Kommunalbestyrelsen

03-09-2024

Medlemmer

Formand Britt Jensen (A)
Ahmed H. Dhaqane (A)
Lene Due (A)
Birgitte Glifberg (A)
Jan Kongebro (A)
Pia Hess Larsen (A)
Annie Arnoldsen Petersen (A)
Anette Rachlitz (A)
Flemming Lunde Østergaard (A)
Mogens Brauer (C)
Tina Hippe Hansen (C)
Henriette Hesselmann (C)
Jette Louise Larsen (C)
Kim Drejer Nielsen (C)
Kenneth Rasmussen (F)
Martin Rosenkrantz (F)
Mikkel Molin (V)
Marianne Christensen (Ø)
Peter Mikkelsen (Ø)

Sager 138 - 140

Fold alle ud

1. Behandling af Budgetforslag 2025 - budgetoverslagsår 2026-2028
Sag nr. 138

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med denne sag fremsættes Budgetforslag 2025 (2026-2028) til 1. behandling. Budgetforslaget bygger videre på den sag der i juni gav Økonomiudvalget en status på budgetprocessen for 2025. Siden den status blev udarbejdet, er konsekvenserne af Økonomiaftalen mellem KL og Regeringen blevet indarbejdet i budgetforslaget, som herefter er bragt i overensstemmelse med den økonomiske politik.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at Budgetforslag 2025 (2026-2028) fremsendes til 1. behandling kommunalbestyrelsen.
Beslutning fra Økonomiudvalget, 28. august 2024, pkt. 159:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Budgetforslaget for 2025 og overslagsårene 2026-2028 fremsættes hermed til 1. behandling. Budgetforslaget er udarbejdet med målsætningerne i den økonomisk politik som pejlemærker, og det kommende budget er udarbejdet efter de generelle retningslinjer for budgetudarbejdelsen, som Økonomiudvalget vedtog i januar-møderækken.

Efter flere år med en kommunaløkonomi under pres og stramme økonomiaftaler trods udgiftsstigninger på særligt det specialiserede socialområde, indeholder dette års økonomiaftale et løft til kommunernes økonomi. Det kan ikke forventes at aftalen alene løser de langsigtede økonomiske og personalemæssige udfordringer på de store velfærdsområder og det specialiserede socialområde, men aftalen markerer alligevel en anerkendelse af, at kommunernes budgetlægning de seneste år har været presset.

Samtidig ses det også, at de strukturelle problemer i velfærdssektoren i stigende grad bliver adresseret. De store velfærdsområdet bliver presset af bl.a. den demografiske udvikling, manglen på arbejdskraft samt et stigende gab mellem privat velstand og offentligt forbrug. Næsten alle store velfærdsområder er derfor i disse år i spil gennem bl.a. reformer og forenklingsspor.

I foråret kom en ældrereform og en folkeskoleaftale, og ekspertudvalget på det specialiserede socialområde fremlagde anbefalinger til området fremadrettet. Siden har sundhedsstrukturkommissionen i juni fremlagt deres anbefalinger på sundhedsområdet, og ekspertgruppen på beskæftigelsesområdet har også i juni fremlagt anbefalinger til, hvordan et nyt beskæftigelsessystem kan se ud. Fælles for alle områder er, at fokus er på forenkling, og at ændre i den måde indsatserne er organiseret på.

Denne dagsorden er også taget op i Rødovre Kommune, som i budgetprocessen til 2025 har haft et særligt effektiviseringsspor igennem ”Råd til Fremtidens Velfærd”, hvor der på tre fokusområder skrues op for sammenhængende og tværgående løsninger, og sker en gentænkning af vores tilgange.

Forårets budgetarbejde – hovedlinjer i budgetforslaget

Udgangspunktet for budgetforslaget er det budget Kommunalbestyrelsen vedtog for budget 2024 - 2027 i oktober 2023. Dette udgangspunkt er igennem foråret blevet justeret ud fra de generelle retningslinjer vedtaget i januar 2024, samt efter pejlemærkerne i den økonomiske politik.

