Beskæftigelsesudvalget

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Oversigten fremlægges til orientering.

1. Nyhedsliste for Social i perioden 27.09.2019 - 29.09.2019
2. Status på udvalgte indsatsgrupper (udleveres på mødet)

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer om aftalen om udmøntningen af den forenklede beskæftigelsesindsats, der træder i kraft januar 2020, samt om jobcentrets kommende praksis.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

 at redegørelse for aftalen om den forenklede beskæftigelsesindsats tages til efterretning. 

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I august 2018 blev der indgået en bred politisk aftale om at forenkle beskæftigelsesindsatsen. Aftalen betyder først og fremmest, at jobcentret får større frihed til at planlægge indsatsen og indholdet i samtalen med de ledige. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte, og den ledige mødes med færre krav og mere forståelige regler. Virksomhederne undgår samtidig en række tidskrævende registreringer, når der ansøges om f.eks. løntilskud og virksomhedspraktik m.m.

Hovedelementerne i aftalen omfatter:

• Færre og mere enkle proceskrav

• Ens regler på tværs af målgrupper

• Flere digitale løsninger

• Fokus på kommunernes resultater gennem benchmarking.

Færre og mere enkle proceskrav

Der er solid evidens for, at tidlig og intensiv opfølgning får ledige i arbejde. Kontaktforløbet ensrettes således på tværs af målgrupperne, så alle får fire samtaler i jobcentret de første seks måneder. Dagpengemodtagere får desuden to fællessamtaler med a-kassen. Samtidig bliver det i højere grad op til den enkelte sagsbehandler og borger at fastlægge indholdet i samtalerne.

Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere vil senest efter seks måneders ledighed få et ret og pligt-tilbud. Herefter tilrettelægges samtaler og tilbud efter konkret behov. Ledige og sygemeldte, der skifter målgruppe/forsørgelsesydelse, genindtræder i retten/pligten til fire samtaler de kommende seks måneder. Hidtidige bestemmelser ophæves om, at alle ledige, efter henholdsvis tre og seks måneders varighed, skal modtage virksomhedsrettede tilbud.

Den nuværende standby-ordning udvides, så alle alvorligt syge kan undtages fra kontakt med jobcentret. Seks uger inden ledige indgår aftale om job, efterløn eller pension, omfattes de af en mindre intensiv indsats og fritages for jobsøgning mv.

Som noget nyt får udvalgte a-kasser, i en fireårig forsøgsperiode, ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første tre måneder af ledighedsforløbet.

Ens regler på tværs af målgrupper

Varighedsbegrænsningerne for løntilskudsjob og virksomhedspraktik forenkles, så der fremover kun gælder én varighedsbegrænsning for jobparate og én for borgere længere fra arbejdsmarkedet. Jobparate kan således være i virksomhedspraktik i fire uger, mens løntilskud kan have en varighed på fire måneder i private virksomheder og seks måneder i det offentlige.

Borgere længere fra arbejdsmarkedet har ret til 13 ugers virksomhedspraktik med mulighed for forlængelse i op til 26 uger, mens løntilskud kan have en varighed på seks måneder med mulighed for forlængelse i yderligere seks måneder. Formålet med virksomhedspraktikker skærpes, så der stilles direkte krav til indholdet af og sigtet med praktikken. Aftalen om virksomhedspraktik skal således indeholde en beskrivelse af det konkrete formål med praktikken samt en præcisering af, hvordan praktikforløbet vil bringe borgeren tættere på sit jobmål.

Tilbud om en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse kan, som en del af beskæftigelsesindsatsen, gives til ledige under 30 år, mens ledige som er visiteret til et fleksjob, får tilbud om ordinær uddannelse. Alle ledige får ret til at få testet deres basale færdigheder og ved behov tilbudt et læse-, skrive- eller regnekursus.

