Børne- og Skoleudvalget

Sagens kerne

Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser.

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste for undervisning for perioden 27.03.14 - 30.04

Sagens kerne

Sagen omhandler det forventede behov for daginstitutionspladser fra maj 2014 og de kommende 12 måneder.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet den månedlige opgørelse over behovet for daginstitutionspladser for perioden maj 2014 - april 2015.

Antallet af 0-årige, der begynder i vuggestue i 2014, er nedskrevet, så det tager udgangspunkt i sidste års fødselstal. Børne- og Kulturforvaltningen ser desuden på mulighederne for en midlertidig nedjustering af antallet af pladser, ligesom det forventede antal merindskrivninger er nedskrevet.

Lov- og plangrundlag

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud.

Økonomiske konsekvenser

Forventet behov for daginstitutionspladser.

Bilag

Bilag 1: Behovsoversigt maj 2014 - april 2015

Sagens kerne

Sagen indeholder en orientering om et pilotprojekt med engelsk for børnehavebørn og forventninger til fremtidig indsats.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På baggrund af skolereformen, hvor engelsk er indført som fremmedsprog allerede fra 1. klasse, har Børne- og Kulturforvaltningen iværksat et pilotprojekt, hvor fire daginstitutioner gennem leg introducerer det engelske sprog for børnene. De fire institutioner er: Børnehuset Islemark, Børneinstitutionen Skanderup, Børneinstitutionen Vårfluen og Børneinstitutionen Græshoppen.
Det særlige ved projektet er, at det i høj grad har hvilet på en decentral forankring, hvor det er institutionerne selv, der har udviklet og iværksat tiltagene. Dette forventes at betyde, at der vil være mange forskellige ideer at arbejde videre med i kommunens øvrige institutioner.

I november 2013 besøgte pilotprojektgruppen Børnehaven Lykkesholm i Gentofte, som i et år på daværende tidspunkt havde arbejdet med engelsk. Her fik både ledere og pædagoger fra de fire institutioner viden om implementering af leg med engelsk for småbørn og god inspiration til at gå i gang med engelskprojektet i Rødovre. Denne viden er suppleret med materiale fra nogle norske daginstitutioner, som også har arbejdet med engelsk for småbørn.

Siden januar 2014 har de fire institutioner ”leget engelsk” med en eller flere børnegrupper. De fire institutioner arbejder forskelligt. Hos nogle varer de engelske forløb 10 minutter og hos andre 20 minutter. Nogle laver engelsk en gang om ugen, andre hver 14. dag. Nogle af institutionerne har indkøbt en bamse, som kun taler engelsk, bamsen siger: ”Hello my name is Teddy” og børnene krammer bamsen og siger: ”Hello”. Der siges remser, synges sange og læses bøger på både engelsk og dansk. Børnene tæller til ti og taler f.eks. om, hvad farverne hedder på engelsk.

De engelske forløb har vist sig at være meget populære hos både børn, pædagoger og forældre. Vårfluen begyndte med engelsk på én af stuerne, men har måttet udvide til også at have engelsk med resten af børnehavebørnene.
Også børnene i Børnehuset Islemark har taget det engelske sprog til sig og forældrene har givet udtryk for at legene videreføres hjemme.

Det fremtidige/videre arbejde i pilotprojektet

De fire institutioner arbejder videre med pilotprojektet indtil november 2014. På daginstitutionernes ledermøde ultimo november vil pilotprojektets deltagere præsentere de erfaringer, man har gjort sig i de fire institutioner.
Hvis erfaringerne med engelsk for småbørn fortsat er positive, er det planen at skabe mulighed for at arbejde pædagogisk med engelsk for alle kommunens børnehavebørn.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven §7, stk 5: "Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidsordning."

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen anmoder om, at den sidste fase af udlægning af specialresurser og visitationskompetence til skolerne udsættes fra 01.08.14 til 01.08.2015. Baggrunden for anmodningen er de mange tiltag i forbindelse med folkeskolereformen, som ligeledes træder i kraft pr. 01.08.2014.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at udlægningen af resurser og visitationskompetence vedrørende specialklasser og gruppeordninger udsættes til 01.08.2015.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 25.09.2012, at resurser og visitationskompetence vedrørende specialklasser og gruppeordninger skal udlægges til den enkelte skole/skoleleder pr. 01.08.2014. Udlægningen er en del af inklusionshandleplanen, som skal sikre en bedre, mere målrettet og fleksibel anvendelse af specialresurserne, og som skal skabe incitament til at ekskludere færre elever fra 'normalundervisningen'.

