Beskæftigelsesudvalget

12-01-2016

Medlemmer

Annie Arnoldsen Petersen(A)
Ahmed H. Dhaqane(A)
Lene Due(A)
Niels Spittau(O)

Fraværende

Kim Drejer Nielsen(C)

Sager 1 - 6

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 1

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Meddelelsespunkterne:

  • Nyhedsliste for Social i perioden 20.11.2015 - 04.01.2016
  • Opgørelse over nyledige i job
  • Mundtlig orientering om muligheden for sammenlægning af Rødovre Jobcenter.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste for Social i perioden 20.11.2015 - 04.01.2016
Bilag 2: Opgørelse over nyledige i job
Bilag 3: Samling af Rødovre Jobcenter på en adresse

Opfølgning og orientering om Beskæftigelsesreformen
Sag nr. 2

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

De første dele af beskæftigelsesreformen trådte i kraft pr. 1. januar og 1. juli 2015. På området for de forsikrede ledige har det medført implementering af fælles samtaler med a-kasserne, krav om seks samtaler indenfor de første seks måneders ledighed, samt opstart på selvbooking via Jobnet, som bliver lovpligtigt pr. 4. april 2016.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at opfølgning og orientering på beskæftigelsesreformen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Centralt i beskæftigelsesreformen er, at den ledige er i centrum, og at indsatsen tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem den ledige, A-kassen og jobcentret. På følgende tre områder medfører beskæftigelsesreformen betydelige ændringer i forløbet for forsikrede ledige.

De seks samtaler
Der er etableret et fælles og intensiveret kontaktforløb, så den ledige får en tidlig indsats og vil opleve, at kontakten til beskæftigelsessystemet er sammenhængende og koordineret, ved at både jobcentrets og a-kassens kompetencer er inddraget. De ledige skal til seks samtaler i jobcentret i løbet af de første seks måneder, hvoraf der afholdes en fælles samtale med a-kassen, ved femte til sjette måned. Fra d. 1. juli 2016 skal den første samtale i jobcentret ligeledes være en fællessamtale med a-kassen. Herudover deltager a-kassen i dag også i en samtale ved 16 måneders ledighed.

Fælles samtaler med A-kassen
I Rødovre jobcenter anses de fælles samtaler som vigtige i strategien for at hjælpe ledige i uddannelse og arbejde. Samtalerne har til formål at:

  • A-kasse, jobcenter og den ledige udarbejder den mest kvalificerede individuelle plan, på baggrund af fælles viden og erfaring.
  • Uddannelsesmuligheder er et aktivt og relevant tilbud, særligt for ufaglærte og kortuddannede.
  • Jobcentrets og a-kassens kendskab til arbejdsmarkedet og arbejdspladserne udnyttes.

Det er desuden jobcentrets strategi, at samarbejdet med den enkelte a-kasse skal udnyttes til at udarbejde specifikke strategier for ledige medlemmer, som er truet af langvarige ledighedsforløb, samt endeligt at koordinere og yde en særlig indsats for at undgå at ledige falder ud af dagpengesystemet.

I Rødovre kommune er der ca. 25 % af de ledige, som på trods af opfordringer, aktivt fravælger a-kassens deltagelse i samtalen. De ledige får ved tilmelding udsendt et brev, hvori de skal tage stilling til a-kassen deltagelse, og der sker altid en mundtlig opfordring ved første samtale i jobcentret, samt ved efterfølgende samtaler, da det vurderes, at der er relativt mange, der fravælger muligheden. Jobcentret søger særskilt information hos de ledige, der fravælger A-kassens deltagelse om årsag primo 2016.

Selvbooking
Jævnfør sag om Implementering af Jobcenter Planner behandlet på beskæftigelsesudvalgsmøde den 15. september 2015, har jobcentret siden 1. juli 2015 udstillet ledige tider på Jobnet via systemet Planner, som ledige dagpengemodtagere frivilligt har mulighed for at booke. Pr. 4. april 2016 bliver det obligatorisk for alle dagpengemodtagere at booke deres egne samtaler i jobcentret. Såfremt borgeren ikke selv booker sin samtale, vil de blive sanktioneret. Det medfører en ganske markant ændring i organisering og udførelse af indsatsen.

Formålet og fordele ved Planner er bl.a., at borgere selv kan booke og ombooke deres møder og derfor har en højere grad af medbestemmelse. Det kan være med til at øge fremmødeprocenten og mindske antallet af indkomne opkald.

