Beskæftigelsesudvalget

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Ingen meddelelser

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger redegørelse for udviklingen på beskæftigelsesområdet i Rødovre i tredje kvartal 2023, samlet og inden for de enkelte ydelser. Redegørelsen opgør graden af målopfyldelse for de mål, som Kommunalbestyrelsen har fastlagt for beskæftigelsesindsatsen i 2023 samt status på Jobcentrets placering på Beskæftigelsesministeriets benchmarkingliste for perioden 3. kvartal 2022 til 2. kvartal 2023.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at redegørelse for beskæftigelsesindsatsen i tredje kvartal 2023 drøftes og tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Ledigheden blandt de forsikrede er på et stabilt niveau og fortsat relativ lav. En tendens til en marginal stigning på landsplan ses også i Rødovre. Den stigende tendens forventes at fortsætte i 2024. Ledigheden er voksende blandt akademikere, og forventes tillige at stige blandt ufaglærte.

En række brancher er ikke i vækst. Det er oplevelsen, at virksomhederne er tilbageholdende med at ansætte nye medarbejdere, og til gengæld også fastholder de nuværende medarbejdere.

Antallet af kontanthjælpsmodtagere og ledige i ressourceforløb er fortsat faldende, mens antallet af unge ledige ligger på et stabilt niveau – dog lidt højere end samme periode sidste år. Antallet af borgere på sygedagpenge er faldende, mens borgere i jobafklaringsforløb er på niveau med samme periode sidste år, som dog fortsat er højere end inden pandemien. Andelen af borgere på førtidspension er, som på landsplan, stigende. Andelen er dog fortsat mindre end på landsplan og blandt sammenlignelige kommuner.

Den samlede andel borgere i offentlig forsørgelse er 8,2 procent. Målet for 2023 på maksimalt 8,6 procent er dermed nået i 3. kvartal.

I Beskæftigelsesministeriets benchmark over resultater i beskæftigelsesindsatsen er Rødovre Kommune rykket syv pladser frem til nummer 79 med et faktisk antal forsørgede på i alt 80 borgere flere end forventet i forhold til rammevilkårene. Således et fald på 50 fuldtidsforsørgede.

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen redegør for status på indsatsen for fordrevne ukrainere.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at redegørelsen for status på indsatser for fordrevne ukrainere drøftes og tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Jobcentret har i alt håndteret omkring 250 fordrevne ukrainere. En del af dem, der er kommet til Rødovre, er sidenhen tildelt til andre kommuner. Samtidig har Rødovre modtaget ukrainere fra andre kommuner. 175 ukrainere har fået opholdstilladelse i Rødovre Kommune, siden særloven trådte i kraft i marts 2022.

Ved udgangen af oktober 2023 er der således i alt 175 ukrainere med opholdstilladelse i Rødovre Kommune. Heraf er 113 i alderen 16 til 66 år, 18 er over 67 år, og 44 er børn i alderen 0 til 15 år. 41 af de ukrainske børn (i alderen 0 til 15 år) er i skole eller i daginstitution. To børn starter i vuggestue inden for kort tid, mens et barn passes hjemme.

Rødovre Kommune huser derudover syv ukrainere uden opholdstilladelse. De forventes dog at få opholdstilladelse i Rødovre, som følge af forudbestående familiemæssige relationer til personer, der allerede har ophold i Rødovre.

Regeringen har besluttet at forlænge særloven for ukrainere til 17. marts 2025.

Jobstatus mv.

61 af ukrainerne mellem 16 og 66 år er pt. selvforsørgende. Det svarer til, at omkring 80 procent af de jobparate ukrainere er i job. Det er marginalt højere end landsgennemsnittet på 78 procent på samme tidspunkt. Af de resterende 36 jobparate er ca. en tredjedel pt. i et tilbud.

16 ukrainere er aktivitetsparate og ikke umiddelbart klar til at indgå på det danske arbejdsmarked. Indsatsen for de aktivitetsparate ukrainere adskiller sig dog ikke væsentligt fra indsatsen for etnisk danske borgere. Alle sager belyses i forhold til helbred, og der iværksættes tilbud, der tager hensyn til f.eks. fremmødekapacitet, skånebehov m.v. Forløb med et mere mestringspræget indhold (f.eks. psykolog-, coach-, mentorindsats m.v.) er dog i mindre grad tilgængeligt for personer, som alene taler et fremmedsprog.

Danskuddannelse

I alt 26 ukrainere er pt. på danskuddannelse. Ukrainere med arbejde indgår i almindelige aktiviteter og lærer typisk et mere operationelt dansk sprog på arbejdspladsen end på skolen. Personer med arbejde om dagen er typisk henvist til at gå på danskuddannelse om aftenen. Det er dårligt foreneligt med at være enlig mor, hvilket en god del af ukrainerne er. Således er en del undtaget.

Indkvartering

De 175 ukrainere er fordelt som følger:

• 25 ukrainere er indkvarteret i seks permanente boliger i Tjørneparken (fra 1. november 2023).
• 124 ukrainere er indkvarteret i 43 midlertidige boliger, fx DAB Carlsro, som kommunen har fået stillet til rådighed frem til primo 2025.
• 24 ukrainere er indkvarteret privat via egne kontakter fx arbejdsforbindelser, kærester m.v.
• 2 ukrainere er tildelt en plads på en plejebolig i Rødovre.

Planen er at indkvartere ukrainerne løbende i permanente lejemål i takt med, at de bliver tilgængelige på den boligsociale liste.

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) samt Integrationsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune afholdt i august et trivsels-topmøde, der samtidig var startskuddet til et længere forløb, hvor der sættes fokus på at styrke trivslen blandt børn og unge mellem 0-25 år. ’Mod på trivsel’ er fortsat overskriften for den indsats, der i det kommende år igangsættes i et samarbejde på tværs af borgere, forvaltninger, institutioner samt frivillige og foreningslivet med henblik på at udarbejde en handleplan for det fremadrettede arbejde.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at sagen drøftes og tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Mod på trivsel

At trives er en vigtig forudsætning for at lære og udvikles. I dag synes der i højere grad end tidligere at være flere børn og unge, der mistrives. Det ses bl.a. i en stigende tendens til, at flere børn og unge føler et mindre tilhør, at der ved visitationer til særlige tilbud oftere er behov for at tilrettelægge nye forløb, øget behov for endnu flere både forebyggende og indgribende indsatser hos børn, unge og deres familier og senere udfordringer med at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse og være i beskæftigelse.

Det er en stor udfordring, som de professionelle i børnene og de unges liv allerede søger at finde løsninger på. En udfordring, der kræver modige skridt i nye retninger for at kunne gøre en særlig forskel for alle børn og unge.

Med trivselsåret bliver der sat endnu stærkere lys på mulige nye veje at gå. Ved at tage små skridt, kan der forhåbentligt skabes større bevægelser i arbejdet med børn og unges trivsel. I Rødovre Kommune arbejder både professionelle og frivillige allerede med en række indsatser, der har fokus på børn og unges trivsel, men vi skal i den kommende tid også igangsætte nye prøvehandlinger på tværs i kommunen, således at der i slutningen af 2024 kan formuleres en samlet handleplan.

Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget blev allerede i november måned inspireret til at tænke nye veje for tilgangen til trivsel ved den fælles studietur. Både i Odense, Vejle og Svendborg Kommune var der inspiration til, hvordan der metodisk og systematisk kan arbejdes med børn og unges trivsel.

Indsatserne i trivselsåret skal kædes tæt sammen med indsatser i Sundhedspolitikken, Ungestrategien, Kultur- og fritidspolitikken, Kunst i byens rum og Idrætspolitikken. Indsatserne skal endvidere spille sammen med arbejdet omkring budgetresolutionen fra 2022 om et tættere samarbejde mellem børne- og familieafdelingen og skole-/dagtilbudsområdet. Der vil i forbindelse med involveringen af interessenter inddrages metoder og erfaringer herfor fra Rødovre Kommunes strategi ’Sammen om Rødovre’. Det tilstræbes, at involveringen henover året bærer præg af at få så mange stemmer som muligt i spil. Det gælder i særdeleshed børn og unges stemmer – og i lige så høj grad de mange omgivende samarbejdspartnere, som kommunen er privilegeret af allerede at have med blik for nye partnerskaber, der kunne være på vej. Indsatserne vil således ske i samarbejde med skole- og forældrebestyrelser, medarbejdere, ledere og frivillige på tværs af kommunen, faglige organisationer og ikke mindst med inddragelse af Rødovre Kommunes børn og unge.

Der afholdes ligeledes 2-3 involverende temamøder mellem de relevante politiske udvalg i løbet af trivselsåret og frem mod udarbejdelsen af handleplanen i efteråret 2024.

Temaer og prøvehandlinger

Forvaltningerne har med afsæt i erfaringer, data omkring børn og unge samt perspektiver fra topmødet valgt at pege på følgende temaer som udgangspunktet for prøvehandlinger i trivselsåret:

1. Sundhed i et trivselsperspektiv
2. Læringsrum 2.0 koblet med trivsel og data
3. Tilhør
4. Fritid i samspil med kommunale institutioner
5. Det digitale i samspil med det analoge
6. Tempo og pauser
7. Tværgående data på nye måder

Ad. 1 Sundhed i et trivselsperspektiv

Forvaltningerne vil i trivselsåret kombinere sundhedsfaglig viden med pædagogisk og didaktisk viden med henblik på forebyggende indsatser eksempelvis i forbindelse med uhensigtsmæssig brug af stoffer og alkohol. Et eksempel på en mulig prøvehandling er at benytte de data, der indsamles i forbindelse med Ungeprofilundersøgelsen på nye måder og være nysgerrige på, hvordan gruppedynamikker og sociale misforståelser, der fører til risikoadfærd, kan undgås. Rødovre Sundhedscenter og skoleafdelingen vil ligeledes afprøve samarbejde om forældreinddragelse i børn og unges sundhed og trivsel i form af forældremøder og workshops.

Ad. 2 Læringsrum 2.0 koblet med trivsel og data

Kommunens ud- og ombygninger skaber mulighed for i trivselsåret at arbejde både med indretning og læringsrum, som kobles med børn og unges trivsel. På nuværende tidspunkt er der enkelte nedslag, hvor der arbejdes med trivselsmålinger og tilpasninger af indsatser i klasser på tværs af skolerne. Børnene og de unge melder selv ind til det pædagogiske personale, der følger op på deres tilbagemeldinger om deres trivsel. Samtidig bliver det synligt for de andre i klassen, hvordan deres kammerater har det. Der arbejdes i det kommende år med udvikling af dette felt, så flest mulige børn og unge profiterer af systematiske effektmålinger for den enkeltes trivsel såvel som for det samlede fællesskab.

Ad. 3 Tilhør

Et stigende antal børn og unge oplever angst, ensomhed, skolevægring eller at stå uden for fællesskabet.
Børne- og Kulturforvaltningen og Socialforvaltningen er opmærksomme på i det kommende år at inddrage erfaringer fra andre kommuner og benytte inspiration samt materiale fra bl.a. organisationen PLAY, som arbejder med socialpædagogiske indsatser, og Red Barnet. Der vil desuden være fokus på at få flere stemmer i spil lokalt for at afdække flere perspektiver og mulige handleveje i arbejdet med at skabe skoletilhør for alle børn og unge. Eksempler herpå kan være afprøvning af flere mellemformer og mere fleksible tilgange, som det er tilfældet med initiativet Møllers stue på Center Valhøj (et mødested med fokus på trivsel og fællesskaber for børn og unge med manglende skoletilhør) og med indsatserne på Rødovre Parkvej Skole. På baggrund af prøvehandlinger og tiltag ønskes en spredning af viden og erfaringer samt et bredere samarbejde på tværs af kommunen, således at det også bliver muligt at forebygge og foregribe manglende tilhør.

Ad. 4 Fritid i samspil med kommunale institutioner

På topmødet blev der blandt andet peget på nødvendigheden af at stå sammen på tværs af dagtilbud, skole, SFO, børne- og familieafdeling, fritidsliv og også involvere et langt bredere privat netværk omkring barnet eller den unge, som en af vejene til at lykkes med at bryde de negative spiraler, der af og til rammer familier med et barn eller en ung, der mistrives. Potentialer og muligheder for udvikling af samarbejdet er en del af prøvehandlingerne det kommende år. Eksempler herpå kan være etablering af samarbejde mellem lokale idrætsforeninger og skolernes SFO'er med henblik på at aktivere børn og unge i fritidsaktiviteter. Eller i et samarbejde med Rødovre Musikskole at afprøve et musikfagligt trivselsforløb målrettet børn fra specialområdet. Erfaring viser, at fællesskaber omkring et aktivt fritidsliv kan have en positiv effekt på trivslen.

Ad. 5 Det digitale i samspil med det analoge

Brugen af skærme bliver ofte nævnt i forbindelse med trivselsdebatten. Der sættes i det kommende år fokus på, hvordan der kan skabes bæredygtige adfærdsændringer, understøtte det gode og sunde liv samt mindske uhensigtsmæssige livsmønstre blandt andet via et sundt forhold mellem digitalt og analogt liv. Denne debat vil vi i trivselsåret fortsætte blandt personalet for hele 0-25 års området. For eksempel ved at udvikle og afprøve et koncept for videndeling og inspiration indeholdende filmklip med faglige input samt opfølgende spørgsmål, der kan understøtte dialog og refleksion. Desuden afprøves og systematiseres en række trivselsfremmende forløb for børn og unge på TekX. Rammerne på TekX og det digitale univers opleves at have en positiv effekt i forhold til at etablere skoletilhør for børn og unge med forskellige udfordringer.

Ad. 6 Tempo og pauser

Børn og unges liv er i dag i højere grad præget af tempo, fart og fokus på præstationer. I trivselsåret undersøges det, hvordan der kan etableres pusterum og pauser i hverdagen, der styrker trivslen herunder også en videreudvikling af arbejdet med søvn. Der kan eksempelvis afprøves planlagte aktiviteter som tjek ind og brainbreaks for alle børn og unge, der giver hjernen et mentalt pusterum og får krop og vejrtrækning aktiveret positivt. Flere af skolerne er klar til at afprøve, hvordan der kan arbejdes med pauser i løbet af skoledagen som et vigtigt element i børn og unges trivsel. Et eksempel på en prøvehandling er, at en af skolernes bibliotek og hal i pauser er åbne for skolens børn og unge med pædagogisk personale til stede, ligesom der i pauserne arrangeres yoga, mindfulness, brætspil og bordtennis.

Ad. 7 Tværgående data på nye måder

Forvaltningerne vil sætte fokus på tværfaglig brug af eksisterende data samt udvikle mindre nye datasæt, som fx små tegn i dagligdagen eller børnenes stemmer, med henblik på at fremme trivslen ud fra et tværfagligt perspektiv. Et eksempel på en prøvehandling er derfor udvikling og afprøvning af værktøjer, som den enkelte medarbejder eller det enkelte team kan anvende i arbejdet med benytte data og tegn til at give indsigt i og forståelse for, hvor der skal sættes ind, og hvad der virker. Et andet eksempel er at dykke ned i fx trivselsmålinger og på baggrund af målingerne iværksætte konkrete hverdagshandlinger, der fremmer trivsel. Det kunne være at rette lyset på, om alle børn og unge oplever hver dag at have en positiv kontakt med en betydningsfuld voksen.

Videndeling og synlighed i arbejdet med trivsel

Rødovre kommune lancerede hjemmesiden www.modpåtrivsel.dk i forbindelse med trivsels-topmødet. På hjemmesiden vil fortsat deles erfaringer, resultater, effektmålinger og inspiration til nye handlinger i det kommende år.

Mange deltagere på topmødet blev inspirerede og gav udtryk for lysten til at arbejde videre med de nye input. Derfor udvikles i den kommende tid en række korte og lettilgængelige forløb for professionelle og frivillige, der kan benyttes som opfølgning og dermed sikre, at nogle af de væsentlige pointer deles med flere i Rødovre Kommune. Eksempler på disse forløb er korte videofilm med budskaber fra oplægsholderne og tilhørende refleksionsspørgsmål. Forløbene kan fungere som et hjælpende element i forhold til at videndele med kolleger og i forhold til at konvertere inspirationen til praksisnære handlinger i hverdagen med børn og unge.

På topmødet fungerede en rød bænk som samlingspunkt for mødet mellem mennesker, dialog og samtale. Den røde bænk står nu på Rådhuspladsen i Rødovre. Hensigten er, at den vil blive et nyt mødested for byens borgere og vil minde om at give tid til at vise nærvær, imødekommenhed og omsorg over for andre. I løbet af trivselsåret vil bl.a. den røde bænk på Rådhuspladsen være omdrejningspunkt for forskellige begivenheder, der synliggør trivselsindsatsen og som skaber dialog mellem forskellige interessenter.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

De nævnte aktiviteter forløber fra nu og frem til efteråret 2024, hvorefter en handleplan for det fremadrettede arbejde fremlægges.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har med vedtagelsen af budget 2024 (2025-2027) besluttet en generel varig rammereduktion på 1,5 pct. Denne sag beskriver udmøntningen af besparelsen på områder.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

1. at de generelle forslag til udmøntning af besparelsen tages til efterretning,
2. at de specifikke forslag til udmøntning af besparelsen godkendes samt
3. at der gives følgende tillægsbevillinger i 2024, som indebærer udmøntning af de konkrete forslag i denne sag: En mindreudgift på 0,3 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget, en merudgift på 0,4 mio. kr. til Klima- og Naturudvalget, en mindreudgift på 0,5 mio. kr. til Social- og Sundhedsudvalget, og en merudgift på 0,4 mio. kr. til Økonomiudvalget. Den samlede driftsbevilling er budgetneutral, fordi der allerede i budget 2024 er sket en foreløbig fordeling af besparelsen på 1,5 pct.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Med budgetaftalen for budget 2024 har en enig Kommunalbestyrelse besluttet en generel varig rammereduktion på 1,5 pct. i 2024 og fremefter. Det skal ses i sammenhæng med at der i 2023 er indarbejdet en 1-årig rammereduktion på 0,75 pct., dvs. at forskellen til situationen i 2023, alt andet lige, er en yderligere reduktion på 0,75 pct. Endvidere har parterne udtrykt en forventning om, at afskedigelser ud af Rødovre Kommune kan undgås på de store velfærdsområder.

Forvaltningerne fremlægger med denne sag en beskrivelse af, hvordan reduktionen på 1,5 pct. foreslås udmøntet konkret. I relation til parternes forventning om at der med besparelsen kan undgås afskedigelser ud af kommunen på de store velfærdsområder bemærkes det, at det er forventningen, at de steder hvor stillinger nedlægges sker det ved ikke at genbesætte eller omplacere jf. Rødovre Kommunes tilgang om ”ingen nemme løsninger”.

Udmøntningen falder i to hovedgrupper:

1. En generel udmøntning som sker via justeringer og tilpasninger i institutionernes budgetter. Af bilag 1 fremgår en overordnet beskrivelse af dette for hvert udvalg. Det besluttes lokalt hvordan denne del af besparelsen konkret fordeles. Konsekvenserne rapporteres til udvalgene i de kvartalsvise udgiftsopfølgninger i 2024.
2. En specifik udmøntning på aktiviteter, som medfører en ændring af et konkret serviceniveau. Nedenfor fremgår de aktiviteter der påvirkes.

På Børne- og Skoleudvalgets område:

• Nuværende niveau for fremskudt familiebehandling fastholdes
• Nuværende niveau for Sundheds- og trivselsindsats fastholdes
• Ophør af aftale om personaletilstedeværelse hvor der ikke er indmeldt børn i dagtilbuddet, i forbindelse med sampasningsordningen

På Social- og Sundhedsudvalgets område:

• Udtræden af tværkommunalt samarbejde på kræftområdet
• Midlertidig reduceret kapacitet på Rødovre Parkvej Skole
• Træning på midlertidige døgnpladser bortfalder om lørdagen
• Ny aftale med Dorthe Mariehjemmet, svarende til en rammebesparelse på 1,5 pct.
• Reduktion af puljen til det frivillige sociale arbejde

En uddybende beskrivelse af udmøntningen af 1,5 pct. besparelsen i de enkelte udvalg fremgår af bilag 1.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget for kommunernes budgetlægning findes i Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15. januar 2019) og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. (BEK nr. 2305 af 28. december 2020). En mere detaljeret beskrivelse af budgetlægningen i Rødovre Kommune findes i de bevillingsregler, der fremgår af budgetpublikationens Generelle Bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Budgettet er styringsgrundlag for Rødovre Kommunes virksomhed i 2024, samt i budgetoverslagsårene 2025-2027

I forhold til de bevillingsmæssige ændringer, der følger af sagen gælder det fortsat, at fordelingen af besparelsen på fagområder er uændret ift. i budget 2024.

Tidsplan

Sagen behandles i fagudvalgene: 5. december 2023

Sagen behandles i Økonomiudvalget: 13. december 2023

Sagen behandles i Kommunalbestyrelsen: 19. december 2023.

Bilag

Beslutningskompetence: BEU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl.: 16.00.