Kommunalbestyrelsen

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog Startredegørelse til Lokalplan 148A den 28. maj 2024. Forslag til Lokalplan 148A er en revideret udgave af Lokalplan 148. Formålet med revisionen er at lempe og/eller præcisere en del af bestemmelserne, samtidig med at lokalplanområdets grønne og åbne karakter fastholdes.

Sagen forelægges til orientering i Klima- og Naturudvalget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Forslag til Lokalplan 148A med tilhørende miljøscreening fremlægges i offentlig høring i 8 uger, samt
2. at Forslag til Lokalplan 148A ikke miljøvurderes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 4. februar 2025, pkt. 10:

Anbefales med følgende ændringer:

- På side 9 ændres følgende afsnit: "Hvis der gives tilladelse til fældning, eller hvis et træ påføres uoprettelig skade, vil det ofte være et krav, at der plantes et nyt træ på grunden for matrikelejers regning. Det nyplantede træ skal typisk have en stammeomkreds på mindst 14-16 cm målt i 1 meters højde over jorden. Træart og placering aftales med kommunen." Til: "Hvis der gives tilladelse til fældning eller hvis et træ påføres uoprettelig skade, vil det være et krav, at der plantes et nyt træ på grunden for matrikelejers regning. Træart og placering aftales med kommunen."

- I §10 ændres følgende tekst: "Der må ikke etableres el-opvarmning. Det er dog tilladt, at etablere varmepumper." Til: "Der må ikke etableres el-opvarmning. Det er dog tilladt at etablere f.eks. varmepumper."

- I §9,2: Følgende tekst skal indgå: "Uindregistrerede køretøjer herunder uindregistrerede campingvogne m.fl. opfattes som oplag."

Beslutning fra Klima- og Naturudvalget, 4. februar 2025, pkt. 7.

Orientering taget til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. februar 2025, pkt. 23:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Teknik og Miljøudvalget og Klima- og Naturudvalget havde den 15. august 2023 en fælles temadrøftelse af Lokalplan 148. Baggrunden for temadrøftelsen var udvalgenes ønsker om tilpasning af lokalplanen, Teknisk Forvaltnings erfaringer med administrationen af lokalplan 148, samt borgernes perspektiver vedrørende administrationen af lokalplan 148.

Temadrøftelsen førte til en beslutning om at revidere og opdatere Lokalplan 148, så den bliver mindre restriktiv. Grundet revisionens omfang, er det vurderet hensigtsmæssigt, at foretage en gennemskrivning af hele lokalplanen, så den også opdateres med nyeste bestemmelser fra anden lovgivning.

Ændringerne i Lokalplan 148A i forhold til den oprindelige Lokalplan 148 drejer sig om nedenstående 8 punkter:

1. Bestemmelsen om byggelinjer lempes, så det bliver muligt at opføre en åben carport i forhaven.
2. Bestemmelsen om belægning lempes og præciseres.
3. Bestemmelser om hegn lempes og præciseres, så det bliver muligt at etablere begrønnede støjhegn ved støjbelastede boliger.
4. Bestemmelser om solenergi lempes, så der ikke længere er krav til farven på solcellerne. Der skal heller ikke længere søges om tilladelse til etablering af solcelleanlæg.
5. Bestemmelser om ventilationsanlæg, varmepumper o.lign. tekniske anlæg tilføjes en henvisning til Energistyrelsens råd om forebyggelse af støjgener.
6. Bestemmelser om antenner udgår.
7. Bestemmelser om renovation lempes, så der ikke længere er krav om visuel afskærmning. Der tilføjes en henvisning om Rødovre Kommunes affaldsregulativ.
8. Bestemmelsen om bevaringsværdige træer præciseres med en konkret udpegning af træerne på kortbilag. Kortbilagene suppleres med et bilag, der præcist udpeger de bevaringsværdige træer, som ikke må fældes, stynes eller udsættes for lignende indgreb. Ydermere tilføjes en liste, der på matrikulært niveau beskriver de udpegede træer.

De ovennævnte ændringer i punkt 1 til 7 blev besluttet allerede i forbindelse med startredegørelsen i maj 2024.

Punkt 8 har afventet registreringen af træer og herunder kontrol og formidling af det omfattende registreringsmateriale. Udpegningen af bevaringsværdige træer har været drøftet på TMU-mødet den 14. januar 2025. Resultaterne af træregistreringen foreligger nu, og det samlede lokalplanforslag er klar til beslutning om offentliggørelse. Det samlede lokalplansforslag inkl. træregistreringen har været drøftet med SAGIR.

Registreringen og udpegningen af bevaringsværdige træer

Udpegningen af de bevaringsværdige træer er baseret på en landskabsfaglig registrering. Denne er kombineret med input fra borgerne, der har fremhævet træer, de anser som særligt værdifulde.

Der er ved registreringen af træer taget udgangspunkt i de træer, som er bevaringsværdige ifølge gældende lokalplan, altså træer med stammeomkreds på min. 75 cm. Træerne er vurderet i forhold til deres sundhed og restlevetid, deres værdi for biodiversitet, deres arkitektoniske værdi, kulturhistoriske værdi og deres betydning for kvarterets grønne udtryk. Hvert registreret træ er tildelt point efter et metodeskema, som er udarbejdet af Teknisk Forvaltning med input fra rådgiver.

Formålet med udpegningen af bevaringsværdige træer er at sikre, at Rødovre Kommune fortsat fremstår som en grøn by, i tråd med visionerne i Kommuneplan 2022. Store karakteristiske træer og en sund, mangfoldig træbestand er en afgørende del af kommunens identitet.

Ca. 75 % af kommunens samlede areal er privat ejet. Derfor spiller private arealer en væsentlig rolle i at realisere kommuneplanens mål om en by med en tydelig grøn karakter. Det er til gavn og glæde for både borgere og miljøet, at denne fælles indsats prioriteres.

Lov- og plangrundlag

Planloven

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Vedtagelse af Forslag til Lokalplan 148A: februar 2025.

Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 148A i otte uger: vinter/forår 2025.

Endelig vedtagelse af Lokalplan 148A: juni 2025.

Offentliggørelse af Lokalplan 148A: juni 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre- og Hvidovre Kommune deler vejen Nordkærvej. I begyndelsen af 2025 påbegynder Hvidovre Fjernvarme et fjernvarmeprojekt i området for at forsyne ejendommene på Nordkærvej i Hvidovre Kommune. For at undgå dobbeltarbejde og anlæg af en parallel fjernvarmeledning i vejen ønsker Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning at overdrage forsyningspligten for syv matrikler til Hvidovre Fjernvarme.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forsyningspligten af fjernvarme for ejendommene på Nordkærvej overdrages til Hvidovre Fjernvarme.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 4. februar 2025, pkt. 12:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. februar 2025, pkt. 24:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Den 14. december 2021 (sag nr. 105) godkendte kommunalbestyrelsen projektforslaget for fjernvarmeudbygning i området syd for Roskildevej. Forslaget omfattede blandt andet syv matrikler på Nordkærvej, som grænser op til Hvidovre Kommune. Med denne godkendelse fik Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (RKF) forsyningspligten for de syv matrikler.

Hvidovre Fjernvarme planlægger nu at påbegynde et fjernvarmeprojekt på Hvidovre-delen af Nordkærvej i starten af 2025, der skal forsyne ejendommene i Hvidovre Kommune. RKF forventer først at kunne forsyne de berørte ejendomme på Nordkærvej i 2026. For at undgå unødvendig dobbeltarbejde og anlæg af parallelle fjernvarmeledninger foreslås det, at forsyningspligten for de syv matrikler på Nordkærvej overdrages til Hvidovre Fjernvarme.

