Beskæftigelsesudvalget

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Nyhedsliste for Social i perioden 06.11.2020 - 16.12.2020
2. Status på COVID-19
3. Status på udvalgte indsatsgrupper (udleveres på mødet)
4. Invitation til dialogmøde om ny beskæftigelsespolitik

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen orienterede på april møderækken 2019 (sag nr. 13) om Rødovre Kommunes deltagelse i projekt "Tilbage på Sporet" for unge med symptomer på angst og depression. I projektet benyttes den anerkendte metode IPS til at hjælpe mennesker med psykiske lidelser tilbage på arbejde eller i uddannelse.

Social- og Sundhedsforvaltningen redegør hermed for status på projektet og indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at status på projekt "Tilbage på Sporet" tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Projekt "Tilbage på Sporet" anvender IPS-metoden, som trækker på den anerkendte beskæftigelsestilgang "Individuelt Planlagt job med Støtte". Projektet har til formål at hjælpe mennesker med psykiske diagnoser, eller sårbare borgere, til at begynde job eller uddannelse på ordinære vilkår.

IPS-metoden har hidtil vist gode resultater. Det vurderes, at op mod 60 % af de unge, der indgår i interventionen, vil komme i uddannelse eller arbejde.

Der har siden opstart i august 2019 været i alt 58 unge tilknyttet projektet, hvoraf 7 er flyttet. Blandt de nuværende 51 deltagere er:

• Fem helt udsluset efter et fastholdelsesforløb og er i ordinært job eller i uddannelse

• Otte i forløb med fastholdelse i ordinær uddannelse

• Fem i forløb med fastholdelse i ordinært job

Ca. halvvejs i projektet er således 18 unge, svarende til 35 %, i selvforsørgelse

33 unge er fortsat på forsørgelse og er uddannelses- eller jobsøgende. Det forventes at mindst 15 af disse vil være i selvforsørgelse inden projektets afslutning.

Pandemien har i foråret 2020 bremset projektudviklingen, men trods dette vurderes projektet at opfylde succeskriteriet.

Udslusning i ordinært job eller uddannelse sker hurtigst muligt og sideløbende med eventuel behandling i sundhedsvæsenet samt med intens og kontinuerlig støtte af sagsbehandler/mentor. Samarbejdet beror på den gode relation, tillid og individuel kontinuerlig opfølgning og støtte. Der tages udgangspunkt i den unges egne præferencer og valg, og der er fokus på den enkeltes erfaringer, styrker og ressourcer.

De unge har alle symptomer på angst/depression samt en eller flere diagnoser derudover, såsom autismespektrumsforstyrrelser, borderline, skizofreni, OCD, PTSD eller kognitive udfordringer. Flere af de unge har op til fire diagnoser. Pt. er ni i aktive behandlingsforløb i sundhedsvæsenet, mens de øvrige er i forskellige terapeutiske samtaleforløb.

Der tages udgangspunkt i viden om forebyggende behandlingsindsatser i danske kommuner, herunder Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for børn og unge med angst og/eller depression. Projektet gennemføres i samarbejde med Københavns Professionshøjskole, og varetages af forskere ved Institut for Socialt Arbejde og Institut for Sygepleje. Projektet er udviklet i dialog med tre kommuner (København, Bornholm og Rødovre), og er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Medarbejdere i Rødovre Kommune har i projektet mulighed for at blive uddannet i IPS-metoden og modtage løbende sparring fra erfarne IPS-konsulenter. Desuden indgår kommunen i et sparringforløb med andre deltagende kommuner. Derudover tilbydes kommunen psykologfaglig sparring på udviklingen af en tidlig forebyggende indsats mod angst og depression.

I alt vil Rødovre Kommune modtage ca. 2 mio. kr. i ekstern finansiering til projektet fra 2019 til 2023. Projektet evalueres endeligt efter afslutning med henblik på fortsat metodeanvendelse.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Projektet løber i perioden 2019-2023.

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

I budget 2021 er godkendt et e-forslag (grå boks), som er et investeringsprojekt om sundhedsfaglig rådgivning i Jobcentret, der kan understøtte sagsbehandlingen med lægefaglig rådgivning, når beskæftigelsesindsatsen skal koordineres med helbredsmæssig behandling i samarbejde med den enkelte borger. Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer hermed om projektet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen om iværksættelse af sundhedsfaglig rådgivning på sygedagpengeområdet tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Sundhedsfaglig rådgivning er et struktureret lægefagligt samarbejde i borgerrettede sager, om borgere på sygedagpenge og i jobafklarings- og ressourceforløb. Her kan sagsbehandler og borger få vurderet og anbefalet sundhedsfaglige aspekter i borgerens sag, når fysiske og/eller psykiske behandlingskrævende problemstillinger har betydning for arbejdsmarkedstilknytningen.

Det er typisk i borgerrettede sager, hvor både egen læge, speciallæger og hospitaler på forskellig vis er en del af behandlingen, og hvor lægelige attester og udtalelser er omfangsrige og ofte ikke sammenfattede.

Sundhedsfaglig rådgivning udføres af fast tilknyttet læge – typisk arbejdsmediciner, som:

• klarlægger betydningen af indholdet i lægeattester, journaloplysninger eller andre sundhedsfaglige oplysninger i forhold til borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse,
• vurderer, om der er sammenhæng mellem dokumentationen i lægeattester m.v. og sagens øvrige oplysninger om borgerens mulighed for arbejde eller uddannelse, herunder borgerens egne oplysninger og vurdering af egne muligheder,
• vurderer, om der eventuelt er andre relevante sundhedsfaglige aspekter, som vil kunne bidrage til at belyse sagen, for eksempel en speciallægeattest, eller om der er en behandlingsmulighed, som borgeren skal henvises til at drøfte med den praktiserende læge,
• vurderer eventuelt skånebehov i forhold til, at borgeren kan vende tilbage i arbejde, samt pege på relevante tiltag i den forbindelse.

Sundhedsfaglig rådgivning kan ligeledes kvalificere sagsbehandlernes attestanmodninger til behandlende læge, hvilket afledt fører til, at de praktiserende lægers attestarbejde bliver mere kvalificeret.

Den sundhedsfaglige rådgiver kan, på baggrund af sagens akter, tale med borgeren om egen oplevelse af helbredsmæssige udfordringer og behandling. Ligeledes eventuelt drøfte sagen med borgers egen læge, som led i den endelige sundhedsfaglige vurdering til myndigheden. Den sundhedsfaglige rådgiver må ikke foretage behandling af borger.

Det forventes, at den sundhedsfaglige rådgivning kan medføre hurtigere udredning og afklaring af eventuelt yderligere behandlingsbehov og skånehensyn ved deltagelse på arbejdsmarkedet og dermed give et kortere sagsforløb. Samtidig forventes det, at dialogen mellem borger og myndighed bliver mere entydig og til fælles forståelse, så de rigtige beskæftigelsestilbud kan iværksættes hurtigere.

Total set vurderes ca. 40 borgere relevant for at deltage i ordningen årligt.

Det er lovpligtigt, at den sundhedsfaglige vurdering foretages i regi af Klinisk Funktion i Regionen, hvis denne skal indgå i behandling af en sag på Rehabiliteringsmøde. Jobcentret indgår et udvidet samarbejde med Socialmedicinsk Center/Klinisk Funktion om den løbende sundhedsfaglige rådgivning. Dette samarbejde forventes iværksat i første kvartal 2021.

Lov- og plangrundlag

Lov om sygedagpenge.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til sundhedsfaglig rådgivning på kr. 440.000 kr. forventes årligt at medføre et mindre forbrug på forsørgelsesudgifter på kr. 850.000.

Tidsplan

Ordningen løber i perioden 2021-2024.

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 15.10