Beskæftigelsesudvalget

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagens kerne

Den 17. december 2013 vedtog Folketinget loven om en ny, midlertidig arbejdsmarkedsydelse med ikræfttrædelse 1. januar 2014. Med loven bliver de borgere, der de kommende år mister retten til a-dagpenge eller uddannelsesydelse, sikret et forsørgelsesgrundlag i form af en midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Denne ydelse er ikke indarbejdet i budgettet for 2014ff - hverken i form af udgifter til ydelse og aktivitet for målgruppen eller i form af øgede indtægter fra staten som følge af loven. Forvaltningen søger tillægsbevillinger til henholdsvis udgifter til forsørgelse og aktiviteter til målgruppen og indtægter fra Staten i form af øget beskæftigelsestilskud som følge af den nye lov. Der søges finansiering gennem nedsættelse af budgettet til henholdvis seniorjob og ressourceforløbsydelse, så den nye arbejdsmarkedsydelse samlet set finansieres uden kassetræk.

Endvidere er det såkaldte rådighedsloft for statsrefusion af udgifter til beskæftigelsesforanstaltninger sænket som følge af kontanthjælpsreformen. Forvaltningen foreslår i forlængelse heraf en række budgetneutrale omplaceringer på kontoområdet for arbejdsmarkedsforanstaltninger.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at der gives en tillægsbevilling vedrørende udgifter til arbejdsmarkedsydelse og den aktive indsats for målgruppen på netto 8,8 mio. kr. i 2014, 4,4 mio. kr. i 2015 og 2,2 mio. kr. i 2016
2. at der gives en tillægsbevilling vedrørende indtægter i form af beskæftigelsestilskud fra Staten på -3,1 mio. kr. i 2014, -1,6 mio. kr. i 2015 og -0,8 mio. kr. i 2016
3. at der gives en tillægsbevilling vedrørende udgifter til seniorjob på netto -1,0 mio. kr. i 2014, 2015 og 2016
4. at der gives en tillægsbevilling vedrørende udgifter til ressourceforløbsydelse på netto -4,7 mio. kr. i 2014, -1,8 mio. kr. i 2015 og -0,4 mio. kr. i 2016
5. at budgetomplaceringerne til arbejdsmarkedsforanstaltninger som følge af kontanthjælpsreformen tages til efterretning

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Loven om arbejdsmarkedsydelse er en del af regeringens udspil om en "Ny og bedre indfasning af dagpengereformen", som blev lanceret i maj 2013.

Målgruppen for arbejdsmarkedsydelsen er:

• ledige a-kassemedlemmer, der opbruger retten til uddannelsesydelse i første halvår af 2014, samt
• ledige a-kassemedlemmer, der opbruger retten til a-dagpenge i første halvår af 2014 og frem til udgangen af 1. halvår af 2016

Man kan maksimalt modtage arbejdsløshedsdagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse i fire år. Varigheden aftrappes gradvist frem mod andet halvår af 2016, hvilket betyder, at den to-årige a-dagpengeperiode er fuldt indfaset for personer, hvis dagpengeperiode udløber i 2017 og derefter.

Loven om arbejdsmarkedsydelsen nåede ikke at blive indarbejdet i budget 2014, da loven ikke var vedtaget, og da der herskede stor usikkerhed om de økonomiske konsekvenser. Arbejdsmarkedsydelsen er imidlertid en realitet fra 1. januar, og det skønnes, at ca. 150 rødovreborgere vil være berettiget til ydelsen i løbet af året.

Forvaltningen har udarbejdet et budgetoverslag for 2014ff for udgifterne til arbejdsmarkedsydelse samt aktive foranstaltninger for målgruppen. Budgettets forudsætninger er 80 fuldtidsforsørgede i 2014 á en gennemsnitlig månedlig ydelse på 12.367 kr. Forventningen til omfanget af modtagere i 2015 og 2016 er årlige halveringer til henholdsvis 40 og 20 fuldtidsforsørgede, hvorefter ordningen falder bort i 2017.

Da der er tale om borgere med mindst to års ledighed, er det vigtigt, at der arbejdes målrettet på at få denne gruppe opkvalificeret og videreuddannet for at genopnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er derfor i budgetoverslaget afsat samme aktivitetsbudget pr. fuldtidsforsørget som til forsikrede ledige: 11.970 kr. pr. år.

Samlet set forventes udgifterne i forbindelse med arbejdsmarkedsydelsen at blive ca. 8,8 mio. kr. i 2014

Konsekvenser for andre typer af forsørgelse

Indførelsen af arbejdsmarkedsydelsen betyder netto flere udgifter til overførselsindkomster end forudsat i de kommunale budgetter, fordi færre vil forlade dagpengesystemet til forsørgelse via evt. ægtefælle eller formue, det vil sige uden overførselsindkomst. Forvaltningen forventer på baggrund af de foreløbige udmeldinger en øget indtægt på 3,1 mio. kr. i tilskud fra Staten.

Samtidig betyder den nye ydelse umiddelbart en lettelse på kontanthjælpsbudgettet, idet færre vil forlade dagpengesystemet til forsørgelse på kontanthjælp. Endvidere ville en del af målgruppen for arbejdsmarkedsydelse alternativt være berettiget til seniorjob, hvilket giver færre udgifter end forudsat på denne post.

Budgettet til kontanthjælp i Rødovre forventes imidlertid at være under pres i 2014, fordi færre end forudsat kommer i de såkaldte ressourceforløb. På baggrund af regeringens skøn er der indarbejdet et ret stort budget til ressourceforløbsydelse i 2014 og fremover. Budgettet vil ikke blive anvendt fuldt ud, eftersom Rødovre Kommune i lighed med landstendensen slet ikke har iværksat ressourceforløb i det tempo, Regeringen havde forudsagt. Alternativet til ressourceforløbsydelse er i vid udstrækning kontanthjælp, hvorfor Forvaltningen foreslår, at en supplerende finansiering af udgifterne til arbejdsmarkedsydelse sker fra budgettet til ressourceforløb og seniorjob frem for kontanthjælp.

Kontanthjælpsreformen

På Beskæftigelsesudvalgets møde d. 5. november 2013 (sag nr. 48) blev der orienteret om de økonomiske konsekvenser af kontanthjælpsreformen, hvor det såkladte rådighedsloft (det beløb til beskæftigelsesforanstaltninger, kommunerne må hjemtage statsrefusion af) blev sænket. Dette har medført en budgetmæssig udfordring, da annonceringen af de sænkede lofter kom meget sent.

Forvaltningen har i vedlagte bilag beskrevet et forslag til budgetomplaceringer på området for arbejdsmarkedsforanstaltninger, der tager højde for, at det vedtagne indtægtsbudget for 2014ff ikke kan opnås. Det handler i korthed om at flytte budget fra løntilskud, som ikke er underlagt rådighedsloftet, over til foranstaltninger under rådighedsloftet. Endvidere opjusteres budgettet til mentorer som en konsekvens af reformen, fordi flere skal have dette tilbud. Dette finansieres også af budgetterne til løntilskud.

Lov- og plangrundlag

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktive beskæftigelsesindsats m.m.

Økonomiske konsekvenser

Der er som nævnt hverken budgetlagt med udgifter eller indtægter i forbindelse med arbejdsmarkedsydelsen i budget 2014ff. Med 80 fuldtidsforsørgede i 2014 vil nettodriftsudgiften inkl. udgift til aktiviteter være 8,757 mio. kr. jf. opstillingen på næste side.

Regeringens foreløbige skøn for kompensationen til kommunerne vedrørende indførelsen af arbejdsmarkedsydelsen svarer for 2014 til 3,1 mio. kr. i Rødovre. Det bemærkes, at kompensationen ikke er forhandlet mellem KL og Regeringen, hvilket først vil ske i løbet af 2014. Det betyder imidlertid, at der mangler ca. 5,7 mio. kr., såfremt man baserer udgiftsniveauet på forvaltningens skøn over målgruppens størrelse og indtægtsniveauet på regeringens foreløbige skøn.

1,0 mio. kr. hentes fra budgettet til seniorjob (ca. 8 fuldtidspersoner), mens resten - ca. 4,7 mio. kr. i 2014, 1,8 mio. kr. i 2015 og 0,4 mio. kr. i 2016 - finansieres af budgettet til ressourceforløbsydelse.

Budgetoverslag for nettodriftsudgifterne til arbejdsmarkedsydelse i 2014ff

2014, forsørgelsesudgift: 7.800.000 kr. netto
2014, aktive foranstaltninger: 957.000 kr. netto
2014, i alt: 8.757.000 kr. netto

2015, forsørgelsesudgift: 3.900.000 kr. netto
2015, aktive foranstaltninger: 479.000 kr. netto
2015, i alt: 4.379.000 kr. netto

2016, forsørgelsesudgift: 1.950.000 kr. netto
2016, aktive foranstaltninger: 240.000 kr. netto
2016, i alt: 2.190.000 kr. netto

2017, forsørgelsesudgift: 0 kr.
2017, aktive foranstaltninger: 0 kr.
2017, i alt: 0 kr.

Tidsplan

Loven trådte i kraft 1. januar 2014.

Bilag

Bilag 1: Budgetomplaceringer som følge af kontanthjælpsreformen

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde d. 21. december 2010, sag nr. 269 ny procedure for udpegning af medlemmer til Integrationsrådet i Rødovre. Der skal således udpeges nye medlemmer for perioden marts 2014 til marts 2018 blandt herboende etniske minoriteter samt repræsentanter for organisationer, bestyrelser og råd mv.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.
Liste O har det særstandpunkt at Kommunalbestyrelsen, som tidligere, skal være repræsenteret i Integrationsrådet med 2 medlemmer.

Sagsfremstilling

Udpegning af medlemmer til Integrationsrådet i Rødovre sker efter følgende procedure:

• Udpegning til Integrationsrådet i Rødovre Kommune sker for en 4-årig periode og følger valgperioden for Kommunalbestyrelsen. Udpegning sker i marts måned efter det kommunale valgår.
• Der udpeges mindst 7 og højst 11 (ulige antal) medlemmer fra herboende etniske minoriteter. Der udpeges desuden 6 repræsentanter og suppleanter efter indstilling fra henholdsvis: Folkeoplysningsudvalget, LO, Dansk Arbejdsgiverforening, Fællesrepræsentationen af almene boligorganisationer i Rødovre Kommune og Fællesforældrerådet for daginstitutioner og skolebestyrelserne.
• Udpegning blandt etniske minoriteter sker efter personlig indstilling fra herboende interesserede. Indstilling sker skriftligt ved udfyldelse af standardskema som fremsendes til Forvaltningen. Forvaltningen udarbejder forslag til den endelige udpegning ud fra hensyn til etnisk mangfoldighed, ligestilling mellem køn, uddannelses- og erhvervsmæssig mangfoldighed og dokumentation for engagement i samfundslivet – herunder deltagelse i foreningsliv mv.
• Såfremt antallet af medlemmer på grund af frafald i valgperioden falder til under 7 medlemmer, kan Forvaltningen indstille til Kommunalbestyrelsen, at der udpeges yderligere medlemmer.
• Mulighed for personlig indstilling til Integrationsrådet annonceres i lokalavisen og ved opslag i offentlige institutioner med videre 2 måneder før endelig udarbejdelse af indstilling til Kommunalbestyrelsen. Indstilling i valgperioden sker efter samme procedure.

Lov- og plangrundlag

Integrationsloven § 32.

Økonomiske konsekvenser

Jf. budget 2014 - Integrationsrådets aktiviteter.

Tidsplan

Social- og Sundhedsforvaltningen har lagt følgende tidsplan for iværksættelse af de aktiviteter, der skal danne grundlag for den tidligere indstilling:

Uge 4 og 5 2014: Annoncering i lokalpressen, samt på Rødovre Kommunes hjemmeside mv. om mulighed for personlig indstilling samt om offentligt informationsmøde om Integrationsrådets rammer og virke.

Anmodning til organisationer, bestyrelser og råd mv. om udpegning af repræsentanter.

6. februar 2014: Social- og Sundhedsforvaltningen og det nuværende Integrationsråd afholder offentligt informationsmøde om Integrationsrådets rammer og virke.

15. februar 2014: Frist for personlig indstilling til Integrationsrådet samt for indstilling af repræsentanter for organisationer, bestyrelser og råd mv.

Møderækken i marts 2014: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller medlemmer af Integrationsrådet for perioden marts 2014 til marts 2018.

2. april 2014: Godkendte medlemmer kontaktes skriftligt om medlemskab.

24. april 2014: Konstituerende møde afholdes i Integrationsrådet

Bilag

Bilag 1: Blanket - personlig opstilling til Integrationsrådet
Bilag 2: Forretningsorden for Rødovre integrationsråd

Sagens kerne

I beskæftigelsesplanen for 2014, som er godkendt af Kommunalbestyrelsen i septembermøderækken 2013, forelå ikke officielle data til brug for fastlæggelse af ministerens mål 4 om tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Disse data er offentliggjort i januar 2014, og Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til målfastlæggelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at målet for ministerens mål 4 om tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder godkendes.
2. at konsekvensrettelser i beskæftigelsesplanens afsnit om ”tættere kontakt og styrket dialog med lokale virksomheder” jf. bilag 3 godkendes.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Ministeren ønsker at sætte fokus på, at jobcentrene skal øge samarbejdet med virksomhederne. Dette måles som antallet af virksomheder i Rødovre Kommune, der har indgået konkret samarbejde med et jobcenter om beskæftigelsesindsatsen. I 2013 havde knap 40 % af virksomhederne i Rødovre samarbejde med et jobcenter.

 

Beskæftigelsesministeren har fastlagt målet som den samlede samarbejdsgrad, som er udtryk for jobcentrenes kontraktlige samarbejde med virksomheder beliggende i Rødovre Kommune. Det vil sige et beskæftigelsesrettet samarbejde om en ledig med økonomisk mellemværende mellem jobcenter og virksomhed. Målet omhandler således ikke rekrutteringer til ordinært arbejde eller andet samarbejde. Rødovre Jobcenters indflydelse på målopfyldelsen omhandler således alene eget kontraktligt samarbejde med virksomheder beliggende i Rødovre.

Rødovre Jobcenter samarbejdede i 2013 med 1329 virksomheder hvor af 1056 var private virksomheder og heraf var 254 beliggende i Rødovre. Jobcentrets strategi for samarbejde med virksomheder omhandler virksomheder i hele regionen, hvilket også afspejler, at en del af arbejdsstyrken i Rødovre pendler til arbejdspladser uden for kommunegrænsen. Erhvervsstrukturen i Rødovre består overvejende af mindre virksomheder, som kan have større udfordringer ved et samarbejde om ledige, der ikke er arbejdsparate. Derfor har en nyligt afsluttet kampagne for nye samarbejdsrelationer omfattet besøg hos i alt 500 virksomheder hvoraf mindre end 20 % var beliggende i Rødovre.