Med baggrund i det store forarbejde med folkeskolereformen og de mange nye tiltag i reformen, som ligeledes skal implementeres pr. 01.08.2014, anbefaler Børne- og Kulturforvaltningen, at den del af udlægningen, der vedrører specialklasser og gruppeordninger, udsættes i et år til den 01.08.2015.

Det er Børne- og Kulturforvaltningens opfattelse, at en udsættelse vil give skolerne bedre mulighed for at implementere denne del af inklusionshandleplanen, og der vil blive bedre tid til at sikre det faglige og økonomiske grundlag.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Resurserne og visitationskompetencen vedrørende specialklasser og gruppeordninger vil forblive skolechefens ansvar frem til 01.08.2015.

Tidsplan

Udlægning af resurser og visitationskompetence udlægges til skolelederne pr. 01.08.2015.

Sagens kerne

Jævnfør IT-handlingsplanen "Skolen altid online" har Børne- og Kulturforvaltningen gennemført en evaluering af iPad-projektet på Tinderhøj Skole.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
 

1. at evalueringen tages til efterretning, og
2. at evalueringen indgår i de fremtidige drøftelser af Rødovre Kommunes 1:1 strategi på skoleområdet.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

I forbindelse med Skole IT-handleplanen "Skolen altid online", fik eleverne fra 0. til og med 5. klasse på Tinderhøj Skole udleveret iPads til brug i deres undervisning i august 2013. De relevante lærere og pædagoger fik ligeledes udleveret iPads.

Børne- og Kulturforvaltningen har gennemført en evaluering af elevernes og lærernes erfaringer med iPads i undervisningen. Evalueringen er gennemført af ledelsen på Tinderhøj Skole og en konsulent fra Pædagogisk Udviklingscenter.

Ledelsen har gennemført en række klassebesøg og overværet undervisning. Efterfølgende er der afviklet samtaler med de involverede lærere. Slutteligt har ledelsen gennemført elevinterviews med elever fra alle klassetrin på 0. til 5. årgang. Pædagogisk Udviklingscenter har gennemført interviews med elever og lærere.

Ovenstående metodiske tilgange har resulteret i et fyldestgørende evalueringsmateriale, der beskriver en lang række fordele og ulemper ved brug af iPads i undervisningen. Både på det pædagogiske plan, men også tekniske, sociale, økonomiske og juridiske fordele og ulemper belyses.

Fordele:

• De mange muligheder, der gives via apps, anses som værdifulde for undervisningen. Apps virker motiverende og det er muligt at have flere forskelige apps til rådighed, der understøtter undervisningen, hvilket igen understøtter elevdifferentiering.
• Undervisningsmetoderne varieres og undervisningen bliver mere alsidig.
• Flere elever har oplevet deres skrivemuligheder forøget, det er lettere at skrive på iPaden end i hånden, og eventuelle stavefejl ses med det samme.
• Der er let adgang til hjælp til oplæsning af svære ord, hvilket styrker læseindlæringen.
• Adgangen til lommeregner og gangetavler gør, at matematiske opgaver løses hurtigere.
• Eleverne er mere aktive med egne elevproduktioner via lyd, foto, billede- og videoredigering, og de er stolte af dem.
• Informationssøgning er altid tilgængeligt og anvendes i alle sammenhænge.
• Den digitale dannelse er højnet, ikke blot hos den enkelte elev, men også i hjemmene.
• Der foregår langt mere elev- til elevlæring, eleverne introducerer apps og opgaver for hinanden.
• SFO'en har oplevet, at der dannes nye relationer, idet iPads opleves som indgang til nye venskaber.

Ulemper:

• Eleverne kan glemme fokus på indhold og fokusere mere på det tekniske blikfang.
• Lyde m.v. kan virke forstyrrende for undervisningen.
• Klasselokaler skal være aflåst i frikvatererne, og skoletaskerne opbevares aflåst i SFO-tiden af hensyn til sikkerheden.
• Elever i de yngste klasser glemmer ind imellem at få opladet deres iPad hjemmefra eller at medbringe iPaden i skolen.
• Tekstbehandlingsbehovet opleves stort allerede i 4. og 5. klasse. I skriveprocesser kan iPadens muligheder derfor opleves som begrænset.

Elevinterviewene er lutter positive tilkendeligivelser både omkring undervisning, muligheder i forhold til metoder og differentiering samt samarbejde, og eleverne kan ikke længere forestille sig en skoledag uden iPads.

På det økonomiske område har skolen på den korte tid ikke oplevet en økonomisk gevinst. Der bruges ca. 60.000 kr. på indkøb af apps. Fremadrettet forventes dette dog at kunne modsvares af en nedgang i indkøb af bøger. Flere elevafleveringer foregår elektronisk, hvilket på sigt også må forventes at betyde en nedgang i papir og kopiudgifter.

Teknisk har iPads ikke fungeret optimalt. Skolens indkøbte Mac-maskiner, der blandt andet skulle understøtte større elevproduktioner, tidligere udarbejdede dokumenter m.m., har det ikke været muligt at få på det pædagogiske netværk. Tilsvarende gør sig også gældende for Appel-tv. Print bliver også en udfordring. Den manglende netadgang har endvidere gjort, at skolen har indkøbt ekstra ledninger for at tilslutte til de eksiterende smartboards, hvilket yderligere giver en begrænset fuktionalitet mellem iPads og smartboard. Forinden eventuelle fremtidige indkøb af yderligere iPads, bør den tekniske platform derfor vurderes i samarbejde med Digitaliseringsafdelingen, som p.t. ikke understøtter iPads.

Der har været ansat en IT-tekniker lokalt på Tinderhøj Skole. Det har været en stor hjælp i indfasningen og implementeringen, idet der altid har været støtte på skolen til håndtering af de tekniske udfordringer, man stødte på undervejs.

Der er i perioden kun gået få iPads i stykker (2 elev iPads og 4 personale iPads). Der er efterfølgende indkøbt samme typer covers til personalet, som anvendes på elevernes iPads. Dette har stoppet antallet af skader, men giver også begrænset fuktionalitet mellem iPad og tastatur.

Juridisk skulle der en del afklaringer til omkring ansvar, og der er fortsat enkelte forældre, der ikke ønsker at indkøbe eksempelvis ny oplader, hvis den gamle er blevet beskadiget.

Personalet har stor gavn af iPaden i forhold til deres forberedelse og i undervisningen. Flere giver dog udtryk for, at de ikke finder iPaden tilstrækkelig, og de ønsker også en pc/bærbar som en del af deres daglige arbejdsredskab.

Konklusion og fremadrettet anbefaling for digtaliseringsindsatsen i Rødovre Kommunes skoler:

1. IPads er et fremragende redskab, der fremmer elevernes læring og motivation. Den er særligt velegnet for eleverne fra børnehaveklassen til og med 3. klasse.
2. Fra 4. klasse anbefales i stedet hybridmaskiner, som i dag er tilgængelige for elever fra 6. klassetrin på alle skolerne.
3. IPads bør have fuld adgang til det pædagogiske netværk, og bør understøttes af Digitaliseringsafdelingen.
4. Samspillet mellem iPads og smartboards skal optimeres for at sikre fuldt udbytte og funktionalitet af smartboardet.

Lov- og plangrundlag

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, Børn- og kultur.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Evalueringen vil indgå i den kommende IT-handleplan på skoleområdet fra 2015.

Bilag

Bilag 1: Evalueringsrapport Projekt ipad, Tinderhøj Skole

Sagens kerne

Der ønskes en mere fleksibel familieklassestruktur.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at familieklassestrukturen gøres mere fleksibel som beskrevet i sagsfremstillingen.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I 2005 blev det politisk vedtaget, at der skal være et famillieklassetilbud på alle skolerne i Rødovre Kommune. Et familieklassetilbud er et undervisningstilbud på 12 uger til elever, som har svært ved at fungere i det almindelige undervisningstilbud. Den bærende ide i tilbuddet er, at eleverne møder med en af deres forældre i denne klasse 1 dag om ugen. Den øvrige tid er eleven i sin egen klasse. Elev, forælder og lærer opsætter nogle enkle mål, som eleven skal arbejde med, og disse bedømmes efter hver time. I sin egen klasse skal eleven også arbejde med disse mål, som også her bedømmes efter hver time. Ideen er, at eleven ved samarbejdet med sin mor/far får oparbejdet nogle hensigtsmæssige arbejds- og adfærdsmønstre, som efter de 12 uger kan bære, når eleven er tilbage i den normale skolehverdag.

Familieklasserne har været en succes gennem flere år, og mange børn og familier har haft stor glæde af tilbuddet. Imidlertid har samfundsudviklingen arbejdet imod konstruktionen. Gennem de seneste år har skolerne mærket en dalende tilgang til familieklasserne. For at tilbuddet skal være optimalt, skal der minimum være 4 familier i klassen. Det giver en god dynamik og et fornuftigt sparringsrum for forældrene. At tilgangen har været dalende, skyldes sikkert flere ting, men alle skolerne har oplevet, at forældrene er blevet mere tilbageholdende med at tage fri fra arbejde for at deltage i familieklassen. Det har enten været vanskeligt at få fri, eller forældrene er nervøse for at bede om fri en dag om ugen i 12 uger af frygt for at miste deres arbejde.

Skolerne oplever, at familieklassen er en integreret del af skolehverdagen, og at de elever, der deltager, også profitterer af det. Imidlertid er der jf. ovenstående ikke elever til familieklasserne gennem hele året. Børne- og Kulturforvaltningen foreslår derfor, at rammerne for familieklasserne tilpasses. I stedet for at familieklasserne skal være åbne hele året, foreslås det at gøre strukturen mere fleksibel. Det betyder, at der fleksibelt oprettes familieklasser, når der er mindst 4 familier til et hold. Konsekvensen vil være, at nogle børn kommer til at vente lidt længere på tilbuddet. Til gengæld vil forløbet være mere optimalt, når familieklassen er fyldt op.

I de perioder, hvor der ikke er familieklassetilbud, anvendes resurserne til forebyggende Adfærd-Kontakt-Trivsel-forløb (AKT) i klasserne, til enkeltindsatser i forhold til en elev eller til vejledning af kolleger i forhold til specifikke problematikker.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Tidsplan

Det foreslås, at strukturændringen træder i kraft 01.08.2014.

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger timefordelingsplan til skoleåret 2014/2015.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at timefordelingsplanen med bemærkninger godkendes.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Undervisningsministeriet har udarbejdet ny vejledende timefordelingsplan for skoleåret 2014/2015. Ændringerne beskrives i det følgende.

Elevernes skoledag forlænges, og der foretages følgende ændringer i forhold til den nuværende vejledende timefordelingsplan, som også har været gældende i Rødovre Kommune:

• Forhøjelse af dansk i 4.-9. klasse med 30 timer om året.
• Forhøjelse af matematik i 4.-9. klasse med 30 timer om året.
• Indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse med 30 timer om året.
• Forhøjelse af idræt i 1. klasse med 30 timer om året.
• Forhøjelse af musik i 1. og 5. klasse med 30 timer om året.
• Forhøjelse af håndværk og design i 4. klasse med 30 timer om året.
• Nedsættelse af håndværk og design/hjemkundskab i 7. klasse med 30 timer om året.
• Indførelse af 2. fremmedsprog i 5. klasse 30 timer og i 6. klasse med 60 timer om året.
• Forhøjelse af timetallet i natur/teknik i 2. og 4. klasse med 30 timer om året.
• Indførelse af valgfag fra 7. klasse.
• 30 timer fra 8. klasse i geografi flyttes til 7. klasse, således at der sker en udjævning af timerne mellem de to klassetrin.

Endvidere indføres der understøttende undervisning. Samlet til understøttende undervisning, lektiecafé, klassens tid, bevægelse og pauser skal der afsættes:

• 1. og 2. klasser, 450 timer om året
• 3. og 4. klasse, 420 timer om året
• 5. og 6. klasse, 390 timer om året
• 7. og 8. klasse, 440 timer om året
• 9. klasse, 470 timer om året

For alle fag, bortset fra dansk, matematik og historie, er undervisningstimetallet vejledende. Den samlede årsnorm forudsættes dog overholdt, men der opereres ikke længere med to timefordelingsplaner (en vejledende og en minimumsplan). For dansk, matematik og historie er det vejledende timetal dog samtidig udtryk for et minimumstimetal, hvilket betyder, at klasserne mindst skal have undervisning i dette timetal på et år, og det skal for disse fag fortsat indberettes til Undervisningsministeriet, at timerne har været læst.

I den nye timefordelingsplan indføres 2. fremmesprog fra 5. klasse, og der gives færre ugentlige timer på 7., 8. og 9. årgang. Det betyder, at elever i nuværende 7. og 8. årgang skal have en overgangsordning i skoleåret 2014/2015 og 2015/2016 på 30 timer om året for at opretholde det vejledende timetal, der sikrer grundlaget for overholdelse af Fælles Mål. Skolerne gives frihed til inden for det vejledende timetal og tiden til den understøttende undervisning at sikre, at der tildeles tid til det 2. fremmedsprog for kommende 8. og 9. årgang.

Ønskes fransk som 2. fremmedsprog, tilbyder Rødovre Kommunale Ungdomsskole fransk som prøvefag i et treårigt forløb fra 7. til 9. klasse.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen, gældende fra 01.08.2014.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser ved folkeskolereformen er indarbejdet i budgettet.

Tidsplan

Timefordelingsplanen er gældende for skoleåret 2014/2015.

Bilag

Bilag 1: Timefordelingsplan 2014/2015

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen fremsætter hermed orientering om partnerskabsaftale indgået mellem kultur- og fritidsområdet og skoleområdet.

Sagen fremlægges samtidig i Kultur- og Fritidsudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterreting.

Beslutning

Anbefales taget til efterretning.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Den nye folkeskolereform åbner mulighed for en markant styrkelse af de kunstneriske fag. Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- samt foreningsliv i skolen, og kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde.

Denne samarbejdsaftale skal tydeliggøre mulighederne ved at kultur- og fritidsinstitutionerne og folkeskolerne finder fælles løsninger, ikke kun i den understøttende undervisning, men i undervisningen i det hele taget.

Gennem et konstruktivt samarbejde mellem folkeskolerne, kultur- og fritidsinstitutionerne og foreningslivet, er der nu mulighed for at finde fremtidige løsninger, der kan udvikle de kunstneriske og kreative fag, give dem en ny profil og et fagligt løft.

Partnerskabsaftalens vision

At tilbyde alle Rødovres skolebørn en kulturel dannelsesrejse, så kunst, kultur og sport bliver en integreret del af undervisningen, og dermed en helt naturlig del af børns liv og bevidsthed.

Visionen skal berige børnene med personlig udvikling, indsigt, forståelse og fordybelse i forskellige kunstarter og deres udtryksformer. Dette skal danne grundlag for børnenes muligheder for selv at udtrykke sig gennem idræts- og kunstformerne.

Partnerskabsaftalens mål

1. Alle skolebørn skal i skoletiden have mulighed for at arbejde seriøst og indgående med såvel etablerede som nye kunstarter herunder musik, billedkunst, film, teater/drama, arkitektur/design, dans og idræt. Det er således ikke nok at se en teaterforestilling eller opleve en koncert.
2. Rødovre Kommune bliver foregangskommune i forhold til at skabe kulturel indsigt og udvikling på tværs af skoler, kultur- og fritidsinstitutioner og foreningsliv. Dette sker med udspring i et velfungerende og veluddannet netværk af professionelle, fagudannede folkeskolelærere, dygtige frivillige m.fl.
3. Rødovre Kommune tilbyder egnede rammer til alle former for kulturel udfoldelse og dannelse. Det er afgørende for oplevelsen og kreativiteten, at kunst og kultur kan dyrkes i egnede lokaler på lige vilkår med andre fag og idrætsgrene.

Proces og struktur

For at sikre at parnerskabsaftalen føres ud i livet, nedsættes en styregruppe og en referencegruppe. Styregruppen bliver sammensat af repræsentanter fra skolelederne, PUC, kultur- og fritidsinstitutionerne og kulturkonsulenterne.
Referencegruppen vil bestå af kulturkontakterne på folkeskolerne og repræsentanter af kunstnere og frivillige, der har fungeret i projekterne i skolerne.

Skoleåret 2014-2015

Der er i partnerskabsaftalen beskrevet et tidsforløb, der sikrer, at styregruppe og referencegruppe får startet en udviklingsproces på skolerne i det kommende skoleår.
Der afvikles netværksskabende workshops på skolerne. Relevante netværk samles, idéudvikler og beskriver mulige nyskabende forløb, der integrerer kunst og kultur i undervisningen.
PUC stiller lokaler og konsulenter til rådighed efter behov.
Modeller afprøves og udvikles.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser, da samarbejdet vil være selvfinansierende af den enkelte institution.

Tidsplan

Aftalen er gældende fra 01.08.2014 - 30.06.2016, hvorefter aftalen evalueres og genforhandles.

Bilag

Bilag 1: Partnerskabsaftale
Bilag 2: Idékatalog

Sagens kerne

En af intentionerne i folkeskolereformen er, at skolen skal åbnes mod det omgivende samfund. Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger her, hvor der er indgået samarbejdsaftaler med interne og eksterne parter, og hvor der stadig drøftes et samarbejde. Partnerskabsaftalen med kultur- og fritidsinstitutionerne behandles i en selvstændig sag.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at de beskrevne samarbejdsaftaler tages til efterretning, og
2. at Rødovre Kommunale Ungdomsskole kan udbyde valgfag i samarbejde med folkeskolernes 7. - 9. klasse.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

En af intentionerne i folkeskolereformen er, at skolen skal åbnes mod det omgivende samfund. Børne- og Kulturforvaltningen har på den baggrund udarbejdet aftaler med forskellige parter om et samarbejde. Der er indgået aftaler med nedenstående områder.

Rødovre Kommunale Ungdomsskole

Der er i loven åbnet mulighed for, at folkeskolerne kan samarbejde med ungdomsskolen om udbud af valgfag fra 7. klasse. Det er aftalt, at der skal være et samarbejde om at udbyde valgfag, således at fag, som af resursemæssige årsager ikke udbydes på den enkelte skole på grund af at for få elever har valgt det, kan udbydes på Ungdomsskolen. Ved at samle eleverne fra de forskellige skoler kan der dannes grundlag for at oprette fagene. Ungdomsskolen har en erfaring i at oprette masterclasses for særligt dygtige elever inden for et område. Dette vil der tillige blive et større samarbejde om. Ungdomsskolen vil desuden som hidtil stå for udbudet af fransk som prøveforberedende fremmedsprog.

SSP

SSP-konsulenterne tilbyder allerede nu forskellige forløb i forhold til kriminalitetsforebyggende trivselstiltag. Disse er frivillige for skolerne at benytte. Fra næste skoleår vil der være foreløbig 4 forløb, som det vil være obligatorisk for skolerne at benytte:

Forældrenetværksdannelse i børnehaveklassen for forældrene.

"Det er sejt at sige nej" om flertalsmisforståelser. Elever og forældre i 5. klasse.

"En teenager i familien" for forældre i overbygningen

Forløb om misbrug af rusmidler i overbygningen.

Der arbejdes på et 5. forløb om moral ved brug af de digitale medier.
Herudover arbejdes der stadig med konflikthåndtering og uddannelse af konfliktmæglere.

Byggelegepladserne

Det er besluttet, at byggelegepladserne skal indgå i undervisningen, hvor det er relevant i forhold til undervisningsforløb om dyr, natur og fritidsliv. Byggelegepladserne har udarbejdet et katalog af undervisningseksempler til brug for skolerne, som udover et natur indhold også har en vinkel med praktisk anvendt matematik med udgangspunkt i byggerierne af huse.

Bevægelseskompagniet

En central del af reformen er, at eleverne skal bevæge sig mere i folkeskolen. Der er kontakter mellem skolerne og Bevægelseskompagniet i forhold til at få ideer til, hvorledes den mere bevægelse kan indarbejdes i skolens hverdag.

Bygge og Anlæg

Sammen med Jobcenteret er der i øjeblikket forhandlinger med 'Bygge og Anlæg' i forhold til at indgå et forpligtende samarbejde. Følgende områder drøftes:

• Fremskaffelse af praktikpladser.
• Praktikforløb på Teknisk Skole.
• Afholdelse af konkurrencer i overbygningen om færdigheder inden for 'Bygge og Anlæg'.
• Virksomhedsbesøg.
• Kompetenceudvikling af skolens lærere i forhold til vejledning af folk fra erhvervslivet og ungdomsuddannelserne.

Ud over ovennævnte samarbejder er der allerede i dag etableret samarbejde med andre ungdomsuddannelser, bl.a. Nørre Gymnasium og Teknisk Skole, og folkeskolerne vil være åbne over for fremtidige samarbejder med øvrige interesserede, f.eks. Rødovre Frivilligcenter.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne afholdes inden for skolernes og institutionernes budgetter.

Tidsplan

Samarbejderne starter fra og med skoleåret 2014/2015.

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen orienterer om kompetenceudvikling på skoleområdet i skoleåret 2014/2015.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).
Dog med en bemærkning fra Hans Houmøller (Ø) om, at Enhedslisten generelt ikke kan godkende private sponsorater i folkeskolen.

