. Rødovre Kommune har foreløbigt udbetalt 2.221.000 kr. til Landsbyggefonden. Det resterende beløb på 3.759.000 kr. søges indarbejdet i Budget 2025.

Udover det kommunale grundkapitallån skal Rødovre Kommune stille garanti for den del af realkreditlånet, som ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Garantien skal stilles som regaranti overfor staten. Garantiforpligtelsen bliver kun aktuel i den situation, hvor boligselskabet ikke betaler ydelserne på lånet.

Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give et tilsagn om et ungdomsboligbidrag til almene ungdomsboliger. Bidraget udgør et fast beløb, og i år 2020 lød det på 186 kr. pr. m2 og reguleres årligt i henhold til stigning af nettoprisindekset. Bidraget udbetales første gang 3 måneder efter låneoptagelsen. Udbetaling Danmark opkræver den kommunale andel af bidraget én gang årligt.

Kommunen godtgør staten 20% af udgifterne til ungdomsboligbidraget.

Tidsplan

Påbegyndelsesdato for byggeriet er sat til 1. januar 2025.
Afleveringsdato for byggeriet er sat til 1. februar 2026.

Bilag

Bilag 1: Bilag 3 - Skema B
Bilag 2: Bilag 1 - Ansøgning om godkendelse af skema B_Følgebrev
Bilag 3: Bilag 2 - Rev. arkitektprojekt ONV af 10. april 2024.pdf

Boligforeningen AAB, afd. 43, godkendelse af helhedsplanen og skema A
Sag nr. 104

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Boligforeningen AAB, afd. 43 anmoder om Kommunalbestyrelsens godkendelse af helhedsplanen for afdelingen med tilhørende skema A. Helhedsplanen omfatter større renoveringsarbejder, forbedring og genopretningsarbejder samt ustøttede arbejder.

Indstilling

Stab for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

  1. at skema A for helhedsplanen i Boligforeningen AAB, afd. 43 godkendes med forbehold for endelig vedtagelse af lokalplan for fælleshus inden skema B,
  2. at finansieringen med et støttet lån på 185.314.970 kr., 30-årigt realkreditlåneoptagelse på 186.816.507 kr. samt trækningsretstilskud på 40.000.000 kr. godkendes,
  3. at den gennemsnitlige årlige lejestigning fra 850,62 kr. stiger til 1.031.,64 kr. pr. m2, svarende til huslejestigning på 21,28% godkendes samt
  4. at kommunen yder garanti for det ustøttede realkreditlån på 186.816.507 kr. og regaranti for det støttede lån på 185.314.970 kr.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 22. maj 2024, pkt. 114:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Boligforeningen AAB har den 25. april 2024 anmodet Rødovre Kommune om godkendelse af skema A og helhedsplan for afd. 43, jf. bilag 1. Afdelingen er beliggende på matr.nr. 8ep, 8gm, og 8go alle Rødovre By, Hendriksholm og har adresserne Ruskær 1-33, 2-30 og Ulkær 1-33 og 2-42, 2610 Rødovre. Bebyggelsen er fra 1957 og består af 318 boliger svarende til 26.287 m2. Oprindeligt havde afdelingen 600 boliger i alt, men i 2012 blev 2 højhuse blev revet ned.

Bebyggelsen er anlagt med en åben og grøn struktur med åbne pladser foran indgangen til blokkene og mere parklignende beplantning på de grønne arealer mellem blokkene. De åbne pladser foran indgangene bruges til parkering og renovation. Blokkene består af 3-etagers opgangshuse, og alle lejligheder har altaner mod syd eller vest.

Facaderne og gavle er oprindeligt i beton. Gavle er i forbindelse med efterisolering i 1981 beklædt med eternitplader og facaderne er i forbindelse med efterisolering i 1984 beklædt med trapezplader. Idag er betonsøjlerne malet. Overordnet set er bygningernes tag, facader, døre/vinduer og trapper i acceptabel stand. Fællesarealer, herunder veje, stier, legepladser og grønne området i generelt god stand. Tagene er udskiftet i slutning af 90'erne. Tilstandsrapporten fra september 2022 peger på, at trods den løbende vedligeholdelse, er der bygningsdele, der er nedslidte eller som kan karakteriseres som byggeskader og/eller kræver genoprettelsesarbejder.

Formålet med helhedsplanen, jf. bilag 2, er at sikre de eksisterende kvaliteter i bebyggelsen samt fremtidssikre boligerne bl.a. tilgængelighedsboliger og indrette tidssvarende bad-, toilet- og køkkenfaciliteter. Beboerne i afdelingen efterspørger fællesskaber og mødesteder, og der er i helhedsplanen tænkt det ind med etablering af nyt fælleshus.

Helhedsplanen omfatter bl.a.:

  • Gennemgribende renovering og etablering af tilgængelighedsboliger (24 stk.).
  • Gennemgribende renovering af galv-/stueboliger, terrændæk, installationer, køkken og bad (36 stk.).
  • Gennemgribende renovering af øvrige boliger, installationer, køkken og bad (258 stk.).
  • Nyt ventilationsanlæg, kloakarbejde, fælles elinstallationer, vandinstallationer og afløbsinstallationer.
  • Udeaealer og nedgang til haver fra stuelejligheder.
  • Etablering af fælleshus.
  • Nye altaner.
  • Nedrivning af det gamle garageanlæg til brug for opførelse af fælleshuset.
  • Maling af vægge i trappeopgang med nye elevatorer.