Budgetforslaget er derfor blevet justeret i forhold til de seneste forventninger til befolkningsudviklingen (demografiændringer), og for udviklingen på arbejdsmarkedet (konjunkturændringer). Desuden er indarbejdet yderligere væsentlige ændringer, hvis formål er at fastholde det besluttede serviceniveau, samt at lovkrav honoreres. De indarbejdede væsentlige ændringer fremgår som ”hvide bokse” i bilag 2.

Samlet set er der indarbejdet demografiændringer på 8 mio. kr. på de områder der er omfattet. Demografireguleringen foretages på dagtilbuds- og skoleområdet, samt på sundheds- og ældreområdet. De største tilførsler af budget som følge af demografi er foretaget på skole- og på ældreområdet, mens dagtilbudsområdets budget er reduceret, som følge af forventningerne til udviklingen i demografien på området.

Ved hver budgetlægning afsættes samtidig midler til demografi i overslagsårene. Da befolkningsprognosen til budgettet har en lavere forventning til væksten i antallet af borgere mellem 2024 og 2025, end forventningen ved budgetvedtagelsen i 2024, er der foretaget en nedjustering af den demografipulje der var afsat til formålet. Der er tale om en midlertidig afdæmpning af den forventede vækst på grund af en meget begrænset boligudbygning i 2024. I løbet af 2025 forventes der således igen en væsentlig befolkningsvækst.

Konjunkturændringerne i 2025 lyder på samlet 1,1 mio. kr., stigende til samlet 13,5 mio. kr. i 2028. Konjunkturvurderingen på indkomstoverførslerne baserer sig på Økonomisk Redegørelse fra maj 2024 samt kommunens befolkningsprognose. Ændringerne er udtryk for en stigning i forventningerne til udgifterne til førtids- og seniorpensioner og et fald i forventningerne til særligt udgifterne til indkomstoverførslerne. Førtids- og seniorpensionerne er således opskrevet med 17 mio. kr. i 2025, stigende til 30,7 mio. kr. i 2028. Modsat forventes færre udgifter på særligt kontant- og uddannelseshjælp, samt sygedagpenge. Samlet set nedjusteres budgettet for indkomstoverførsler mv. med 15,9 mio. kr. i 2025.

Herudover er der indarbejdet yderligere væsentlige ændringer på samlet set på 59 mio. kr. Det drejer bl.a. om ændringer på det specialiserede socialområde, konsekvenserne af trepartsaftalen fra december 2023 samt beslutninger truffet af Kommunalbestyrelsen siden sidste budget.

Budgettet på det specialiserede børne- og ungeområde er opskrevet med 20 mio. kr. En stor del af udgifterne (11 mio. kr.) modsvares af øgede forventninger til indtægter fra den centrale refusionsordning. På det specialiserede voksenområde er budgettet ikke opskrevet, men der forventes også her yderligere indtægter fra den centrale refusionsordning på 5 mio. kr. Endvidere er budgettet på plejehjemmene opskrevet med 6 mio. kr., som beskrevet i KB sag nr. 123 om håndtering af merforbruget på Rødovre Kommunes plejehjem.

Hvert år udarbejdes der igennem foråret forslag til effektiviseringer og servicereduktioner, for at kunne sikre et tilstrækkeligt politisk råderum og en økonomi i balance. I dette års budgetproces er der indarbejdet tilpasninger for samlet 17 mio. kr. Der er arbejdet med to spor, som er uddybet i afsnittet om tilpasninger i budgetforslaget nedenfor. De indarbejdede forslag fremgår som ”grå bokse” i bilag 2.

Hovedtal for budgetforslaget er vist i bilag 1. Nettodriftsudgifterne udgør 3.554 mio. kr. i 2025, og nettoanlægsudgifterne udgør 465 mio. kr., heraf er 278 mio. kr. udgifter på det skattefinansierede område, -72 mio. kr. er indtægter på det skattefinansierede område, og 259 mio. kr. er på det brugerfinansierede område.

Udgifterne er mere specificerede i bilag 4, hovedoversigten. Oversigt over anlægsprojekter er vist i bilag 3.