De syv ejendomme, der er omfattet af overdragelsen, er følgende adresser:

• Nordkærvej 3
• Nordkærvej 5
• Nordkærvej 7
• Nordkærvej 9
• Nordkærvej 11
• Nordkærvej 13
• Nordkærvej 15

Overdragelsen af forsyningspligten for de syv matrikler på Nordkærvej til Hvidovre Fjernvarme vurderes at være den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige løsning. Hvis RKF fastholder forsyningspligten, vil det indebære, at der anlægges parallelle fjernvarmeledninger i vejen, hvilket medfører unødvendige anlægsudgifter, øget ressourcetræk og større gene for borgere og erhvervsliv i området.

Ved at lade Hvidovre Fjernvarme stå for forsyningen af de syv matrikler, kan den samlede projektøkonomi optimeres, da det vil reducere de samlede anlægs- og graveomkostninger for samfundet. Samtidig vil det forkorte den samlede anlægsperiode og minimere generne for trafik og beboere i området.

Den foreslåede løsning er også i overensstemmelse med nationale og kommunale målsætninger om effektiv energi-infrastruktur og en koordineret fjernvarmeudbygning, der sikrer størst mulig samfundsøkonomisk og miljømæssig gevinst.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven). LBK nr. 124 af 2. februar 2022.

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). BEK nr. 697 af 6. juni 2023.

Økonomiske konsekvenser

Overdragelsen af forsyningspligten for de syv matrikler på Nordkærvej til Hvidovre Fjernvarme har både positive og negative økonomiske konsekvenser for RKF:

• Mindre udgifter til anlæg: RKF vil spare udgifter til etablering af fjernvarmeledninger og tilslutning af de syv ejendomme. Dette inkluderer både omkostninger til projektering, materialer og udførelse af arbejdet.
• Tab af indtægter fra varmesalg: RKF vil samtidig miste fremtidige indtægter fra salg af fjernvarme til de syv ejendomme. Indtægtstabet vil afhænge af det faktiske varmeforbrug i ejendommene.

Samfundsøkonomisk vurderes det dog at være den mest hensigtsmæssige løsning at overdrage forsyningspligten til Hvidovre Fjernvarme. Hvis RKF fastholder forsyningspligten, vil det indebære etablering af parallelle fjernvarmeledninger på Nordkærvej, hvilket medfører unødvendige samfundsøkonomiske omkostninger i form af dobbeltanlæg, øget ressourcetræk og større anlægsudgifter. Derudover vil det forlænge graveperioden og dermed forringe mobiliteten for borgere og erhvervsliv i området.

Samlet set betyder overdragelsen, at RKF reducerer sine investeringsudgifter i området, men også går glip af en mindre, men løbende indtægtskilde. På længere sigt vurderes beslutningen dog at være økonomisk hensigtsmæssig, da den sikrer en mere effektiv koordinering og undgår anlægsudgifter til parallelle fjernvarmeledninger.

Økonomiske konsekvenser for borgerne

Borgerne på Nordkærvej vil generelt have lavere udgifter ved at blive tilsluttet Rødovre Fjernvarme frem for Hvidovre Fjernvarme. Rødovre Fjernvarme tilbyder gratis tilslutning, mens Hvidovre Fjernvarme har en tilslutningsomkostning på 32.500 kr.

Derudover er de årlige udgifter til varme lavere hos Rødovre Fjernvarme. For et standardhus på 130 m² med et forbrug på 18,1 MWh vil forskellen være cirka 850 kr. om året i Rødovres favør.

Abonnementet på varmeunit er også billigere hos Rødovre Fjernvarme og giver en besparelse på 2.106 kr. om året sammenlignet med Hvidovre Fjernvarme.

Det skal dog bemærkes, at varmepriserne kan variere over tid.

Opsummering

En tilslutning til Hvidovre Fjernvarme vil medføre højere udgifter for borgerne på Nordkærvej sammenlignet med Rødovre Fjernvarme, både i form af tilslutningsomkostninger og løbende driftsudgifter. Dog kan prisudviklingen ændre denne vurdering på længere sigt, og det er derfor vanskeligt at forudsige, hvilken fjernvarmeforsyning der vil være billigst for borgerne i fremtiden.

Tidsplan

Overdragelsen af forsyningspligten for de syv matrikler på Nordkærvej til Hvidovre Fjernvarme følger nedenstående tidsplan:

• 25. februar 2025: Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om overdragelse af forsyningspligten.
• Marts 2025: Overdragelsesaftalen mellem RKF og Hvidovre Fjernvarme færdiggøres.
• Marts 2025: Hvidovre Fjernvarme sender tilbud til de berørte ejendomme med kampangetilbud på etbaleringen.
• Efter marts 2025: Hvidovre Fjernvarme påbegynder fjernvarmeprojektet på Nordkærvej og forsyne de ejendomme der har accepteret tilbuddet.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovrestrategi 2025-2028 med undertitlen Vi finder fremtidens løsninger i fællesskab - tegner vores fælles plan for den fortsatte udvikling af vores velfærd og byen, som vi folder ud i vores politikker, handleplaner, projekter og i det daglige samarbejde. Rødovrestrategien tager afsæt i visionen Sammen om Rødovre, som har været i gang i Rødovre Kommune i flere år, og som sætter retningen for fremtidens Rødovre.

Kommunalbestyrelsen havde 26. november 2024 et temamøde om Rødovrestrategien, hvor strategiens hovedsigte og indsatser blev drøftet.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Forslag til Rødovrestrategi 2025-2028 - Vi finder fremtidens løsninger i fællesskab fremlægges i offentlig høring i otte uger.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 4. februar 2025, pkt. 13:

Anbefales.

Beslutning fra Klima- og Naturudvalget, 4. februar 2025, pkt. 9:

Anbefales.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 4. februar 2025, pkt. 11:

Anbefales.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 4. februar 2025, pkt. 10:

Anbefales.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 4. februar 2025, pkt. 12:

Anbefales.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 4. februar 2025, pkt. 9:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. februar 2025, pkt. 25:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovrestrategien er det fælles politiske ståsted, der sætter retning for Rødovre Kommune. Rødovrestrategien fungerer på den måde som det politiske arbejdsgrundlag, hvor vi viser, hvad vi i kommunen pejler efter i årene frem for fortsat at være en stærk og attraktiv velfærdskommune.

Kommunalbestyrelsen har i hver valgperiode pligt til at offentliggøre et forslag til strategi for kommunens planlægning. Strategien skal iht. planloven indeholde følgende:

• Oplysninger om den planlægning der er gennemført siden seneste revision af kommuneplanen,
• Kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen samt
• En beslutning om revisionsmetode

Kommunalbestyrelsen besluttede i august 2023, at den lovpligtige planstrategi indarbejdes i en strategi for hele kommunens virke. Tilsvarende gjorde sig gældende for Rødovrestrategi 2020.

Syv velfærdsindsatser

Rødovrestrategien er bygget op omkring syv højt prioriterede velfærdsindsatser, to byudviklingsområder og særlige fokusområder samt strategien for kommuneplanlægningen, der tilsammen sætter retning for, hvordan vi vil arbejde med at indfri visionen Sammen om Rødovre og også i fremtiden fortsætter med at være en mønsterkommune på velfærd, der bygger på stærkt sammenhold og meningsfulde fællesskaber. De syv velfærdsindsatser er:

1. Demokrati og stærke sociale fællesskaber
2. Attraktive skoler og dagtilbud der fremmer leg, læring og trivsel
3. Gode kultur- og idrætstilbud
4. Sunde rammer, der favner alle livsfaser
5. Et trygt liv for ældre borgere
6. En alsidig og levende by for borgere og virksomheder
7. Et grønnere og mere bæredygtigt Rødovre

For hver velfærdsindsats beskriver Rødovrestrategien Kommunalbestyrelsens ambitioner og mål på området, sammen med eksempler på konkrete indsatser og tiltag, der bidrager til at indfri ambitionerne.