I aktuelle data er der en samarbejdsgrad med virksomheder i Rødovre på i alt 38,2 omfattende 1160 virksomheder i 2012, hvoraf Rødovre Jobcenter står for 20,1 %. At andre jobcentres samarbejdsgrad er større i Rødovre end Rødovre Jobcenters egen, er et forhold der er gældende for stort set alle kommuner – og særligt de geografisk mindre kommuner. (Se bilag 1- samarbejdsgrad i kommuner på Vestegnen)

Samarbejdsgraden foreslås fastsat til 42 %, hvilket omfatter en samlet stigning i samarbejde med 45 virksomheder i Rødovre.

Ambitionsniveauet i målfastlæggelsen skal ses i ovenstående lys, og i lyset af det manglende erfaringsgrundlag for opfyldelse af denne form for målfastlæggelse, der også er afhængig af øvrige jobcentres indsats.

Målfastlæggesen opstilles i nedenstående tabel, der indgår i det samlede bilag 2 for mål i beskæftigelsesplanen for 2014.

Afsnittet i beskæftigelsesplanen om beskæftigelsesministerens mål om virksomhedssamarbejdet konsekvensrettes og de lokale måltal tilføjes, jf. bilag 3 (Beskæftigelsesplan 2014 s. 14). Beskæftigelsesplan 2014 vedlægges som bilag 4.

4. Ministermål: Tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder

	Dec. 2012	Dec. 2014	%-vis udvikling (2012 – 2014)
Rødovre Jobcenters samarbejdsgrad med virksomheder i Rødovre	20,1	22,0	1,9 procent point
Andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i Rødovre	29,0	32,0	3,0 procent point
Samarbejdsgrad i alt	38,2	42,0	3,8 procentpoint

Kilde: Jobindsats.dk. Ministerens mål: Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder. Opgøres som andel af virksomhedskontakter i kommunens virksomheder, faciliteret af såvel kommunens eget jobcenter som af jobcentre fra andre kommuner.

Lov- og plangrundlag

Lov om styring af den aktive beskæftigelsesindsats.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

2014.

Bilag

Bilag 1: Samlet oversigt over målene i Beskæftigelsesplan 2014
Bilag 2: Samarbejdsgrad - Jobcentre på Vestegnen
Bilag 3: Beskæftigelsesplan 2014 – samarbejde med virksomhederne
Bilag 4: Beskæftigelsesplan 2014

Sagens kerne

Kontanthjælpsreformen indebærer, at unge uddannelsesparate og øvrige jobparate kontanthjælpsmodtagere samt modtagere af arbejdsmarkedsydelse (der har været forsikrede ledige over 2 år) har ret og pligt til at modtage et nyttejob, såfremt anden beskæftigelses- og uddannelsesrettet aktivitet ikke skal eller kan iværksættes. Rødovre Jobcenter fremlægger forslag til strategi for anvendelse af nyttejob. Strategien skal jf. kontanthjælpsreformen fremlægges i Det Lokale Beskæftigelsesråd.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at strategi for anvendelse af nyttejob godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Med kontanthjælpsreformens ikrafttrædelse d. 1. januar 2014 indføres nyttejob som et nyt redskab i beskæftigelsesindsatsen.

Formålet med nytteaktiveringen er, at de ledige arbejder for deres ydelse og indgår i et arbejdsfællesskab. Der er således ikke betinget et opkvalificerende element som i virksomhedspraktik og job med løntilskud.

Reglerne om nytteaktivering indebærer, at åbenlyst uddannelsesparate unge under 30 år har ret og pligt til at modtage nyttejob inden 4 uger. Ledige på arbejdsmarkedsydelse (forsikrede ledige, der har mistet dagpengeretten) og jobparate kontanthjælpsmodtagere har ret og pligt til at modtage et nyttejob, såfremt anden beskæftigelses- og uddannelsesrettet aktivitet efter gældende regler ikke kan iværksættes indenfor hhv. 4 ugers - og 3 måneders ledighed. Nyttejob kan gives som aktiveringstilbud til unge, der anses for uddannelsesparate indenfor et år samt øvrige aktivitetsparate unge og voksne kontanthjælpsmodtagere. Aktivering i nyttejob skal have en varighed på 13 uger, med mulighed for forlængelse.