Der er pt. 681 forsikrede ledige i Rødovre, som skal have en samtale hver fjerde uge de første seks måneder og herefter hver tredje måned alt afhængig af ledighedsperioden. Bliver en ledig sanktioneret for manglende selvbooking, skal der minimum være fire ledige tider til rådighed hver uge, som borgeren kan vælge mellem.

Det stiller krav om, at medarbejderne skal tilbyde flere ledige tider i deres kalender end de reelt har borgere, og derfor er arbejdet med en ny organisering af indsatsen allerede i gang. Hvor en jobkonsulent hidtil har fulgt deres egne grupper af ledige, skal man nu tænke i løsninger, hvor en borger skal have mulighed for at booke flere jobkonsulenter i tilfælde af ferie/fravær, og så vil det ikke længere være en mulighed, at gruppere de ledige hos de enkelte jobkonsulenter.

Jobcentret har beregnet, at der fra 4. april skal være udstillet ca. 110 til 115 ledige tider pr. uge eksklusiv fælles samtaler med a-kasser og førstegangssamtaler.

Allerede pr. 11. januar bliver det muligt for jobkonsulenter at registrere på Jobnet, hvornår borgerens næste samtale skal være afholdt, hvilket giver mulighed for at jobcentret via fortsat markedsføring og håndholdt formidling, kan nå at informere og lære så mange dagpengemodtagere som muligt om brugen af selvbook, inden det bliver obligatorisk pr. 4. april 2016.

Lov- og plangrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Brev til nyledige.
Bilag 2: Brochure til førstegangssamtalerne.
Bilag 3: Markedsføringsfolder, dagpengemodtagere.

Ny kvote for kommuners modtagelse af flygtninge i 2016
Sag nr. 3

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Udlændingestyrelsen ændrer landstallet for, hvor mange flygtninge der kan forventes at overgå til integration i kommunerne i 2016.

For Rødovre kommune betyder det en ændring på modtagelse af 31, i stedet for 30 flygtninge. Kommunerne har nu mulighed for at indgå i en frivillig aftale om, hvor mange flygtninge de enkelte regioner og kommuner kan forvente at modtage. Hvis kommunerne ikke indgår i en frivillig aftale, fastsætter Udlændingestyrelsen regions- og kommunekvoterne ud fra en ny beregningsmodel.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Rødovre kommune ikke indgår i en frivillig aftale, men følger Udlændingestyrelsens nye beregninger.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Det oprindelige landstal på 12.000 blev udmeldt af Udlændingestyrelsen den 1. april 2015 og ændres nu til 17.000, som følge af de forudsætninger, der er lagt til grund for finansloven for 2016. For Rødovre kommune betyder det en ændring på modtagelse af 31 flygtninge i stedet for 30.

Ændringerne er sket som følge af den meget store tilstrømning til Danmark, hvor en stor del af flygtningene allerede er i landet, men først får afgjort deres sag i 2016. Herudover har regeringen samtidig besluttet at ændre på beregningsmodellen til fordelingen af flygtninge i kommunerne, så modellen i højere grad tager højde for kommunernes integrationsopgaver.

Det sker ved en ændring af Udlændinge- Integrations- og Boligministeriets bekendtgørelse om boligplacering. Det betyder bl.a. at udenlandske arbejdstagere, au-pairs, forskere, studerende og landbrugspraktikanter ikke længere tæller med i beregningen. Det samme er tilfældet for familiesammenførte til andre end flygtninge, bl.a. danske statsborgere. Det skyldes, at kommunerne typisk ikke har integrationsopgaver for disse grupper, ud over eventuelt danskuddannelse.

Der vedlægges oversigt over regions- og kommunekvoterne i 2016, som Udlændingestyrelsen vil fastsætte, hvis kommunerne ikke indgår en frivillig aftale.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge.
Lov om integration af udlændinge i Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Oversigt over regions- og kommunekvoter.

Status på tværkommunale samarbejder
Sag nr. 4

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Som følge af beskæftigelsesreformen har kommunerne og kommunekontaktrådene (KKR) fået et større fælleskommunalt ansvar for beskæftigelsespolitikken. På den baggrund blev der i foråret udarbejdet fælles pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet, som fremlagt på beskæftigelsesudvalgsmøde den 2. juni 2015, (sag nr. 27).

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at status på anbefalinger omkring det tværkommunale samarbejde drøftes, med henblik på at KKR Hovedstaden efterfølgende drøfter og følger op på status for det tværkommunale samarbejde.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

KKR Hovedstaden har på baggrund af en kortlægning peget på seks politiske pejlemærker med udgangspunkt i de overordnede udfordringer på beskæftigelsesområdet

  • Beskæftigelsespolitikken som drivkraft for vækst
  • Understøtte et velfungerende arbejdsmarked
  • Understøtte at flere unge kommer i uddannelse og job
  • Skabe gode betingelser for opkvalificering af den ledige arbejdskraft
  • Understøtte en effektiv indsats, der virker
  • Sikre samarbejde på tværs af kommuner

De politiske pejlemærker skal sætte retning for den kommunale interessevaretagelse i det nye regionale arbejdsmarkedsråd (RAR Hovedstaden). Endvidere blev der udarbejdet konkrete anbefalinger for det tværkommunale samarbejde. Anbefalingerne angiver hvor kommunerne forpligter sig til at indgå i et tværkommunalt samarbejde på beskæftigelsesområdet og falder inden for følgende fokusområder.

  • Virksomhedsrettede indsatser
  • Borgerrettede indsatser
  • Opkvalificering af medarbejdere
  • Dokumentation af effekt af indsats.

Status på de enkelte anbefalinger er opdelt i kan- og skal-initiativer inden for de fire ovenstående fokusområder, og er vedlagt som bilag. Status meddeles efterfølgende KKR.
Jobcentret er indgået i en længere række tværkommunale initiativer – herunder formaliseret samarbejde i Hovedstaden, der skal understøtte rekruttering af kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne – og særligt til de store infrastrukturprojekter. Samarbejdet omfatter også koordinering af uddannelsestilbud og visitering mellem uddannelsesinstitutioner og jobcentre. Samarbejde på tværs af kommuner og uddannelsesinstitutioner faciliteres ligeledes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Koordinering af uddannelsestilbud og visitering fra Jobcentre er forsat en udviklingsopgave.

Det er forvaltningens vurdering, at der er skabt de formaliserede samarbejdsfora – særligt i Hovedstaden mellem kommuner, der kan understøtte vækst, og medvirke til at virksomhederne får kvalificeret arbejdskraft. Det er dog fortsat en opgave at kvalificere samarbejdet, særligt på uddannelsesområdet, så relevante uddannelser bliver umiddelbart tilgængelige for ledige. Jobcentret har opbygget et bedre netværkssamarbejde med erhvervsskolerne om unges optag og gennemførelse af uddannelse og deltager i flere fællesprojekter om opkvalificerende tilbud.

Således er en række relevante tværkommunale samarbejdsfora etableret i 2015, men indholdet skal kvalificeres yderligere i 2016.

Jobcentret samarbejder med en række øvrige jobcentre og A-kasser om opkvalificering af medarbejdere i relation til samarbejdet med virksomhederne og virksomhedsservice og om progression i samtaleforløb. Viden om effekt og best practice opsøges systematisk og eksisterer i øvrigt i regi af flere offentlige og private institutioner.

Lov- og plangrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Fremdriftsskema.

Forslag til Kommuneplanstrategi 2016
Sag nr. 5

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I henhold til Planloven har Kommunalbestyrelsen pligt til at vedtage og offentliggøre en strategi for planlægningen inden for den første halvdel af Kommunalbestyrelsens valgperiode.
Strategien skal indeholde:

  • oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden den seneste revision af kommuneplanen,
  • Kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen, samt
  • en beslutning om revisionsmetode.

Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst otte uger for fremsættelse af ideer, forslag mv. og kommentarer til den offentliggjorte strategi. Herefter tager Kommunalbestyrelsen stilling til fremkomne bemærkninger og kan i den forbindelse vedtage ændringer af strategien. Hvis der vedtages ændringer af strategien, skal dette offentliggøres.

Kommunalbestyrelsen kan, når den endelige strategi er offentliggjort, udarbejde et kommuneplanforslag eller ændringer til kommuneplanen i overensstemmelse med strategien.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at Forslag til Kommuneplanstrategi 2016 vedtages og fremlægges i offentlig høring i otte uger fra februar til april 2016 samt
  2. at der afholdes borgermøde i forbindelse med kommuneplanstrategiens høringsperiode.



Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 26. april 2011, sag nr. 60, at revidere Kommuneplan 2010 delvist efter temaet ”Vækst gennem bæredygtig udvikling”. Det betød ændringer i nogle af kommuneplanens afsnit, og der foreligger nu Rødovre Kommuneplan 2010 og Rødovre Kommuneplan 2014.

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 26. maj 2015, sag nr. 97, at foretage en fuld revision af Kommuneplan 2010-2022 og Kommuneplan 2014.

Baggrunden for beslutningen om en fuld revision er, at der er behov for en gennemgående revision af samtlige af kommunens rammeområder samt en generel ajourføring af den hidtil gældende kommuneplanlægning for alle de emner, der skal medtages i en kommuneplan, jf. Planlovens § 11a. Derudover skaber det også unødig forvirring for borgere og andre interessenter med mange forskellige plandokumenter.

I forbindelse med den endelige vedtagelse af Rødovre Kommuneplan 2014 har Rødovre Kommune aftalt med Naturstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen), at Rødovre Kommune i forbindelse med den kommende revision ændrer på rammeområdernes afgrænsning i forhold til stationsnærhed.

Forslag til Kommuneplanstrategi 2016 indeholder en beskrivelse af de emner, der skal arbejdes med de næste år frem mod en ny Kommuneplan 2018.

Kommuneplanstrategiens indhold

I Forslag til Kommuneplanstrategi 2016 beskrives det valgte tema om hvordan Rødovre Kommune har tænkt sig at behandle temaet. Derudover beskrives målet for arbejdet.

Udover beskrivelse af temaets vision og mål indeholder kommuneplanstrategien status på den aktuelle situation, og en identificering af Rødovres potentialer og udfordringer.

I 2010 vedtog Kommunalbestyrelsen Rødovre Kommuneplan 2010-2022 med titlen ”Det rige hverdagsliv”. I 2014 fik temarevisionen om bæredygtig udvikling undertitlen ”Fremtidens forstad – Vækst gennem bæredygtig udvikling”. Fælles for de foregående temaer er udgangspunktet, at Rødovre er et godt sted at bo, arbejde og drive forretning. Noget der skal sikres i mange år fremover. Derfor er det nødvendigt at sikre en udvikling, hvor hverdagslivet stadig kan udspille sig.
Derudover er det også stadig nødvendigt at have fokus på vækst. Både i forhold til at fastholde og tiltrække nye virksomheder, men også borgere. Rødovre Kommune har over de seneste år oplevet en befolkningstilvækst. Som prognoserne ser ud på nuværende tidspunkt, er det også tilfældet fremadrettet. Derudover kan lægges en forventet befolkningstilvækst på op mod 4.500 borgere i to af kommuneplanens byudviklingsområder.

I den kommende planperiode vil der være fokus på en bæredygtig byudvikling.

Visionen ”Sammen om Rødovre" går på tværs af alle forvaltninger og handler om at nytænke velfærdskommunen, så vi også er en moderne velfærdskommune med et stærkt fællesskab om 20 år.
Dette er også udgangspunktet for den kommende planperiode.

Forslag til Kommuneplanstrategi 2016 er et bud på, hvordan velfærdskommunen Rødovre skal udvikle sig fremover. I Kommuneplanstrategien er der et naturligt fokus på den fysiske udvikling af byen, som i høj grad defineres af kommuneplanens temaer og rammer. I Rødovre er der tradition for, at kommuneplanen er langt mere end blot en arealplan med optegninger af, hvor der kan være forskellige funktioner.

Den fysiske udvikling er vigtig for at opnå mål for kommunens samlede udvikling. For eksempel er det afgørende, hvordan byen er indrettet, hvis det skal være lettere at leve et sundt og fysisk aktivt liv i Rødovre. Ved at indrette grønne områder, stier og veje så de er attraktive og sikre at færdes i, og inviterer til bevægelse, kan flere lokkes til at bruge cyklen i dagligdagen eller måske gå en tur.

Kommuneplanen skal også sikre muligheden for at imødekomme fremtidige servicebehov ved at reservere plads til nye institutioner og skoler. Eller blot sikre mulighed for at de eksisterende udpegninger kan udvikles. I Kommuneplanen sættes rammerne for hvor meget byggeri, der kan være i kommunens forskellige områder, hvor der kan være boliger og erhverv, men også hvor der skal sikres plads til grønne områder.

