Børne- og Skoleudvalget

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser
2. Forslag til dialogmøder 2020.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har i 2016 bevilget i alt 12.314.216 kr. til ombygning af Tinderhøj Skole.

Der er forbrugt i alt 12.317.420 kr., svarende til et merforbrug på 3.204 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at merforbruget på 3.204 kr. finansieres af en central budgetpost under skoleområdet.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Skolens H-fløj (vestfløjen) er blevet ombygget med fællesrum mellem de to fingre samt ombygning af 1. og 2. sal i Hovedbygningen med etablering af basisrum og grupperum samt akustiklofter og belysning. De tidligere pergolaer i H-fløjen er lukket med etablering af indendørs forbindelse til klasserne via gangarealer med arbejdsnicher og adgang til gården.

Ombygningen af Hovedbygningen har betydet ny opdeling af klasselokalerne på 1. og 2. sal med etablering af større klasselokaler samt grupperum og et mindre fællesrum og personalerum samt handicaptoiletter.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Merforbruget på 3.204 kr. finansieres af en central budgetpost til inventar og mindre vedligehold på skolerne.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På grund af den øgede befolkningstilvækst er der brug for at udvide og ombygge Valhøj Skole.

Der søges en anlægsbevilling på 1 mio. kr. til analyse- og afklaringsarbejdet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling på 1 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 1 mio. kr. i 2019 til forprojektering,
2. at forslag og tidsplan godkendes samt
3. at gennemførelsen varetages af Teknisk Forvaltning med bistand fra ekstern rådgiver.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I forbindelse med den øgede befolkningstilvækst i Rødovre Kommune er der behov for at udvide kapaciteten på skoleområdet. Prognoserne for de kommende 10 år viser, at der kommer ca. 350 ekstra elever til Valhøj Skole, hvilket svarer til en udvidelse på et sted mellem 13-15 klasser. Udover de ekstra klasseværelser skal behovet for de sekundære funktioner belyses.

Analyse- og afklaringsfasen er planlagt til at omfatte følgende:

• Profilskole (idræt og bevægelse)
• Forundersøgelser (miljø, geoteknik, landindspektør, m.m.)
• Skolens eksisterende forhold og struktur (indskoling, mellemtrin, udskoling, faglokaler, idræt, personale, udearealer, tilstand m.m.),
• Det fremtidige specialcenter
• Trafik og adgangsforhold (vej, parkering, cykler, adgangsforhold m.m.)
• Planforhold (bebyggelsesprocent, etagehøjde)
• Konsekvenser for naboer (skygge m.m)
• LAR og klimatilpasninger
• Tidsplaner (etaper/evt. nedrivning, pavillioner m.v.)
• Udbudsform (rådgiver, entreprenører, konkurrencer m.m.)
• Økonomi

De ovennævnte forhold vil blive undersøgt i tæt dialog mellem Børne- og Kulturforvaltningen, Valhøj Skole og Teknisk Forvaltning.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne

Da det er en væsentlig udvidelse, er der lovkrav om udarbejdelse af en lokalplan. Lokalplansperioden påbegyndes medio 2019.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten afsat i alt 5 mio. kr. til projektering vedrørende ombygning og udvidelse, fordelt med 1 mio. kr. i 2019 og 4 mio. kr. i 2020.

Tidsplan

Ansøgning om anlægsbevilling til analyse- og afklaringsarbejdet: Aprilmøderækken 2019.

Udarbejdelse af analyse samt afklaring af projektet: Maj-oktober 2019.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Sagen omhandler det forventede behov for daginstitutionspladser fra april 2019 til december 2020.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har udarbejdet behovsoversigten for daginstitutionspladser.

Befolkningsprognosen er blev opdateret efter udarbejdelsen af sidste sag om behov for daginstitutionspladser. Opdateringen betyder blandt andet, at den forventede indskrivning i oktober-december 2020 er nedjusteret, og at en del børn i stedet forventes indskrevet fra 2021 og frem til 2023.