Lokalplanen for boligområdet gør det ikke muligt at etablere fælleshuset, og derfor arbejder forvaltningen med at lave ny lokalplan. Lokalplanen for fælleshuset forventes godkendt maj 2025. Denne sag om godkendelse af skema A, vil derfor ske med forbehold om endelig godkendelse af lokalplan for fælleshuset før godkendelse af skema B kan forelægges til kommunal behandling.

Landsbyggefonden har givet tilsagn om ydelsesstøtte med krav om, at Kommunalbestyrelsen godkender skema A inden udgangen af maj 2024.

Den samlede anskaffelsessum for renoveringsprojektet er beregnet til 412.131.477 kr. Finansieringen af renoveringen vil ske med et støttet lån, som udgør 185.314.970 kr., de ustøttede arbejder udgør 186.816.507 kr., og trækningsrettilskud på 40.000.000 kr. De ustøttede arbejder finansieres med optagelse af et 30-årigt realkreditlån.

I forbindelse med finansieringen af helhedsplanen får afdelingen løbende drifttilskud fra AABs dispositionsfond og Landsbyggefonden svarende til 13.457.000 kr. årligt og aftrappes efter gældende regler. Derudover har afdelingen 3 lån, som udløber i år 2027, 2030 og 2033. De udamortiserede lån udgør 1.177.000 kr. Drifttilskuddet og de udamortiserede lån er medvirkende til at holde huslejen på et tåleligt niveau.

Arealet, hvor de to højhuse blev nedrevet, er solgt til AG-gruppen, hvor der forventes at blive indsendt skema A for opførelse af alment nybyggeri senest 3. kvartal 2024. Det opgjorte garantikrav i forbindelse med gennemførelse af helhedsplanen i afd. 43 er inkl. indregning af restgælden for nedrivning af højhusene. Der er således taget stilling til afdelingens samlede lån, inkl. lån i forbindelse med nedrivning, i relation til helhedsplanen, og derfor har helhedsplanen ikke kunne gennemføres førend salget af højhusegrundene blev endelig.

Boligforeningen AAB, afd. 43 ansøger om kommunal garanti anslået til 173,6 mio. kr. til belågning for de ustøttede arbejder og 185,3 mio. kr. for de støttede arbejder. Garantien for det støttede lån skal stilles som regaranti overfor staten. Landsbyggefonden påtager sig forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Landsbyggefondens forpligtelse efter er dog begrænset til indestående i landsdispositionsfonden.

Endelig garantiberegning foretages i forbindelse med byggeregnskabet ved skema C.

Den gennemsnitlige årlige leje i afdelingen er i dag 850,62 kr. pr. m2, og vil efter endt renovering udgøre 1.031,64 kr. pr. m2, svarende til en stigning på 21,28%. Nedenfor vises tabeller over huslejeniveauet idag, og huslejekonsekvenserne efter endt renovering.

Lejemål på 80,4 m2

Husleje pr. 01.01.2024

5.709,00 kr.

Husleje pr. m2

852,09 kr.

Forhøjelse

1.215,00 kr.

Husleje efter renovering

6.924,00 kr.

Husleje pr. m2 efter renovering

1.033,42 kr.


Lejemål på 95,8 m
2

Husleje pr. 01.01.2024

6.810,00 kr.

Husleje pr. m2

853,03 kr.

Forhøjelse

1.449,00 kr.

Husleje efter renovering

8.259,00 kr.

Husleje pr. m2 efter renovering

1.034,56 kr.


Lejemål på 111,8 m
2

Husleje pr. 01.01.2024

7.889,00 kr.

Husleje pr. m2

846,76 kr.

Forhøjelse

1.679, 00 kr.

Husleje efter renovering

9.568,00 kr.

Husleje pr. m2 efter renovering

1.026,96 kr.


Boligforeningen AAB har som udgangspunkt den strategi, at genhuse beboere i egen afdeling, hvorfor kommende ledige boliger vil blive lejet ud på midlertidige lejekontrakter. Udgifter til genhusning og lejetab er indeholdt i det støttede lån.

Beboerne har på et møde den 10. april 2024 godkendt helhedsplanen og huslejestigningen til følge. Organisationsbestyrelsen vil behandle projektet på deres møde den 7. maj 2024, hvorefter referatet eftersendes til kommunen.

Lov- og plangrundlag

Almenboliglovens §§ 29, 91 og 92.

Regulativ om støtte fra Landsbyggefonden til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og fællesarealer i alment byggeri samt infrastruktur i udsatte almene boligområder, juni 2021.

Økonomiske konsekvenser

Det er en forudsætning for støtte til renoveringsprojektet, at Rødovre Kommune garanterer for de optagne lån.

Garantien for det støttede lån stilles som regaranti over for staten. Landsbyggefonden påtager sig forpligtelsen til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Dog er Landsbyggefonden forpligtelse begrænset til indestående i landsdispositionsfonden, jf. almenboliglovens § 91, stk. 11-14.

Tidsplan

Skema B er planlagt oktober 2025.
Påbegyndelsesdato er sat til den 1. oktober 2025.
Afleveringsdato er planlagt til 31. december 2028.
Byggeregnskabet (skema C) .

Bilag

Bilag 1: Bilag 1- Følgebrev til skema A-ansøgning.docx
Bilag 2: Bilag 3 - Skema A.pdf
Bilag 3: Bilag 2 - Projektbeskrivelse.pdf

Diverse
Sag nr. 105

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Underskriftsside
Sag nr. 106

Beslutningskompetence: KB

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend."