Børne- og Skoleudvalget

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

1. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser
2. Orientering om fordeling af pædagoger og pædagogmedhjælpere på institutionsniveau
3. Brev fra Anna Mee Allerslev (KL) til fagudvalg
4. Vis os fremtidens Rødovre - præsentation for BSU og KFU

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af dispositionsforslag til udskiftning af tag og vinduer i Islemark Børnehus.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2016 er der afsat rådighedsbeløb på 1.770.000 kr. til udskiftningen.

Der ansøges om en anlægsbevilling på 1.770.000 kr. til gennemførelse af projektet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at dispositionsforslag og tidsplan godkendes samt
2. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 1.770.000 kr.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Børneinstitutionens tag og vinduer er i ringe stand, hvilket medfører tilbagevendende problemer med indtrængende vand samt træk fra vinduerne.

Teknisk Forvaltning har udarbejdet forslag til udskiftningen.

Dispositionsforslag:

• Tag samt vinduer og døre udskiftes med materialer, som bygningen oprindeligt er opført med, og i forbindelse med udskiftningen af taget efterisoleres tagfladen med 200mm mineraluld.
• Tagbelægningen udskiftes til eternitskifer, og vinduerne bliver udskiftet til dannebrogsvinduer.
• De eksisterende tagplader indeholder asbest, og forskriftsmæssig bortskaffelse af disse er indeholdt i projektet.

Gennemførelse af projektet varetages af Teknisk Forvaltning med bistand fra ekstern rådgiver.
Den nærmere planlægning vil ske i samarbejde med Børnehuset Islemark og Børne- og Kulturforvaltningen.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende økonomioversigt og godkendelse af entreprenørliste.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede udgift til gennemførelse af projektet er anslået til 1.770.000 kr.

Tidsplan

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af dispositionsforslag til udskiftning af taget på Børneinstitutionen Æblehaven.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2016 er der afsat rådighedsbeløb på 1.870.000 kr. til udskiftning af taget.

Der ansøges om en anlægsbevilling på 1.870.000 kr. til gennemførelse af projektet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at dispositionsforslag og tidsplan godkendes samt
2. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 1.870.000 kr.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Børneinstitutionens tag er i ringe stand, da de gule tegl, som taget er belagt med i dag, smuldrer, hvilket medfører tilbagevendende problemer med indtrængende vand.

Teknisk Forvaltning har udarbejdet forslag til udskiftning af taget.

Dispositionsforslag:

• Taget udskiftes med røde tegl.
• I forbindelse med udskiftningen efterisoleres tagfladen med 50-100 mm mineraluld.

Gennemførelse af projektet varetages af Teknisk Forvaltning med bistand fra ekstern rådgiver.
Den nærmere planlægning vil ske i samarbejde med Børneinstitutionen Æblehaven og Børne- og Kulturforvaltningen.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende økonomioversigt og godkendelse af entreprenørliste.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede udgift til gennemførelse af projektet er anslået til 1.870.000 kr.

Tidsplan

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af byggeprogram til brug for udarbejdelse af projektforslag til ombygning af H-fløjen og 1. og 2. sal i Hovedbygningen.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2016 er der afsat et samlet rådighedsbeløb på i alt 10.220.000 kr. til ombygningerne samt renovering af udearealerne ved H-fløjen.

Af det samlede rådighedsbeløb er der afsat 8.790.000 kr. til ombygningerne, fordelt med 7.390.000 kr. til ombygning af H-fløjen og 1.400.000 kr. til etablering af basisrum mv. i Hovedbygningen.

Der søges om en projekteringsbevilling på 880.000 kr. til frigivelse af rådighedsløb til ovennævnte projekter.

Herudover er der af det samlede rådighedsbeløb afsat 1.430.000 kr. til retablering og renovering af udearealerne ved H-fløj til ophold og udeundervisning.
Renovering af udearealerne vil ske efter ombygningen af H-fløjen, og ansøgning om anlægsbevilling hertil vil senere blive fremlagt i særskilt mødesag.

Beløbene er afsat på grundlag af den reviderede helhedsplan for Tinderhøj Skole, udarbejdet august 2014.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at byggeprogram og tidsplan godkendes samt
2. at der gives en projekteringsbevilling på 880.000 kr. til udarbejdelse af projektforslag.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I Tinderhøj Skoles helhedsplan for skoleudbygning er der medtaget ombygning af H-fløjen (vestfløjen) med tilbygning af fællesrum mellem de to fingre samt en ombygning af Hovedbygningen med etablering af basisrum og grupperum med nye akustiklofter samt ny belysning på 1. og 2. sal.