Der er i april 2019 indskrevet 971 børn under tre år og 1.514 børn over tre år i kommunens dagtilbud. Det forventes, at der vil være 159 merindskrivninger.

I april 2018 var der indskrevet 920 børn under tre år og 1.468 børn over tre år, og der var 121 merindskrivninger.

I perioden april 2018 til april 2019 er der åbnet 30 ekstra enheder i Børneinstitutionen Rønneholm og 40 ekstra enheder i Børneinstitutionen Søtorp.

Udbygningen i Børnehuset Slottet er forsinket yderligere en måned og forventes nu at åbne i september 2019.

Lov- og plangrundlag

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv.

Økonomiske konsekvenser

Forventet behov for daginstitutionspladser.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen er med den nye dagtilbudslov forpligtet til at fastlægge og offentliggøre retningslinjer for tilskud til privat pasning efter § 80 i Dagtilbudsloven. Forslag til retningslinjer for privat pasning er vedlagt sagen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at tilskuddet til privat pasning fortsat afgrænses til forældre med børn i alderen 24 uger indtil 3 år,
2. at ”retningslinjer for private pasningsordninger” godkendes samt
3. at information og vejledning om private pasningsordninger til forældrene sker via kommunens hjemmeside.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Den 29. maj 2007 godkendte Kommunalbestyrelsen, at forældre kan søge om tilskud til privat pasning til børn i alderen 24 uger indtil 3 år efter Servicelovens bestemmelser. Siden slutningen af 2007, har tilskud til privat pasning hørt under Dagtilbudsloven.

Det er Kommunalbestyrelsen, der skal fastlægge retningslinjer for tilskud til privat pasning. Krav til retningslinjer er senest blevet opdateret med Dagtilbudsreformen i 2018. Der stilles bl.a. krav om, at kommunen skal føre øget tilsyn med de private pasningsordninger, herunder deres læringsmiljøer.

I Rødovre Kommune er det Den Kommunale Dagpleje og Pladsanvisningen, der varetager godkendelse af og tilsyn med de private pasningsordninger. Med de øgede krav til godkendelse og tilsyn, har Dagplejen og Pladsanvisningen behov for mere detaljerede retningslinjer for at kunne administrere tilskudsordningen. Retningslinjerne skal desuden skabe øget gennemsigtighed for de forældre, der ønsker at søge tilskud til en privat pasningsordning.

Forslag til retningslinjer er vedlagt sagen. Retningslinjerne er udarbejdet således, at de kan lægges på kommunens hjemmeside.

En stor del af retningslinjerne er fastlagt i loven. Der, hvor der er et kommunalt råderum til fastsættelse af egne regler for at opfylde lovens krav, er det angivet med en stjerne ved de enkelte punkter.

I retningslinjerne fremgår i sidste afsnit forskellen på en privat pasningsordning og et kommunalt dagtilbud, som f.eks. er:

•  at de private pasningsordninger er undtaget for udarbejdelse af pædagogisk læreplan
•  at der ingen alternativ pasning er ved den private pasningsordnings sygdom eller ferie.

Via retningslinjerne har kommunen opfyldt Dagtilbudslovens nye bestemmelser om at vejlede forældrene om forskellen på de to typer tilbud, inden de træffer beslutning om, hvorvidt de vil gøre brug af en privat pasningsordning.

Det skal bemærkes, at Kommunalbestyrelsen i 2007 besluttede kun at give forældre tilskud til privat pasning fra barnet er 24 uger indtil 3 år. I loven er det muligt at give tilskud til privat pasning frem til skolestart. Forvaltningen foreslår, at den begrænsede pasningsperiode fastholdes, så flest mulige 3-6 årige børn kommer i et dagtilbud i et større pædagogisk miljø end det en privat pasningsordning kan tilbyde.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudslovens § 78-85