Flere digitale løsninger

Det digitale ansøgningssystem VITAS udvides, så virksomheder fremover også kan søge her om jobrotation, fleksjob, mentor, hjælpemidler og personlig assistance. Alle ledige – også udsatte borgere – skal fremover udarbejde et CV på Jobnet og modtage Min Plan digitalt på Jobnet. Alle borgere skal fremover selv booke samtalerne med jobcentret digitalt, som det allerede gælder på dagpengeområdet. Udvidelsen af pligt til selvbooking, med yderligere målgrupper, kommer til at ske fra 2021 efter nærmere anvisning fra Beskæftigelsesministeren. Det vil være muligt at blive fritaget for pligt til selvbooking.

Der er afsat tre mio. kr. til at undersøge mulighederne for at udbygge og samle de allerede eksisterende digitale selvbetjeningsløsninger, så der fremover kun bliver én digital indgang til beskæftigelsesindsatsen - Det Virtuelle Jobcenter.

Fokus på kommunernes resultater

Der indføres en skærpet statslig opfølgning på kommunernes indsats. Den eksisterende benchmark-rapport, der løbende giver indsigt i kommunernes resultater i forhold til egne rammevilkår, er udgangspunkt for en vurdering af kommunerne. Såfremt resultaterne ligger ringere end vurderet i forhold til egne rammevilkår, kan kommunerne blive omfattet af et særligt fokus i forhold til en række supplerende mål på varighed, passivandel og eventuelt manglende brug af evidensbaserede indsatser. Et skærpet tilsyn kan endeligt udmøntes i, at kommunen sættes under administration. Der vil blive stillet krav til disse kommuner om redegørelser og handleplaner for genopretning, sagsgennemgang af eksterne konsulenter og i øvrigt egen finansiering af udgifter til tilsyn og administration mv.  

En ny samtale med borgeren

Det er Social- og Sundhedsforvaltningens vurdering, at regelforenklingen giver større frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen i overensstemmelse med borgerens behov, når en række specifikke krav til kadence og indhold i samtaler og aktiveringstilbud erstattes af færre og mere fælles regler for borgere på de forskellige ydelser.

Jobcentret får mulighed for at tilrettelægge en mere sammenhængende indsats sammen med borgeren, og de fælles regler bliver således også lettere at gennemskue for den enkelte ledige eller sygemeldte, samt for virksomhederne. Samtaler kan afholdes, når det giver bedst mening i forhold til den indsatsplan, som borger og myndighed har aftalt. Som udgangspunkt afholdes fortsat mindst fire samtaler årligt for ledige og sygemeldte med mere end seks måneders varighed.

I Rødovre Jobcenter tilrettelægges ”En ny samtale med borgeren”, særligt for borgere med en sags varighed på mere end seks måneder, hvor det med de nuværende konjunkturer må forventes, at indsatsen ikke beror på jobsøgning alene. Den nye samtale med borgeren går fra at være regelstyret til at være mere borgerstyret og med udgangspunkt i tilgangen omkring "Sammen med borgeren". Således skabes mulighed for at tilrettelægge en indsats, der giver bedre mening for myndighed og borger, og med et indhold, som skaber reel værdi for borgeren.

Den nye samtale giver større mulighed for at tage udgangspunkt i borgerens samlede livssituation; ressourcer, mål og ønsker, og det bliver relevant at indgå en aftale med borgeren om én plan for en sammenhængende indsats, uanset forsørgelsesydelse og eventuelt på tværs af myndigheder. Dermed øges muligheden for, at borgeren hurtigere opnår ordinær beskæftigelse, alternativt afklares til en anden forsørgelse eller beskæftigelse på særlige vilkår f.eks. førtidspension eller fleksjob.

Udfordringer ved implementering

Det vurderes umiddelbart som en barriere for en sammenhængende indsats for borgeren, at kontaktforløbet starter forfra ved ydelses- og målgruppeskift, f.eks. fra kontanthjælp til ressourceforløb eller fra sygedagpenge til dagpenge som ledig. Regler for kadence i samtalefrekvens og aktivering kan derved ikke tilrettelægges i overensstemmelse med relevans i forhold til borgerens sammenhængende indsatsplan trods eventuel varighed på seks måneder eller mere.