Økonomiaftalen

En række konsekvenser af økonomiaftalen vil blive fremlagt som en del af administrationens tekniske ændringsforslag, som udsendes 2. september. Det er blandt andet konsekvenser som følge af nye lov- og regelændringer (de såkaldte DUT-sager).

Økonomiaftalen mellem KL og Regeringen betyder bl.a. at servicerammen for 2025 er løftet med 3,2 mia. kr. Dette er et resultat af, at servicerammen i udgangspunktet er løftet med 3,4 mia. kr., men at der samtidig er et krav om, at kommunerne under ét skal spare 242 mio. kr. på administration. Indeholdt i løftet på 3,2 mia. kr. er også de 0,5 mia. kr. der allerede var afsat i forbindelse med Folketingets aftale om en ældrereform i april måned. Løftet af servicerammen svarer samlet set til 25 mio. kr. for Rødovre Kommune. Heraf vedrører ca. 7 mio. kr. til demografi.

Aftalen om besparelser på administration på 242 mio. kr., er en fortsættelse af sidste års budgetaftale. Det er en del af regeringsgrundlaget, at der frem mod 2030 skal spares 3 mia. kr. på kommunernes og regionernes administration. Når kravet ikke er større i dette års aftale, er det i erkendelse af, at der fortsat udestår en konkretisering af, og en lovmæssig proces ift., hvordan besparelserne skal indhentes. KL og Regeringen har aftalt 113 regelforenklinger, der skal nedbringe udgifterne i kommunerne, hvor det for en stor del af dem er gældende, at der fortsat udestår yderligere arbejde, inden de kan gennemføres. Administrationen vil vurdere potentialer for forslagene i takt med at de konkretiseres yderligere.

Økonomiaftalen indeholder samtidig nye skøn for den generelle udvikling i lønninger og priser, som er blevet indarbejdet i budgetforslaget. De nye skøn betyder samlet set færre udgifter i kommunens budget, hvilket særligt skyldes at der er lavere forventninger til lønstigninger i 2025 og frem. Det skyldes i høj grad at de nye overenskomster fra 2024 betød, at de store lønstigninger skete i 2024, mens væksten i 2025 og frem er mere afdæmpet, end det var forventet ved vedtagelsen af budget 2024. Også forudsætningerne omkring prisudviklingen er lavere, som følge af positive takter ift. inflationen. Samlet set betyder de nye skøn for pris- og lønudviklingen, at budgettet er 36 mio. kr. lavere i 2025, end det var forventet ved vedtagelsen af budget 2024.

Trepartsaftalen fra december 2023 betyder, at der er givet ekstra lønstigninger for bestemte grupper af medarbejdere i 2024, 2025 og 2026. Det er særligt medarbejdere i kommunens dagtilbud, skoler og ældrepleje. På baggrund af materiale fra KL er der indarbejdet lønmidler som følge af trepartsaftalen på de dele af forvaltningen, der har ansatte i de berørte stillingskategorier. Samlet set er der indarbejdet 17 mio. kr. i 2025 og 28 mio. kr. i 2026ff. Kommunerne er kompenseres for den ekstra stigning på løn.

Hvorvidt kommunerne samlet set overholder rammerne for servicevæksten, herunder Rødovre Kommunes andel heri, kan beregnes nærmere, når kommunernes samlede indmeldinger omkring forventningerne til budgettet foreligger. Rødovre Kommunes serviceudgifter ligger med budgetforslaget 7 mio. kr. under den tekniske ramme, som KL har udmeldt. Rødovre Kommunes anlægsudgifter ligger i budgetforslaget 132 mio. kr. over den af KL udmeldte tekniske anlægsramme.

Øvrige konsekvenser af økonomiaftalen vil blive fremlagt som en del af administrationens tekniske ændringsforslag, som udsendes 2. september. Det er blandt andet konsekvenser som følge af nye lov- og regelændringer (de såkaldte DUT-sager).