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Det fremgår af den nye dagtilbudslov, at der skal visiteres pladser efter opskrivningsanciennitet. I forbindelse med regelændringen har forvaltningen gennemgået og tilpasset de eksisterende optagelsesregler.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at ændringerne i kommunens optagelsesregler til dagtilbud godkendes,
2. at omlægningen af ventelister sker i maj 2019 samt
3. at optagelsesreglerne træder fuldt i kraft pr. 1. juni 2019.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I Rødovre Kommune opskrives børn på ventelister efter aldersanciennitet til et dagtilbud. Med den nye dagtilbudslov stilles der pr. 1. januar 2019 krav om, at børn på venteliste til et dagtilbud optages efter opskrivningsanciennitet og ikke aldersanciennitet. Loven stiller samtidig krav om, at forældre altid skal kunne få information om deres plads på ventelisten.

I forbindelse med at optagelsesreglerne ændres fra alders- til opskrivningsanciennitet, har forvaltningen revideret kommunens optagelsesregler, så de seneste års lovændringer på området er samlet i et dokument. Udover lovændringerne har forvaltningen foreslået enkelte justeringer i optagelsesreglerne, som beskrives herunder.

Anciennitetsdato:

I forbindelse med omlægning af ventelisten fra aldersanciennitet til opskrivningsanciennitet foreslår forvaltningen, at der kan opskrives på ventelisten fra den dag barnet får et cpr-nummer, og at der gives anciennitet fra den dag barnet er tre måneder. Ved at give forældre tre måneder til at skrive op uden at anciennitetsdatoen påvirkes, skabes der mere lige vilkår for opskrivning på ventelister til dagtilbud, uanset hvilken start man har haft på livet. Sundhedsplejen, Dagtilbudsområdet og Pladsanvisningen samarbejder om at støtte alle familier med at få den fornødne information og hjælp til opskrivning på venteliste til dagtilbud, hvis de har behov for det.

De nye ventelisteregler ændrer ikke ved, at der er pasningsgaranti til en plads i kommunen indenfor tre måneder, samt at tilflyttere kan skrive sig på venteliste, så snart de har en leje- eller huslejekontrakt.

Opskrivning på venteliste:

Forældre opskriver deres børn på venteliste til dagtilbud via Digital Pladsanvisning. Det har indtil nu været muligt for forældre at opskrive børn på venteliste til alle kommunens dagtilbud. Loven stiller krav om, at der minimum skal kunne opskrives til ét dagtilbud pr. aldersgruppe. Forvaltningen anbefaler, at der fremadrettet kan skrives op til i alt tre dagtilbud i kommunen. Ved hjælp af opskrivningsancienniteten og ved, at der kan opskrives til færre dagtilbud end i dag, får forældrene et mere realistisk billede af, hvor de befinder sig på ventelisten. Kommunens administration af ventelisterne vil desuden blive forenklet, så ledige pladser hurtigere kan visiteres.

Kriterier for tildeling af pladser på ventelisten:

Børn med søskende i kommunens dagtilbud har fortrinsret på ventelisten til plads i samme dagtilbud som deres søskende. Derudover kan der blandt andet gives fortrin på ventelisten til ledige pladser til børn med dokumenterede særlige pædagogiske, sociale eller sproglige behov og til familier med et dokumenteret behov for udvidet åbningstid.

Proces for omlægning af ventelistereglerne:

Forvaltningen og Pladsanvisningen anbefaler, at de nye optagelsesregler træder i fuld kraft pr. 1. juni 2019.

I maj måned anbefaler forvaltningen, at der sker en omlægning af ventelister, der tilgodeser de borgere, som endnu ikke er opskrevet og derfor ikke har opnået anciennitet. Det indstilles:

• at alle opskrivninger på ventelister frem til 30. april 2019 fastholdes, og placeringen på ventelisten fastfryses
• at børn, der står på mere end tre ventelister pr. 1. maj 2019, får lov til at blive stående, indtil de får tilbudt en ønsket plads, hvorefter de automatisk slettes fra ventelisten. Pladsanvisningen vil løbende opdatere ventelisterne, så gennemsigtigheden bliver så god som mulig for borgerne
• at der primo maj 2019 udsendes et brev via e-boks til alle forældre med børn mellem 0 og 5 år, hvor de orienteres om de nye optagelsesregler og den deraf følgende omlægning af ventelister. Herunder forældrenes mulighed for at skrive sig på venteliste i maj 2019
• at alle forældre, der ikke har opskrevet deres børn på en venteliste kan opskrive deres barn til max tre dagtilbud fra 1. maj 2019 til 31. maj 2019, og få deres fødselsanciennitet med.

Pr. 1. juni 2019 gælder reglerne om, at der gives anciennitet efter opskrivningsdato.

Lov- og plangrundlag

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

1. maj - 31. maj 2019: Overgangsordning for omlægning af ventelister. Kommunikation til borgere på diverse platforme.

1. juni 2019: Nye optagelsesregler træder i fuld kraft.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som opfølgning på budgetresolutionen i forbindelse med budget 2019 vedrørende vikarforbruget på kommunens seks almene folkeskoler, fremlægger Børne- og Kulturforvaltningen opgørelse over antallet af vikartimer for perioden november 2018 til og med februar 2019.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at opgørelsen tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På baggrund af budgetresolutionen vedrørende skolernes vikarforbrug fremlægger Børne- og Kulturforvaltningen hermed en opgørelse baseret på skolernes registreringer. I 2017 blev en lignende opgørelse fremlagt, og erfaringerne herfra viste, at skolerne havde en uensartet opfattelse af begrebet "vikartimer". For at få det bedst mulige sammenlignelige grundlag har forvaltningen derfor udarbejdet en fælles definition af begrebet "vikartimer", som er afstemt i skoleledergruppen. Vikarforbruget er opgjort i klokketimer, og registreringen er foretaget fra november 2018 til og med februar 2019.

Skolerne har registreret vikartimerne ud fra denne definition af begrebet:

”Vikartimer er planlagt undervisning, der ikke gennemføres med den planlagte underviser, uanset underviserens kvalifikationer og ansættelsesforhold. Timefordelingsplanen og fleksibelt skema giver dog mulighed for, at den planlagte undervisning kan gennemføres med en anden underviser, som i forvejen underviser på samme klassetrin, og derved undgås det, at det skal registreres som en vikartime. Undtagelsen gælder også, hvis der er tale om begivenheds- eller datobestemt fravær, herunder langtidssygemelding og afholdelse af barsel. Undtagelsen forudsætter dog, at skoleledelsen er blevet gjort bekendt med/er i dialog om dato for medarbejderens forventede tilbagevenden”.    

Alle skolerne har opgjort vikarforbruget i forhold til timer gennemført med læreruddannet vikar (eller tilsvarende kvalifikationer), timer gennemført med pædagoguddannet vikar (eller tilsvarende kvalifikationer), timer gennemført med vikar uden kvalifikationsgivende uddannelse eller særlige kvalifikationer, samt angivet timer, hvor timerne er blevet aflyst, eller eleverne har arbejdet alene.

For at sikre et sammenligneligt resultat er registreringen foretaget i samme periode som den seneste opgørelse. Der er en antagelse om, at det netop er denne periode i løbet af et skoleår, hvor der generelt benyttes flest vikarer. Dette års registrering og optælling tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets opdeling. Det betyder, at optællingen er opdelt i aldersgrupper og ikke som tidligere på klassetrin. Det vil fremadrettet gøre det muligt at benytte Undervisningsministeriets opgørelser i en lokal kontekst.

Skolernes samlede gennemsnitlige vikarforbrug i perioden ligger på 11 %. Ved den sidste opgørelse i 2017 lå det gennemsnitlige forbrug på 12 %. Der ses dermed et mindre fald i antallet af timer, der ikke gennemføres som planlagt. De enkelte skoler ligger mellem 7,5 % og 16 %. Skolernes registreringer kan ses i detaljer i bilag 1 og 2.

Som det fremgår af bilagene, er der ikke registreret understøttende undervisning for Nyager Skole. Det skyldes, at den understøttende undervisning indgår i skemaet på en måde, så der ikke skelnes mellem dette og anden undervisning i selve skemalægningen, men at timerne indgår mere integreret i skoleårets planlægning.

Skolerne har haft mulighed for at kommentere deres registreringer, og herunder ses et udpluk af bemærkningerne:

Hendriksholm Skole:

Personalet på skolen har et lavt sygefravær (4,2 % i 2018). På sigt skal der arbejdes henimod, at 6. ferieuge dækkes med det faste personale i teamet, men af hensyn til skolens samlede økonomi dækkes fraværet i dag med timelønnede vikarer, da dette er billigere.

Islev Skole:

På Islev Skole er ingen timer aflyst i indskolingen og heller ikke på 4. og 5. klassetrin.

Skolen betragter det, som et stort antal timer, der ikke læses som planlagt. Skolen arbejder løbende på at sikre et reelt indhold i timerne og med en styrket kontakt mellem lærere og vikarer. Derudover er det hensigten at indføre fleksibelt skema fra kommende skoleårs start. Formålet er at minimere vikardækningen ved planlagt fravær – forventningen er, at langt flere timer læses som planlagt.  

Skolen bemærker, at det vil give et mere rimeligt billede af, hvor mange timer der gennemføres som planlagt, hvis registreringen foregår på et andet tidspunkt end i vintermånederne, hvor der statistisk set er et højere sygefravær.

Nyager Skole:

Nyager Skole arbejder med fleksibelt skema. Det betyder, at stort set alt planlagt fravær er indtænkt, så dette ikke påvirker eleverne – og altså ikke er en del af skemaet for eleverne. Det gælder således tid til 6. ferieuge, omsorgs- og seniordage, kurser og møder.

Skolen afsætter ekstra personaleressourcer til arbejdet med det fleksible skema. Det er skolens vurdering, at der er store pædagogiske og praktiske fordele ved at arbejde på den måde.

Den understøttende undervisning indgår i skemaet på en måde, så der ikke skelnes mellem dette og anden undervisning i selve skemalægningen. Dette kan derfor ikke optælles særskilt for Nyager og fremgår derfor i kolonnerne for almindelig undervisning. Der arbejdes med understøttende undervisning, men det indgår mere integreret i skoleårets planlægning.

I perioden for optælling har skolen oplevet højere sygefravær end på samme tid i tidligere år.

Rødovre Skole:

Tallene afspejler, at der i netop denne periode er mest sygdom. Tallene er typiske med tanke på dette, samt at 6. ferieuge ofte er afviklet i forlængelse af jul og i forbindelse med børnenes vinterferie.

Tinderhøj Skole:

I perioden er der samlet set et højere sygefravær for lærerne og pædagogerne sammenlignet med skolens gennemsnitlige sygefravær på årsplan (2018), som ligger under det kommunale måltal. Der har været lektioner i udskolingen, hvor undervisningen ikke er gennemført. Her har eleverne typisk arbejdet alene med udleveret fagligt stof.

Ved fravær benytter skolen sig blandt andet af lærere, som har aflyste lektioner i deres faste skemaer. Cirka 2/3 af vikardækningen er med uddannede vikarer – lærere og pædagoger, vikarer med særlige eller relevante kvalifikationer.

Mængden af vikartimer varierer, men ligger på et forholdsvist højt niveau. Årsagerne er bl.a. afholdelse af 6. ferieuge og uddannelse, deltagelse i tiltag planlagt af kommunen og lignende. Tinderhøj Skole har været meget aktive i forhold til åben skole og er blandt andet blevet udeskole-certificeret ved DGI. Det kræver fra 0.-6. klasse typisk to lærere eller pædagoger at have klasser ude, og det efterlader ofte lektioner, der skal vikardækkes.

Valhøj Skole:

Overordnet set er det samlede billede en god afspejling af de fire måneder. Valhøj Skole har mellem 8-12 % af timerne, der ikke gennemføres efter planen. I perioden november-februar ligger skolen gennemsnitligt på et medarbejdersygefravær på 5-6 % (på årsnorm ca. 2,5-3,5 %).

Skolen vil næste år arbejde på at reducere planlagt fravær i forbindelse med ferie, omsorgsdage med videre. Løsningen skal blandt andet være med til at gøre årgangsteamene mere fleksible. Denne indsats forventes at kunne nedsætte den samlede undervisning, som ikke gennemføres efter planen med 3-4 %.

Børne- og Kulturforvaltningen har siden sidste opgørelse haft et løbende fokus på fravær og på den gode vikardækning. Den samlede fremgang på 1 % er relativt lille, og der er fortsat plads til forbedringer, hvorfor fokus på nedbringelse af vikardækning vil fortsætte. Flere skoler arbejder med tiltag i retningen af fleksibel skemalægning, der kan tage højde for det kendte fravær. I Børne- og Kulturforvatningens fokuspunkt omkring fremtidens skole medtages dette som et redskab, ikke blot til understøttelse af et lavere vikarforbrug, men også som en styrkelse af pædagogiske og didaktiske muligheder i en fleksibel og variabel skoledag. Endvidere er det vigtigt at have et blik på styrkelsen af indholdet i en vikartime samt koblingen til den daglige undervisning, hvilket løbende drøftes i skoleledergruppen.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vikarforbruget er registreret i perioden fra november 2018 til og med februar 2019.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger tallene for indskrivning til 0. klasse for skoleåret 2019/2020.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Grundlaget for planlægningen af det kommende skoleår for 0. klasserne bygger blandt andet på Kommunalbestyrelsens beslutninger vedrørende lov om folkeskolen (mere frit skolevalg indenfor og over kommunegrænserne) og klassernes planlægningstal, løbende ændringer af skoledistrikterne, antallet af børn samt udsættelse af undervisningspligten.

Tallene i orienteringen er et øjebliksbillede, og de kan løbende ændre sig i takt med ind- og udflytninger i kommunen, yderligere visiteringer til specialtilbud mv.

Forældre, der ikke har fået deres 1. prioritet opfyldt, har haft mulighed for at henvende sig på skolerne mhp. at få deres barn opskrevet på venteliste. Skolernes ventelister blev oprettet umiddelbart efter forvaltningens fordeling af børnene primo januar, og som noget nyt i år har skolerne først fordelt evt. ledige pladser efter 1. februar. Dette er gjort for at give alle en fair chance i forhold til at få tilbudt en evt. ledig plads ud fra de politiske prioriteringskriterier.

Indskrivningsresultater

Der er pt. indskrevet 396 elever til skolestart i august 2019. Der oprettes som udgangspunkt tre spor på kommunens seks almene folkeskoler, hvilket giver en klassekvotient på 22 elever pr. klasse i gennemsnit. Årgangen, der er indskrevet til det kommende skoleår, er lidt mindre end sidste år, og det har derfor været muligt at imødekomme mange ønsker om optag på anden skole end distriktsskolen.

Alle, der har søgt om optag på Hendriksholm Skole og Tinderhøj Skole, har fået plads. Det gælder også elever, som er bosat uden for Rødovre Kommune.

Valhøj Skole og Nyager Skole har ud over egne distriktselever kunnet tilbyde alle søskende en plads. Derudover har begge skoler optaget flere elever ud fra afstandskriteriet.

Rødovre Skole har optaget alle egne distriktselever samt alle søskende. Der er efter optag fra ventelisten også tilbudt pladser til elever ud fra afstandskriteriet.

Islev Skole har udover egne distriktselever optaget alle søskende, bortset fra en enkelt.

Alt i alt har 42 elever fået opfyldt deres 1. eller 2. ønske om en anden skole end distriktsskolen. For 15 elever har det ikke været muligt at imødekomme deres ønske om en anden skole end distriktsskolen. 34 elever har valgt en anden skole end en i Rødovre Kommune, og 25 elever har fået udsat undervisningspligten et år. Pt. står 23 elever visiteret til et specialtilbud, mens 3 elever skal starte deres skolegang i modtagelsesklasse.

Tidligere år

Til sammenligning kan det oplyses, at der til skolestart 2018 var indskrevet 445 elever i de seks folkeskoler, og til skolestart 2017 var der indskrevet 403 elever. 36 elever valgte i 2018 en anden skole end en i Rødovre. I 2017 var dette tal 38. I 2018 fik 27 elever udsat undervisningspligten et år. I 2017 var tallet 24.

Tallene fra 2017 er hentet fra opgørelsen ved skolestart i august, og tallene er derfor ikke helt sammenlignelige med resultaterne fra 2018 og den netop overståede indskrivning. Det skyldes, at der sandsynligvis sker flere ind- og udflytninger, ligesom nogle elever kan blive tilbudt plads på privatskole/anden skole helt frem til skolestart.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen

Styrelsesvedtægterne for Rødovre Kommunes skoler.

Økonomiske konsekvenser

Ingen udover det i budgettet fastsatte beløb.

Tidsplan

Indskrivningen gælder skoleåret 2019/2020.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Regeringen har med aftalen "Faglighed, dannelse og frihed - justeringer i folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole" indgået aftale om justeringer i folkeskoleloven. Ændringerne fremlægges hermed, og der stilles forslag til delegering af beslutningskompetencen vedrørende konvertering af tid til understøttende undervisning til to-voksenundervisning.

Aftalen er endnu ikke politisk færdigbehandlet i Folketinget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at beslutningskompetencen vedrørende konvertering af tid til understøttende undervisning delegeres til Børne- og Skoleudvalget.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har set på ændringer og muligheder i aftalen "Faglighed, dannelse og frihed - justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole".

Planen indeholder i alt 13 punkter, der er fordelt under tre underoverskrifter "Klare rammer for tilrettelæggelse af skoledagen", "Øget faglighed og kvalitet" samt "Øget frihed". Flere af punkterne skal afvente nationale ekspertgrupper og har derfor ikke direkte konsekvens for skoleåret 2019/2020.

Rødovre Kommune har været glade for mulighederne i folkeskolereformen fra 2014. Der er udviklet mange tiltag til understøttelse af reformens intentioner, der blandt andet inddrager den understøttende undervisning. Her kan nævnes åben skole, bevægelse, elevsamtaler, lektiehjælp og faget Teknologi og Innovation.

Nedenstående præsenterer aftalen suppleret med Børne- og Kulturforvaltningens forslag til fremadrettet håndtering.

Ved forespørgsel i Undervisningsministeriet påpeges det, at kommunerne vil modtage yderligere og uddybende materiale efter den endelige vedtagelse.

Aftale, indskoling:
Skoleugen afkortes med 2 ¼ timer (3 lektioner) pr. uge. Timer går fra den understøttende undervisning.

Aftale, 4. – 9. klasse:
Skoleugens længde består, men der gives mulighed for at konvertere 2 klokketimer understøttende undervisning inklusive pauser til andre aktiviteter. Der skal ikke længere foreligge en konkret og individuel vurdering for hver enkelt klasse. Kommunalbestyrelsen vil efter indstilling fra skolelederen og skolebestyrelsen godkende og føre tilsyn med konvertering af understøttende undervisning på de enkelte klassetrin. Dette gøres årligt.

§16b:
Den eksisterende anvendelse af §16b indsnævres og kan alene finde anvendelse i indskolingen samt for specialklasser eller specialskoler. §16b giver mulighed for yderligere forkortelse af skoledagen (understøttende undervisning) mod, at timerne gives til to-voksenunderstøttelse. Tilladelsen skal, jf. aftalen, gives via Kommunalbestyrelsen, gives pr. klasse og kun i særlige tilfælde. Skoleleder ansøger, og skolebestyrelsen godkender skoleleders ansøgning.

Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler, at Børne- og Skoleudvalget får delegeret beslutningskompetencen til at give tilladelse til afkortning af skoledagen, både ved anvendelse af §16b og på 4. til 9. klassetrin.

Afkortningen af skoledagen og anvendelsen af §16b skal bruges til at fremme varieret undervisning med høj kvalitet.

• To-voksenundervisning og undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling indenfor klassetrinnet
• Holddannelse
• Særlige turbo- og talentforløb for fagligt dygtige og fagligt svage elever
• Pædagoger eller lærere i forbindelse med åben skole og bevægelse.

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med kvaliteten af den konverterede understøttende undervisning.

Kvalitetsrapporten skal redegøre for omfang, og til hvilke formål den konverterede understøttende undervisning anvendes.

Flytning af timer og styrkelse af læseindsatsen:
Med aftalen flyttes en række timer fra et klassetrin til et andet. Dette for at gøre plads til mere understøttende undervisning på de enkelte årgange samt styrke prøvefag i overbygningen. Med aftalen flyttes en lektion i dansk fra 3. til 2. klasse, ligesom idræt læses med 2 klokketimer for 1. - 6. klasse og tre klokketimer fra 7. - 9. klasse. Yderligere indføres særskilte timetal for henholdsvis madkundskab og håndværk og design jf. Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen. Sprogindlæring styrkes med flytning af en klokketime i tysk fra 6. til 5. klasse, ligesom historieundervisningen skal styrkes med en klokketime i 9. klasse. Arbejdet med Rigsfælleskabet tilføjes som en obligatorisk del af undervisningen. Endvidere skal læseindsatsen styrkes fra 1. til 9. klasse, og der arbejdes med et "Bogens år" i skoleåret 2019/2020.

Færre vikartimer og justeret kompetencemål:
Det ønskes, at vikarforbruget nedbringes, og at kvaliteten i vikartimerne styrkes. Dette er en indsats, Rødovre Kommune allerede har iværksat. Med aftalen fastholdes målsætning om kompetencedækning i alle fag, men målopfyldelse på 95 % udsættes til 2025. Delmålet på 90 % er udskudt fra 2019 til 2021. Børne- og Kulturforvaltningen arbejder med en ensretning af opgørelsesmetode.

Udvidet kompetence til skolebestyrelsen ved ansættelse af skoleleder, samt mulighed for toårige valgperioder:
Aftalen giver skolebestyrelsen mulighed for at vælge en repræsentant fra skolebestyrelsen i ansættelsesudvalget, en procedure Børne- og Kulturforvaltningen allerede anvender.

Skolebestyrelserne kan med aftalen vælges for en toårig periode, såfremt de måtte ønske dette.

Børne- og Kulturforvaltningen ønsker, at den fireårige valgperiode fastholdes, og at skolerne må afholde suppleringsvalg, såfremt behovet måtte opstå. Denne praksis anvendes også i dag.

Børne- og Kulturforvaltningen vil tilpasse styrelsesvedtægterne for området og fremlægge dem til senere politisk beslutning.

Lov- og plangrundlag

• Lov om folkeskolen
• Faglighed, dannelse og frihed - justering af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole, januar 2019
• Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen, juni 2018.

Økonomiske konsekvenser

Der skal udregnes en ny tildelingsmodel til skoleområdet, ligesom der følger økonomiske midler med aftalen til øget kvalitet i den understøttende undervisning. Det endelige omfang kendes endnu ikke.

Tidsplan

• Aftalen har effekt fra skoleåret 2019/2020 (afventer lovens vedtagelse)
• Afkortning af skoleugen i indskolingen, den fleksible brug af muligheder for afkortning af skoleugen på mellemtrinnet og i udskolingen, samt kvalitetsløft af den understøttende undervisning forventes at træde i kraft fra skoleåret 2019/2020
• Ændringen af fagtimer forventes at træde i kraft fra skoleåret 2020/2021.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.