Byggeprogrammet/ombygningen er bl.a. planlagt til at omfatte:

• Eksisterende pergolaer i H-fløjen omdannes til lukkede gange med nicher
• Udvidelse af eksisterende klasselokaler i H-fløjen
• Nyt fællesrum mellem de to fingre i H-fløjen
• Etablering af basis- og grupperum med nye akustiklofter samt ny belysning på 1. og 2. sal i Hovedbygningen
• Generel renovering af de berørte områder

Udarbejdelse af projektforslaget vil ske i samarbejde med Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen samt Tinderhøj Skole.

Teknisk Forvaltning varetager opgavens gennemførelse med bistand fra ekstern rådgiver.
Som ekstern rådgiver til forundersøgelser, udarbejdelse af projektforslag samt tilsyn er valgt Arkitekterne.as, Ahlgade 40A, 4300 Holbæk.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat et samlet rådighedsbeløb på i alt 10.220.000 kr.

Rådighedsbeløbene fordeler sig med 7.390.000 kr. til ombygning af H-fløjen samt 1.400.000 kr. til ombygning af 1. og 2. sal i Hovedbygningen.
Der er således afsat i alt 8.790.000 kr. til ombygning, hvoraf der er disponeret 880.000 kr. til udarbejdelse af projektforslag mv.
Det resterende rådighedsbeløb til ombygning udgør herefter 7.910.000 kr.

Herudover er der i det samlede rådighedsbeløb afsat 1.430.000 kr. til retablering og renovering af udearealerne ved H-fløj, der er planlagt udført efter ombygningen af H-fløjen.
Der vil senere i særskilt mødesag vil fremlagt ansøgning om anlægsbevilling til dette projekt.

Tidsplan

Det forudsættes i tidsplanen, at ombygningen gennemføres i etaper, så bygningen i videst muligt omfang kan holdes i drift, og således at genhusning kan ske inden for skolens eksisterende rammer.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har i møder i januar og august 2015 givet anlægsbevilling til gennemførelse af ombygning om nordfløjen og udvidelse af nordre sal på i alt 15.050.000 kr., fordelt med 12.100.000 kr. til ombygning af nordfløjen og 2.950.000 kr. til udvidelse af salen.

Orientering om licitationsresultatet og forslag til gennemførelse af projektet.

Den samlede udgift efter licitationen til ombygning af nordfløjen og udvidelse af nordre sal samt etablering af støjmur beløber sig til 17.085.000 kr.

Der er ikke afsat rådighedsbeløb i anlægsbudgettet til merudgiften, hvorfor der søges et tillæg til rådighedsbeløbet på i alt 2.035.000 kr., fordelt med 1.435.000 kr. til ombygning af nordfløjen og nordre sal samt 600.000 kr. til etablering af støjmur.

Der søges en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på i alt 2.035.000 kr., der finansieres af kassebeholdningen, hvorefter den samlede bevilling udgør 17.085.000 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at licitationsresultatet tages til efterretning,
2. at forslag til gennemførelse af projektet samt etablering af støjmur godkendes,
3. at der afsættes et tillæg til rådighedsbeløb på 2.035.000 kr., der finansieres af kassebeholdningen samt
4. at der gives en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på 2.035.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til gennemførelse af projektet.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Der blev på Kommunalbestyrelsens møde den 27. januar 2015 givet en projekteringsbevilling på 500.000 kr. og på mødet den 25. august 2015 blev der givet en anlægsbevilling på 14.550.000 kr. til ombygning af nordfløjen til indskolingsområde samt udvidelse af nordre sal (eksisterende teatersal), svarende til en samlet anlægssum på 15.050.000 kr.

Der blev den 19. januar 2016 afholdt licitation, og den samlede økonomi for gennemførelse af projektet blev 16.485.000 kr. ekskl. etablering af støjmur, hvilket er 1.435.000 kr. højere end den afsatte anlægsbevilling.

Forklaringen skyldes primært udgifter til ekstern rådgivning vedrørende projektering og tilsyn, som har medført en merudgift på 980.000 kr., således at denne udgift stiger til 1.730.000 kr. i stedet for de disponerede 750.000 kr.

Teknisk Forvaltning havde i forslagsfasen planlagt at varetage projekteringen på arkitektdelen samt byggeledelse, tilsyn og sikkerhedskoordineringen; men havde ikke mulighed for at tilføre denne ressource til projektet, da projektlederen opsagde sin stilling.

Dette arbejde blev i stedet udlagt til den allerede valgte eksterne rådgiver på ingeniørdelen Moe A/S på almindelige markedsvilkår.
Underrådgiver på arkitektdelen har været Arkitektfirmaet Nøhr & Sigsgaard A/S.

Den resterende overskridelse på 455.000 kr. skyldes primært merudgift på håndværkerudgifter i forhold til forslagsfasen.

Ombygningen har været udbudt i 7 fagentrepriser, hvoraf de 5 fagentrepriser til gået til håndværkere i Rødovre.

I skolens helhedsplan er medtaget etablering af støjmur mod Avedøre Havnevej ved det nordlige legeareal. Udgift til støjmuren er ikke indeholdt i den afsatte anlægsbevilling på 15.050.000 kr.