Involvering og dialog med borgere og brugere

Rødovrestrategiens pejlemærker baserer sig på input fra en lang række involverende aktiviteter og initiativer. Eksempelvis Opgaveudvalg, Ungeklimaråd, Ung strategi, Mod på trivsel, Fremtidens ældreområde, Nabokaffe, Fælleselevråd, Klimaliv, samt Rødovredagen 7. september 2024.

Byudviklingsområder og fokusområder

I den kommende planperiode fortsætter planlægningen og realiseringen i to byudviklingsområder: Bykernen og Valhøj erhvervskvarter. Der udpeges ikke nye byudviklingsområder.

Udover byudviklingsområderne er der fortsat fokus på de gennemskærende veje: Slotsherrensvej, Jyllingevej, Roskildevej og Tårnvej, samt Korsdalsvej og Rødovre Parkvej. Endvidere er udbygning af skoler og idrætsfaciliteter et nyt særligt fokusområde i den kommende planperiode.

Delvis revision af kommuneplanen

Kommunalbestyrelsen i Rødovre finder, at arbejdet i den kommende periode drejer sig om at realisere og færdiggøre de planer og projekter, der allerede er besluttet. Behovene for ændringer i kommuneplanen begrænser sig til mindre justeringer og tilpasninger, hvilket vil ske i form af en delvis revision af Kommuneplan 2022.

Ikke længere Agenda 21-strategi

Tidligere skulle Kommunalbestyrelsen parallelt med sin planstrategi offentliggøre en Agenda 21-strategi. Efter revision af planloven gælder der pr. 1. januar 2024 ikke længere et krav om Agenda 21-strategi. Kommunalbestyrelsen har valgt ikke at udarbejde Agenda 21-strategi, idet den tværgående Rødovrestrategi sammen med Klimahandlingsplanen i fuld tilstrækkelig grad opfylder behovet for strategiske retninger for en bæredygtig udvikling.

Lov om miljøvurderinger af planer og programmer

Rødovrestrategien fastlægger ikke rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter. Plandokumentet er derfor ikke omfattet af § 3, stk. 2 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og er derfor ikke omfattet af kravet om miljøvurdering.

Lov- og plangrundlag

Planloven

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Februar 2025: Forslag til Rødovrestrategi 2025-2028 godkendes af Kommunalbestyrelsen

Marts-maj 2025: Offentlig høring af Forslag til Rødovrestrategi 2025-2028

Juni 2025: Bearbejdning af indkomne høringssvar

August 2025: Endelig vedtagelse af Rødovrestrategi 2025-2028

Oktober 2025: Borgermøder om Rødovrestrategiens velfærdsindsatser og mulige betydning for Kommuneplan 2026

December 2025: Forslag til Kommuneplan 2026 godkendes af Kommunalbestyrelsen

Januar-marts 2026: Offentlig høring af Forslag til Kommuneplan 2026

April 2026: Bearbejdning af indkomne høringssvar

Juni 2026: Endelig vedtagelse af Kommuneplan 2026

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Vestforbrænding har anmodet ejerkommunerne om at godkende en låneramme på 510 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer i 2025. Lånet optages, så ejerkommunerne hæfter i forhold til indbyggertallet det år, forpligtelsen bliver indgået.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Rødovre Kommune godkender Vestforbrændings låneramme på 510 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer i 2025 på 510 mio. kr., samt
2. at Rødovre Kommune godkender, at lånet optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen blev indgået, jf. Vestforbrændings vedtægter § 6, stk. 2-3.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 4. februar 2025, pkt. 14:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. februar 2025, pkt. 26:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Vestforbrænding har 12. november 2024 anmodet ejerkommunerne om at godkende en låneramme på 510 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer i 2025. Anmodningen sker på grundlag af, at Vestforbrændings bestyrelse 18. september 2024 har godkendt en låneramme på 510 mio. kr til finansiering af forventede investeringer i 2025.

Anmodningen er hjemlet i §10, stk. 14 i Vestforbrændings vedtægt. Lånet optages, så ejerkommunerne hæfter i forhold til indbyggertallet det år, forpligtelsen bliver indgået. Indbyggertal for 2025 kendes ikke, men pr. 1. januar 2024 var indbyggertal fordelt sådan, at Rødovre Kommunes andel ville være 4,48% svarende til 22,8 mio. kroner. De forventede investeringer på 510 mio. kr. er fordelt som følger:

• Affaldsforbrænding - anlægsudgifter 278 mio. kr.
• Fjernvarmenet tilslutning eksisterende net 180 mio. kr.
• Bygninger - ikke affaldsforbrændingsanlæg 22 mio. kr.
• IT - understøttelse af forretning og digitalisering 30 mio. kr.

Investeringerne er uddybende beskrevet i det følgebrev, der er vedlagt mødesagen som bilag. Det bemærkes, at Vestforbrændings bestyrelse i Budget 2025 har godkendt investeringer for et samlet beløb på 2.547 mio. kr. Når Vestforbrænding kun har behov for en låneramme på 510 mio. kr. skyldes det, at der allerede er godkendt lånerammer på samlet set 2.037 mio. kr. til Varmeplan 2030, CO2-fangst samt ny elkedel og elforsyning i Glostrup.

Lov- og plangrundlag

Lånebekendtgørelsen, BEK nr. 1714 af 13. december 2023.

Vestforbrændings vedtægt.

Økonomiske konsekvenser

Låneoptagelsen vedrører allerede godkendte projekter, og dermed er der ingen umiddelbare konsekvenser for taksterne. Der er heller ingen økonomiske konsekvenser for ejerkommunerne ud over pro rate hæftelse for de optagne lån.

Tidsplan

Vestforbrænding har anmodet om at modtage ejerkommunernes godkendelse af lånerammen senest 31. marts 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger kvalitetsstandarder 2025 på ældre- og omsorgsområdet til godkendelse efter høring i rådene. Høringen har ikke givet anledning til indholdsmæssige rettelser.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at høringssvarene tages til efterretning samt
2. at kvalitetsstandarderne på ældre- og omsorgsområdet 2025 godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 4. februar 2025, pkt. 9:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. februar 2025, pkt. 27:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kvalitetsstandarderne blev drøftet på mødet i Social- og Sundhedsudvalget den 3. december 2024 (sag nr. 80). Udvalget besluttede, at kvalitetsstandarderne skulle sendes i høring hos Seniorrådet, Handicaprådet, Integrationsrådet og Udsatterådet. Sagen fremlægges med henblik på godkendelse af kvalitetsstandarderne på ældre- og omsorgsområdet 2025.

Social- og Sundhedsforvaltningen har holdt et høringsmøde med rådene den 7. januar 2025. På mødet deltog repræsentanter fra Seniorrådet, Integrationsrådet og Handicaprådet. På baggrund af høringsmødet er der lavet en opsamling med rådenes bemærkninger til kvalitetsstandarderne, der er vedlagt som bilag. Endvidere har Udsatterådet sendt et høringssvar, der er vedlagt som bilag.

Udsatterådet er i deres høringssvar kommet med disse bemærkninger

”Udsatterådet tager Kvalitetsstandarderne på ældre- og omsorgsområdet 2025 til efterretning. Vi ser dog gerne, at der også gives mulighed for formidling af hjælp til elektronisk betaling bla ved Indkøb og Varelevering, da vi ved, at det er en udfordring for mange ældre borgere”.

Social- og Sundhedsforvaltningen har følgende kommentarer:

Borgere som ikke har mulighed for at få digital hjælp af pårørende eller øvrige personer i deres netværk, kan henvende sig til ”Mød mig”, som er Rødovre Kommunes tilbud til psykisk sårbare borgere, hvor man kan få hjælp til blandt andet økonomi, E-boks og andre udfordringer, man står alene med i hverdagen. Endvidere er der en datastue på Vandværket, som gerne yder hjælp. Hos Rødovre Frivilligcenter er der mulighed for at deltage i kurser, temaaftner mm. Der kommer løbende nye tilbud på Frivilligcentrets hjemmeside.

