Børne- og Skoleudvalget
16-01-2018
Medlemmer
Ahmed H. Dhaqane (A)
Kenneth Rasmussen (F)
Kim Drejer Nielsen (C)
Flemming Lunde Østergaard (A)
Sager 1 - 5
Konstituering af Børne- og Skoleudvalget for perioden 01.01.2018 - 31.12.2021
Sag nr. 1
Beslutningskompetence: BSU
Sagens kerne
Valg af formand og næstformand
Indstilling
Børne- og Skoleudvalget skal på mødet den 16. januar 2018 udpege en formand og næstformand for udvalget.
Beslutning
Flemming Lunde Østergaard (A) blev valgt som formand for udvalget.
Annie Arnoldsen Petersen (A) blev valgt som næstformand.
Sagsfremstilling
På Kommunalbestyrelsens konstituerende møde 5. december blev følgende kommunalbestyrelsesmedlemmer valgt til Børne- og Skoleudvalget:
Flemming Lunde Østergaard Hansen (A)
Annie Arnoldsen Petersen (A)
Ahmed Dhaqane (A)
Kenneth Rasmussen (F)
Kim Drejer Nielsen (C)
Lov- og plangrundlag
Lov om kommunernes styrelse og Rødovre Kommunes styrelsesvedtægt.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Børne- og Skoleudvalget fungerer i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2021.
Meddelelser
Sag nr. 2
Beslutningskompetence: BSU
Sagens kerne
Oversigt fremlægges til orientering
Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at meddelelsespunktet forelægges til orientering.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1: Nyhedsliste Børne- og Skoleudvalget for perioden 16. november til 20. december 2017 Orientering om Børne- og Skoleudvalgets ressortområde
Sag nr. 3
Beslutningskompetence: BSU
Sagens kerne
Børne- og Kulturforvaltningen vil på mødet give en introduktion til Børne- og Skoleudvalgets ansvarsområde, struktur, delegationer samt kommende opgaver på udvalgets område.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Hermed gives en introduktion til Børne- og Skoleudvalgets ansvarsområde.
Ansvarsområde
I henhold til Rødovre Kommunes styrelsesvedtægt af 2015 varetager Børne- og Skoleudvalget den umiddelbare forvaltning af opgaverne inden for dagpasning og undervisning, herunder:
- daginstitutioner og dagpleje
- folkeskolen med tilhørende skolefritidsordninger
- byggelegepladser
- specialskoler og specialtilbud
- ungecenter
- pædagogisk udviklingscenter
- den kommunale tandpleje
- drift af anlæg og arealer under udvalgets område
- SSP-samarbejde
- samarbejde med private og selvejende institutioner
- samarbejde med fælleskommunale organisationer
Fakta
Der er 35 decentrale enheder på Børne- og Skoleudvalgets område, herunder 1 vuggestue, 3 børnehaver, 17 integrerede institutioner, den kommunale dagpleje, 6 folkeskoler, 1 specialskole, 1 ungecenter, 3 byggelegepladser, 1 Pædagogisk Udviklingscenter samt den kommunale tandpleje. Der er desuden SFO 1 og 2 på alle seks folkeskoler og ungdomsklubber på tre af skolerne.
Pr. 1. januar 2018 er der indskrevet ca. 2300 børn i alderen 0-5 år i kommunens daginstitutioner.
Der er indskrevet 3860 elever i kommunens folkeskoler og Ungecenter (0-10. klasse), 2120 børn i SFO 1 og 2 og 410 børn på byggelegeplads. Derudover går 280 elever fra Rødovre i specialklasse eller på specialskole, 95 elever går på efterskole og 550 elever går i privatskole/friskole.
Budget i 2018
Børne- og Skoleudvalgets samlede budgetramme (drift) er i 2018 på 839 mio. kr. på udgiftssiden og 192 mio kr. på indtægtssiden, svarende til en nettodriftsramme på 647 mio. kr.
På anlægssiden er der i budgetåret desuden afsat 29 mio. kr. til opførelse af ny daginstitutiuon ved Espevang.
Desuden er der under driftsrammen afsat 8,08 mio. kr. til forskellige vedligeholdelsesprojekter på skolerne:
1,3 mio. kr. til støttemur ved Islev Skole
0,67 mio. kr. til solafskærmning på Tinderhøj Skole
1,6 mio. kr. til omlægning af udeareal ved Valhøj Skole
0,65 mio. kr. til toiletter på Nyager Skole
3,4 mio. kr. til omlægning af legeplads på Hendriksholm Skole
0,46 mio. kr. til skolekøkken på Skovmoseskolen
Endelig er der afsat 7,05 mio. kr. til at Teknologi og Innovation kan indføres som fag i folkeskolen. Beløbet er afsat til indkøb af udstyr og (6 mio. kr.) og til lønudgifter (1,05 mio. kr.)
