Børne- og Skoleudvalget
12-03-2019
Medlemmer
Ahmed H. Dhaqane (A)
Kenneth Rasmussen (F)
Kim Drejer Nielsen (C)
Formand Flemming Lunde Østergaard (A)
Sager 16 - 23
Meddelelser
Sag nr. 16
Beslutningskompetence: BSU
Sagens kerne
Oversigt fremlægges til orientering.
Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser.
Indstilling
Meddelelsespunktet forelægges til orientering.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1: Nyhedsliste Børne- og Skoleudvalget i perioden 18. januar til 25. februar 2019 Renovering af svelletrappe ved Rønneholm Byggelegeplads
Sag nr. 17
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Godkendelse af forslag til renovering af svelletrappe ved Rønneholm Byggelegeplads.
Der er i investeringsoversigten i budget 2019 afsat 750.000 kr. til renoveringen.
Indstilling
Børne- og Kulturfovaltningen indstiller,
- at der gives en anlægsbevilling på 750.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 750.000 kr. i 2019 til trappe til Rønneholm Byggelegeplads,
- at forslag og tidsplan godkendes samt
- at Teknisk Forvaltning varetager opgavens gennemførelse med bistand fra ekstern rådgiver.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Adgangsforholdene til byggelegepladsen sker ad gamle svelletrapper, hvor der er sket faldulykker, da trapperne/svellerne er glatte.
Da svellerne udgør miljøaffald, er de dyre at bortskaffe.
Det foreslås, at der etableres nye trapper af betonelementer, som er holdbare og mere skridsikre.
Trapperne vil blive forsynet med håndlister. Endvidere vil der ske nødvendige tilpasninger af terræn i forhold til trapperne samt sikring af afvanding.
Den nærmere planlægning vil ske i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen og Rønneholm Byggelegeplads samt Teknisk Forvaltning.
Grundet komplicerede terræn- og afvandingsforhold vil der til opgaven blive tilknyttet en ekstern rådgiver.
Arbejdet tænkes udbudt i fagentreprise til tidligere benyttede anlægsgartnerfirmaer.
Lov- og plangrundlag
Byggestyringsreglerne.
Økonomiske konsekvenser
Der er i budget 2019 afsat 750.000 kr. til opgaven.
Udgiften vedrørende hovedfunktion 00.28 Fritidsområder.
Tidsplan
Projektering og udbud: | April - maj 2019 |
Byggeperiode: | Juni - juli 2019 |
Bilag
Bilag 1: Teknisk Forvaltnings bevillingsoplæg af 12. februar 2019Bilag 2: Oversigtskort vedr. trappeanlæg
Forventet behov for daginstitutionspladser marts 2019
Sag nr. 18
Beslutningskompetence: BSU
Sagens kerne
Sagen omhandler det forventede behov for daginstitutionspladser fra marts 2019 til december 2020.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Forvaltningen har udarbejdet behovsoversigten for daginstitutionspladser. I forhold til marts 2018 er der i marts 2019 en stigning på 44 indskrevne børn under 3 år og 44 børn på 3 år eller over.
I denne måneds oversigt er nu indlagt tal fra den nye befolkningsprognose af 11. februar 2019. Børnetallet forventes fortsat at stige i 2019 og 2020, dog er den forventede stigning mindre end hidtil antaget.
På baggrund af den nye befolkningsprognose er antallet af børn med forventet skolestart i 2020 opjusteret med 64 børn i denne måneds behovsoversigt. Dette betyder, at der forventes flere ledige børnehavepladser 1. maj 2020 end tidligere år. Der er imidlertid endnu ikke udformet en behovsoversigt for 2021, da det stadig er usikkert, hvornår i 2021 de nybyggede boliger vil være klar til indflytning.
Det forventes dog, at børnetallet på Dagtilbudsområdet fortsat stiger i 2021, fordelt med en stigning på 28 børn blandt de 1-2-årige og 50 børn blandt de 3-5-årige. Dermed vil der i løbet af 2021 og frem blive behov for de ekstra pladser.