Generelle bemærkninger til kvalitetsstandarderne fra Seniorrådet

Seniorrådet er bekymret over at mere og mere information om kommunens tilbud til ældre stiller krav om, at borgerne skal kunne begå sig digitalt.

Social- og Sundhedsforvaltningen har følgende kommentarer:

Se kommentaren oven for til Udsatterådets høringssvar.

Bemærkninger til Informationspjecen om kvalitetsstandarder 2025 for Ældre og Omsorg

Handicaprådet bemærker, at i nogle tilfælde har hjælperen ikke kendskab til, hvilke opgaver de skal hjælpe borgeren med (manglende kendskab til besøgsplanen). Det bliver dermed borgerens opgave at fortælle hjælperen, hvad de skal lave, og det er ikke altid hensigtsmæssigt.

Handicaprådet bemærker, at det er problematisk med mange medarbejdere med anden etnisk baggrund i ældreplejen. En del har sproglige vanskeligheder, som kommer til at udgøre nogle barrierer i forhold til at yde den rette støtte og hjælp.

Seniorrådet bemærker, at sagsbehandlingstiden på op til 28 dage til at genbehandle en sag efter en borger har klaget er lang tid. Det kan have konsekvenser for borgerens livskvalitet at skulle vente så lang tid på svar på klagen.

Handicaprådet har kendskab til nogle tilfælde, hvor hjælperen er gået igen fordi borgeren ikke har været hjemme. Der er retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, når de ikke træffer borgeren hjemme, men de bliver tilsyneladende ikke altid efterlevet.

Social- og Sundhedsforvaltningen har følgende kommentarer:

Manglende kendskab til besøgsplan. Besøgsplanerne indeholder handlevejledende beskrivelser af de visiterede ydelser, og derfor er det helt afgørende, at medarbejderne har kendskab til besøgsplanerne hos de borgere, som de kommer hos. Ledere i den kommunale hjemmepleje og den private leverandør af hjemmepleje arbejder konstant med forbedring af dokumentationsgrundlaget, som besøgsplanerne er en del af. Anvendelse af besøgsplaner er endvidere en vigtig del af tilsynets vurderinger af kvaliteten af den støtte og hjælp, som borgeren modtager. Social- og Sundhedsforvaltningen vurderer, at det ikke er noget generelt problem med manglende kendskab til besøgsplanerne, hvilket heller ikke er bemærket i tilsynet.

Mange medarbejdere med anden etnisk baggrund. I ældreplejen i Rødovre Kommune er ansat en bred vifte af kompetente medarbejdere. Mange medarbejdere kommer fra Rødovre og omegn, men der er også mange kompetente medarbejdere fra andre lande. Der er opmærksomhed på, at der kan forekomme udfordringer med medarbejdere, der ikke har de fornødne danskkundskaber, og der bliver arbejdet med forskellige indsatser til sprogstøtte. Ligeledes er der opmærksomhed på, at sosu-elever med sproglige udfordringer får tilbudt sprogstøtte.

Sagsbehandlingstid på op til 28 dage til at genbehandle en sag efter en borger har klaget. De 28 dage er fastsat efter Ankestyrelsens klagevejledning. Heraf fremgår, at såfremt myndigheden (visitationen) fastholder sin afgørelse, sender den klagen og sagens akter til Ankestyrelsen. Det skal ske senest 28 dage efter at myndigheden har fået klagen.

Borgeren er ikke hjemme, når hjemmeplejen kommer (forgæves gang). Hvis medarbejderen ikke kan få adgang til borgerens hjem, og hvis besøget ikke er aflyst, har medarbejderen en forpligtelse til at handle på den manglende kontakt. Der er en instruks som beskriver, hvem der skal kontaktes og i hvilken rækkefølge ved forgæves gang. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at rekvirere en låsesmed for at få adgang til borgerens hjem. Social- og Sundhedsforvaltningen vurderer, at det ikke er noget generelt problem med manglende kendskab til forgæves gang, hvilket heller ikke er bemærket i tilsynet.

Bemærkninger til kvalitetsstandarden for praktisk hjælp

Seniorrådet finder det urimeligt, at der kun kan visiteres til enten en udvendig - eller indvendig rengøring af toilettet. Rådet ønsker at få prioriteret, at en fuldstændig toiletrengøring bliver indskrevet i kvalitetsstandarderne.

Social- og Sundhedsforvaltningen har følgende kommentarer:

Støtte og hjælp til rengøring ydes altid efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov. Medarbejderne arbejder rehabiliterende med rengøring, og forsøger i det omfang, det er muligt at give borgeren en aktiv rolle i opgaverne. Der er tre niveauer af rengøring i Rødovre Kommune: Let, moderat og svær. Niveauerne tildeles ud fra en vurdering af, hvilke specifikke aktiviteter i rengøringen, som borgeren ikke selv kan eller kun meget vanskeligt, selv kan varetage. Hvis en borger er visiteret til let rengøring, omfatter det rengøring af ydre toiletkumme ud fra en antagelse om, at borgerne selv kan stå for rengøring af den indre toiletkumme. Hvis en borger er visiteret til moderat eller svær rengøring, omfatter det rengøring af hele toiletkummen ud fra en antagelse om, at borgeren ikke selv er i stand til at varetage dette.

Seniorrådet undrer sig over, at hjælperen kun må udføre opgaver i “nåhøjde”, da der kan være behov for at få rengjort steder, som ikke er i ”nåhøjde”.

Social- og Sundhedsforvaltningen har følgende kommentarer:

Af hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø og sikkerhed må opgaver kun udføres i ”nåhøjde”. I praksis finder medarbejder og borger løsninger, så eventuelle opgaver over ”nåhøjde” løses på en forsvarlig og sikker måde.

Seniorrådet og Handicaprådet har spurgt ind til, hvordan borgerne får besked om retten til hovedrengøring. Seniorrådet kender til flere eksempler på, at borgere ikke har fået tilbudt hovedrengøring, når de har modtaget hjælp til rengøring i ét år, som de ellers har ret til.

Social- og Sundhedsforvaltningen har følgende kommentarer:

Det er hjemmeplejen og den private leverandør, som kontakter borgeren om retten til hovedrengøring. Der bliver foretaget hovedrengøring hos borgere i et lokalgruppeområde af gangen. Social- og Sundhedsforvaltningen vil have fokus på at kommunikere denne mulighed til borgerne i hjemmeplejen.

Bemærkninger til kvalitetsstandarden for personlig pleje

Seniorrådet har sendt følgende bemærkning til forvaltningen: ”Afsnit om ekstra ydelser i Indsatskataloget. Der bevilges 1 time om måneden til frit valg. Da dette b.la kan bruges til indkøb af tøj, sko, boligartikler mm, mener vi tiden skal dække ydelsen uden transporttid. Det er diskriminerende overfor borgere der bor i feks Islev området da vi bor i en by der er koncentreret omkring RC og ydelsen på 1 time kun rækker til transporttiden med bus. Vi mener derfor at ydelsen skal være 1 time + beregnet transporttid fra borgerens bopæl, hvis personalet også skal ledsage under transporten”.

Social- og Sundhedsforvaltningen har følgende kommentarer:

Den visiterede tid til ekstra omsorgstid er en del af det politisk besluttede serviceniveau. Der er mulighed for at spare op til længere ture af op til tre timers varighed, såfremt borgeren har behov for ledsagelse fx til indkøb.

