Beskæftigelsesudvalget

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Meddelelsespunktet:

• Nyhedsliste for Social i perioden 05.05.2015 - 22.05.2015

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger udkast til høringssvar til fælles uddannelsesstrategi for KKR Hovedstaden.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at vedlagte udkast til fælles uddannelsesstrategi drøftes, og
2. at Social- og Sundhedsforvaltningen meddeler KKR, at Rødovre Kommune ikke har yderligere bemærkninger til udkastet

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Som led i styrkelse af kommunernes fokus på uddannelsesområdet er der i regi af Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse udarbejdet et udkast til en fælles uddannelsesstrategi for KKR Hovedstaden. Uddannelsesstrategien fokuserer primært på de velfærdsuddannelser, som kommunerne som arbejdsgivere er aftagere af, og adresserer ud fra et arbejdsgiverperspektiv kommunernes fælles interesser i udviklingen af uddannelserne.

Strategien skal understøtte kommunernes interessevaretagelse over for uddannelsesinstitutionerne og bidrage til at skabe et fælles kommunalt ”fodslag” om de forbedringer, der skal arbejdes for i velfærdsuddannelserne.

Uddannelsesstrategien er dels tænkt som et ståsted for de repræsentanter, som KKR Hovedstaden udpeger til bestyrelser og uddannelsesudvalg på professionshøjskoler mv., og dels som et udgangspunkt for kommunernes arbejde med som arbejdsgivere at udvikle kvaliteten i velfærdsuddannelserne bl.a. i forbindelse med praktikophold.

KKR Hovedstaden drøftede strategien på seneste møde og besluttede, at strategien sendes i høring i alle kommunalbestyrelser frem til sommerferien. Der var enighed om, at strategien på sigt skal udvides til også at omfatte efter- og videreuddannelser. KKR Hovedstaden besluttede endvidere, at strategien evalueres efter en passende periode på fx 2 år.

Formålet med strategien er sikre bedre sammenhæng mellem udbuddet af nyuddannet arbejdskraft og kommunernes opgavemæssige udfordringer. Kompetent personale er afgørende for en effektiv opgavevaretagelse i kommunerne. Strategien skal derfor bidrage til at styrke kommunernes samlede indflydelse på udviklingen af velfærdsuddannelserne via fælles strategiske udviklingsmål.

Strategien omhandler strategiske pejlemærker rettet mod:

• Udbydere i form af uddannelsesinstitutionerne
• Aftagere i form af kommunerne selv
• De enkelte uddannelser – dvs. indholdsmæssige krav til de enkelte velfærdsuddannelser.

Pejlemærkerne rettet mod uddannelsesinstitutionerne omhandler bl.a. sikring af sammenhæng mellem skole og praktik, samt fokus på tværfaglighed, kommunikation og brug af ny teknologi.

Anbefalingerne rettet mod kommunerne selv vedrører især muligheden for via praktikforløbene at skabe de bedste rammer for de studerende og medvirke til at sikre sammenhæng i uddannelserne samt opfordring til, at kommunerne stiller praksisviden til rådighed for uddannelsesinstitutionerne.

Endelig er der opstillet en række pejlemærker til konkretisering af udviklingsbehovet for de enkelte velfærdsuddannelser, som er omfattet af strategien. Der vil blive igangsat en proces med henblik på at forankre strategien.

Social- og Sundhedsforvaltningen er enig i strategien og anbefaler, at KKR meddeles, at Rødovre Kommune ikke har yderligere bemærkninger til strategien.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger notat fra KKR Hovedstaden vedrørende tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at de politiske pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Med beskæftigelsesreformen har kommunerne og kommunekontaktrådene fået et større fælleskommunalt ansvar for beskæftigelsespolitikken. Det sker ved, at kommunerne forpligtes til at drøfte det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet i KKR og iværksætte konkrete samarbejder.

En arbejdsgruppe under Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse har på opdrag fra KKR Hovedstaden udarbejdet et oplæg om fælles pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet, se bilag.

KKR Hovedstaden godkendte på seneste møde oplægget og anbefalede, at politiske pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder sendes til godkendelse i kommunalbestyrelserne. KKR Hovedstaden besluttede endvidere, at status på anbefalingerne årligt behandles i de enkelte kommunalbestyrelser og drøftes i KKR.

KKR Hovedstaden besluttede i november 2014, at bede Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse udarbejde oplæg til fokusområder for det tværkommunale samarbejde, til drøftelse på KKR-mødet den 23. februar 2015. Embedsmandsudvalget nedsatte på den baggrund en arbejdsgruppe med deltagelse af jobcenterchefer for syv kommuner i regionen. Arbejdsgruppen gennemførte i december og januar med bidrag fra jobcentrene i regionen en kortlægning af eksisterende tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet. Kortlægningen har vist, at der pågår mange og meget forskelligartede tværkommunale samarbejdsprojekter i hovedstaden. På baggrund af kortlægningen og med udgangspunkt i de overordnede udfordringer på beskæftigelsesområdet peges på seks politiske pejlemærker:

• Beskæftigelsespolitikken som drivkraft for vækst
• Understøtte et velfungerende arbejdsmarked
• Understøtte at flere unge kommer i uddannelse og job
• Skabe gode betingelser for opkvalificering af den ledige arbejdskraft
• Understøtte en effektiv indsats, der virker
• Sikre samarbejde på tværs af kommuner

De politiske pejlemærker skal sætte retning for den kommunale interessevaretagelse i det nye regionale arbejdsmarkedsråd Hovedstaden (RAR Hovedstaden). På flere områder er der behov for at tænke bredere end alene hovedstadsområdet og derfor behov for samarbejde med RAR Bornholm og RAR Sjælland.

Med reformen forudsættes et tættere samarbejde mellem kommunerne. På baggrund af kortlægningen er der udarbejdet anbefalinger for det tværkommunale samarbejde. Anbefalingerne angiver, hvor kommunerne forpligter sig til at indgå i tværkommunalt samarbejde på beskæftigelsesområdet. Anbefalingerne falder inden for følgende fokusområder:

• Virksomhedsrettede indsatser
• Borgerrettede indsatser
• Opkvalificering af medarbejdere
• Dokumentation af effekt af indsats

Anbefalingerne er det første skridt på vej mod en mere koordineret indsats på tværs af de kommunale jobcentre i regionen. Målet er at skabe rammer for en øget grad af forpligtende tværkommunalt samarbejde. Under hvert område er anbefalingerne delt op mellem ”skal” og ”kan” forstået på den måde, at der er nogle anbefalinger, som alle kommuner ved tilslutning forpligter sig til at følge, mens andre anbefalinger er frivillige at følge.

Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan status på anbefalingerne skal udarbejdes og behandles i kommunalbestyrelsen. Koordinationsgruppen under embedsmandsudvalget har til opgave årligt at samle de enkelte kommunale statusrapporter og afrapportere samlet til KKR.

Der etableres et årshjul for opfølgning på anbefalingerne:

• Da anbefalingerne angiver en række handlinger og initiativer, som skal være igangsat i 2015, foreslås en status til den enkelte kommunalbestyrelse i januar/februar 2016.
• Den samlede tilbagemelding til KKR skal finde sted umiddelbart efterfølgende.
• Den samlede tilbagemelding vil også indeholde udkast til justeringer af eksisterende anbefalinger og forslag til nye anbefalinger. Disse bør have et 2-årigt sigte.

Lov- og plangrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

2015 og fremefter.

Bilag

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger kvartalsstatistik 1. kvartal 2015, for Rødovre Jobcenter og udviklingen blandt offentligt forsørgede.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at kvartalsstatistik for 1. kvartal 2015 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Trods svagt stigende beskæftigelse på landsplan og i Region Hovedstaden, påvirker dette endnu ikke ledigheden på Vestegnen og i Rødovre. Der ses en svagt stigende ledighed blandt flere kommuner på Vestegnen og i Rødovre, som overvejende omhandler ufaglærte og ledige indenfor handel og kontor. Også indenfor metal/industri og byggebranchen ses en stigende ledighed. Ledigheden blandt arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere er stort set uændret. Københavns kommune trækker i høj grad den stigende beskæftigelse, særligt indenfor privat service, uddannelse og sundhed.

Ledigheden i Rødovre blandt arbejdsparate, ligger dog fortsat under gennemsnittet for Vestegnen, men marginalt over ledigheden på landsplan og Hovedstadsregionen, som ligeledes har oplevet en svag stigning. Antallet af ledige på arbejdsmarkedsydelse i Rødovre, som omhandler ledige, der har passeret den 2-årige dagpengeperiode, er dog faldet betydeligt, lige som antallet af langtidsledige er for nedadgående og nærmer sig målsætningen for 2015 på i alt 260 langtidsledige. Udviklingen blandt disse ligger i den positive ende blandt kommunerne på Vestegnen.

Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år er faldet betydeligt, og nærmer sig målsætningen for 2015 på i alt 820 modtagere. Udviklingen skal, som forudset, ses i relation til et stigende antal forsørgede i ressourceforløb og antal fleksjobberettigede. Antallet af forsørgede på førtidspension er ligeledes faldende som følge af et relativt lavt antal nye tilkendelser. Ledighedsprocenten blandt fleksjobberettigede er relativt svingende, men ligger, trods et fald i antallet fortsat et stykke fra målsætningen i 2015 på 22 %.

De samlede antal unge på uddannelseshjælp er svagt faldende, og nærmer sig målsætningen for 2015 på i alt 260 modtagere. Antal af aktivitetsparate unge ligger på et stabilt niveau. Antallet af uddannelsesparate er typisk dalende henover årsskiftet og sommerperioden på grund af optag på uddannelser.

Det er sket et markant fald i antallet af modtagere af sygedagpenge, idet faldet dog skal ses i relation til stigningen i antallet af sygemeldte i jobafklaringsforløb. Der sker nu et marginalt fald i antallet af jobafklaringsforløb, der samlet set medfører et fortsat fald i antallet af sygemeldte. Andelen af arbejdsstyrken, som er sygemeldt ligger på et gennemsnitligt niveau blandt kommuner på Vestegnen og marginalt under landsgennemsnittet.

Det samlede antal borgere tilknyttet Rødovre Jobcenter er fortsat stigende. Årsagen skal overvejende findes i antallet af borgere berettiget til integrationsforløb (EU-borgere m.fl.)

Lov- og plangrundlag

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats

Lov om sygedagpenge

Lov om integration af indvandrere og flygtninge, mv.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Region Hovedstaden har udsendt Forslag til den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS) med titlen Copenhagen - hele Danmarks hovedstad.

Forslaget er udsendt i høring fra den 24.04.2015 til den 19.06.2015.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at det vedlagte høringssvar til Region Hovedstaden fremsendes.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi redegør for den fremtidige udvikling i hovedstadsregionen. Strategien indeholder derfor både vækstrettede og udviklingsrettede dele. Den bygger på dialog med politikere, kommuner, virksomheder, organisationer, universiteter og borgere. Den indeholder en række vækst- og udviklingsmål, som skal realiseres i de næste år.

Region Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi tager udgangspunkt i en ambitiøs politisk vision om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Visionen realiseres gennem fokuserede investeringer inden for to rammevilkår og fire strategiske væksttemaer. Under hvert rammevilkår og strategisk væksttema beskrives regionale udfordringer, målsætninger og investeringer, som tilsammen bidrager til at realisere visionen for hovedstadsregionen og Greater Copenhagen.

Rammevilkår

For at opnå succes med at skabe livskvalitet og stærke erhvervs- og vidensmiljøer på det sunde, det grønne, det kreative og det smarte område, må de rette rammevilkår være til stede. Region Hovedstaden har fokus på to rammevilkår, der understøtter både sund, grøn, kreativ og smart vækst:

1. Effektiv og bæredygtig mobilitet, herunder eksempelvis sammenhæng i regionen og grønne drivmidler.
2. Kompetent arbejdskraft og internationalisering, herunder eksempelvis kvalificeret faglært arbejdskraft og tiltrækning af internationale talenter.

Strategiske væksttemaer

Virksomheder og vidensinstitutioner i Greater Copenhagen er blandt de bedste, når det kommer til områder som grøn omstilling, sundheds- og velfærdsteknologi samt smarte og kreative løsninger, fordi der er en lang tradition for at specialisere sig inden for disse områder. Det skal der bygges videre på. Derfor er den regionale vækst- og udviklingsstrategi bygget op om fire strategiske væksttemaer:

Sund vækst, herunder eksempelvis øget offentligt-privat samspil om forskning og innovation.
Grøn vækst, herunder eksempelvis omstilling af energi- og transportsystemet og grøn jobskabelse.
Kreativ vækst, herunder eksempelvis flere turister til regionen og professionalisering af de kreative erhverv.
Smart vækst, herunder eksempelvis regional bredbånds- og mobildækning og deleøkonomi som vækstdriver.

Bemærkninger Rødovre Kommune

Overordnet kan Rødovre Kommune tilslutte sig strategiens visioner og målsætninger. Rødovre Kommune arbejder allerede med mange af strategiens temaer.

I forhold til strategiens rammevilkår 1 om Effektiv og bæredygtig mobilitet finder Rødovre Kommune det væsentligt, at der tænkes helhedsorienteret og ikke efterlades områder udenfor det effektive højfrekvente kollektive trafiknet.

Med forslaget om en letbane fra Glostrup letbanestation over Hvidovre Hospital til Ny Ellebjerg Station bliver størstedelen af Rødovre Kommune ikke tilknyttet det nye kollektive trafiknet.
Derfor er det væsentligt at fastholde en fremtidig udvidelse af metrolinjen gennem Rødovre fra Vanløse til Rødovre Station. En forlængelse af metrolinjen gennem Rødovre fremgik også af Den regionale udviklingsplan fra 2008, side 51 og ligesom det i Den regionale udviklingsplan 2012, side 36 peger på at letbane og metrosystem skal udbygges, så der skabes en sammenhængende banebetjening. Rødovre Kommune forventer derfor, at dette stadig er en del af Region Hovedstadens visioner.
Følgende sætning på side 19 ”En ny letbanelinje, som knytter den kommende letbane i Ring 3 med den kommende Sydhavnsmetro, en strækning via Hvidovre Hospital, mellem Glostrup letbane station og Ny Ellebjerg station, som er endestationen for Sydhavnsmetroen.” foreslås derfor ændret til: ”Denne linjeføring bør føres videre fra Hvidovre Hospital og tilknyttes det øvrige letbane- eller metronet.”

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Høringsfrist 19.06.2015.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Gruppen af unge, der begår alvorlig og/eller banderelateret kriminalitet i Rødovre kommune er lille, og der er primært tale om unge i alderen 16-25 år. De få er dog desværre toneangivende både i kriminalitetsstatistikkerne og i bybilledet, og de er medvirkende til, at lovlydige børn og unge påvirkes i en negativ og uhensigtsmæssig retning.

Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger hermed forslag til en kriminalitetsforebyggende indsats målrettet unge op til 25 år. Med udgangspunkt i nærværende beskrivelse for det reaktive kriminalitetsforebyggende arbejde, foreslås en samarbejdsstruktur med henblik på at sætte særligt ind over for denne gruppe af toneangivende kriminelle unge.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Social og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at oprettelse af SSP+ godkendes.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Formålet med indsatsen er at sikre en struktureret, tæt koordineret og målrettet indsats over for målgrupperne - på tværs af forvaltninger, afdelinger og eksterne samarbejdspartnere.