I Rødovre er der en lang tradition for, at borgere engagerer sig i lokalsamfundet. Borgerne har sammen med Rødovre Kommune skabt den by, vi ser i dag. Sådan skal det også være fremover. Rødovre Kommune, virksomhederne og borgerne har et fælles ansvar for, at Rødovre også i fremtiden er en attraktiv by – både at bo i, arbejde i, besøge og drive forretning i.

Forslag til Kommuneplanstrategi 2016 omhandler følgende deltemaer:

  • Flere borgere - en kommune i vækst
  • Erhvervsliv i vækst
  • Bæredygtige og attraktive byrum
  • Det grønne Rødovre
  • Effektiv mobilitet

Byområder i udvikling

I den kommende planperiode er det Teknisk Forvaltnings vurdering, at der er nogle områder med særlig gode muligheder for udvikling.
Derfor udpeges 4 byudviklingsområder. Alle 4 områder har også været udpeget i Kommuneplan 2014. Det drejer sig om Rødovre Nord, Islevdal Erhvervskvarter, Bykernen og Rødovre Syd.

I 2014 var IrmaByen også udpeget som byudviklingsområde. Det er ikke længere udpeget, da det ud fra et planlægningsmæssigt synspunkt er udviklet. Der blev i 2015 vedtaget en lokalplan for området og der er nu gang i byggesagsbehandlingen. Det forventes, at IrmaByen bygges over de næste 5 til 10 år.

Strategiens forudsætninger

Kommuneplanstrategien skal forholde sig til en lang række planer og projekter for områder, der varetages af andre myndigheder som f.eks. Erhvervs- og Vækstministeriet. Herunder også samarbejder med andre kommuner og regioner.

Den internationale konkurrence er intensiveret og Rødovre Kommune indgår derfor i et erhvervspolitisk samarbejde omkring "Greater Copenhagen” med andre kommuner og regioner. Projektet er en fælles platform for 46 østdanske kommuner og dele af Skåne, hvor der er mulighed for at brande sig ud mod verden og skabe en konkurrencedygtig storby. Der er udarbejdet et fælles opslag til de deltagende kommuners planstrategier. Dette indgår også i Kommuneplanstrategi 2015.

En kombineret Planstrategi og Agenda 21-strategi

I henhold til Planloven skal Kommunalbestyrelsen også offentliggøre en redegørelse for sin strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede (lokal Agenda 21) inden for den første halvdel af Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Ligesom det var tilfældet i Kommuneplanstrategi 2012 er der udarbejdet en kombineret Plan- og Agenda 21-strategi. Dette skal ses i forlængelse af Kommuneplan 2010-2022 og Kommuneplan 2014, der fastslår, at Rødovre Kommune skal tænke og arbejde bæredygtigt.

Ved at lave en kombineret strategi sikres det på et meget tidligt tidspunkt, at de visioner, mål og udviklingsmuligheder der planlægges for, som udgangspunkt er bæredygtige.

Borgermøde i høringsperioden

Teknisk Forvaltning foreslår, at der afholdes et borgermøde for eksempel som en cafédebat, som det var tilfældet ved den offentlige høring af Kommuneplanstrategi 2012.
Mødet planlægges og afholdes i koordinering med projektet "Demokratisk laboratorium".

Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Kommuneplanstrategi 2016 fastlægger ikke rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter. Plandokumentet er derfor ikke omfattet af § 3, stk. 1, i lov om miljøvurdering af planer og programmer og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

Lov- og plangrundlag

Planlovens § 5, 10, 11, 23 og 33.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forslag til Kommuneplanstrategi 2016 vedtages af Kommunalbestyrelsen i januar 2016.
Forslag til Kommuneplanstrategien offentliggøres i februar 2016.
Forslag til Kommuneplanstrategien fremlægges i offentlig høring i 8 uger fra februar til april 2016.
Afholdelse af et borgermøde i høringsperioden.
Bearbejdning af indkomne høringssvar og forberedelse til politisk behandling.
Endelig vedtagelse af Kommuneplanstrategi 2015 på Kommunalbestyrelsens møde i juni 2016.

Bilag

Bilag 1: Udkast til Kommuneplanstrateg

Diverse
Sag nr. 6

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.


Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl.: 15:30