Tilpasninger i budgetforslaget

Hvert år arbejdes der i forbindelse med udarbejdelsen af budgettet med forslag der har til formål at nedbringe udgifterne og tilvejebringe et økonomisk råderum i budgetprocessen. I budgetforslaget er der samlet set indarbejdet tilpasninger på 17,6 mio. kr. i 2025 stigende til 23,5 mio. kr. i 2028. Heraf er 9,4 mio. kr. konkrete effektiviserings- og servicereduktionsforslag, mens resten er øvrige tilpasninger hvor det har været muligt at reducere budgettet uden at ændre serviceniveauet. Endvidere indgår en række mere langsigtede forslag fra sporene i ”råd til fremtidens velfærd), som indebærer investeringer i 2025, samt effektiviseringer for 12,6 mio. kr. i 2028.

Effektiviserings- og servicereduktionsforslag

Der er samlet set indarbejdet klassiske effektiviserings- og servicereduktionsforslag på 9,4 mio. kr. i 2025 stigende til 10,7 mio. kr. i 2028.

Råd til Fremtidens Velfærd

Forvaltningen har efter budgetresolution fra budget 2024 umiddelbart efter vedtagelsen af seneste budget igangsat en proces om Råd til Fremtidens Velfærd, som bygger på principperne i Sammen om Rødovre, og som har til formål at håndtere den befolkningsvækst vi ser og forventer i fremtiden, det voksende gab mellem borgernes forventninger til serviceniveauet og kommunens økonomiske muligheder, den overordnet pressede kommunaløkonomi og rekrutteringsproblemer ift. kvalificeret personale på velfærdsområderne.

Der arbejdes i tre spor:

  • Kloge kvadratmeter, som fokuserer på optimeret brug af de eksisterende bygninger og lokaler.
  • Styrket samarbejde om børn og unge, som fokuserer på at nedbringe mistrivsel blandt børn og unge ved at styrke fokus på forebyggende indsatser. Konkret arbejdes der med at styrke tilhør i daginstitutioner og skoler, samt en styrket tidlig og forebyggende indsats.
  • Fremtidens ældreområde, som fokuserer på styrket rehabilitering og velfærdsteknologi, videreudvikling af faste teams med borgernær visitation samt styrket rekruttering og øget tidsanvendelse på borgernær pleje.

Råd til Fremtidens Velfærd arbejder med større, langsigtede og tværgående løsninger som typisk kræver investeringer i initiativernes første år. Forslagene i de tre spor betyder derfor også, at der i 2025 skal foretages investeringer på samlet set 6,6 mio. kr., mens indsatserne forventes at betyde mindreudgifter allerede fra 2026. I 2026 er der i budgetforslaget indarbejdet mindreudgifter på 1,2 mio. kr., stigende til 8,8 mio. kr. i 2027 og 12,6 mio. kr. fra 2028 og frem.

For en mere indgående beskrivelse af ændringerne på de enkelte områder, er der i bilag 2 budgetbeskrivelser, der for hvert område beskriver de strategiske pejlemærker, samt indholdet og baggrunden for de enkelte ændringer, der er indarbejdet i budgetforslaget. Budgetbeskrivelserne og de hvide og grå bokse indgår også i budgetforslagspublikationens Generelle Bemærkninger.

Anlægsprojekter i budgetforslaget

Fordelingen af anlægsudgifter og -indtægter over tid er væsentligt for styringen af Rødovre Kommunes likviditet, især på grund af det høje anlægsniveau. Derfor er der et vedvarende fokus på periodiseringen af anlægsprojekterne med flere årlige sager. I budgetforslaget er periodiseringen af flere anlægsprojekter justeret, så tidshorisonten afspejler den seneste viden om projekterne, herunder de to sager om reperiodisering af anlæg, der blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i april og juni 2024.

Inflationen påvirker også byggebranchen. For flere projekter vurderes det, at økonomien kan holdes indenfor de generelle prisfremskrivninger af budgetterne, men på grundlag af udbud og erfaringstal er økonomien for en række projekter opjusteret.

Seneste befolkningsprognose viser, at der vil komme flere børn og unge i Rødovre i de kommende år, men forventningen er en lidt mere afdæmpet stigning. Der er derfor sket tilpasninger af udbygningsplanerne for daginstitutioner og skolerne, herunder bl.a. at sikre fleksibilitet i forhold til behovet for basislokaler. Desuden er der på skoleområdet indarbejdet projekter om modernisering af navnlig Tinderhøj Skole og Islev Skole. På daginstitutionsområdet er der afsat midler til pavilloner til genhusning i forbindelse med større renoveringsprojekter i 2026-2028. Endelig investeres der i et særligt dagtilbud til børn, der har behov for en særlig specialpædagogisk indsats.

Der er derfor sket mindre tilpasninger af udbygningstakten på fjernvarmen. Mht. Affald og Genbrug er der afsat budget til etablering af ny genbrugsplads i budgetforslaget. Der træffes beslutning om selskabsgørelse af området i 3. kvartal 2024, og hvis selskabsgørelsen gennemføres som planlagt, bortfalder beløbet i forbindelse med budgetvedtagelsen. Forsyningsområderne er takstfinansierede, og investeringer på områderne er derfor brugerfinansieret. Områderne skal hvile i sig selv, dvs. indtægter og udgifter skal balancere.

En detaljeret gennemgang af anlægsprojekterne (herunder ændringer i forhold til Budget 2024) fremgår af bilag 3. Anlægsprojekter der søges straksbevilget ved budgetvedtagelsen er markeret med tre stjerner: ***.

Finansiering

I budgetforslaget er indtægtssiden, dvs. skatter, tilskud og udligning, baseret på statsgarantien i budgetåret og i overslagsårene. Justeringerne på indtægtssiden er beregnet ud fra KLs skatte- og tilskudsmodel.

Indtægterne fra indkomstskat baseres enten på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, eller selvbudgettering. Statsgarantien for 2025 baserer sig på en befolkningsvækst frem til 1. 1. 2025, der er højere end kommunens egen prognose forventer. Dette skyldes at statsgarantien beregnes ud fra Danmarks Statistiks prognose, som fremskriver de seneste år bevægelser i befolkningen, hvor Rødovre Kommune har haft en markant tilvækst af borgere. Der regnes samlet set med knap 500 borgere mere i statsgarantien end i kommunens egen prognose. Dette har bl.a. en betydning for beregningerne af en eventuel gevinst ved en selvbudgettering i 2025, hvor der på nuværende tidspunkt ses en mindreindtægt på 6,5 mio. kr. i forhold til det statsgaranterede indtægtsgrundlag. Det endelige skøn for selvbudgettering afventer nye skattedata fra indkomståret 2023 og en ny økonomisk redegørelse for august, der kan rykke på forudsætningerne og give et andet forventet provenu. Forvaltningen udarbejder nye skøn for selvbudgettering, når oplysningerne bliver tilgængelige. Kommunalbestyrelsen tager endelig stilling til valget mellem statsgaranti og selvbudgettering ved 2. behandlingen af budgettet d. 1. oktober.

Indtægterne fra selskabsskat bliver tilført kommunen tre år efter virksomhederne har betalt dem. I 2025 modtager kommunen derfor indtægter vedrørende 2022, og disse er faldet med knap 17 mio. kr. i forhold til sidste år. Årsagen til faldet er at, en del virksomheder enten er udflyttet af kommunen eller er lukket, og det forventes derfor, at niveauet vil være lavere i de kommende år. Derfor er der taget højde for denne justering i niveauet i budgetlægningen.

Indtægterne fra ejendomsskat (grundskyld og dækningsafgift) er budgetlagt ud fra de seneste skøn fra Skatteministeriet. Der er for Rødovre Kommune tale om større indtægter, men det er fortsat baseret på foreløbige vurderinger, og derfor usikre tal. Fra 2026 og frem forventes både efterreguleringer og konsekvenser af neutraliseringsordninger. KL understreger i deres budgetvejledninger at ordningerne er tekniske og svært gennemskuelige, samt at kommunerne fortsat har begrænset adgang til data. Usikkerheden er derfor stor, og der er ud fra en faglig risikovurdering indarbejdet en dæmpning på 25 mio. kr. årligt af stigningerne i grundskyld og dækningsafgift i overslagsårene 2026-2028. Dette forventes at modvirke risikoen for uventede negative reguleringer i disse år, og vil blive revurderet i budgetprocessen for budget 2026 (2027-2029)

Budgetforslaget er derudover udarbejdet ud fra følgende forudsætninger om finansieringen:

  • Udskrivningsprocenten for personskat fastholdes uændret på 25,7 pct. (svarende til udskrivningsprocenten i budget 2024).
  • Grundskyldspromillen i Rødovre Kommune er uændret på 7,8 promille, og dækningsafgiftspromillerne er på 15 promille for statsejendomme og andre offentlige ejendomme, og 6,4 promille for forretningsejendomme.
  • Udskrivningsprocenten for kirkeskatten fastsættes, så kirkens mellemværende med kommunen udlignes. Kirkeskatteprocenten er forudsat uændret på 0,72 pct.
  • Der budgetteres med låneoptagelse til alle låneberettigede udgifter. Det vil sige den del af anlægsudgifterne hvortil der er, eller evt. kan søges låneadgang.

Der er forudsat en samlet finansiering via låneoptag på 275 mio. kr. i 2025, heraf vedrører 236 mio. kr. udgifter til forsyningsområdet. Låneoptag til energibesparende anlæg udgør 40 mio. kr.

Rødovre Kommune har, i lighed med tidligere år, ansøgt om lånedispensation til lånepuljer. Der er endvidere søgt om særtilskud til vanskeligt stillede kommuner som følge af, at Rødovre Kommunes udskrivningsgrundlag er 15 pct. lavere end landsgennemsnittet, samt at kommunen er presset af stigende udgifter på særligt det specialiserede socialområde og ældreområdet, samt merudgifter til anlægsinvesteringer som følge af den høje befolkningsvækst.

Ministeriets svar på ansøgningerne forventes udmeldt ultimo august måned, og ventes at kunne indgå i de tekniske ændringsforslag.

Likviditetsudviklingen

Sidste års budgetaftale havde særligt fokus på en genopretning af likviditetsudviklingen, efter at der i 2022 og 2023 var en nedadgående tendens i kommunens gennemsnitlige likviditet. Ved udgangen af 2023 faldt kommunens likviditet under den politisk fastsatte minimumsmålsætning på 150 mio. kr. Der blev derfor iværksat en økonomisk opbremsning i sidste halvår af 2023, og der blev i budgetaftalen for 2024 prioriteret en likviditetsopbygning på 104 mio. kr.

Som følge af disse beslutninger, har der i 2024 været en positiv udvikling i kommunens gennemsnitslikviditet. Likviditeten har således været stigende siden januar måned, og har været over den politiske målsætning siden marts. I seneste Økonomiske Oversigt for 2024 var gennemsnitlikviditeten pr. 1. august 199 mio. kr., og denne forventes at stige til ca. 280 mio. kr. til årsskiftet.

Der er fortsat stor opmærksomhed på likviditetsudviklingen, og et behov for at have stabilisering som prioriteret fokus i budgetprocessen for 2025 og frem. Budgetforslaget viser en kasseopbygning på 37 mio. kr. i 2025, og kasseopbygninger i overslagsårene 2026-2028 på henholdsvis 35, 33 og 175 mio. kr.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget for kommunernes budgetlægning findes i Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 69 af 23/01/2024) og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. (BEK nr. 2305 af 28/12/2020). En mere detaljeret beskrivelse af budgetlægningen i Rødovre Kommune findes i de bevillingsregler, der fremgår af budgetpublikationens Generelle Bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Budgettet er styringsgrundlag for Rødovre Kommunes virksomhed i 2025, samt i budgetoverslagsårene 2026-2028.

Budgetforslaget og den økonomiske politik

Kommunalbestyrelsen godkendte i april 2022 en økonomisk politik for Rødovre Kommune. Den økonomiske politik skal sikre en robust økonomi for kommunen på kort og langt sigt, der understøtter at Kommunalbestyrelsens planlagte visioner kan realiseres, og så uforudsete udsving i indtægter og udgifter kan håndteres uden pludselige opbremsninger i borgerrettede ydelser og services.

Målsætningerne i den økonomiske politik relateres nedenfor kort til det fremlagte Budgetforslag 2025 (2026-2028):

Tilstrækkelig finansiering

Det er en målsætning, at udviklingen i driftsbalancen skal være stabil eller positiv. Det er opfyldt i budgetforslaget, hvor driftsbalancen udgør 300 mio. kr. i 2025, stigende til 447 mio. kr. i 2028.