Bemærkninger til kvalitetsstandarden for Genoptræning og Vedligeholdende træning

Seniorrådet og Integrationsrådet bemærker, at træningsområdet er meget velfungerende. Omskrivningen af kvalitetsstandarden for genoptræning og vedligeholdende træning er god, og fremstår mere forståelig end 2024-udgaven. Det blev særligt fremhævet, at det er positivt, at den vedligeholdende træning også omfatter sociale aktiviteter, som kan være med til at forebygge tab af færdigheder.

Seniorrådet udtrykte bekymring over sagsbehandlingstiden på op til seks uger fra borgeren ansøger om genoptræning eller vedligeholdende træning til at man modtager en afgørelse. Det er lang tid at vente, og borgeren kan tabe funktionsevne i ventetiden, som kan medføre forringet livskvalitet.

Social- og Sundhedsforvaltningen har følgende kommentarer:

Sagsbehandlingsfristerne på det sociale område er fornyelig blevet revideret - der henvises til sag nr. 72 behandlet på møde i Social- og Sundhedsudvalget den 12. november 2024. I sagen har forvaltningen vurderet, at Rødovre Kommunes sagsbehandlingsfrister ligger på et sammenligneligt niveau med andre kommuner, dog med variation indenfor de forskellige områder. I forhold til sagsbehandlingstiderne på de områder, der hører under Visitationen i Ældre og Omsorg, vil en naturlig konsekvens af indførelsen af den nye helhedsvurdering jævnfør den nye ældrelov også være en nedbringelse af sagsbehandlingstiderne på nogle af områderne.

Videre proces

Efter politisk godkendelse i Kommunalbestyrelsen bliver kvalitetsstandarderne offentliggjort på kommunens hjemmeside på vanlig vis.

Ældreloven, som træder i kraft den 1. juli 2025, viderefører ikke kravet om, at kommunen årligt udarbejder politisk godkendte kvalitetsstandarder på ældreområdet. Kommunalbestyrelsen skal imidlertid sikre, at man ”som borger i kommunen har mulighed for at blive bekendt med, hvilken form for hjælp og støtte man kan forvente at få som led i et pleje- og omsorgsforløb” fx via kommunens hjemmeside.

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger til maj/juni-møderækken en selvstændig sag med forslag om, hvordan information til borgerne om pleje- og omsorgsforløb kan håndteres.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven §§ 83, 83a og 86.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

De politisk godkendte kvalitetsstandarder på ældre- og omsorgsområdet 2025 offentliggøres på kommunens hjemmeside snarest muligt.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forvaltningen har i løbet af efterår 2024 gennemført styringsdialogmøder med almene boligorganisationer med hjemsted eller med afdelinger i kommunen. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at offentligøre en redegørelse for de gennemførte dialogmøder.

Indstilling

Stab for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at redegørelserne for styringsdialogmøderne 2024 mellem Rødovre Kommune og de almene boligorganisationer tages til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. februar 2025, pkt. 28:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Som led i kommunens tilsyn og samarbejde med de almene boligorganisationer skal der årligt afholdes styringsdialogmøder med samtlige almene boligorganisationer. Møderne er et forum, hvor tilsynet og boligorganisationerne drøfter udfordringer i organisationen, gør status over boligorganisationens drift, herunder økonomi, bygnings- og boligmæssige forhold samt beboernes trivsel. I forbindelse med afholdelse af møderne udarbejdes der referater, som skal offentliggøres på kommunens hjemmeside, jf. bilag 1.

Udgangspunktet for styringsdialogmøderne tager afsæt i boligorganisationens årsregnskaber, årsberetning og styringsrapporter. Dagsorden til møderne er derfor de opmærksomhedspunkter, der fremgår af styringsrapporterne bl.a. nøgletal, effektivitetstal, udlejningsstatistik m.v. Derudover tager møderne afsæt i hvordan året er gået, kommende større sager eller særlige udfordringer for de enkelte afdelinger. De afdelinger, der står overfor en gennemgribende renovering har taget kontakt til Landsbyggefonden med henblik på at afsøge mulighederne for støttemidler. Det drejer sig om RKE, afdelingerne Torbenhuse og Horsevænget, Rødovre almennyttige Boligselskab, afdeling Ved Rådhuset og VIBO, afdeling Smedetoften.

Der er pt. igangværende helhedsplaner for Rødovre almennyttige Boligselskab, afdelingerne Carlsro, Islevvænge og Islevtoften, AKB, afdeling Ved Milestedet, og Rødovre Ældreboligselskab, afdeling Damhus Torvegård. Boligforeningen AAB, afdeling 43 har fået godkendt skema A vedrørende en helhedsplan. Domea Rødovre, afdeling Tjørneparken har afsluttet renoveringen og fremsendt byggeregnskabet til godkendelse.

Mange af boligorganisationerne efterspørger muligheden for at opføre nyt støttet boligbyggeri. Pt. er der 3 boligselskaber, som er i proces med nybyggeri alle efter den delegeret bygherremodel. Boligforeningen AAB, Kærene, har fået tilsagn til opførelse af 56 almene familieboliger. Rødovre almennyttige Boligselskab og Rødovre Boligselskab har indsendt skema A vedrørende opførelse af hver 24 almene familieboliger i Parkbyen, som skal anvendes som seniorboliger, har fået endelig tilsagn januar 2025.

AKB, afdeling Espegården har fået godkendt skema B og er nu i proces om at opføre 8 almene familieboliger og 34 ungdomsboliger ved Rødovre Hallen. Styringsrapporterne indikerer om boligselskaberne henlægger nok til fremtidig vedligeholdelse ift. benchmark for branchen. De fleste boligorganisationer har fokus på at øge henlæggelserne, men tilsynet i enkelte tilfælde haft behov for at understrege vigtigheden af henlæggelsesniveau ift. konstanterede eller forventelige vedligeholdelsesarbejder.

Tilsynet har overfor en enkel boligorganisation pointeret bestyrelsens ansvar for vedligeholdelse af afdelingernes bygninger og for, at der i afdelingernes budget henlægges de nødvendige midler hertil. Boligorganisationer bliver målt på driftseffektivitet med det formål at spare på driftsudgifterne. Ifølge styringsrapporterne er der effektivitetspotentiale i langt de fleste afdelinger, men det er tilsynet opfattelse efter afholdelse af de enkelte styringsdialogmøder, at der arbejdes med at optimere driften, konkurrenceudsættelse håndværkerydelser, indgå indkøbsaftaler og finde smartere måder at vedligeholde arealer fx robotplæneklippere.

I AKB, afdeling Danmarkshusene og Andelsboligforeningen Enighed har beboerne selv stået for en del af vedligeholdelsen. Andelsboligforeningen Enighed har pt. drøftelser om, hvor meget beboerne selv skal vedligeholde kontra afdelingen.

Udlejningsaftalen mellem kommunen og boligorganisationen var et emne, som blev drøftet til flere møder. I den gældende udlejningsaftale får kommunen hvert 3. ledige bolig. Kommunen og arbejdsgruppe fra Fællesrepræsentationen for almene boliger har drøftet ny koncept for udlejning af boliger, men der er behov for yderligere drøftelser, og derfor er udlejningsaftale forlænget med 1 år med ambitioner om at lande en ny aftale medio 2025. Der er behov for at se på, hvordan beboersammensætningen er i de enkelte afdelinger, og sikre at afdelingerne ikke udvikler sig uhensigtmæssigt. Ligeledes er der behov for tilvejebringe gode boliger til rimelig husleje samt sikre

kommunen en andel af boliger til borgere med påtrængende boligsocial behov.

Kærene er ikke længere på forebyggelseslisten, hvilket er positivt, men det er små marginaler som gør, at området ikke er på listen. Der er derfor stadig et behov for at styrke beboersammensætningen og derfor er Boligforeningen AAB, AKB Rødovre og Domea Rødovre enige om at fortsætte udlejning af boliger efter fleksible kriterier frem til juni 2026.