Målet er en målbar nedgang i tilbagefald blandt kriminelle unge mellem 16 og 25 år, og at en større andel af målgruppen inkluderes i uddannelse og/eller beskæftigelse. Målet er ligeledes at sikre kriminalitetstruede unges muligheder for et ungdomsliv uden kriminalitet.

Der opsættes to effektmål :

1. Fald i den registrerede kriminalitet inden for aldersgruppen og
2. Større tilknytning for målgrupperne til uddannelse og arbejdsmarked.

SSP+ indsatsen retter sig imod Rødovreborgere, der er dømt eller sigtet for at have begået gentagen alvorlig kriminalitet, og Rødovreborgere hvis adfærd og handlinger indikerer, at de er på vej til at blive det.

For at sikre en sammenhæng og en hurtig myndighedsudøvelse er en sagsbehandler fra ungeenheden i Jobcenteret for kriminalitetstruede koordinator for SSP+ samarbejdet. SSP-konsulenten for det forebyggende arbejde med børn under 18 år deltager i SSP+ samarbejdet for at sikre en sammenhængende indsats mellem SSP og SSP+ arbejdet.

Indsatsen for reaktiv kriminalitetsforebyggelse falder inden for to målgrupper:

1. Primær målgruppe: Kriminelle unge mellem 16 og 25 år, som er del af et organiseret bandelignende fællesskab, som udøver bandemotiveret og banderelateret kriminalitet.
2. Sekundær målgruppe: kriminalitetstruede unge mellem 16 og 25 år, der udøver situationelt betinget kriminalitet, samt unge som er kriminalitetstruede.

Der arbejdes ud fra Servicestyrelsens "Køreplan for god løsladelse - en samarbejdsmetode for kriminalforsorgen og kommunerne".

God løsladelse – hvordan arbejder vi med det:

• Rådgivnings- og behandlingscenteret koordinerer deltagerne ved løsladelsesmødet, og invitation skal fremsendes hertil. De enkelte afdelinger i kommunen prioriterer deltagelse i mødet.
• Den løsladte får et ”grønt kort” i kommunen gennem løsladelsesfasen. Det vil sige, at kommunen tilstræber at sikre den løsladte fortrinsret i forhold til aftaler uden ventetid i Jobcentrets visitation, Økonomisk Team samt rådgivning- og behandling. Rådighedsvurdering finder sted i Jobcentrets visitation. Kriminalforsorgen kan anmode relevant sagsbehandler om at få ansøgningspapir fremsendt inden løsladelse.
• Jobcenteret og Økonomisk Team – Rådighedsvurdering kan finde sted 14 dage før løsladelse. Kriminalforsorgen kan bestille tid i Jobcentrets visitation.
• I forhold til varetægtsfængsledes forsørgelse i forbindelse med løsladelse får den løsladte et ”grønt kort” i kommunen gennem løsladelsesfasen. Det vil sige, at kommunen tilstræber at sikre den løsladte fortrinsret i forhold til aftaler uden ventetid i Jobcentrets visitation, Økonomisk Team samt rådgivning- og behandling.
• Unge kriminelle under 18 år, surrogatfængslede og dømte unge under 18 år vil som hovedregel altid have en fast rådgiver i Børne- og Familieafdelingen. Hvis ikke vil Rødovre Kommunes visitationsteam varetage den akutte sagsbehandling og vurdere, om den unge skal viderevisiteres til Kommunens undersøgelses- og foranstaltningsgruppe.

Samarbejdsmodellen er blevet til i et samarbejde mellem repræsentanter fra Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen.

Lov- og plangrundlag

Beskæftigelsesloven - ret til koordinerende sagsbehandler.

Retsplejeloven § 115a.

Serviceloven.

Økonomiske konsekvenser

Det koordinerende samarbejde holdes inden for forvaltningernes samlede rammer.

Tidsplan

SSP+ samarbejdet startes op ved den politiske beslutning.

Bilag

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 15:25.