Resultatet af det skattefinansierede område over budgetperioden skal som minimum være på niveau med afdraget på lån i budgetperioden. Dette er opfyldt i Budgetforslag 2025, idet det skattefinansierede resultat over den 4-årige budgetperiode giver et overskud på 485 mio. kr. og de samlede afdrag udgør 374 mio. kr. Der er således et likviditetsmæssigt overskud på 110 mio. kr. over de 4 år.

Likviditetsstyring

Den gennemsnitlige (bagudrettede) likviditet skal som minimum svare til 150 mio. kr. Likviditeten opgøres bagudrettet som et gennemsnit for de seneste 365 dage, og den fremadrettede udvikling vil derfor være usikker og baseret på skøn. Ved udarbejdelsen af budgetforslaget er det aktuelle skøn at likviditeten ved årsskiftet vil være 280 mio. kr.

Budgetforslaget rummer en kasseopbygning set over hele perioden på 280 mio. kr. Den aktuelle likviditet er i seneste Økonomiske Oversigt beregnet til 199 mio. kr. pr. ultimo juli.

Uændrede beskatningsforhold

Budgetforslaget lægger ikke op til ændringer i beskatningsforholdene.

Effektivisering

Det er et grundvilkår for kommunerne, at der løbende skal effektiviseres. Rødovre Kommune har gennem årene effektiviseret for adskillige millioner kr. I de kommende år skal dette arbejde fortsætte. I forhold til realisering af effektiviseringsgevinsterne fastsættes handlerum konkret i budgetprocessen. Budgetforslaget rummer forslag til udgiftsreduktioner i form af tilpasninger og effektiviseringsforslag på samlet 17,6 mio. kr. i 2025 og mellem 20,1-23,5 mio. kr. i 2026-2028. Hertil kommer på sigt en effekt fra forslagene om Råd til Fremtidens Velfærd stigende til 12,6 mio. kr. i 2028 og frem.

Gældspleje

Størrelsen af den langfristede gæld (ex. ældreboliger og forsyningsområdet)
i Rødovre Kommune må ikke begrænse kommunens handlefrihed i fremtiden. Graden af målopfyldelse kan ske under hensyntagen til investeringsbehov, som er afledt af befolkningsvækst.

Budgetforslaget indebærer låntagning som beskrevet ovenfor. I 2025 - 2028 er det samlede låneniveau inkl. forsyning, på et lavere niveau end det tilsvarende låneoptag i overslagsårene i Kommunalbestyrelsens vedtagne Budget 2024. For 2025 er der omtrent 126 mio. kr. mindre i låneoptag end udgangspunktet. Det skyldes hovedsageligt at låneoptag i forbindelse med udrulningen af fjernvarme forventes at ske i et langsommere tempo.

Tidsplan

Politisk 1. behandling

Økonomiudvalget 1. behandler budgetforslaget: 28. august 2024.

Skema til Politiske ændringsforslag udsendes til gruppeformændene: 28. august 2024.

Tekniske ændringsforslag lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen: 2. september 2024.

Kommunalbestyrelsen 1. behandler budgetforslaget: 3. september 2024.

Frist for gruppeformænd til at aflevere Politiske ændringsforslag kl. 12.00: 16. september 2024.

Politisk 2. behandling

Økonomiudvalget 2. behandler budgetforslaget: 25. september 2024.

Kommunalbestyrelsen 2. behandler budgetforslaget: 1. oktober 2024.

Budgettet lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen m.fl.: 4. november 2024.

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Tabeller til sagen 2025
Bilag 2: Bilag 2 Budgetbeskrivelser
Bilag 3: Bilag 3a Langsigtet investeringsoversigt 2025
Bilag 4: Bilag 3b Bemærkninger til Investeringsoversigten 2025
Bilag 5: Bilag 4 - Hovedoversigt 2025

Diverse
Sag nr. 139

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Underskriftsside
Sag nr. 140

Beslutningskompetence: KB

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen godkender beslutningsprotokollen

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".