Der må i øvrigt forudses kommunale reaktioner og fortsatte drøftelser omkring regler for statsligt skærpet tilsyn og eventuelt statslig administration af den kommunale beskæftigelsesindsats. Med udgangspunkt i den seneste benchmarking analyse vil 47 kommuner, ud af 98, umiddelbart være omfattet af et øget fokus, før et egentligt skærpet tilsyn, herunder Rødovre. I Rødovre vil den relative lave andel af modtagere af førtidspension, som fortsat ikke er medtaget i denne benchmarking, alt andet lige medføre en mere ugunstig opgørelse. At benchmarkingen i øvrigt ikke beror på aktuelle forhold, vil ligeledes give anledning til nye drøftelser. Der er indtil videre ikke aktuelle data tilgængelige, som kan anvendes som styringsredskab.

Endelig forudsætter forenklingen af beskæftigelsesindsatsen, herunder a-kasseforsøget, en række nye digitale løsninger, der endnu ikke er fundet og implementeret. Dette må ses som en markant barriere for en hurtig implementering.

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) nr. 245 af 7. maj 2019, gældende fra 1. januar 2020.

Økonomiske konsekvenser

Forenkling af beskæftigelsesindsatsen er DUT-forhandlet og får økonomiske konsekvenser for indsatsen i de kommende år. Forenklingen betyder i praksis, at Rødovre Kommune, alene på baggrund af reformen, reduceres med 183.000 kr. i 2020 og 251.000 kr. i hhv. år 2021 og 2022 på konto 6.53 omhandlende myndighedsindsats. 

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer om et fire-årigt forsøg, hvor udvalgte a-kasser varetager kontaktforløbet for dagpengemodtagere. Forsøget er en del af aftalen om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen, der træder i kraft den 1. januar 2020.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at redegørelse for a-kasseforsøg tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

For at få et styrket vidensgrundlag om betydningen af kontaktforløbets placering, får udvalgte a-kasser, som en del af aftalen om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen, i en fireårig periode ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første tre måneder af ledighedsperioden. Forsøget igangsættes 1. januar 2020.

Initiativet forventes at omfatte 37.500 forløb årligt på landsplan, svarende til ca. 150.000 forløb over den aftalte periode og skal omfatte mindst 25 procent af de ny-indplacerede på dagpenge årligt. En andel der ikke nødvendigvis afspejles i den enkelte kommune. A-kasserne skal som minimum afholde en CV-samtale, rådighedssamtaler og en fællessamtale, hvor jobcentret skal deltage. Derudover skal a-kasserne afholde kontaktforløbssamtaler med de ledige efter behov.

Det er alene nytilmeldte ledige med fuld dagpengeperiode, der er omfattet. Det betyder, at ledige med mere sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet, og som har brugt dele af deres dagpengeperiode, ikke er omfattet. Unge under 25 år uden uddannelse, som skal modtage et uddannelsespålæg, er heller ikke omfattet. Som en del af forsøget skal a-kassen screene ledige, som er i risiko for at blive langtidsledige. Såfremt det vurderes hensigtsmæssigt, kan a-kassen vælge at oversende disse borgere til videre forløb i jobcentret med det samme.

Det er a-kassen, der har vejledningspligten over for borgere omfattet af forsøget. Når a-kassen konstaterer, at borgeren skal overgå til kontaktforløb i jobcentret, skal a-kassen straks informere jobcentret herom.