Udvalg og bestyrelser
På Kommunalbestyrelsens konstituerende møde den 5. december 2017 er der på børne- og skoleområdet nedsat følgende udvalg og bestyrelser:
- Bestyrelsen for Rødovre Gymnasium
- Bestyrelsen for Ungecenter2610
Delegationer
Der er p.t vedtaget delegationer på følgende områder:
Daginstitutionsområdet:
Godkendelse af dagplejehjem (Daginstitutionsområdet/Den Kommunale Dagpleje)
Dispensation i forbindelse med optagelse i dagtilbud (Formanden for Børne- og Skoleudvalget)
Pædagogiske læreplaner (Børne- og Kulturforvaltningen)
Forældrebetaling i dagtilbud, fripladser (Daginstitutionsområdet/Pladsanvisningen)
Undtagelse fra sprogvurdering af børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold i Danmark (Børne- og Kulturforvaltningen)
Standsning af børneydelsen (Børne- og Kulturforvaltningen)
Skoleområdet:
Omplaceringer vedrørende SFO-kursusmidler (Børne- og Kulturforvaltningen)
Dispensation fra regler om tildeling af plads i skolefritidsordning (Børne- og Kulturforvaltningen)
Suspendering i Lov om frit skolevalg over kommunegrænser (Formanden for Børne- og Skoleudvalget)
Folkeskolens afgangsprøver for privatister (Børne- og Kulturforvaltningen)
Udtrædelse af skolebestyrelse samt oprykning af suppleant (Børne- og Skoleudvalget)
Omplaceringer vedrørende kursusmidler til skolerne (Børne- og Skoleudvalget)
Dispensation fra skoledistriktsgrænser i forbindelse med skoleindskrivning (Børne- og Kulturforvaltningen)
Omplaceringer til skoler vedrørende centralt afsatte undervisningsmidler (Børne- og Kulturforvaltningen)
Udsættelse af undervisningspligten (Børne- og Kulturforvaltningen)
Ansættelse og uansøgt afsked ved Ungecenter2610 (Ungecenterlederen)
Behandling af klagesager, der vedrører mobning (Børne- og Skoleudvalget)
Godkendelse af nye valgfag og fælles mål for disse (Skolebestyrelserne)
Kommende opgaver på daginstitutionsområdet
- På daginstitutionsområdet er der gennem de seneste år løbende bygget nye institutioner og etableret flere pladser i eksisterende institutioner, i takt med at behovet er steget. Imidlertid har de seneste udbygninger af kommunen medført en stor tilflytning af børnefamilier med helt små børn, hvilket for tiden udfordrer kapaciteten på området. Derfor er den største driftsmæssige opgave løbende at tilpasse kapaciteten til det eksisterende behov, og dette arbejde forventes at skulle pågå i en stor del af de kommende fire år.
- I løbet af sommeren 2018 forventes Regeringens/Folketingets udspil i forbindelse med de nye læreplaner på daginstitutionsområdet. Disse har været undervejs gennem længere tid, og indebærer så vidt vides ikke voldsomme ændringer i forhold til, hvad der er gældende nu, og i forhold til det arbejde der pågår i Rødovre. Når de nye læreplaner foreligger, vil Børne- og Skoleudvalget blive orienteret herom.
- Der har gennem de seneste år været fokus på børnenes sprog og sprogtilegnelse. Dette skyldes, at der er forskningsmæssig evidens for, at barnets sprogudvikling er direkte forbundet med dets kognitive udvikling. Der satses derfor massivt på uddannelse og viden inden for børnenes sprogtilegnelse, og der gennemføres løbende videreuddannelsesforløb bl.a. med moduler på diplomniveau.
- Ligesom på skoleområdet, har man i daginstitutionerne fokus på inklusion af børn med særlige behov. Dette gælder både generelt i institutionerne og ved etablering af specialgrupper. Der er tre institutioner, som har tilknyttet en specialgruppe med op mod fem børn.
- Institutionerne har gennem de seneste år arbejdet med science, matematik, former mv., og institutionslederne vurderer at mindst halvdelen af personalet kan arbejde kvalificeret med disse emner. Det bliver løbende sikret, at eventuelt behov for efteruddannelse lokalt kan gennemføres af forvaltningens udviklingskonsulent.
- Institutionerne har senest begyndt en særlig indsats i forhold til kultur og kulturhistorie. En løbende evaluering af institutionernes arbejde med og implementering af emnet indgår i de nuværende læreplaner. Arbejdet med kultur og kulturhistorie tilrettelægges af forvaltningens formidlingskonsulent. Endvidere øges børnenes viden om og kendskab til kultur, gennem det arbejde der udføres ved, at kommunens 6-8 kulturpædagoger arbejder i institutionerne med forløb af tre måneders varighed.
Kommende opgaver på skoleområdet
- Den største opgave de kommende år bliver at tilpasse skolerne med den forøgede elevtilgang. De næste 10 år forventes elevtallet stige med 600-700 elever.
- Arbejdet med at få folkeskolereformens elementer til at skabe den "nye" skole, der var tænkt, fortsætter. Der tænkes her specielt på udviklingen af den anderledes skoledag med den åbne skole m.v.