Beboerdemokratiet i organisationsbestyrelserne og i de enkelte afdelinger aktive. Der er forskel i de enkelte afdelinger ift. engangerede beboere som er aktive og interesserede i deres boforhold. Rødovre Ældreboligselskab, som kun har en enkel afdeling, har tilsluttet sig Domea København for at styrke muligheden for fælles drift, brug af indkøbsaftaler m.v., hvilket også medfører, at organisationsbestyrelsen i Rødovre er nedlagt. Afdelingens regnskab er synkroniseret med Domea København pr. 1.januar 2025.

Tilsynets samarbejde med boligorganisationerne er generelt godt, hvilket kommer til udtryk ved styringsdialogmøderne, der foregår i en åben og tillidsfulds forum. Tilsynet finder det rigtigt fint, at de fleste møder afholdes i afdelingerne, så tilsynet har en ide om, hvordan afdelingerne ser ud og hvor afdelingen er beliggende i kommunen. Tilsynet har i forbindelse Rødovre almennyttige Boligselskabs dialgmøde set de færdige renoverede rækkehuse i afdeling Islevtoften, som er blevet meget fine med store tilhørende haver.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 164 og bekendtgørelse om drift af almene boliger § 112.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Nuværende finansielle strategi er godkendt af kommunalbestyrelsen i 2014. Den trænger til en ajourføring således, at den mere afspejler samfundet i dag, både hvad angår investeringer i værdipapirer samt håndteringen af kommunens gæld.

Indstilling

Stab for Økonomi og Personale indstiller,

1. at der kan investeres i investeringsuniverset som nævnt i Danske Banks model A (bilag 2),
2. at allokeringen til investeringsforeninger baseret på danske- og internationale aktier og erhvervsobligationer øges fra maksimum 15 pct. til at måtte udgøre maksimum 30 pct. af investeringsporteføljens værdi,
3. at kommunaldirektøren og Stabschefen for Økonomi og Personale bemyndiges til i det daglige at være ansvarlige for investerings- samt låneporteføljen efter de retningslinjer, som fremgår af den finansielle politik.
4. at lån optages hvor det er billigst, typisk via KommuneKredit. Vurderes andre finansieringskilder at kunne tilbyde en billigere finansieringsmulighed, skal disse inddrages i prissammenligningen,
5. at den finansielle strategi tilpasses løbende lovgivningsmæssige ændringer og tages op til revision i en sag, som forelægges kommunalbestyrelsen minimum én gang i hver valgperiode, samt
6. at den finansielle strategi som er vedlagt godkendes (bilag 1).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. februar 2025, pkt. 29:

Punkt 1 indstilles godkendt med 4 stemmer for (A + C) og 1 imod (Ø).

Punkt 2 - 6 indstilles godkendt.

Beslutning

Punkt 1 Godkendt med 15 stemmer for (A, C, V) og 3 imod (F, Ø).

Punkt 2-6 Godkendt.

Sagsfremstilling

Nuværende strategi

I medierne har der i efteråret 2024 været en del fokus på kommunernes investeringer i obligationer og aktier. Her er Rødovre Kommune nævnt i nogle sammenhænge, herunder sammenholdt med andre kommuner. Udgangspunktet har været journalisternes opsætning af nogle subjektive kriterier, hvorefter kommunerne har figureret på udvalgte oversigter.

Det har medført en gennemgang af kommunens investeringsportefølje, som tager udgangspunkt i den finansielle strategi, som er godkendt af kommunalbestyrelsen den 17. juni 2014.

Samlet set trænger den finansielle strategi til en ajourføring, således at den bliver mere tidssvarende i forhold til ændrede etiske opfattelser og sammensætning af investeringsporteføljen, ændret organisation og praksis ved låneoptag.

1. investeringsporteføljen

Administrationen har drøftet investeringsporteføljen med Danske Bank, som er kommunens kapitalforvalter.

Ud fra indeværende finansielle strategi, har Danske Bank sammensat kommunens portefølje via investeringsforeninger, hvor mellem 85 pct. og 100 pct. af investeringsporteføljen allokeres til investeringsforeninger baseret på danske stats-, kommune-, realkreditobligationer og mellem 0 pct. og 15 pct. kan allokeres til investeringsbeviser baseret på danske- og internationale-aktier og erhvervsobligationer.

Investeringer i aktier og erhvervsobligationer screenes efter Danske Banks bæredygtighedskriterier. Bilag 2 giver et overblik over disse kriterier som Danske Bank pålægger deres investeringsforeninger.

Opdelingen af kriterier giver mulighed for at man som investor, og dermed Rødovre Kommune, kan vælge mellem to modeller for fravalg af investeringer ud fra forskellige bæredygtighedskriterier.

Rødovre Kommune har i dag frascreenet investeringsforeninger ud fra Danske Banks model A. Denne model indebærer konkret, at der ikke investeres i investeringsforeninger, der omfatter selskaber, der opererer i strid med internationale normer, samt har mere end 5 pct. af omsætningen der kommer fra tobak, kontroversielle våben, tjæresand, termisk kul og tørv, samt fossile brændstoffer uden klimaneutral kurs, samt mere end 1 pct. fra pornografi.

1.1 mulighed for eksklusion af bestemte investeringer

Det kan ses af bilag 2, at der er mulighed for at vælge en mere restriktiv tilgang, end den nuværende, som i bilag 2 er beskrevet som model B.

Model B indebærer, udover de restriktioner, der er i model A, at investeringsforeninger med selskaber hvor mere end 5 pct. af omsætningen stammer fra militært udstyr, alkoholproduktion, gambling, eller fossile brændstoffer vil blive ekskluderet fra kommunens investeringer.

Vælges denne investeringsstrategi, vil det konkret betyde, at kommunen ikke kan investere i investeringsforeninger med selskaber, der fx leverer våben til NATO-samarbejdet, danske bryggerier, eller selskaber, hvor mere end 5 pct. af omsætningen kommer fra udvinding, produktion, raffinering, transport eller opbevaring af fossile brændsler.

Et tilvalg af model B indebærer derfor, at der ikke vil kunne investeres i investeringsforeninger med fokus på det danske C-25 indeks, da det indeholder selskaber, der ikke lever op til at højst 5 pct. af omsætningen vedrører fossile brændstoffer, fx Mærsk og DSV, der blandt andet transporterer olie.

Danske selskaber, som ikke falder for førnævnte eksklusioner, vil indgå i en global investeringsforening, men det er kun cirka 3-4 danske selskaber der indgår i disse foreninger. Den 31. december 2024 udgør investeringer med fokus på det danske C-25 indeks 1,8 pct. af investeringsporteføljen.

Generelt vil et tilvalg af model B betyde, at mængden af selskaber, der indgår i investeringsforeningerne bliver reduceret og vil dermed øge risikoen for at de sektorer/selskaber, der stadig kan indgå i investeringsforeningerne, ikke leverer det forventede afkast og kan påvirke afkastet på investeringsforeningen.

Danske Bank har udført en simulering (bilag 3), der viser, at hvis kommunen havde valgt denne restriktive model ville afkastet i 2024 have været nogenlunde det samme som ved den nuværende strategi. Den historiske simulering viser ikke, hvordan dette investeringsunivers vil skabe af afkast i fremtiden.

I bilag 2 beskrives de væsentlige forskelle mellem model A og model B. Det er indstillingen fra administrationen, at der vælges at investere i investeringsuniverset under model A. Investeringsuniverset vil give det bredeste investeringsunivers at investere i og dermed den laveste risiko og give et afkast tættest på markedsgennemsnittet.

2. andel af aktie og erhvervsobligationer

I den nuværende strategi er sammensætningen af porteføljen sådan, at mellem 85 pct. og 100 pct. af porteføljen skal placeres i danske stats-, kommune-, realkreditobligationer mens mellem 0 pct. og 15 pct. kan allokeres til investeringsforeningsbeviser (danske og internationale aktier og erhvervsobligationer).