De kommende pladser i den nye børneinstitution ved Kærhuset er nu indlagt i behovsoversigten. Pladserne er indskrevet løbende i oversigten fra oktober 2019 til januar 2020, og fordeles på 50 vuggestuepladser og 40 børnehavepladser. Derudover er yderligere 10 vuggestuepladser indskrevet fra oktober 2020.
Lov- og plangrundlag
Lov om dag-, fritids- og klubtilbud.
Økonomiske konsekvenser
Forventet behov for daginstitutionspladser.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Behovsoversigt 2019 - 2020 Ferie- og fridagsplan for skoleåret 2020/2021
Sag nr. 19
Beslutningskompetence: BSU
Sagens kerne
Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet ferie- og fridagsplan for skoleåret 2020/2021. Ferie- og fridagsplanen har været sendt i høring på de seks folkeskoler, Helhedstilbuddet Skovmoseskolen og Ungecenter2610.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2020/2021 godkendes.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2020/2021 i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens beslutning om:
- at der skal være 200 skoledage
- at ferie- og fridagsplanen fastlægges centralt
- at 1. maj og 5. juni er skolefridage
- at vinterferien afholdes i uge 8
Det skal bemærkes, at vinterferien i kommunerne omkring os ligger som følger:
Uge 7: Brøndby*, Hvidovre, København, Herlev og Ballerup
Uge 8: Brøndby*, Glostrup, Albertslund og Ishøj
*Brøndby skifter mellem uge 7 og uge 8.
Placeringen af vinterferien er senest drøftet politisk i foråret 2016, hvor det bl.a. på baggrund af høringssvar fra skolebestyrelserne og tilbagemeldinger via skoleintra fra forældre på de seks almene folkeskoler blev besluttet at bibeholde placeringen i uge 8.
Ferie- og fridagsplan for skoleåret 2020/2021 har været sendt i høring i skolebestyrelserne og MED-udvalg på de seks almene folkeskoler, Helhedstilbuddet Skovmoseskolen, bestyrelsen på Ungecenter2610 og Skole-MED.
Skolebestyrelserne på Islev Skole, Hendriksholm Skole, Valhøj Skole og Ungecenter2610 ønsker at flytte de to fridage den 10. og 11. august, så de i stedet ligger i forbindelse med juleferien den 21. og 22. december.
Skolebestyrelsen på Rødovre Skole ser positivt på, at eleverne ikke begynder skoleåret med en hel skoleuge, og bestyrelsen har derfor ligesom de øvrige skoler, MED-udvalget på Islev Skole samt Skole-MED taget ferie- og fridagsplanen til efterretning uden ændringsforslag.
Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler at fastholde det udsendte forslag.
Lov- og plangrundlag
Lov om folkeskolen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Skoleåret 2020/2021.
Bilag
Bilag 1: Feriekalender 2020-2021Bilag 2: Høringssvar Hendriksholm Skole
Bilag 3: Høringssvar Islev Skole
Bilag 4: Høringssvar Nyager Skole
Bilag 5: Høringssvar Rødovre Skole
Bilag 6: Høringssvar Tinderhøj Skole
Bilag 7: Høringssvar Valhøj Skole
Bilag 8: Høringssvar Ungecenter2610
Statusrapport for folkeskolerne i Rødovre, skoleåret 2017/2018
Sag nr. 20
Beslutningskompetence: BSU
Sagens kerne
Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet statusrapport for skolerne med afsæt i skoleåret 2017/2018.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at statusrapporten tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Børne- og Kulturforvaltningen har, jf. bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen, udarbejdet statusrapport for kommunens skoler for skoleåret 2017/2018.
I Rødovre Kommune er det besluttet, at der i ulige år udarbejdes en kortere statusrapport for det forgangne skoleår. Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger således, med særligt fokus på de politiske målsætninger for området, statusrapport for skoleåret 2017/2018.
Data fra Styrelsen for IT og Læring (STIL), er anvendt til at belyse elevernes afgangsprøvekarakterer, og der ses nærmere på kvalificering af optaget på en ungdomsuddannelse, samt udviklingen i de nationale tests med særligt fokus på bund og top samt en klarlægning af elevernes trivsel og læringsmiljø. Endvidere anskueliggør statusrapporten en række kvalitetsparametre som f.eks. kompetencedækning med afsæt i undervisningskompetencer.
96 % af kommunens elever på de almene folkeskoler har aflagt alle prøver ved afgangsprøverne i 9. klasse (Helhedstilbuddet Skovmoseskolen og Ungecenter2610 er ikke medregnet her). Det er 4 % over gennemsnittet på landsplan på 92 %. I skoleåret 2016/2017 var tallet ligeledes 96 %.
89 % af eleverne i 9. klasse har fået karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik, hvilket er en stigning på 2 procentpoint sammenholdt med 2016/2017. Landstallet er 91 %. Helhedstilbuddet Skovmoseskolen og specialklasser indgår ikke i tallene.
Samlet set opfylder skolerne således ikke de politiske målsætninger om, at alle elever opnår et karaktergennemsnit, der giver adgang til optagelse på en ungdomsuddannelse. Statusrapporten viser imidlertid, at fem skoler ligger betydeligt over landsgennemsnittet.
Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag er 6,7 og det er 0,3 point lavere end landsgennemsnittet på 7,0. Nyager Skole og Tinderhøj Skole ligger over landsgennemsnittet, mens Valhøj Skole er på niveau med landsgennemsnittet. Der ses generelt en flot fremgang i det faglige niveau på flere skoler.
I forhold til trivslen i indskolingen (0. - 3. klasse) angiver 68 % af eleverne, at de er "meget glade" for deres klasse og 29 %, at de er "lidt glade". På landsplan er disse tal henholdsvis 72 % og 26 %. For mellem- og udskolingen tilkendegiver størstedelen af eleverne, at de er tilfredse med deres sociale og faglige trivsel, såvel som roen og ordenen i skolen. Der bør dog være opmærksomhed på at sikre elever, der måtte have behov for støtte, at de får rette hjælp. Trivselsindikatorerne viser sig generelt at være uden nævneværdige udsving, i hverken positiv eller negativ retning, sammenholdt med skoleåret 2016/2017.
Det er ikke længere muligt at opgøre læseprøverne, som effektmålet foreskriver, på grund af udskiftning af testene. Forvaltningen arbejder i øjeblikket på et alternativ til det politiske fokus på læsningens resultater.
Inklusionsgraden i Rødovre Kommune er uændret på 93 % (landstallet er 95 %). Resultaterne fra statusrapporten anvendes som et måle- og resultatværktøj, og danner afsæt for handlinger på de enkelte skoler og for skoleområdets samlede udviklingstiltag, som blandt andet præsenteres i sagen omkring 'Læringsfællesskaber for alle'.
Statusrapporten er genstand for drøftelser for kommende tiltag, såvel pædagogiske som organisatoriske.
Der pågår et løbende arbejde på at sikre fælles datagrundlag og give statusrapporten værdi i et fremadrettet perspektiv.
Lov- og plangrundlag
Lov om folkeskolen.
Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: 17-18 - Statusrapport- Rødovre Kommune - februar 2019 Læringsfællesskaber for alle
Sag nr. 21
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Børne- og Kulturforvaltningen fremsatte på Børne- og Skoleudvalgets møde i januar et forslag til ny organisering af skolernes specialområde. Forslaget indeholder ny visitationsmodel, ny økonomistyringsmodel, ændring af kommunens nuværende gruppeordninger samt en uddybning af Børne- og ungepolitikken ved et konkretiseret børne- og ungesyn. Forslaget har været i høring, og forvaltningen har på baggrund af høringssvarene foretaget flere justeringer. Det endelige forslag fremlægges hermed.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at det samlede forslag godkendes.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Børne- og Kulturforvaltningen fremsatte sag nr. 5 "Læringsfællesskaber for alle" (bilag 1) på Børne- og Skoleudvalgets møde i januar 2019. Udvalget sendte sagen i høring, og Børne- og Kulturforvaltningen har efterfølgende modtaget 21 høringssvar (bilag 2). På baggrund af høringssvarene har forvaltningen justeret det oprindelige forslag. Fælles for mange af høringssvarene er, at der peges på vigtigheden af medinddragelse af personalet. Medinddragelsen af personalet er ikke beskrevet i detaljer, men forvaltningen betragter inddragelse af personalet som en helt central del i etableringen af den nye struktur. Skolerne i Rødovre Kommune har mange engagerede og dedikerede medarbejdere, som ønsker at bidrage til arbejdet, og forvaltningen vil naturligvis inddrage personalet, som besidder den vigtige viden og kompetencerne på området, for i tæt samarbejde at få den bedst mulige overgang til den nye indsats for kommunens børn og unge samt personale.
Høringssvarene viser ligeledes, at der er et stort behov for at få ensrettet kommunens visitationsprocedure, så denne er ens for alle børn i Rødovre, uanset hvor man går i skole. Således fremhæves den nye visitationsmodel i en stor del af høringssvarene som en positiv forbedring af det nuværende system. Ifølge et par af høringssvarene arbejdes der allerede med læringsfællesskaber, ligesom enkelte skoler beskriver deres indsats som svarende til indsatserne på de forskellige niveauer (bilag 5). Langt de fleste af høringssvarene bakker op om skabelsen af det stærke fælles børnesyn.
I forhold til omstruktureringen fra de fire gruppeordninger til de to nye centre udtrykker flere af høringssvarene opbakning til at se på børnenes funktionsniveau fremfor deres diagnoser, mens andre udtrykker bekymring for at blande børn med forskellige diagnoser. I flere høringssvar foreslås en anden model, hvor der i stedet for to selvstændige centre, etableres ét center fordelt på to matrikler med fælles ledelse og personale.
I næsten alle høringssvarene udtrykkes der stor bekymring for den fremsatte tidsplan, og langt de fleste ønsker, at etableringen af den nye struktur ift. centrene rykkes, så der sikres en ordentlig overgang. Derudover er der en del, der stiller spørgsmålstegn til, hvilken form for SFO, børnene skal tilbydes, samt om den foreslåede organisering af det fælles støttepædagogkorps, er den bedste.
Børne- og Kulturforvaltningen har taget høringssvarene til efterretning. Nedenfor er rammerne med de justeringer, der er foretaget på baggrund af høringssvarene, beskrevet. Det detaljerede indhold vil blive tilrettelagt i tæt samarbejde med det faglige personale på skoleområdet.
Baggrund
Efter et gennemført analysearbejde i 2018 modtog Børne- og Kulturforvaltningen en række anbefalinger omkring den fremtidige indsats på specialområdet. Det blev bl.a. anført, at segregeringsgraden i Rødovre Kommune er på 7,2 %, hvor landsgennemsnittet er på 4,8 %, hvilket skulle give mulighed for at intensivere indsatserne omkring inklusion. For at forankre anbefalingerne i en lokal kontekst nedsattes en bredt sammensat arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra skolernes ledelse, lærere, pædagoger samt Pædagogisk Udviklingscenter (PUC). Den gennemførte analyse er vedlagt sagen til orientering.
Arbejdsgruppen afholdt indledningsvist orienterende møder med Børne- og Familieafdelingen (BØFA) og daginstitutionsområdet. Dernæst var opgaven at se på eksisterende tilbud og procedurer. Arbejdsgruppen konstaterede en forskel i tilgangen til inklusion på skolerne, og at visitationer og indstillinger til særlige tilbud derfor var forskellige. Med henblik på at skabe et fælles grundlag for visitationsarbejdet valgte arbejdsgruppen derfor at uddybe Børne- og ungepolitikken med et konkretiseret børne- og ungesyn.
Børne- og ungesyn (bilag 3):
"Alle børn skal have lige muligheder for at være en del af et læringsfællesskab.
Børn er kompetente, og de gør som udgangspunkt det bedste, de kan.
De voksne skal møde børnene, dér hvor de er."
Arbejdsgruppen behandlede foruden børne- og ungesynet en ny visitationsmodel baseret på forebyggende og foregribende indsatser for de fleste børn uden visitation. Såfremt barnet får behov for mere indgribende indsatser, bør en visitation kunne pege på tilbud i andre fællesskaber i form af nye, egne centre samt eksterne specialskoler.
Skolelederne har løbende været involveret, og der har været transparens omkring arbejdsgruppens arbejde og mulighed for bidrag fra alle medarbejdere på skoleområdet i processen.
Forvaltningen har efterfølgende udarbejdet et forslag til en ny økonomistyringsmodel indenfor den økonomiske ramme.
Ny visitationsmodel
Arbejdsgruppen ønsker et fokus på ’Læringsfællesskaber for alle’ snarere end begrebet inklusion, som ofte forbindes med eksklusion og dermed evt. senere eksklusion fra fremtidens fællesskaber. ’Læringsfællesskaber for alle’ er derfor centralt i den foreslåede visitationsmodel, som skal sikre, at børnenes behov er i centrum.
Nedenfor gennemgås kort forslag til en ny samlet visitationsmodel opdelt i niveau 1-5 (bilag 4 og 5):
Niveau 1-3 kræver ingen visitation, men er forebyggende, foregribende og indgribende. Det handler om praksisnære tiltag og indsatser til understøttelse af større eller mindre børne- og ungefællesskaber og læringsmiljøer i eller på tværs af klasser.
Niveau 4 og 5 er indgribende indsatser udenfor almenskolen, det vil sige visitation til Rødovre Kommunes egne tilbud eller visitationer ud af kommunen til specialskoler og skole-dagbehandlingstilbud. Dette sker udelukkende via et centralt tværgående visitationsudvalg, som startes op i efteråret 2019.
Pædagogisk Indsats Team (PIT), niveau 1-3:
Der foreslås etableret et Pædagogisk Indsats Team (PIT) på hver skole for at understøtte læringsfællesskaber for alle. PIT har sammen med ledelsen ansvar for at planlægge og gennemføre proces og opgaveløsning i samarbejde med skolens medarbejdere. Teamet består af lærere og pædagoger, der i dag arbejder med blandt andet AKT, SSP og inklusion (bilag 5). Samtidig omfordeles de eksisterende ressourcer for at give den enkelte skoleledelse større mulighed for at sætte ind, hvor der er behov. I praksis samles midlerne fra støttepædagoger og praktisk medhjælp samt skolens eksisterende ressourcer i form af enkeltintegrationsmidler (bilag 9). Det betyder, at støttekorpset på skoleområdet, i den form der kendes i dag, omfordeles, og at seks nuværende støttepædagoger fremadrettet refererer til skolernes ledelse. Det samme gør sig gældende for svarende til ca. 11 fuldtidsstillinger i indsatsen praktisk medhjælp.
Ny struktur af Rødovre Kommunes pædagogiske centre, niveau 4:
Rødovre Kommune har på nuværende tidspunkt fire gruppeordninger med hver deres særlige profil. Det betyder som udgangspunkt, at børnene i højere grad visiteres efter en diagnose i stedet for deres funktionsniveau (bilag 6). Da børn i dag oftere får multiple diagnoser, bør Rødovre Kommunes tilbud i højere grad tilpasses den enkelte elev. Udvikling af kommunens tilbud giver mulighed for at optimere ressourceudnyttelsen i omfang og i kvalitet. Dermed skabes samtidig en bredere og mere rummelig definition af målgruppen, der gør det muligt at visitere til et "miljø" frem for til en "kasse".
Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at visitation til kommunens egne tilbud følges ved den årlige revisitation med ambitionen om en snarlig mulig tilbagevenden til almenmiljøet og distriktskolen. Som udgangspunkt visiteres maksimalt for to år ad gangen med henblik på at bevare fokus på, hvornår og hvordan barnet kan have gavn af at vende tilbage til almenmiljøet.
Ét center på to matrikler:
Forvaltningen foreslår at omlægge de fire eksisterende gruppeordninger. Forvaltningen fremlagde i januar et forslag om at etablere to selvstændige centre, men som der peges på i flere af høringssvarene, er der mange fordele ved at samle kræfterne i et samlet center, fordelt på to afdelinger placeret på hver sin skole. Disse skal tage udgangspunkt i børnenes funktionsniveau, muligheder og ressourcer og på den baggrund skabe betingelser for udviklende læringsfællesskaber. Afdelingerne foreslås etableret på Tinderhøj Skole og Valhøj Skole. Centrets opgave er at optimere deltagelse og læring for de børn og unge, der har brug for en højere grad af fleksibelt tilpassede læringsfællesskaber, end kommunen kan tilbyde i almenmiljøet. I centret arbejder medarbejderne ud fra forskellige kompetencefelter, der kan understøtte børnenes forskellige funktionsniveauer og multiple diagnoser. Medarbejderne fra de nuværende fire gruppeordninger foreslås at udgøre personalet i det nye center med to matrikler. Der vil være tale om ca. 37 medarbejdere.
I det oprindelige forslag indstillede forvaltningen, at børnene som udgangspunkt blev visiteret efter geografi. På baggrund af flere høringssvar har Børne- og Kulturforvaltningen valgt at justere, således at der visiteres efter en samlet vurdering af barnet i forhold til geografi, funktionsniveau og særlige behov. De to afdelinger er berammet til 65 elever med en fleksibilitet, så der kan rummes mellem 60 – 70 børn. Begge afdelinger har en afdelingsleder tilknyttet og udgør sammen med skolelederne på Tinderhøj Skole og Valhøj Skole den fælles ledelse af det samlede center. Centret får en samlet økonomi, og den samlede ledelse fordeler ressourcerne. Valhøj Skole har allerede en afdelingsleder, og på baggrund af høringssvarene indstiller Børne- og Kulturforvaltningen, at midlerne til den anden afdelingsleder finansieres inden for Skoleområdets samlede ramme.
Børne- og Kulturforvaltningen har på baggrund af høringssvarene justeret tidsplanen, så overgangen til det nye center sker pr. 1. januar 2020. Såfremt afdelingerne placeres som foreslået, vil konsekvensen for elever i gruppeordningerne være, at Valhøj bevarer sine 36 elever, og Tinderhøj bevarer sine 24 elever. De 39 elever, der går på Hendriksholm Skoles E-spor, skal revisiteres til en af de to afdelinger, hvilket også gør sig gældende for Islevs gruppeordning på 13 elever. De ovennævnte tal afspejler elevgrundlaget efter sommerferien. Af et af høringssvarene fremgår et stort ønske om, at de 11 nuværende 8. klasseelever i gruppeordningen på Hendriksholm Skole, færdiggør deres skolegang her. Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at dette ønske imødekommes, og at gruppen etableres som en satellitordning på Hendriksholm Skole under det nye center i deres afsluttende skoleår. Alle elever, der har et tilbud i kommunens gruppeordninger i dag, er sikret en plads i det nye center pr. 1. januar 2020.
Etableringen af ét center på to matrikler giver den samlede ledelse mulighed for en tilpasset fordeling i elevantallet i starten, hvor der kan visiteres flest børn i afdelingen på Tinderhøj Skole. På Valhøj Skole vil det pædagogiske center bliver medtaget i de overvejelser, der pågår i forhold til de forestående udbygningsplaner.
I en del af høringssvarene stilles der spørgsmålstegn til centerets SFO-tilbud, da dette er forskelligt i de nuværende gruppeordninger. Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at eleverne som udgangspunkt indmeldes i almen SFO på samme skole, som centrets afdelinger er placeret eller på en af kommunens byggelegepladser. Midlerne til SFO/byggelegeplads følger det enkelte barn. Derudover er der idag afsat midler til særlig SFO, som i dag er tildelt Valhøj Skole og Islev Skole. Disse midler tildeles samlet det nye center. Nye skolestartere, som visiteres til en af gruppeordningerne med skolestart august 2019, starter på samme vilkår som hidtil. Hvis den nye struktur vedtages, vil kommende skolestartere, som er visiteret til det nye center, fra skoleåret 2020/2021 blive gående i deres børnehave indtil skolestart i august. Dette foreslås for at give eleverne den bedst mulige og rolige start på skolelivet.
Dysleksi (ordblindhed):
En stor del af eleverne på kommunens nuværende center for ordblinde har foruden dysleksi (ordblindhed) andre udfordringer af social og faglig karakter.
Elever med dysleksi som eneste udfordring, hører til på almenområdet, hvor de kan trives og udvikles på samme måde som deres andre jævnaldrende. Derfor er det særdeles vigtigt, at Rødovre Kommune giver børn med dysleksi en række værktøjer, der gør deres deltagelsesmuligheder i læringsfællesskaberne nu og i fremtiden lettere. Derfor forslår Børne- og Kulturforvaltningen at ændre tilbuddet og målrette indsatsen i en mere nutidig kontekst med korte intensive forløb. En struktur med korte forløb vil komme flere elever til gavn end i dag.
Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at den nye dysleksiindsats forankres på Nyager Skole og iværksættes fra august 2019 med en egentlig etablering af tilbuddet i efteråret 2019. Af høringssvaret fra Nyager Skole fremgår det, at skolen føler sig klædt på til denne opgave, da skolen igennem mange år har haft et særligt fokus på denne børnegruppe. Nyager Skole vil få til opgave at videreudvikle tilbuddet, så det tilrettelægges så fleksibelt som muligt, og så eleverne i forløbet får mulighed for at bevare tilknytning til egen skole. Eleverne vil således også gå i egen SFO i forløbet.
Den nye indsats på Nyager Skole gælder kommende elever, idet de elever, der for nuværende er tilknyttet Tinderhøj Skoles ordblindeklasser, kan færdiggøre deres skolegang her.
For øvrige interne tilbud som Flexblokken, Dagskolen, Skovmoseskolen og Skiftesporet (bilag 7) revurderer og tydeliggør forvaltningen i samarbejde med skolernes ledelser kriterier for optag.
Specialskoler og skole- og dagbehandling, niveau 5:
Udredning og visitation til eksternt specialtilbud udenfor Rødovre Kommune. Tilbuddet følges tæt ved den årlige revisitation med ønske om snarlig mulig tilbagevenden til egne centre eller almenmiljøet, og som udgangspunkt visiteres maksimalt for to år ad gangen. Skolen deltager årligt i revisitationen.
Kompetenceudvikling
Rødovre Kommune har ansat dygtige og professionelle kræfter på skoleområdet, men da alle skal føle sig kompetente til at varetage den fremtidige opgave med fælles sprog og tilgange, foreslår forvaltningen, at der sættes fokus på kompetenceudvikling på dette felt samtidig med, at det kobles med en prioritering af fremtidige indsatser på skoleområdet. Detaljerne for kompetenceudviklingen vil ske i samarbejde med fagfolk på området (bilag 8).
Lov- og plangrundlag
• Lov om folkeskolen
• Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk indsats
• Rødovre Kommunes Børne- og ungepolitik
Økonomiske konsekvenser
Afholdes indenfor den samlede økonomiske ramme jævnfør bilag 9.
De nuværende ressourcer til opgaveløsningen omfordeles og tilgår skolerne fuldt ud.
Tidsplan
Det nye center:
- Processen, som planlægges i tæt samarbejde med skolerne, starter op umiddelbart efter den politiske behandling i kommunalbestyrelsen.
- Begge afdelinger etableres til opstart pr. 1. januar 2020.
Dysleksiindsatsen:
- Opstart af lærerkapacitet fra august 2019.
- Det nye tilbud etableres med opstart i efteråret 2019.
Bilag
Bilag 1: Bilag 1 - Læringsfællesskaber for alle - BSU-mødet 15. januar 2019Bilag 2: Bilag 2 - Høringssvar
Bilag 3: Bilag 3 - Børne- og ungesynet
Bilag 4: Bilag 4 - Den nye visitationsmodel
Bilag 5: Bilag 5 - Beskrivelse af niveau 1-5 samt PIT
Bilag 6: Bilag 6 - Et nyt center og en dysleksi-indsats
Bilag 7: Bilag 7 - Rødovre Kommunes interne tilbud
Bilag 8: Bilag 8 - Kompetenceudvikling
Bilag 9: Bilag 9 - Økonomi
Bilag 10: Bilag 10 - Børn og personale der berøres af omlægningen
Bilag 11: Incitare analyserapport
Dispensation for reglerne om undervisningstid på Udviklingscenter Skiftesporet
Sag nr. 22
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Folkeskoleloven fastlægger et minimumstimetal for undervisning af elever, men giver Kommunalbestyrelsen mulighed for at dispensere for dette. For fortsat at sikre sammenhæng i Udviklingscenter Skiftesporets undervisning og behandling søges der, i lighed med de sidste fem år, om dispensation for reglerne om mindste varighed af undervisningstiden.
Sagen forelægges samtidig i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Kommunalbestyrelsen giver dispensation til, at undervisningstiden på Udviklingscenter Skiftesporet i skoleåret 2019/2020 fastlægges til 30 timer pr. uge for alle klassetrin.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Folkeskolereformen, der trådte i kraft den 1. august 2014, fastlægger et minimumstimeantal for elevernes årlige skoletid. For Udviklingscenter Skiftesporets vedkommende, vil det fulde timeantal for eleverne få alvorlige konsekvenser, for muligheden for at fastholde den behandlingsorienterede tilgang til arbejdet med eleverne og deres familier.
Arbejdet på Udviklingscenter Skiftesporet indeholder foruden undervisning:
- Individuelle samtaler med børn, unge og deres familier
- Undervisning og supervision af personalet
- Eksterne møder med samarbejdspartnere som PPR, folkeskoler og Børne- og Familieafdelingen
"Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love " (L51 vedtaget den 20. december 2013) indeholder mulighed for at ansøge Kommunalbestyrelsen om et reduceret timetal inden for den understøttende undervisning, hvis der ydes yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved hjælp af ekstrapersonale i klassen.
Da tæt faglig støtte og undervisningsdifferentiering allerede indgår som en integreret del af dagligdagen på Udviklingscenter Skiftesporet, hvor alle undervisningslektioner typisk er bemandet med to medarbejdere, ansøges der om reduktion af timeantallet for eleverne på 4. til 6. klassetrin og 7. og 8. klassetrin, så alle elever fortsat har en samlet skoledag fra kl. 8.00 til kl. 14.00 (30 timer om ugen).
Det opfylder kravene for 0. til 3. klassetrin, som er 28 undervisningstimer og to timers lektiecafé om ugen. For eleverne på 4. til 6. klassetrin, betyder det tre timers mindre undervisningstid om ugen, da kravet er 30 undervisningstimer og tre timers lektiecafé. For de ældste elever betyder det fem timers mindre undervisningstid om ugen, da kravet er 33 undervisningstimer og to timers lektiecafé.
Dispensation for mindste varighed af undervisningstiden kan i følge loven bevilges i op til et år.
Lov- og plangrundlag
L51: "Forslag til Lov om ændring af lov om Folkeskolen og forskellige andre love" §14b og §16b, som blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Dispensation for mindste varighed af undervisningstiden på Udviklingscenter Skiftesporet gælder fra 1. august 2019 og frem til 31. juli 2020.
Diverse
Sag nr. 23
Beslutningskompetence: BSU
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.