Sagsfremstilling

Via Mærskfonden ansøger Børne- og Kulturforvaltningen om et kompetenceudviklingsforløb, der involverer det pædagogiske personale på alle skolerne. Projektet er et toårigt forløb, som sætter fokus på klasseledelse, målstyret læring og formativ evaluering. Ansøgningen gennemføres i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol og konsulenthuset MacMann Berg.

Det er forskningsmæssigt dokumenteret, at netop klasseledelse, synlig, målstyret og differentieret undervisning baseret på løbende (formativ) evaluering af elevernes læringsudbytte samt læreres og pædagogers kritiske refleksion over effekten af den pædagogiske aktivitet, giver optimale udfordringer til alle. Desuden mindskes betydningen af social baggrund, og trivslen øges blandt eleverne – jævnfør de tre nationale mål for skolen.

Konceptet er bygget op som et aktionslæringsforløb, al pædagogisk personale vil deltage, og der vil blive uddannet lokale ressourcepersoner, der kan understøtte den fremadrettede implementering af indsatserne. Desuden understøttes forløbet af to ledelsesforløb. Det ene har til formål at sikre ledelsesmæssig forståelse og understøttelse af implementeringen og ligger tæt op af kompetenceudviklingen af personalet. Det andet bygger teori på forløbet i forhold til sprog, kultur, implementering, strategi og ledelse.

Derudover ansøger Islev Skole - også via Mærskfonden - om deltagelse i et projekt med fokus på innovation. Islev Skole har netop fået godkendt en ansøgning hos Fonden for Young Enterprisers til opbygning af et innovationsnetværk i Rødovre bl.a. med fokus på erhvervslivet. I forlængelse af dette ønsker skolen at indgå i ansøgningen med henblik på kompetenceudvikling af et par lærere, samt videndeling og netværksopbygning med Hvidovre og Solrød kommuner, der ligeledes indgår i ansøgningen. Ansøgningen gennemføres i samarbejde med konsulenthuset Resonans.

Via Pædagogisk Udviklingscenter arbejdes der desuden med pædagogiske og faglige netværk indenfor læse- og testvejledere, IT og læringscenter, tosprogsvejledere, inklusionsvejledere (AKT) samt et fagligt netværk indenfor matematik og bevægelse. Der afholdes en årlig fagfestival med temaer, der er relevante for implementering af folkeskolereformen. Herudover ydes der intern konsulentstøtte til de enkelte skoler, både rettet mod personale og ledelse.

Endelig har Rødovre Skole ansøgt om støtte via Undervisningsministeriets Læringskonsulentkorps til fastsættelse og opfølgning på læringsmål inden for de naturvidenskabelige fagområder med hovedfokus på matematik. Valhøj Skole har ligeledes ansøgt om læringskonsulentstøtte fra Undervisningsministeriet. Deres ansøgning omhandler klasseledelse, målstyret læring og evaluering og har således sammenhæng til kompetenceforløbet med Metropol.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommune ansøger Mærskfonden om 4.991.700 kroner og vil bidrage med en egenfinansering, primært i form af leverede arbejdstimer på forventet samme niveau fordelt over budgetårene 2014, 2015 og 2016.

Tidsplan

Kompetenceudviklingen vil foregå i skoleåret 2014/2015, og for så vidt angår Mærskansøgningen også i skoleåret 2015/2016.

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet ferie- og fridagsplan for skoleåret 2015/2016. Ferie- og fridagsplanen har været sendt til udtalelse på de syv folkeskoler.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2015/2016 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsens beslutning af den 24.11.1998 vedrørende ferie- og fridagsplanerne for skolerne betyder:

• at der er 200 skoledage,
• at ferie- og fridagsplanen fastlægges centralt,
• at 1. maj og 5. juni bliver skolefridage (søndage i 2016), og
• at vinterferien afholdes i uge 8.

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet ferie- og fridagsplan for skoleåret 2015/2016.

Ferie- og fridagsplanen har været sendt til udtalelse på de syv folkeskoler, og der er ikke fremsendt kommentarer fra disse.

Det skal bemærkes, at vinterferien i kommunerne omkring os ligger som følger:

• Uge 7: Brøndby, Hvidovre, København, Herlev og Ballerup
• Uge 8: Brøndby, Albertslund, Ishøj og Glostrup.

Brøndby skifter mellem uge 7 og 8.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Skoleåret 2015/2016.

Bilag

Bilag 1: Skolekalender 2015-2016

Sagens kerne

Redegørelse for Integrationsrådets arbejde i 2013 forelægges hermed. Sagen behandles samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Integrationsrådets redegørelse for 2013 tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales taget til efterretning.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Der har i 2013 været et godt samarbejde, både på politisk- og forvaltningsniveau, omkring integrationspolitikker og indsatser i kommunen.

I forbindelse med Kommunalvalget 2013, afholdt Integrationsrådet valgmøde på Rødovregård. Integrationsrådet har i 2013 indgivet høringssvar omkring kvalitetstandarder for handicapkørsel og kvalitetstandarder for personlig og praktisk hjælp fra Integrationsrådet.

Integrationsrådet har flere gange i løbet af 2013 været synlige i pressen og på digitale medier, især i forbindelse med Mangfoldighedsfestivalen, som med succes blev afholdt i juni 2013.

Lov- og plangrundlag

Integrationslovens § 42.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Integrationsrådets redegørelse for 2013

Sagens kerne

Udviklingsstrategi til Den sociale rammeaftale 2015 forelægges til politisk godkendelse.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget og i Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Rammeaftale 2015 - Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning godkendes.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet på såvel børne- og ungeområdet som voksenområdet. Som følge heraf har kommunerne ansvaret for at udarbejde en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

Udviklingsstrategien for rammeaftalen 2015 blev drøftet i Kommunekontaktrådet (KKR) for Hovedstaden den 14. marts 2014, hvor KKR anbefalede strategien til godkendelse i kommunalbestyrelserne. Styringsaftalen for rammeaftalen 2015 vil blive behandlet i KKR Hovedstaden den 11. juni 2014 og efterfølgende blive sendt til politisk behandling i kommunerne.

Formålet med udviklingsstrategien er at undersøge, om der er områder, hvor der er særlig behov for koordination eller samarbejde på tværs af kommunerne og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden. Kommunerne har januar 2014 indberettet fremtidige behov og udviklingstendenser i målgrupper og tilbud til KKR.

Konklusionen i udviklingsstrategien er, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for at indgå tværkommunale/regionale aftaler om regulering af tilbud og pladser. Kommunerne forventer generelt en uændret udvikling i målgruppernes størrelse. Kommunerne har stor fokus på styring, effektiv drift og metodeudvikling i den faglige indsats, og området er fortsat præget af strategier om inklusion og hjemtagning af borgere fra døgntilbud til typisk mindre indgribende tiltag i nærmiljøet.

Indberetningerne fra kommunerne viser følgende væsentlige udviklingstendenser:

• En væsentlig del af kommunerne vurderer en stigning af voksne med alkoholmisbrug, med stofmisbrug, med sindslidelse, hjemløse og voksne med dobbeltdiagnose
• En væsentlig del af kommunerne forventer en stigning i antallet af børn og unge med psykosociale problemer samt børn og unge med misbrug
• Kommunerne i regionen forventer en stigning i antallet af børn, unge og voksne med udviklingsforstyrelser såsom ADHD og autisme
• En række kommuner forventer en stigning af antallet af voksne udviklingshæmmede med psykisk sygdom eller demens
• En mindre del af kommunerne forventer en stigning i børn og unge med udviklingshæmning

På baggrund af konklusionerne er der er valgt følgende fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR:

• Stigende tilgang af hjemløse - herunder særligt unge hjemløse
• Nye krav til tilbuddene grundet længere levetid og generel aldersvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet
• Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose
• Inklusionsdagsordenen på børne- ungeområdet og dennes betydning for de højt specialiserede tilbud
• Økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder

KKR Hovedstaden har derudover i 2015 valgt at sætte særligt fokus på tilbud til borgere med dobbeltdiagnose. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration, og Sociale forhold har i 2015 udmeldt temaet "anbragte børn og unges undervisning/uddannelse".

Lov- og plangrundlag

• Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale områder og på det almene ældreboligområde (BEK 1021, 2013) og

• Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet (381 af 28/04/2012).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Udviklingsstrategi til den sociale rammeaftale 2015 skal godkendes i kommunerne inden den 30. maj 2014.

Bilag

Bilag 1: Opsummering af udviklingsstrategi for det sociale område 2015
Bilag 2: Oversigt over tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2015
Bilag 3: Oversigt over belægning og kapacitet
Bilag 4: De mest specialiserede tilbud i Udviklingsstrategi 2015
Bilag 5: Samrådet for domfældte udviklingshæmmede årsberetning 2013
Bilag 6: Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Kapacitet, belægning, behov og efterspørgsel.

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.