Indstillingen fra administrationen er, at andelen af danske og internationale aktier og erhvervsobligationer ændres fra mellem 0 pct. og 15 pct. til mellem 0 pct. og 30 pct. af investeringsporteføljens værdi. Det vil være i tråd med, at det er flere kommuner, som har denne opdeling. Ved at øge allokeringen til aktier og erhvervsobligationer vil det forventede afkast af porteføljen være højere, men vil tilsvarende øge risikoen. Investeringsporteføljen vil samlet set stadig betragtes som "lav risiko".

3. bemyndigelse
Indeværende finansielle strategi bemyndigelse til administrationen tager udgangspunkt i organisationen anno 2014.

Administrationen anbefaler, at denne del af den finansielle strategi tilpasses nuværende organisation således, at det er kommunaldirektøren og stabschefen for Økonomi og Personale, der bemyndiges til i det daglige at være ansvarlige for investerings- samt låneporteføljen efter de retningslinjer, som fremgår af den finansielle politik. Tidligere var denne bemyndigelse givet til kommunaldirektøren og direktøren for den tidligere Ressource- og Serviceforvaltning.

4. låneoptagelse
Det fremgår af den finansielle strategi, at ”Forinden optagelse af lån indhentes tilbud fra mindst 2 større finansieringsinstitutter, hvoraf det ene skal være KommuneKredit”. Arbejdsgangen har hidtil været, at administrationen har indhentet tilbud fra Danske Bank. Svarene har været, at pengeinstitutterne ikke kan være konkurrencedygtige med KommuneKredit.

Derfor anbefales det, at teksten i den finansielle strategi tilpasses således, at lån optages hvor det er billigst, typisk gennem KommuneKredit. Vurderes andre finansieringskilder at kunne tilbyde en billigere finansieringsmulighed, skal disse inddrages i prissammenligningen.

5. løbende tilpasning af den finansielle strategi
Den finansielle strategi blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 17. juni 2014. Det er således gået over 10,5 år, hvilket er alt for lang tid. Administrationen anbefaler derfor, at den finansielle strategi tilpasses løbende lovgivningsmæssige ændringer og tages op til revision i en sag, som forelægges kommunalbestyrelsen minimum én gang i hver valgperiode.

Lov- og plangrundlag

Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgiro eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes, jf. § 44, stk. 1 i bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse (LBK nr. 69 af 23/01/2024).

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.

Tidsplan

Den ajourførte finansielle strategi træder i kræft umiddelbart efter godkendelsen i kommunalbestyrelsen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Vinduespartierne på Ældreboligerne Broparken er nedslidte og utætte og skal udskiftes. Projektets finansiering kræver en byggekredit på 10,5 mio. kr. til boligafdelingen og en anlægsbevilling til Social- og Sundhedsudvalget på 0,6 mio. kr. til servicearealerne.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling og afsættes et rådighedsbeløb på 10,5 mio. kr. til Social- og Sundhedsudvalget til udskiftning af vinduerne på boligafdelingen Ældreboligerne Broparken, og
2. at der optages en byggekredit på -10,5 mio. kr. til dækning af udgifterne, samt
3. at der gives en anlægsbevilling og afsættes et rådighedsbeløb på 0,6 mio. kr. til Social- og Sundhedsudvalget til udskiftning af vinduerne og udvendige døre på servicearealerne knyttet til Ældreboligerne Broparken. Anlægsbevillingen er en tillægsbevilling til budget 2025.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. februar 2025, pkt. 30:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Som omtalt i sag på KB-mødet d. 24. september 2024, i sag nr. 151 ”Huslejefastsættelse 2025 - Slotsherrens Vænge 6, Ældreboligerne Broparken, Ældrecenter Broparken og Ørbygård”, har DAB indhentet tilbud på udskiftning af vinduerne på Ældreboligerne, som er påtrængende og medfører en huslejestigning på afdelingen. Den samlede økonomi på projektet, der varetages af DAB som administrator af ejendommene, forelægges nu til godkendelse.

Vinduerne på Ældreboligerne, der omfatter 50 boliger, er meget medtaget, hvilket gør en udskiftning påtrængende. Der er tale om 50 år gamle elementer, der er lavet efter den tids normer og sat ind i byggeriet på en måde, der gør det tæt på umuligt, at tætne. Der kommer regnvand ind, når det blæser og regner på en bestemt måde.

Til beboermødet 20. juni 2023 præsenterede DAB beboerne for vinduesprojektet med en formodning om, at projektet ville løbe op i 6 mio. kr. I det sene forår/starten af sommeren 2024 afholdt DAB licitation, hvor den forventede udgift til udskiftningen viste sig at være væsentligt højere end først antaget. Forklaringen er, at affaldshåndteringen har vist sig at være væsentligt mere kompliceret pga. giftige byggematerialer i vinduerne og fugerne, hvor der er konstateret PCB i små mængder, asbest, bly og andre tungmetaller. Samtidigt er priserne øget pga. inflation og højere priser på byggematerialer.

Projektet er behandlet og enstemmigt vedtaget på et ekstraordinært afdelingsmøde d. 16. december 2024 med deltagelse af 14 beboere og 1 pårørende. Projektet forventes at medføre en forventet huslejestigning på 14,6 pct. svarende til ca. 896 kr. månedligt, fra i gennemsnit 6.125 kr. om måneden pr. bolig til 7.021 kr. Huslejen vil fortsat være lavere pr. m2 end på de tre øvrige boligafdelinger: Slotsherrens Vænge 6 (med en husleje på 9.311 kr. pr. måned for en tilsvarende bolig), Ældrecenter Broparken (10.017 kr. pr. måned) og Ørbygård (8.285 kr. pr. måned).

Der er en særpris for udskiftning af facadeelementerne i stueetagen, som vil være en kommunal udgift. Det anbefales, at disse også skiftes, da deres stand er ligeså dårlig som de øvrige vinduer, og da det vil være væsentligt billigere at foretage udskiftningen i samme moment. Der er tale om en udgift på forventet ca. 0,6 mio. kr. inklusiv et mindre beløb til dækning af byggepladsomkostninger og affaldshåndtering.

De samlede udgifter til udskiftningen af vinduerne på boligafdelingen er projekteret til 10,5 mio. kr. plus 1,5 mio. kr. til uforudseelige udgifter. Udgifterne i projektperioden medfører en anlægsbevilling på 10,5 mio. kr., som finansieres ved optagelse af en midlertidig byggekredit. Da det er kommunale ældreboliger, så er det kommunens finansieringsudgift, der betales over huslejen af beboerne. På samme måde som havde det været en traditionel almen afdeling, hvor organisationen optager lånet og afdrages af beboerne over huslejen. 1,5 mio. kr. til uforudseelige udgifter dækkes af opsparede midler/henlæggelser i afdelingen.

Kommunens andel af udgifterne til servicearealerne, som medfører en anlægsbevilling, udgør 0,6 mio. kr.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger m.v.

Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v.

Bekendtgørelse om lov om almene boliger.

Byggekreditten på 10,5 mio. kr. optages jf. den kommunale styrelseslov § 41 (lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019 og Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning mm- (bekendtgørelse nr. 1560 af 17. december 2013).

Økonomiske konsekvenser

Boligernes andel af udgifterne til projektet på 10,5 mio. kr. finansieres i projektperioden ved optagelse af en midlertidig byggekredit. Udgifterne til byggekreditten og den endelige finansiering af boligernes udgifter til udskiftningen af vinduerne betales af beboerne via huslejen. 1,5 mio. kr. til uforudseelige udgifter dækkes af opsparede/hensatte midler i afdelingen.

De økonomiske konsekvenser i 2025 er følgende:

Anlægsbevilling til boliger (0.25.19 Ældreboliger, anlæg): 10,5 mio.kr.