Udvalgte a-kasser i forsøget

Der er udvalgt fem a-kasser til at deltage i forsøget i Rødovre Kommune. Det nuværende antal ledige i de udvalgte a-kasser udgør brutto 158 ud af 738 borgere, hvilket svarer til ca. 21 procent (august 2019). De ledige fordeler sig således i de enkelte a-kasser:

• Metalarbejdernes A-kasse - 11 borgere

• FOA-Fag og Arbejdes A-kasse - 43 borgere

• FTF-A-kasse - 53 borgere

• Socialpædagogernes landsdækkende A-kasse - 7 borgere

• Min A-kasse - 44 borgere

Jobcentret har, med de nuværende forudsætninger, beregnet antallet af samtaler, som i forsøgsperioden ikke skal holdes i jobcentret. Antallet vil maksimalt udgøre 250 samtaler årligt, hvilket svarer til ca. 12 medarbejderuger. Beregningerne tager udgangspunkt i den gennemsnitlige tilgang af ledige inden for de fem a-kasser i fire kvartaler, justeret med afgang af ledige de første tre måneder ved 8. og 13. uge. Ligeledes er der taget højde for den nuværende andel af langtidsledige samt andelen af ledige, der har opbrugt dele af dagpengeperioden, og som ej heller er omfattet. En række forhold vil dog have betydning for det endelige antal samtaler samt det ressourcetræk, der i øvrigt forventes at være i jobcentret både i og efter den periode, hvor a-kassen varetager indsatsen.

Dialog om det fremtidige samarbejde

Jobcentret er i dialog med a-kasserne om det fremtidige samarbejde, samt forventet overdragelse af borgere til tidlig indsats i jobcentret. Metalarbejdernes A-kasse vurderer, at medlemmer med risiko for langtidsledighed er nedslidte og/eller mangler opkvalificering, og at de derfor har brug for en tidlig indsats i jobcentret. Det samme gælder Min A-kasse og formodentligt FOA. Omvendt beholder FTF-A-kasse deres medlemmer, med risiko for langtidsledighed, i indsatsen hos dem selv. Det er således væsentligt, om a-kassen lykkes med indsatsen, eller om jobcentret får overdraget disse borgerne efter 13 uger. Det vil i så fald kræve en mere intensiv og optimeret indsats.

Overgår en borger til kontaktforløbet i jobcentret, før udløb af tre-måneders perioden, er det jobcentret, som skal holde eventuelt ikke-afholdte jobsamtaler og fælles jobsamtaler. Det er pt. ikke muligt at estimere omfanget af eller muligheden for at opfylde rettidigheden vedrørende disse samtaler. Det forventes generelt, at forsøget vil påvirke jobcentrets mulighed for at overholde rettidigheden. I særdeleshed hvad angår de borgere der, efter a-kassernes genberegning af ledighedsperioden, alligevel ikke er omfattet af forsøget. De sager vil overdrages til jobcentret med op til otte ugers forsinkelse og dermed kræve en mere intensiv indsats.

Selvom a-kassen har ansvaret for kontaktforløbet i forsøgsperioden, er det muligt for borgeren at få en indsats fra jobcentret i form af et tilbud. F.eks. et uddannelsesløft efter kapitel 14 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Flere a-kasser har oplyst, at de forventer at igangsætte en tidlig indsats i forhold til opkvalificering og efteruddannelse, for nogle medlemmer allerede i opsigelsesperioden. Det vil formodentlig medføre et merforbrug for jobcentret vedrørende seks-ugers selvvalgt uddannelse.

Forsøget monitoreres og evalueres løbende. Der vil i implementeringsperioden således være dialog mellem a-kasser og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om implementering af initiativet. 

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) nr. 245 af 7. maj 2019, gældende fra 1. januar 2020.

Økonomiske konsekvenser

Kommunernes Landsforening (KL) oplyser, at: ’’Forsøgsordninger traditionelt ikke er omfattet af DUT, men da DUT-forhandlingerne stadig pågår, afventes endelig afklaring’’.

Tidsplan

2020 og fire år frem. 

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Forventet regnskab pr. ultimo september 2019 omfatter en opfølgning på forbruget af nettodrifts- og anlægsmidler i 2019 for Beskæftigelsesudvalgets rammer med udgangspunkt i status ultimo september 2019.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forventet regnskab pr. ultimo september 2019 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab pr. ultimo september 2019 - Beskæftigelsesudvalget".

Lov- og plangrundlag

Principper for økonomistyring i Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl.: 15.30