- Der ligger en stor opgave i at få implementeret faget Teknologi og Innovation i folkeskolen. Ikke mindst kompetenceudviklingen af medarbejderne er en stor opgave. Endvidere er det et indsatsområde, at lærerne inddrager TekX som en naturlig del i deres undervisning. Endelig er undersøgelse af mulighederne for at gennemføre en studierejse for 8. klasse til et innovativt miljø en kommede opgave, ligesom fondsansøgninger og indgåelse af samarbejdsaftaler vil fylde en del i det kommende år.
- Desuden skal der til stadighed arbejdes med elevernes faglighed, så der ses en positiv progression i fagene.
- Inklusionsdagsordenen er et fortsat indsatsområde. Skolerne skal til stadighed arbejde med at indrette læringsmiljøer og tilbud således, at de er inkluderende. Herudover skal behovet for egne specialtilbud hele tiden vurderes. Der er på landsplan en stigning i børn og unge, som har særlige behov. Særligt inden for autismespektret ses en stor stigning.
- Efter indførelse af de længere skoledage er der registreret et fald af børn i SFOII. Det drejer sig specielt om børnene i 5. og 6. klasse. Der er sat et udvalgsarbejde igang med at analysere området og vurdere, om der er behov for andre tilbud. Samme udvalg ser på, om der er behov for en ændring af ungdomsklubtilbuddet. Enkelte af de unge er meget udfordrende, og klubberne har med deres nuværende kapacitet vanskeligt ved at løse den socialpædagogiske opgave.
- Det er et mål at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Der arbejdes tæt med Jobcenteret for at løse denne udfordring.
- Endelig skal der - i tæt samarbejde med Jobcenteret - ses på struktur og opgaveløsning i forbindelse med den kommende Forberedende Grunduddannelse (FGU).
Kommende opgaver i den Kommunale Tandpleje
- Forvaltningen skal jf. budgetforliget for 2018 undersøge muligheden for at udvikle målgruppen for omsorgstandplejen til også at omfatte udsatte borgere på overførselsindkomster. Undersøgelsen skal medtænke muligheden for, at omsorgstandplejen for den nye målgruppe, kobles på sundhedscenterets opsøgende arbejde med udsatte borgere.
- Der vil i den kommende tid ske en tilvækst af børn og ældre, der skal frekventere den Kommunale Tandpleje, og der skal i den forbindelse ses på den fremtidige struktur, opgaveløsning og pladsudnyttelse i tandplejen.
Politikker
I december 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen en ny Børne- og ungepolitik for Rødovre Kommunes børn og unge i alderen 0-18 år. Politikken sætter mål og retning for, hvordan kommunens børn og unge sikres gode, udviklende og trygge rammer for deres opvækst.
Politikken indeholder visioner og målsætninger for fremtiden og anviser konkrete mål inden for hvert af følgende hovedafsnit:
- Læring og trivsel
- Personlig og social udvikling
- Sundhed og bevægelse
- Børnekultur
- Brobygning og netværk
- Medansvar og indflydelse.
Desuden henvises til Sundhedspolitikken, Kultur- og Fritidspolitikken, Idrætspolitikken, Handicappolitikken samt Børnekulturpolitikken, der også vedrører børn og unge i Rødovre.
Lov- og plangrundlag
Lov om kommunernes styrelse.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Organisationsdiagram BKFBilag 2: Delegationer indenfor Børne- og Skoleudvalgets område
Forventet behov for daginstitutionspladser - januar 2018
Sag nr. 4
Beslutningskompetence: BSU
Sagens kerne
Sagen omhandler det forventede behov for daginstitutionspladser fra januar 2017 og de kommende 24 måneder.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Pladserne for januar 2018 er færdigvisiterede. Der er i januar måned 68 merindskrivninger.
Det bemærkes, at den forventede tilgang af børn i 2018 og 2019 er ændret væsentligt i forhold til opgørelsen på decembermødet. Dette skyldes, at der i december 2017 er udarbejdet nye prognoser med udgangspunkt i den forventede stigning i børnetallet, som blandt andet indbefatter en større tilflytning af 0-3-årige end tidligere forventet.
30 vuggestuepladser forventes taget i brug fra 1. marts 2018, som midlertidig institution med henblik på senere overflytning til den nye institution. 20 yderligere vuggestuepladser i Børnehuset Slottet forventes taget i brug efter sommerferien 2018. Disse pladser indgår endnu ikke i behovsoversigten.
Desuden er de resterende 180 enheder i den nye institution ved Irmabyen/Espevang, der forventes indviet primo 2019, heller ikke medtaget.
Lov- og plangrundlag
Lov om dag-, fritids- og klubtilbud.
Økonomiske konsekvenser
Forventet behov for daginstitutionspladser.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Behovsoversigter 2017- 2019 Diverse
Sag nr. 5
Beslutningskompetence: BSU
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.