Byggekredit (8.50.50 Kassekreditter og byggelån): -10,5 mio. kr.

Anlægsbevilling til servicearealer (0.25.19 Ældreboliger, anlæg): 0,6 mio.kr.

Tidsplan

Byggekreditten til finansiering af boligafdelingernes andel af projektet på 10,5 mio. kr. optages umiddelbart efter vedtagelsen i Kommunalbestyrelsen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med aflæggelse af Regnskab 2024 har Staben for Økonomi og Personale opgjort lånemulighederne. I denne sammenhæng er det muligt at optage fire lån på i alt 156,54 mio. kr. i KommuneKredit.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

1. at der optages et 25-årigt lån vedrørende det ordinære anlægsområde (det skattefinansierede område) på 13 mio. kr.
2. at der optages et 25-årigt lån vedrørende energibesparende foranstaltninger (det skattefinansierede område) på 34 mio. kr.
3. at der optages et 30-årigt lån vedrørende varmeforsyningen (det brugerfinansierede område) på 93,7 mio. kr.
4. at der optages et 10-årigt lån til køb af fire skraldebiler (det brugerfinansierede område) på 15,84 mio. kr. samt,
5. at lånet vedrørende skraldebilerne efterfølgende overdrages til Rødovre Affald og Genbrug ApS, og at Rødovre Kommune i denne sammenhæng stiller garanti for lånet.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. februar 2025, pkt. 31:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Staben for Økonomi og Personale har gennemgået regnskabsaflæggelsen for Regnskab 2024. Her viser opgørelserne, at der kan optages to lån på et skattefinansierede område og to lån på det brugerfinansierede område på sammenlagt 156,54 mio. kr.

Det ordinære anlægsområde har kommunen fået tilsagn om lånedispensation på 11 mio. kr. samt til udvidelse af botilbudskapaciteten på socialområdet på 3,8 mio. kr.

Det fremgår af kommunalbestyrelsens budgetaftale af 3. oktober 2023 (sag nr. 147), at der tages endelig stilling til behov for lånoptagelsen på 11 mio. kr. ift. likviditet, når sagen forelægges ØU og KB. I denne sammenhæng blev lånebehovet også drøftet på Økonomiudvalgsmødet den 22. januar 2025.

Rødovre Kommune er i disse år en vækstkommune med betydelige udgifter til investeringer i udvidelser af kommunens tilbud, hvor indtægter i form af skatteindtægter først modtages, når tilbuddene står klar. Rødovre Kommune har i disse år haft landets fjerde højeste befolkningsvækst, ligesom kommunens likviditet er blandt landets laveste tredjedel. Som følge heraf indstilles det, at lånedispensationen udnyttes fuldt ud.

Herudover har kommunen fået lånedispensation til udvidelse af botilbudskapaciteten på socialområdet på 3,8 mio. kr. Projektet afsluttes først primo 2025. På grund af billigere løsninger i udførelsen af projektet herunder billigere gulvbelægning, er de samlede udgifter 2 mio. kr. Kommunen kan kun optage lån for det faktiske forbrug. Det skal bemærkes, at budgettet for projektet er 3,2 mio. kr.

Energibesparende foranstaltninger her er der mulighed for direkte adgang for låneoptag. Gennemgangen af årets udgifter giver mulighed for et låneoptag på 34 mio. kr., hvor der er budgetteret med 25,5 mio. kr. Årsagerne til afvigelserne mellem budget og forbrug er periodeforskydninger mellem årene herunder, at der er brugt 6 mio. kr. mere på Valhøj skole og 2 mio. kr. mere på Børneinstitutionen Broparken.

Varmeforsyningsområdet er der optaget en byggekredit på 1,2 mia. kr. til udbygningerne (KB-mødet den 25. april 2023, sag nr. 79). I denne sammenhæng besluttede kommunalbestyrelsen, at når regnskabsåret var afsluttet, skulle de låneberettigede udgifter opgøres, hvor de det efterfølgende regnskabsår skulle konverteres til et lån, og hvor byggekreditten samtidig nedskrives tilsvarende. De låneberettigede udgifter er opgjort til 93,7 mio. kr.

Køb af fire skraldebiler. Den 31. maj 2022 (sag nr. 89) godkendte kommunalbestyrelsen, at der skulle igangsættes EU-udbud på indkøb af en to-kammer el-komprimatorbil og en kranbil, fortrinsvis på el, i forbindelse med implementering af indsamlingsordning for mad- og drikkekarton.

På kommunalbestyrelsesmødet den 21. juni 2022 (sag nr. 107) blev det besluttet, at der i udbudsprocessen også skulle udskiftes to gamle dieselskraldebiler til el-drift. Ud fra ovennævnte bevillinger gennemførte Teknisk Forvaltning et EU-udbud på tre el-skraldebiler.

Til mødet i Økonomiudvalget den 24. maj 2023 (sag nr. 104) blev det besluttet, at Teknisk Forvaltning skulle oprette leasingaftaler vedrørende de tre skraldebiler.

Leasingaftalerne er ikke blevet oprettet. I mellemperioden er renovationen også selskabsgjort, hvor aktiviteterne overdrages til Rødovre Affald og Genbrug ApS den 1. januar 2025. Det er derfor Staben for Økonomi og Personale’ samlede vurdering, at der i stedet bør optages et lån til køb af skraldebilerne.

Kommunen har modtaget skraldebilerne i oktober og november 2024. Èn af kommunens el-skraldebiler brændte i februar 2024. I denne sammenhæng besluttede kommunalbestyrelsen den 18. juni 2024 (sag nr. 116), at der skulle anskaffes en ny el-skraldebil. Kommunen har modtaget skraldebilen i november 2024. De fire skraldebiler er leveret af Ejner Hessler A/S (Mercedes).

Staben for Økonomi og Personale anbefaler, at der optages to 25-årige lån på det skattefinansierede område på 13 mio. kr. og på det ordinære anlægsområde og på 34 mio. kr. vedrørende de energibesparende foranstaltninger. Herudover ét 30-årigt lån på 93,7 mio. kr. på varmeforsyningsområdet samt ét 10-årigt lån på 15,84 mio. kr. til køb af de fire skraldebiler. Lånene optages i KommuneKredit.

Lov- og plangrundlag

Lånene optages og vedtages af kommunalbestyrelsen jf. den kommunale styrelseslov § 41 (LBK nr. 69 af 23. januar 2024) og kommunernes lånebekendtgørelse (BEK nr. 1484 af 5. december 2024).

Økonomiske konsekvenser

Den langfristede gæld stiger med 156,54 mio. kr. som afvikles over lånenes løbetid. Renten aftales endeligt, når KommuneKredit formidler de endelige lån.

Vedrørende de fire skraldebiler optager kommunen ét 10-årigt lån. Medio januar har Staben for Økonomi og Personale indhentet tilbud på lånet. Renten for et fastforrentet lån var 2,84% og for et variabelt lån var den 2,97%. Det skal dog bemærkes, at renten først fastsættes, når KommuneKredit formidler det endelige lån.

Efterfølgende overdrages lånet til Rødovre Affald og Genbrug ApS, og kommunen i denne sammenhæng stiller garanti for lånet. Det vil sige, at kommunens langfristede gæld reduceres igen med 15,84 mio. kr.

Når kommunen stiller garanti for lånet, indgår lånet i beregningerne af en kommende garantiprovision. Kommunen skal opkræve en markedskonform garantiprovision. Det er for at undgå ulovlig statsstøtte til selskabet.

Tidsplan

Når kommunalbestyrelsen har besluttet at optage lånene, videreformidles beslutningen umiddelbart herefter til KommuneKredit. Efterfølgende overdrages lånet for de fire skraldebiler til Rødovre Affald og Genbrug ApS.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen. For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".