Der er i forbindelse med licitationen indhentet en pris 600.000 kr. på levering og opsætning af denne støjmur.

Den samlede udgift til gennemførelse af projektet med ombygning af nordfløjen og udvidelse af nordre sal samt etablering af støjmuren udgør i alt 17.085.000 kr., svarende til en samlet merudgift på 2.035.000 kr.

Ved at undlade den planlagte udvidelse af nordre sal vil der kunne opnås en besparelse på 2.660.000 kr. i forhold til den oprindelige anlægsbevilling på 15.050.000 kr.
Denne besparelse vil kunne dække det øgede rådgiverhonorar, de ekstra håndværkerudgifter samt etablering af støjmur.
Herudover en opgradering af nordre sal med generel istandsættelse samt etablering af vinduer og nye flugtvejsdøre, således at salen kan benyttes af flere personer samtidig i forhold til nuværende tilladelse. Det afsatte budget vil på denne måde kunne overholdes.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Der er givet en anlægsbevilling på i alt 15.050.000 kr. til ombygning af nordfløjen og udbygning af nordre sal.

Der søges om et samlet tillæg til anlægsbevillingen på 2.035.000 kr. til gennemførelse af projektet med ombygning af nordfløjen og udbygning af nordre sal samt etablering af støjmur, hvorefter den samlede anlægsbevilling udgør 17.085.000 kr.

Tidsplan

Den tidligere godkendte tidsplan er revideret, da den ikke længere er realistisk.

Ombygningen gennemføres i etaper, der tilgodeser skolens brug, og således at bygningen i videst muligt omfang kan holdes i drift, og genhusning kan ske inden for skolens eksisterende rammer.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Sagen omhandler det forventede behov for daginstitutionspladser fra marts 2016 og de kommende 12 måneder.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet den månedlige opgørelse over behovet for daginstitutionspladser for perioden marts 2016 - februar 2017 (bilag 1).

Siden 1. maj 2015 har der været 74 merindskrivninger.

Der er i februar 2016 indhentet en ny prognose fra Dynasoft, hvoraf uddrag er vedlagt som bilag.
I prognosen er ikke medtaget tilflytning til de påtænkte nye boligområder.

Ifølge Dynasoft er der stor tilflytning i nord, mens der er stor fraflytning i syd, som det kan læses ud af bilag 2.
Dækningsgraden er blevet opjusteret for de 1-2 årige fra 88 % til 91 %. Dækningsgraden for de 3-5 årige er ligeledes opjusteret fra 95 % til 96 %.

Bilag 3 viser en prognose over befolkningsgrundlaget pr. 1. februar 2016 og frem til 2020. Det viser, at netto antallet af børn i daginstitutionerne er cirka det samme indtil 2019. Hvorefter det stiger i 2020.

Bilag 4 viser, at selvom den samlede kapacitet dækker behovet frem til 2019, er der stor mangel på vuggestuepladser, mens der er et lille overskud i børnehavepladser. Derfor vil forvaltningen være opmærksom på at omstrukturere vuggestue- og børnehavepladserne.

Lov- og plangrundlag

Lov m dag-, fritids- og klubtilbud

Økonomiske konsekvenser

Forventet behov for daginstitutionspladser

Tidsplan

Ingen

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Rapport om sprogvurderingspraksis i Rødovre kommunes daginstitutioner fra 2013 til og med 2015.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at rapportens indhold/resultater tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der er tidligere truffet beslutning om, at gennemsnitlig halvdelen af kommunens 3-årige skal sprogvurderes. Institutionerne har imidlertid valgt at sprogvurdere en langt større andel. Således er der i 2015 sprogvurderet 410 3-årige ud af årgang 2012, som i alt er på 475 børn. Udover den rent sprogpædagogiske funktion anvendes sprogvurderinger i stadig større grad som udgangspunkt for forældresamtaler ved overgang fra vuggestue til børnehave.

Desuden er 202 kommende skolebørn blevet sprogvurderet som et led i opfølgningen på deres tidligere vurderingsresultater og det efterfølgende sprogstimulerende arbejde. Disse vurderingsresultater indgår som hovedregel i forældresamtaler, ligesom de kan indgå i overgangsskemaerne til SFO.

Frem til 2013 brugte institutionerne materiale, der var stillet til rådighed af Undervisningsministeriet. Siden er kommunens institutioner overgået til brug af det netbaserede materiale fra Rambøll.

Af Rambølls materiale fremgår en normscore for 3-årige, hvorefter 5 % vurderes til at have behov for særlig indsats og 10 % for fokuseret indsats. Til sammenligning fremgår det, at der i samme aldersgruppe i Rødovre Kommune er 12 % af børn, der har behov for særlig indsats, mens 9 % har brug for fokuseret indsats. Tallene er dog ikke umiddelbart sammenlignelige, idet der er 65 børn, som ikke er sprogvurderet i Rødovre Kommune, og det må antages, at disse børn hører til gruppen, der har behov for generel indsats. Hvis de 65 børn indregnes i gruppen med generel indsats, vil det samlede billede se således ud: 10 % i særlig indsats, 8 % i fokuseret indsats og 82 % i generel indsats. Samtidig bør det nævnes, at normscoren ikke har ændret sig siden sprogvurderingerne blev indført, og den særlige pædagogiske opmærksomhed på sprog blev intensiveret.

Opmærksomheden henledes på, at antallet af tosprogede børn i Rødovre Kommune er faldet fra 44 børn i 2013 til 20 børn i 2016. Dette skyldes blandt andet, at personalet i daginstitutionerne er blevet mere opmærksomme på den definition af tosprogede børn, som Undervisningsministeriet har udarbejdet.

Den klare definition af det at være tosproget tydeliggør i sagens natur, at gruppen af tosprogede 3-årige ser ud til at være særlig udfordret i forhold til deres sproglige udvikling, da 80 % af gruppen har behov for særlig indsats, 5 % har behov for fokuseret indsats, og kun 15 % har behov for generel indsats.

Derudover kan det oplyses, at det nuværende sprogvurderingsmateriale gør det muligt for institutionerne at se på generelle træk ved resultaterne inden for de 4 sproglige kategorier og inddrage dem i tilrettelæggelsen af sprogindsatsen både i forhold til det enkelte barn og på instititutionsniveau.

Derudover vil det på sigt være muligt at følge udviklingen af de enkelte børn, og se effekten af sprogindsatsen fra deres 3 år til børnene starter i skole.

Rødovre Kommune arbejder løbende på at forbedre den sprogstimulerende indsats, bl.a. ved at udbyde efteruddannelser for sprogpædagoger, ligesom samtlige sprogpædagoger i løbet af 2016 bliver introduceret til "LæseLeg"-materialet udarbejdet af Maryfonden. Materialet er baseret på dialogisk læsning. Alle kommunens institutioner vil få udleveret materialet i forbindelse med efteruddannelsen.

Afslutningsvis henledes opmærksommen på oversigten på side 5 (figur 2.1.4) i bilaget, der illustrerer udviklingen af samlet score for Rødovre kommunes 3-årige børn. Her ses en positiv udvikling, der blandt andet kan forklares ved en intensiv indsats på området herunder efteruddannelse af personalet, løbende opfølgning på indsatsen samt en større opmærksomhed på området hos personalet. Dette resulterer i, at en større andel af børn på årsbasis bliver sprogvurderet.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven § 11

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Ingen

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Sagen indeholder orientering om den afsluttende implementering af science i Rødovre Kommunes dagtilbud samt forslag til nyt indsatsområde i daginstitutionerne.

Indstilling

Børne- og kulturforvaltningen indstiller,

1. at Børne- og Skoleudvalget godkender forslag til kulturhistorie som nyt indsatsområde for de kommende 2-3 år samt
2. at Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger afsluttende evaluering af science som indsatsområde august 2016.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Sciencekonsulenten har frem til nu arbejdet med at implementere science i Rødovre Kommunes dagtilbud. Sciencekonsulenten fortsætter arbejdet med science frem til august 2016. Samtidig udvikles og afprøves det nye indsatsområde, så det kan påbegyndes i institutionerne fra august 2016.

Arbejdet med science forventes således implementeret i institutionerne ved udgangen af dette år. Evaluering fremlægges for udvalget august 2016. Heri vil der blandt andet blive foreslået, at sciencekonsulenten fortsat afholder to årlige science netværksmøder, oplærer nye sciencepædagoger og indgår i scienceforløb i konkrete institutioner, hvis det skønnes, at der er brug for det.

Nyt indsatsområde

I ledergruppen har man drøftet, at det næste indsatsområde kunne være kulturhistorie. Dels er der tale om et læreplanstema, og dels kunne det give børnene mulighed for at dykke ned i forskellige perioder i Danmarkshistorien - herunder også Rødovres historie. Målet er at vække børnenes nysgerrighed og lyst til viden om historie og kultur.

I rapporten ”Natur og naturfænomener i dagtilbud” (2015) har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lavet en spørgeskemaundersøgelse, hvor instituttet har bedt 362 institutionsledere om at vurdere personalets kompetencer og interesser i forhold til de 6 læreplanstemaer. Både med hensyn til kompetencer og interesse har ”Natur og naturfænomener” sammen med ”Kulturelle udtryksformer og værdier” den laveste score (Se bilag 1 side 41 og 43). I Rødovre Kommunes tilfælde vurderes det imidlertid, at der i samtlige institutioner arbejdes aktivt med læreplanstemaet ”Natur og naturfænomener” som en del af hverdagen. Det vil derfor være naturligt at vælge kulturhistorie som nyt indsatsområde og dermed styrke personalets kompetencer og interesser for dette tema.

Det fremgår af ministeriets guide: "Leg og lær" om de pædagogiske læreplaner om Kulturelle udtryksformer og værdier at:

”Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder.”

Vores identitet er præget af tidligere tider. Børnene skal have et billede af, at der har været noget før dem. Far, mor, bedstefar, bedstemor og pædagogerne har også været børn engang. Hvordan var de klædt? Hvordan boede de? Hvad legede de med? Det er alle spørgsmål, der åbner op for en anden verden end barnets egen.

At forstå sin fortid kan være abstrakt for små børn, men ved at relatere børnenes hverdag til en anden tids hverdag, kan der skabes en bro i mellem tiderne. Hvad spiste man førhen, hvad legede man med, hvordan var tøjet, og hvordan boede man, er eksempler på emner, som kan være gode øjenåbnere.

Forskellige eksempler på forløb for de 3-6 årige

• Da de voksne var børn - leg og legetøj
• Da Rødovre var landsby – børneliv og dyr på gården
• Demokrati – medansvar og indflydelse
• Vikinger og de nordiske guder
• Med metaldetektor i sandkassen – hvad fortæller det vi finder?

Forløb for de 0-3 årige:

• Gamle sanglege og eventyr

Institutionerne vil få besøg af konsulenten, som vil vise, hvordan de historiske emner kan gribes an. Derudover vil der blive afholdt to årlige netværksmøder for pædagogerne. Konsulenten vil også udforme skriftligt materiale til institutionerne, som kan give ideer til, hvordan de kulturhistoriske pædagoger kan arbejde med de kulturhistoriske emner. Desuden vil pædagogerne få ideer til at inddrage læreplanstemaet på tur.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet kvalitetsrapport for folkeskolerne i Rødovre Kommune 2014/2015. Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem kommunens skoler og Børne- og Kulturforvaltningen og fremlægges hermed.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at kvalitetsrapporten 2014/2015 tages til efterretning,
2. at forvaltningen i samarbejde med Hendriksholm Skoles nye ledelse og skolens bestyrelse retter særligt fokus på skolens faglighed med henblik på, at skolen kommer på niveau med kommunens øvrige skoler, og
3. at resultaterne indgår i Rødovre Kommunes videre arbejde med og udvikling af skolerne.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Årets Kvalitetsrapport gør status for skolernes 1. år med folkeskolereformen. Mange nye spændende tiltag har set dagens lys, og skolerne er allerede efter dette 1. år kommet langt med implementeringen på flere områder.
Skolerne beskriver deres tilgange, overvejelser og de første erfaringer i arbejdet med reformen. Det er vigtigt at have for øje, at implementeringen er en proces, og at der fortsat er en del at arbejde med.

Kvalitetsrapporten samler op på de kommunale effektmål med afsæt i resultaterne opnået i skoleåret 2014/2015
Resultaterne er svingende, men udviser at skolerne er på vej.

Kommunalbestyrelsen har vedtaget følgende mål for skolerne i Rødovre:

1. Elevernes karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve for Rødovre Kommunes skoler som helhed mindst er på landsgennemsnittet i alle fag.
2. Alle elever opnår karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve, således at de kan optages på en ungdomsuddannelse.
3. Resultaterne i de nationale tests udviser fortsat en kontinuerlig udvikling med særligt fokus på top og bund.
4. Målinger på elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden udviser en opadgående positiv udvikling.
5. Resultaterne omkring "hurtige og sikre" læsere målt ved læsetest i 2. klasse udviser fortsat fremdrift.

Ad 1. Afgangskaraktererne udviser en pæn stigning i alle fag i forhold til tidligere år. I dansk ligger skolerne samlet set 0,1 karakter over landsgennemsnittet, i matematik 0,3 karakter under landsgennemsnittet og i de øvrige prøvefag 0,1 karakter under landsgennemsnittet.
Ad 2. En stor del af eleverne (98 % af drengene og 94 % af pigerne) opnåede karakteren 02 eller derover i dansk og matematik, hvilket er et krav til optag på de erhvervsfaglige uddannelser. For begge køn er dette en forbedring i forhold til tidligere år. Landsgennemsnittet er 93 % for både drenge og piger.
Ad 3. I de nationale tests udvises der en stigning i top og bund i flere af testresultaterne.
Ad 4. Det er første gang, der er gennemført trivselsmålinger med ministeriets nye værktøj. Det er derfor ikke muligt, at tale om udvikling i forhold til tidligere.
Ad 5. I kommunens egne læsetests er der et fald på 3 % i "hurtige og sikre" læsere på 2. årgang, så målet er ikke nået i indeværende år.

Generelt er der naturligvis udsving fra skole til skole, fra årgang til årgang.

Kvalitetsrapporten og dens resultater danner afsæt for opfølgende møder mellem Børne- og Kulturforvaltningen og de enkelte skolers ledelser, hvor de respektive skolers resultater og fremtidige tiltag drøftes.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Kvalitetsrapporten vedrører skoleåret 2014/2015

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

I forbindelse med godkendelse af Kvalitetsrapport for folkeskolerne på decembermøderækken 2013 vedtog Kommunalbestyrelsen, at der skal sættes fokus på højnelse af Tinderhøj Skoles faglige resultater. Efterfølgende udarbejdede Børne- og Kulturforvaltningen sammen med Tinderhøj Skole en handleplan for, hvorledes Tinderhøj Skoles elever kan opnå samme resultater som de øvrige skoler i kommunen.
Handleplanen blev behandlet og taget til efterretning ved Børne- og Skoleudvalgsmødet den 11. marts 2014.

Der gøres halvårligt status. Seneste status var på mødet den 9. september 2015.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at den fremlagte status tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Vedlagt som bilag er Tinderhøj Skoles status på den faglige handleplan. Siden seneste status har CEPOS udgivet sin rangordning af skolerne ud fra socioøkonomiske grundlag, og skolen er i en positiv udvikling. En opgørelse over undervisningseffekten viser en fremgang fra 2010, hvor skolen var placeret som nr. 1455 med en afvigelse på -0,8 til 2014, hvor skolen er placeret som nr. 1017 med en afvigelse på -0,2.
En afvigelse på -0,2 betyder, at skolen underpræsterer en smule i forhold til, hvad der kunne forventes med hensyn til skolens elevgrundlag ud fra socioøkonomiske faktorer.

A.P. Møller kurserne bidrager på et højt niveau med kompetenceudvikling inden for synlige læringsmål, feedback, formativ evaluering og klasseledelse. Stort set hele undervisningspersonalet har været på uddannelse, og skolen gør en stor indsats for at skabe et fællessprog om synlig læring blandt medarbejdere og forældre.

For at have et stadig større fokus på fagligheden har skolen sat fokus på udviklingen af fagteam, hvor fagenes læringsaspekter drøftes to timer to gange månedligt. For at sikre en progression deltager ledelsen i møderne i disse fagteam. Indholdet i fagteamene er fokus på læring (elevers progression, synlige læringsmål, feedback, formativ evaluering, evaluering af læremidler- og onlinetjenester, etc.).

Et andet område til sikring af fagligheden er, at skolen samler nogle "faglige fyrtårne" i læringscenteret. De 4 faglige fyrtårne (dansk, matematik, engelsk og naturfag) samarbejder om udviklingstiltag, og samtidig går de ud i deres respektive fagteam, og får de øvrige lærere inden for deres fag med på nye tiltag, nye onlinetjenester, ny didaktik etc..

Herudover er nedenstående tiltag centrale områder på skolen:
- Vejlederenes arbejde, læsevejledere, matematikvejledere, DSA, etc.
- IT indsatsen med iPads til 0. - 5. klasse og hybrider/tablets til 6. - 9. klasserne.
- Lektiecafé med faglærere, således at eleverne kan spørge til præcis det fag, som volder dem størst udfordring.
- ½ times læsebånd hver morgen i alle klasser.

Skolen er desværre udfordret på, at elevernes fravær er temmelig højt. Det er et område, som har stort fokus fra både personalets, ledelsens og skolebestyrelsens side. Skolen arbejder på mange fronter med at få nedbragt den høje fraværsprocent blandt skolens elever.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Næste status fremlægges september 2016.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2017/2018 og bedt om skolebestyrelsernes holdning til vinterferiens placering.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2017/2018 godkendes, dog således at vinterferien flyttes fra uge 8 til uge 7.

Beslutning

Sagen udsat til mødet i april 2016.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsens beslutning af den 24.november 1998 vedrørende ferie- og fridagsplanerne for skolerne betyder:

• at der er 200 skoledage,
• at ferie- og fridagsplanen fastlægges centralt,
• at 1. maj og 5. juni bliver skolefridage, og
• at vinterferien afholdes i uge 7.

Ferie- og fridagsplanen har været sendt til udtalelse på de syv folkeskoler samt Rødovre Lærerforening og Ungecenter2610.

Der er i alt 7 høringssvar. Der er ikke modtaget høringssvar fra Rødovre Lærerforening og Ungecenter2610.

Der er 5 bemærkninger i høringssvarene, som fremhæves her:

• Skolebestyrelserne på Nyager Skole, Rødovre Skole og Hendriksholm Skole ønsker, at vinterferien placeres i uge 7.
• Skolebestyrelsen på Valhøj Skole ønsker, at vinterferien placeres i uge 8, men er også åbne for en mere fleksibel ordning, hvor den enkelte familie kan vælge mellem ugerne 6 - 9.
• Skolebestyrelsen på Tinderhøj Skole ønsker, at vinterferien placeres så den er ens på alle kommunens skoler, men er også åbne for at man skifter mellem ugerne 7 og 8.
• Skolebestyrelsen på Islev Skole finder det mest hensigtsmæssigt, at vinterferien placeres i samme uge som de omkringliggende kommuner.
• Da Helhedstilbuddet Skovmoseskolens elever kommer fra 18 forskellige kommuner, har de fået muligheden for at afholde vinterferie for eleverne i både uge 7 og uge 8. Skulle de imidlertid pege på en enkelt uge, vil de pege på uge 8.

Det skal bemærkes, at vinterferien i kommunerne omkring os ligger som følger:

• Uge 7: Brøndby, Hvidovre, Frederiksberg, København og Herlev.
• Uge 8: Brøndby, Albertslund, Glostrup, Høje Taastrup, Vallensbæk.

Brøndby skifter mellem uge 7 og 8.

Rødovre Gymnasium og Nørre Gymnasium har begge vinterferie i uge 7.
Teknisk Skole på Tæbyvej har ikke en egentlig vinterferie. Hvor det kan passe for de enkelte klasser, har de mulighed for at afholde en ferie, men ikke på et bestemt tidspunkt.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Skoleåret 2017/2018.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger handleplan for sundhedsindsatsen 2016 til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at handleplan for sundhedsindsatsen 2016 godkendes.

Beslutning

Anbefales med 4 stemmer for (A + Ø + O) og 1 tog forbehold (C).

Sagsfremstilling

Hvert år udarbejdes en handleplan for sundhedsindsatsen. Handleplanen er en udmøntning af sundhedspolitikken. Grundlaget for sundhedspolitikken og handleplanen er sundhedslovens §119 stk. 1 og 2. Hvori der står:

at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for - ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne - at skabe rammer for sund levevis, og at Kommunalbestyrelsen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

I budgettet er der afsat 505.233 kr i forebyggelsespuljen. Disse midler er fordelt ud på indsatsområderne i handleplanen for sundhedsindsatsen (se bilag 3). En del af indsatserne er finansieret inden for rammerne af Rødovre Sundhedscenter eller Social- og Sundhedsforvaltningen i øvrigt.

I handleplan for sundhedsindsatsen 2016 arbejdes der videre med fokus på den sociale ulighed i sundhed, da visionen i sundhedspolitikken er at skabe lige muligheder for borgerne i forhold til sundhed og livskvalitet. Handleplanens afsnit er præget af sundhedspolitikkens fire strategimål:

• Vi har sunde, trygge og sikre rammer, der hvor borgerne færdes
• Vi har gode og relevante sundhedstilbud til borgerne
• Kommunens tilbud er lettilgængelige og synlige for borgerne
• Der er sammenhæng og helhed i indsatsen

Handleplanen omhandler derudover også emnerne fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker med anbefalinger til indsatser, samt Region Hovedstadens forløbsprogrammer for rehabiliteringsindsatsen for borgere med kronisk sygdom.

Handleplan for sundhedsindsatsen i 2016 vil som udgangspunkt være en fortsættelse af de indsatser, som allerede er i gang, men vil samtidig prioritere en særlig indsats i forhold til tobaksforebyggelse, overvægt, seksuel sundhed og stoffer.

På alle fire risikofaktorer er der en social ulighed. Derfor vil en styrket indsats kræve nye metoder i forhold til både systematisk tilgang, formidling, synlighed og tilgængelighed til tilbud, samt helhed og sammenhæng i indsatserne.

Både overvægt og tobaksrygning er risikofaktorer for udvikling af flere kroniske sygdomme og er vigtige fokusområder i behandlingen af komplikationer til kroniske sygdomme. Forebyggelse af udvikling af seksuelle sygdomme og misbrug af stoffer kan have afgørende betydning for de unges fremtidsmuligheder.

I 2016 indføres en struktureret indsats for overvægtige børn, så alle overvægtige børn, gennem sundhedsplejerskernes skoleundersøgelser, får tilbud om et forløb med samtaler for hele familien hos sundhedsplejersken eller en idræts- og sundhedsvejleder fra sundhedscenteret. Samtidig vil der være en indsats for at få børnene engageret i en idrætsforening i kommunen. I forhold til tobaksrygning vil der i 2016 være en målrettet indsats for at få flere rygere motiveret til at starte på et rygestopforløb. I forhold til seksuel sundhed og stoffer vil der være fokus på at komme i dialog med de unge og styrke samarbejdet på tværs for at sikre en helhedsorienteret og forebyggende indsats for de unge

Ud fra erfaringerne med at arbejde med mål, succeskriterier, dokumentation og evaluering i 2015, arbejdes der i 2016 videre med at opkvalificere indsatsen for at måle effekten af indsatsen.

Der bliver udarbejdet indsatsbeskrivelser for mange af indsatserne, hvor blandt andet formål, mål, succeskriterier og evalueringsmetode beskrives. Denne beskrivelse bruges i den faglige udvikling af indsatserne. I handleplanen er indsatserne beskrevet kort på baggrund af indsatsbeskrivelserne. Derudover er der udarbejdet en oversigt over mål for indsatsområderne i 2016 (se bilag 1).

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven § 119.

Økonomiske konsekvenser

Aktiviteterne finansieres af forebyggelsespuljen (se bilag 3), samt afsatte driftsmidler på de øvrige områder.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Undervisningen på Udviklingscenteret Skiftesporet er tæt koblet med en behandlingsmæssig indsats. En optimal sammenhængende indsats stiller store krav til daglig koordinering af indsatsen for det enkelte barn. For fortsat at sikre den fornødne tid til denne koordinering, ansøges der i lighed med de sidste to år, om dispensation for reglerne om mindste varighed af undervisningstiden.

Sagen behandles samtidig i Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der gives dispensation til at fravige mindste varighedsregler for den samlede undervisningstid på Udviklingscenter Skiftesporet i skoleåret 2016/17.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Den nye folkeskolereform, som trådte i kraft den 1. august 2014, fastlægger minimums timetal for børnenes årlige samlede skoletid. For Udviklingscenter Skiftesporets vedkommende vil den fulde implementering af den øgede åbningstid for eleverne få alvorlige konsekvenser for muligheden for at fastholde den behandlingsorienterede tilgang til arbejdet med eleverne og deres familier.

Arbejdet i Udviklingscenter Skiftesporet indeholder foruden undervisning:

• individuelle samtaler med børn, unge og deres familier,
• undervisning og supervision af personalet samt
• eksterne møder med samarbejdspartnere som PPR, folkeskoler, fritidsinstitutioner og Børne- og Familieafdelingen.

Det behandlings- og netværksbaserede arbejde er krumtappen i Udviklingscenteret Skiftesporets arbejde for at få skabt basis for at sluse eleverne tilbage i et ordinært undervisningsmiljø. Dette tværfaglige arbejde vil der ikke være tilstrækkelig tid til, og formålet med den kombinerede undervisning og behandling af børn og deres familier vil ikke kunne nås, hvis eleverne på klassetrin 4. til 9. klasse fortsat skal være på skolen helt frem til kl. 15.00.

"Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love" (L51 vedtaget den 20. december 2013) indeholder mulighed for at ansøge Kommunalbestyrelsen om et reduceret timetal inden for den understøttende undervisning, hvis der ydes yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved hjælp af ekstrapersonale i klassen.

Da tæt faglig støtte og undervisningsdifferentiering allerede i dag indgår som en integreret del af dagligdagen på Udviklingscenter Skiftesporet, hvor alle undervisningslektioner typisk er bemandet med to medarbejdere, ansøges om reduktion af det samlede årlige timetal for eleverne på 4. til 6. klassetrin på 120 lektioner, og for 7. til 9. klassetrin på 200 timer, så alle elever fortsat har en samlet skoledag fra kl. 8.00 til kl. 14.00 (30 timer om ugen).

Dette vil opfylde kravet for elever på 0. til 3. klassetrin, der er på 28 undervisningstimer, og tilbud om to timers lektiecafe. For 4. til 6. klassetrin er kravet 30 timers ugentlig undervisning, og tilbud om tre timers lektiecafe. For de ældste elever er kravet 33 timers undervisning og tilbud om to timers lektiecafe.

Der er plads til 40 elever på Udviklingscenter Skiftesporet, og de fordeler sig pt. med 16 elever på 0. til 3. klassetrin, 17 elever på 4. til 6. klassetrin og 7 elever på 7. til 9. klassetrin. Det har vist sig, i de halvandet år, der nu er gået siden implementeringen af den nye folkeskolereform, at den ikke har haft nogen konsekvenser for elevernes efterfølgende skolefritidstilbud. Elever i SFO 1 (for 0. til 3. klasse) møder ind til den nye åbningstid kl. 14.00, og elever i SFO 2 (4 til 6. klasse) bliver sendt af sted fra Udviklingscenter Skiftesporet, så de ankommer til SFO 2 kl. 14.30.

Hermed undgås, at der skal tilbydes ekstra åbningstid til eleverne (jf. bilag med bemærkningerne i L52, §16B stk.2). Ønske om ændring i mindste varighed af undervisningstiden kan ifølge loven bevilges i op til et år.

Lov- og plangrundlag

L51: "Forslag til Lov om ændring af lov om Folkeskolen og forskellige andre love" §14b og 16b, som blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20 december 2013.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ændring af mindste varighed af undervisningstiden for børn på 4. til 9. klassetrin på Udviklingscenter Skiftesporet sker fra 1. august 2016 og frem til 31. juli 2017.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Beslutningskompetence: BSU

Beslutning