Ledige i nyttejob udfører samfundsgavnlige opgaver for den ydelse de hidtil har modtaget. Opgaverne udføres på offentlige arbejdspladser og omfatter opgaver, som ellers ikke udføres. Nyttejobbene administreres efter samme retningslinjer som virksomhedspraktik og løntilskudsjob.

Det medfører, at antallet af personer i nytteaktivering på den enkelte arbejdsplads reguleres efter rimelighedskravet som betyder at der kan være en person i virksomhedspraktik / løntilskud / nyttejob for hver 5 ordinært ansatte på arbejdspladser med 0-50 ansatte, og herover 1 person for hver 10 ordinært ansatte. Aftale om oprettelse af nyttejob indgås skriftligt af ledelse og tillidsrepræsentant på den enkelte arbejdsplads.

Det Lokale Beskæftigelsesråd får i forbindelse med indførelsen af nyttejob kompetence til at kunne dispensere fra rimelighedskravet, og skal samtidig årligt drøfte jobcentrets strategi og opfølgning på anvendelsen af nyttejob.

Strategi for anvendelse af nyttejob.

Rødovre Jobcenter anvender nyttejob som aktiveringsredskab for de målgrupper, der alene kan og skal modtage nyttejob. (unge åbenlyst uddannelsesparate) Nyttejob anvendes som aktiveringsredskab overfor øvrige målgrupper, når anden og mere opkvalificerende aktivering ikke har et umiddelbart formål, eller har været forsøgt eller afprøvet uden effekt. Opkvalificerende aktivering går således forud for nyttejob.

Rødovre Jobcenter etablerer konkrete aftaler om nyttejob på Rødovre Kommunes arbejdspladser, så vidt muligt gennem frivillige aftaler med ledelse og tillidsrepræsentanter. Det er således hensigten, at nyttejob oprettes, hvor det er mest hensigtsmæssigt, og hvor opgaverne egner sig til målgruppen og de betingelser, der er knyttet til nyttejob – herunder den relativt korte aktiveringsperiode, og at opgaver skal kunne tilgås og efterlades umiddelbart. Nyttejob søges etableret indenfor en bred vifte af opgaver og brancher, for derved at imødese den lediges ønsker og kvalifikationer.

Det samlede behov for antal nyttejob er i 2014 vurderet til 120. Heraf er 80 oprettet januar 2014. Se bilag. Behovet for nyttejob vil være fleksibelt, afhængig af konjunkturer. Jobcentret regulerer løbende antallet gennem aftalerne med de enkelte arbejdspladser.

Nyttejob beskrives indenfor en fast skabelon, der beskriver nytteværdien og opgavernes indhold. Arbejdspladsen stiller en kontaktperson til rådighed for den enkelte i nyttejob, der instruerer opgaverne og i øvrigt søger at inddrage den ledige i arbejdsfællesskabet. Jobcentret stiller kontaktperson til rådighed for arbejdspladsen. Arbejdspladsen indberetter sygdom og andet fravær til kontaktpersonen i jobcentret.

Aftaler om nyttejob sker så vidt muligt indenfor rimelighedskravet. Det er således ikke aktuelt at anmode Det Lokale Beskæftigelsesråd om dispensation.

Jobcentret og de enkelte arbejdspladser evaluerer løbende aftalen om de enkelte nyttejob, og jobcentret fremlægger årligt evaluering for Det Lokale Beskæftigelsesråd.

Lov- og plangrundlag

Lov nr. 895 Ændringslov til om en aktiv beskæftigelsesindsats
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats §§ 46, stk. 5 og 46 a

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Ingen

Bilag

Bilag 1: Liste over nuværende etablerede nyttejobstillinger – antal besatte

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning