Børne- og Skoleudvalget

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Meddelelsespunkterne fremlægges til orientering.

1. Status på COVID-19.
2. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser.
3. Evaluering af den innovative projektopgave.
4. Orientering om evalueringsresultaterne af den innovative projektopgave.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Situationen i samfundet, den fortsatte nedlukning i Tyskland og deraf manglende samarbejde med virksomhederne samt muligheden for at rejse ud af landet er fortsat usikker grundet COVID-19. På den baggrund indstiller Børne- og Kulturforvaltningen, at 8. klassernes studietur til München i efteråret 2021 udskydes til foråret 2022.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at studieturen til München i efteråret 2021 udskydes til foråret 2022.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Efter planen skal den kommende 8. årgang i Rødovre Kommune på studietur til München i efteråret 2021. Desværre spiller COVID-19 fortsat en stor rolle i den aktuelle samfundssituation i både ind- og udland. Den usikre situation gør det vanskeligt at planlægge rejseaktiviteter, ligesom der fortsat er uklarheder i forhold til, hvordan de tyske retningslinjer for forsamling af større grupper ser ud til efteråret. Desuden har Innovationscenteret i München tilkendegivet, at det fortsat er uvist, i hvilket omfang og hvornår de tyske virksomheder har mulighed for at prioritere samarbejdet med Rødovre Kommune og tage i mod eleverne grundet fokus på egne forretningskritiske anliggender.

Børne- og Kulturforvaltningen er optaget af, at studieturen skal være af faglig høj karakter samt være en god, tryg og sikker oplevelse for både elever, forældre og personale.

Hvis studieturen udskydes til foråret, vil der være en større sandsynlighed for, at den kommende 8. årgang fortsat kan komme til München på studietur til næste skoleår.

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller derfor, at studieturen til München i efteråret 2021 udskydes til foråret 2022, hvor det forventes, at situationen vil være mere stabil og tryg, samt at der er større sandsynlighed for reelle samarbejder. I forhold til flybilletter har Rødovre Kommune fortsat et tilgodehavende hos rejsebureauet, som kan videreføres til en ny booking.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Udskydelsen af turen til München for de kommende 8. klasser fra efteråret 2021 til foråret 2022 betyder, at der skal findes finansiering til en ekstra tur i budget 2022. Det kan gøres ved at søge uforbrugte midler fra budgettet til München-turen i 2021 overført til 2022.

Tidsplan

Studieturen vil blive afviklet i foråret 2022.

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Folkeskoleloven gør det muligt for skolerne at konvertere op til to ugentlige klokketimer understøttende undervisning inklusiv pauser på 4.-9. klassetrin til andre aktiviteter. I skoleåret 2020/2021 benyttede de seks almene folkeskoler i Rødovre Kommune sig af denne mulighed. Coronaepidemiens konsekvenser for skoleområdet har dog forhindret skolerne i at realisere tiltagene helt efter hensigten samt at gennemføre evalueringer præcis som planlagt. Derfor fremlægges hermed en fælles, overordnet evaluering af skolernes tiltag i indeværende skoleår sammen med skolernes ansøgninger for det kommende skoleår.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at de seks almene folkeskolers samlede evaluering af tiltagene med konvertering af understøttende undervisning til to-voksentimer i skoleåret 2020/2021 tages til efterretning,
2. at Hendriksholm Skole i skoleåret 2021/2022 konverterer ugentlig understøttende undervisning med hhv. to klokketimer på 4., 5., 7. og 8. årgang, to lektioner på 6. årgang samt en lektion på 9. årgang,
3. at Islev Skole i skoleåret 2021/2022 konverterer ugentlig understøttende undervisning med hhv. to lektioner på 4., 5. og 9 årgang samt en lektion på 8. årgang,
4. at Nyager Skole i skoleåret 2021/2022 konverterer ugentlig understøttende undervisning med hhv. to klokketimer på 4. årgang, to lektioner på 5.-8. årgang samt en klokketime på 9. årgang,
5. at Rødovre Skole i skoleåret 2021/2022 konverterer ugentlig understøttende undervisning med to klokketimer på  4.- 9. årgang,
6. at Tinderhøj Skole i skoleåret 2021/2022 konverterer ugentlig understøttende undervisning med hhv. to lektioner på 4., 5., 7., 8. og 9. årgang samt 4.-9. årgang i Centeret, samt
7. at Valhøj Skole i skoleåret 2021/2022 konverterer ugentlig understøttende undervisning med to lektioner på 4.- 9. årgang også i Centeret.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I 2019 blev folkeskoleloven ændret således, at den samlede undervisningstid i indskolingen blev nedjusteret, skolerne fik en øget frihed i tilrettelæggelsen af skoledagen, herunder mere fleksibilitet i forhold til afkortning af skoleugen på mellemtrinnet og i udskolingen. Konkret er der mulighed for at konvertere op til to ugentlige klokketimer understøttende undervisning inklusiv pauser til andre aktiviteter, som kan fremme varieret undervisning med høj kvalitet jævnfør folkeskolelovens § 16 d. Denne mulighed har flere af skolerne i Rødovre Kommune siden gjort brug af.

Evaluering af konvertering af timer i skoleåret 2020/2021

De seks almene folkeskoler benyttede sig sidste år af muligheden for at ansøge Børne- og Skoleudvalget (sag nr. 55 på BSU-mødet juni 2020) om godkendelse til at konvertere timer. I lyset af coronaepidemien har det været vanskeligt for skolerne at benytte de konverterede timer helt som planlagt på grund af skolenedlukning, onlineundervisning mv. Endvidere har COVID-19 restriktionerne i høj grad forhindret skolerne i at fastholde den planlagte evalueringsform. Det handler både om, at håndteringen af situationen har været meget tidskrævende, såvel som begrænsende i forhold til evaluering ved fx fysiske møder. Planlagte spørgeskemaundersøgelser blandt elever og forældre er ikke blevet gennemført, da det er vurderet for svært at evaluere de konverterede timer under de særlige omstændigheder, og det har heller ikke været muligt at inddrage testdata, da disse endnu ikke er blevet afholdt.

Børne- og Kulturforvaltningen har været i dialog med skolerne omkring udmøntningen og evalueringen af den reducerede skoledag. På flere skoler har de særlige omstændigheder i indeværende skoleår som nævnt medført, at de konverterede timer i praksis er blevet brugt på lidt anden vis end hvad intentionen var. De er blandt andet blevet brugt til elevsamtaler både før og under nedlukningen på grund af COVID-19. Samtalerne har været et vigtigt redskab i forhold til elevernes faglige og personlige udvikling - ikke mindst under nedlukningen - og er i udskolingen ligeledes blevet brugt til at styrke elevernes studiekompetencer. Timerne er i høj grad også blevet brugt til at understøtte sårbare elever under skolenedlukningerne, samt til at lave holddeling både i forbindelse med fjernundervisning og undervisning med fysisk tilstedeværelse på skolen.

Samtidig har de konverterede timer og således reducerede skoledage vist sig meningsgivende i forhold til at skabe større kvalitet og differentieringsmuligheder i undervisningen. Der har været bedre forudsætninger for co-teaching, hvilket har skabt bedre deltagelsesmuligheder for eleverne, såvel som en fælles opgave for de professionelle, hvilket understøtter skolernes udviklingsarbejde omkring professionelle læringsfællesskaber (PLF) og en stærkere fælles praksis.

Flere skoler tilkendegiver endvidere, at de konverterede timer har medført en større integration af faget Teknologi & Innovation (T&I) med de øvrige fagligheder, idet faglærere og T&I-lærere i samarbejde har planlagt og gennemført en række spændende forløb både på skolerne og på TekX. Samtidig har T&I udfyldt en central rolle i at understøtte ledelse, lærere og pædagoger i at udvikle tekniske kompetencer til at kunne afvikle undervisnings- og mødeaktiviteter i en digital hverdag med fokus på at skabe en varieret skoledag for eleverne med de begrænsninger, som skærmbaseret, virtuel læring også indeholder.

De konverterede timer har vist sig at være særlig vigtige ved netop at støtte lærerne til at fortsætte deres egen og elevernes læring. På flere skoler gælder, at personalets interesse for to-voksentimer er vokset, således at de nu i højere grad ser sig selv som aktive medspillere i at kunne løfte fx T&I ind i fagene.

Mulighederne i den reducerede skoledag har jævnfør skolernes ansøgninger været anvendt forskelligt og har på nogle områder givet forskellige faglige resultater samtidig med, at gode erfaringer med nærhed i relationer både blandt elever og medarbejdere er blevet høstet på samtlige skoler.

Ansøgning om konvertering af timer i skoleåret 2021/2022

De seks almene folkeskoler anmoder igen i år Børne- og Skoleudvalget om at godkende deres ansøgninger om konvertering af den understøttende undervisning. En samlet gennemgang af skolernes ansøgninger er vedlagt som bilag.

Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler, at ansøgningerne imødekommes. Forvaltningen vil følge udviklingen på skolerne samt rammesætte videndelingen skolerne i mellem, og i juni 2022 præsentere Børne- og Skoleudvalget for en evaluering med læringspointer og erfaringer fra skoleåret 2021/2022.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven, §16d.

Økonomiske konsekvenser

Ressourcer til øget åbningstid i SFO II, som fortsat vil blive finansieret inden for den enkelte skoles ramme. Derudover fortsættes dialogen med klubber og byggelegepladser omkring, hvordan den kortere skoledag imødekommes i forhold til åbningstiderne.

Tidsplan

Evalueringen omhandler skoleåret 2020/2021, og ansøgningerne vedrører skoleåret 2021/2022.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har foretaget en ny afstemning om placeringen af skolernes vinterferie i enten uge 7 eller uge 8, hvor forældre og personale på skolerne havde mulighed for at stemme én gang. Resultatet fremlægges hermed.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at vinterferien placeres i uge 7 fra skoleåret 2022/2023 og fremadrettet.

Beslutning

Forslag om at vinterferien fastholdes i uge 8 godkendt.

Sagsfremstilling

På Børne- og Skoleudvalgets møde i april (sag nr. 34) blev det besluttet at udskyde afgørelsen om placeringen af skolernes vinterferie, da det teknisk var muligt at stemme flere gange i afstemningen blandt forældre og personale, og der dermed blev skabt usikkerhed omkring afstemningens resultat. På den baggrund har Børne- og Kulturforvaltningen via et eksternt firma foretaget afstemningen på ny blandt forældre til børn i de kommende 0. klasser og 0.-8. klasse samt skolernes personale. Alle modtog et brev via eboks med et unikt link, så det blev sikret, at der ikke kunne afgives stemme flere gange. Derudover har skolebestyrelserne og skolernes MED-udvalg haft mulighed for at fremsende høringssvar igen.

Resultater af afstemning og høringssvar

Høringssvarene fra skolernes MED-udvalg og skolebestyrelser fordeler sig således:

Peger på vinterferie i uge 7:

• Rødovre Skoles skolebestyrelse
• Rødovre Skoles MED-udvalg
• Valhøj Skoles skolebestyrelse
• Islev Skoles skolebestyrelse
• Islev Skoles MED-udvalg
• Skovmoseskolens skolebestyrelse
• Skovmoseskolens MED-udvalg

Peger på vinterferie i uge 8:

• Nyager Skoles skolebestyrelse
• Tinderhøj Skoles MED-udvalg
• Tinderhøjs Skoles skolebestyrelse

Øvrige:

• Nyager Skoles MED-udvalg har ingen klar holdning til spørgsmålet om vinterferiens placering.
• Hendriksholm Skoles MED-udvalg er ikke nået til enighed i spørgsmålet om placering.
• Følgende støtter op om resultatet af afstemningen blandt forældre og personale og ønsker derfor ikke at afgive en stemme: MED-udvalget og bestyrelsen på Ungecenter2610 samt Hendriksholm Skoles skolebestyrelse.
• Der er ikke modtaget høringssvar fra MED-udvalget på Valhøj Skole.

Der er samlet set afgivet 2.740 stemmer i afstemningen blandt forældre og personale, og resultatet ligger meget tæt. Flertallet, ialt 1.383 af stemmerne, ønsker vinterferie i uge 7, mod 1.357 stemmer på vinterferie i uge 8. Ses der særskilt på forældrene og personalets svar, fordeler forældrenes svar sig på 51 % på uge 8 og 49 % på uge 7, mens personalets svar fordeler sig på 61 % på uge 7 og 39 % på uge 8.

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller på baggrund af de syv høringssvar, der peger direkte på, at vinterferien skal placeres i uge 7, samt det samlede afstemningsresultat blandt forældre og personale, at skolernes vinterferie fra skoleåret 2022/2023 ændres til uge 7. Med denne beslutning imødekommes også høringsvarene fra de MED-udvalg og bestyrelser, som ønsker at lade afstemningen afgøre vinterferiens placering.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Skolernes vinterferie placeres i uge 7 fra skoleåret 2022/2023 og fremadrettet.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I budget 2021 vedtog Kommunalbestyrelsen en budgetresolution om materialesamlingen på Pædagogisk Udviklingscenter (PUC) med henblik på at finde det rette niveau for samlingen fra 2022 og frem. Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger en afrapportering på budgetresolutionen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at forslag til en ny organisering af materialesamlingen tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog med afsæt i ønsket om fortsat at have en materialesamling i Rødovre Kommune en budgetresolution i budgetaftalen for 2021. Jævnfør resolutionen har Børne- og Kulturforvaltningen undersøgt, hvordan materialesamlingen på Pædagogisk Udviklingscenter (PUC) benyttes i dag, og hvordan den kan organiseres fremadrettet, så den korresponderer med skolernes behov og udviklingen på området. Der blev med budgetaftalen ikke afsat midler til materialesamlingen fra 2022 og frem.

Børne- og Kulturforvaltningen har taget udgangspunkt i, at materialesamlingen skal kunne tilbyde en inspirerende samling klassesæt, der kan imødekomme hovedefterspørgslen fra skolerne til gavn for elevernes læseudvikling, læring, trivsel og udvikling, i en mere tidssvarende og billigere version end i dag, som i høj grad også matcher den teknologiske udvikling på området med stadig flere digitale læremidler. Samtidig viser forvaltningens undersøgelse, at de fysiske materialer kan noget, de digitale ikke kan, og det kan derfor give mening at opretholde materialesamlingen som et supplement til de øvrige formater. Således skal samlingen også fremadrettet være et supplement til lokale materialer og til de digitale tilbud fra bl.a. Alinea samt tilbud fra fx TekX.

Fremtidens materialesamling i Rødovre

Børne- og Kulturforvaltningen har med udgangspunkt i den forudgående undersøgelse vurderet i alt tre forskellige scenarier med henblik på at finde det rette niveau for materialesamlingen fra 2022 og frem (se bilag).

Scenarie 1:

Forvaltningen har undersøgt et scenarie 1, der er udgiftsneutralt, og hvor skolernes pædagogiske personale selv står for bestilling, afhentning, aflevering og vedligehold af materiale i samlingen på PUC, og nye indkøb til samlingen ophører. Dette scenarie indebærer en effektivisering af personaleressourcerne på PUC. Endvidere vil indkøb til skolernes Pædagogiske Læringscentre (PLC), der tidligere hed skolebiblioteket, samt lønmidler til bogopsættere på skolerne fremover skulle findes inden for skolernes eget budget, og vil således ikke længere være dækket af midler fra materialesamlingen.

Det vurderes på baggrund af brugernes svar, at denne version af materialesamlingen ikke imødekommer skolernes behov og udviklingen på området på nuværende tidspunkt.

Scenarie 2:

Derudover har forvaltningen undersøgt et scenarie 2, hvor materialesamlingen forbliver på PUC i en ny, tilpasset version. Dette scenarie indebærer, at skolernes PLC’er fremover selv skal sikre, at alle materialer er i god stand, inden de udleveres, og inden de igen returneres til samlingen. Materialer bestilles som hidtil digitalt via Cicero web, og rådhusbetjentene afhenter og afleverer fortsat materialerne. PLC-arbejdsgruppen (som består af repræsentanter fra skolernes pædagogiske læringscentre og en konsulent fra Pædagogisk Udviklingscenter) vil blive ansvarlige for at vurdere, indkøbe, supplere og trimme samlingen. Udgifter til digitale baser består som en forudsætning for at drive samlingen.

Da samlingen gøres mindre og arbejdsgange- og opgaver ændres, vil der ikke længere være det samme behov for den nuværende bemanding. I stedet ansættes en studentermedhjælper 20 timer ugentligt til at holde orden i, vedligeholde og foretage mindre reparationer på materialet samt til opsætning og pakning af samlingens materialer. Således indebærer scenariet en effektivisering i personaleressourcerne på PUC, samt en reducering af budgettet til indkøb til skolernes PLC´er samt lønmidler til bogopsættere på skolerne.

Scenarie 3:

Endelig har forvaltningen undersøgt et scenarie 3, hvor materialesamlingen flyttes til Rødovre bibliotek med henblik på at skabe yderligere faglig synergi mellem skolerne og biblioteket.

Scenariet indebærer, at pædagogisk personale på skolerne fortsat søger, finder og bestiller materialer digitalt via Cicero web. Bibliotekets personale vil stå for at kvalitetssikre, vedligeholde og pakke samlingens materialer. Ligeledes indebærer scenariet, at budgettet til indkøb til skolernes PLC´er samt lønmidler til bogopsættere på skolerne reduceres.

Samlingen tænkes sammen med bibliotekets eksisterende samling af dagtilbuds-og indskolingsrettede sprogkufferter og konkreter, samt med udvalgte sæt af nyere litteratur, som i forvejen indkøbes til bibliotekets læsekredse og kan indgå i et varieret tilbud til udskolingen. Nye indkøb foretages fremadrettet ud fra forslag fra Rødovre Bibliotek i dialog med PLC-arbejdsgruppen samt en repræsentant fra TekX.

Rødovre Bibliotek har bl.a. en læsestrategi på vej, arbejder på et stort læselystprojekt målrettet kommunens 8. klasser, som har modtaget projektmidler fra Slots- og Kulturstyrelsen og står stærkt kompetence- og formidlingsmæssigt. Bibliotekets brede viden og faglighed ville bl.a. kunne bringes i spil til sammensætning af særlige klassesæt og samtidig til formidling, som målrettes den enkelte klasse og baserer sig på den fælles mængde af litteratur, der er til rådighed i bibliotekets samlinger. Eksempelvis indkøber biblioteket løbende sæt af nyere, især dansk litteratur til brug i de mange lokale læsekredse, som også ville kunne indgå i et varieret tilbud til skolernes udskolingsklasser.

Således tilbyder biblioteket stærke kompetencer på især det litterære område, som forskning viser er væsentlig i forhold til børn og unges udvikling af de mere langsomme kognitive processer, såsom kritisk tænkning, personlig refleksion, fantasi og empati (se bilag).

Overdragelse af materialesamlingen til Rødovre bibliotek ville endvidere skabe merværdi i form af synergieffekten ved at dyrke samarbejdet mellem faglighederne fra henholdsvis skoleområdet og biblioteket. At styrke viden om børns sprog og læseudvikling og samtidig have et fælles fokus på, at understøtte læselysten er eksempelvis en fælles opgave for skoler og folkebibliotek, som kan understøttes via solide faglige netværk. Der er allerede høstet vigtige erfaringer og opnået gode resultater i samarbejdet på tværs med fx TekX, og mødet mellem fagligheder vil styrke mangfoldigheden i tilbuddet til skolerne yderligere.

Forvaltningen har kendskab til gode eksempler fra Gentofte, Tårnby og Frederikssund, hvor en lokalt tilpasset reorganisering af materialesamlinger på tværs af forskellige områder, lader til at have en værdifuld synergieffekt til gavn for børn og unge i kommunerne.

Børne- og Kulturforvaltningen vurderer således, at en ny, tilpasset version af materialesamlingen på Rødovre Bibliotek i tæt samarbejde med PLC-arbejdsgruppen, samt en repræsentant fra TekX vil skabe de bedste forudsætninger for at understøtte folkeskoleelevernes læseudvikling, læring, trivsel og udvikling, styrke mangfoldigheden i samlingens tilbud og imødekomme skolernes efterspørgsel på området. Denne version af materialesamlingen vil være fuldstændig tidssvarende og endnu bedre end den nuværende samling, idet det tværfaglige samarbejde både vil understøtte det øgede brug af digitale læremidler samt kvalificere sammensætning, indkøb og anvendelse af samlingens materialer.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen § 19.

Økonomiske konsekvenser

Det blev i forbindelse med budget 2021 besluttet, at Børne- og Kulturforvaltningen skulle komme med et forslag til at bevare materialesamlingen i en opdateret version. Budgetposten til materialesamlingen udgør i 2021 1,855 mio. kr., og der er på nuværende tidspunkt ikke afsat budget til materialesamlingen fra 2022 og fremefter.

Økonomien til videreførelsen af materialesamlingen vil indgå i budgetforhandlingerne i forbindelse med budget 2022.

Etablering og overflytning af driften af en ny version af materialesamlingen på Rødovre Bibliotek, som beskrevet i sagen forudsætter, at Bibliotekets budget opskrives med 500.000 kr. fra budget 2022 og frem, og at der ligeledes afsættes 350.000 kr. årligt til indkøb af materialer og lønmidler til bogopsættere i skolernes PLC’er.

En ny version af materialesamlingen vil indebære en effektivisering af personalet på PUC og således have betydning for de samlede ressourcer på området.

Bevillingen på 500.000kr. til biblioteket vedrører hovedfunktion 03.32 Folkebiblioteker, mens bevillingen til skolerne mv. på 350.000 kr. vedrører hovedfunktion 03.22 Folkeskoler.

Den nye version af materialesamlingen giver en samlet besparelse i forhold til budgetposten i 2021 på 1 mio. kr.

Tidsplan

Sagen drøftes i Kommunalbestyrelsen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Bæredygtighedslab blev afholdt som en digital workshop den 4. marts 2021.

Nærværende sag afrapportererer processen og beskriver resultaterne af workshoppen.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at afrapporteringen tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forlængelse af budgetresolutionerne i 2019 besluttede Kommunalbestyrelsen på juni-mødet 2020 (sag nr. 123) at igangsætte en inddragelsesproces om FN’s verdensmål og grøn omstilling med borgere, virksomheder, foreninger, organisationer og institutioner, der skulle munde ud i partnerskaber i lokalsamfundet. Med baggrund i denne beslutning blev lokalsamfundet inviteret til at være med i en proces – Bæredygtighedslab - hvor borgere og erhvervsdrivende kunne få hjælp og sparring til at udvikle deres bæredygtige idé, med mulighed for at indgå samarbejde eller partnerskab med Rødovre Kommune.

Workshoppen den 4. marts 2021

Bæredygtighedslab blev afholdt som digital workshop med 11 hold, der arbejdede med hver deres bæredygtige idéer (se bilag med alle idéer). Der deltog 27 borgere, 11 holdfacilitatorer fra Rødovre Kommune, 16 videnspersoner fra Rødovre Kommune samt 3 eksterne videnspersoner. Derudover deltog alle udvalgsformænd og yderligere 3 KB-medlemmer.

Der var en bredere sammensætning af borgere end sædvanligt ved workshops og borgermøder. Der deltog f.eks. 5 unge under 25 år og der var bl.a. en hel familie (far, mor og datter), der deltog.

Borgmesterens og Anne Glads indledende oplæg blev livestreamet til facebook med mulighed for live-chat. Resten af workshoppen foregik på Zoom for de tilmeldte. De indledende oplæg fungerede samlende for aftenen og gav også de borgere, der ikke deltog i workshoppen, mulighed for at få et indblik i, hvad Rødovre Kommune har af fokusområder i forhold til bæredygtighed og globale tendenser.

Efter de indledende oplæg fordelte deltagerne sig ud på de forskellige hold for at arbejde med de tilmeldte idéer. De 11 holdfacilitatorer fungerede som mødeledere på holdene og guidede deltagerne (både borgere og videnspersoner) igennem en spilleplade med forskellige arbejdsspørgsmål. Opsamlingerne fra de forskellige gruppers arbejde viser, at der har været nogle gode konstruktive samtaler. Gruppearbejdet gav mulighed for en dialog mellem kommune og borgere, hvor alle kunne byde ind med spørgsmål og løsninger, og hvor hele holdet var fælles om at finde muligheder. Workshoppen sluttede i plenum. Her var der positive tilbagemeldinger fra deltagerne, hvilket bl.a. kan ses i besvarelsen af de spørgsmål, der blev stillet til deltagerne, om deres oplevelse og udbytte af aftenen.

Forløbet efter workshoppen

Workshoppen har fungeret som kick-off for at give borgernes idéer liv og for at få startet et netværk blandt deltagerne. De deltagere, der har ønsket at være en del af et netværk har fået hinandens kontaktoplysninger så de har mulighed for at tage kontakt til hinanden. Flere idéer lever derfor også videre blandt borgerne i lokalsamfundet uden kommunens involvering.

Efter workshoppen har alle deltagere (borgerne) fået en mail med opsamling fra deres gruppearbejde på aftenen, deres spilleplade med post-its samt tilbud om sparring fra videnspersonerne, hvis der var brug for lidt mere hjælp til at komme videre med deres idé. Deltagerne har endvidere fået tilbud om at få et gratis kursus (1 time) i iværksætteri hos Erhvervshuset Hovedstaden. Til slut har deltagerne fået at vide, at de skulle melde tilbage i starten af april, hvis de ønskede at drøfte mulighederne for at få deres idé forelagt for Kommunalbestyrelsen. Flere af deltagerne har udtrykt sig positivt om, at Rødovre Kommune inviterede borgerne til at sætte dagsordenen og få sparring og hjælp til at komme videre med deres idéer og enkelte er vendt tilbage med ønske om mere sparring. Der er også en enkelt idéejer, der har sendt en projektbeskrivelse, fordi hun ønsker økonomisk støtte til sin idé.

Nedenstående er en status på de idéer, hvor idéejeren er vendt tilbage med ønske om mere sparring og/eller finansiering.

Hold 1: Rødovre byttecentral og genbrugscenter:

I perioden efter workshoppen har der været dialog mellem en idéejer og forvaltningen om mulighederne for at samarbejde. Idéen handler kort fortalt om etablering et sted i Bykernen inspireret af Sydhavnens Genbrugscenter, hvor man kan bytte tøj og ting samt købe gamle brædder, vvs-rør, toiletter, håndvaske, døre, vinduer, møbler m.m. Derudover rummer idéen et forslag om at være et sted, hvor psykisk sårbare unge kan komme i et forløb og lære sociale færdigheder, angsthåndtering og få struktur i hverdagen.

Teknisk Forvaltning og Social- og Sundhedsforvaltningen er overordnet set positive over for projektforslaget, der rummer både et miljømæssigt og et socialt bæredygtighedsaspekt. Idéen indeholder spændende tanker om samarbejde mellem genbrugspladsen, lokale håndværkere, Jobcentrets ungeteam og Rødovre-borgere.

Projektet kræver imidlertid en betydelig kommunal medfinansiering, idet der lægges op til at ansætte to lønnede medarbejdere. Genbrugscentret skulle finansieres via en årlig bevilling fra Rødovre Kommune på omkring 1,4 mio. kr. Til gengæld skulle det give kommunen en besparelse på udgiften til at hjælpe en mindre gruppe psykisk sårbare unge. Projektets økonomi ligger således uden for de økonomiske rammer, der er tænkt i oplægget for Bæredygtighedslab.

Derudover er det forvaltningens vurdering, at personalet ikke på nuværende tidspunkt har de nødvendige faglige kvalifikationer til at varetage forløb for psykisk sårbare unge.

Forvaltningen ser imidlertid en mulig anden vej for projektet. Som følge af budgetresolutionen for 2021 har Teknisk Forvaltning undersøgt muligheder for direkte genbrug på kommunens genbrugsstation. Resultatet af denne undersøgelse fremlægges til politisk behandling i maj 2021. Hvis det godkendes, vil Teknisk Forvaltning etablere et område på kommunens genbrugsstation til direkte genbrug. Dette projekt minder meget om ideen om en byttecentral. Det vil således være oplagt at gå i dialog med idéejeren om, hvordan vi integrerer hendes erfaring og viden i en kommunalt forankret ordning for direkte genbrug. Teknisk Forvaltning er ligeledes i dialog med Social- og Sundhedsforvaltningen omkring et samarbejde i forbindelse med projektet på genbrugsstationen.

Hold 8: Biodiversitet og insekthoteller:

En af idéejerne fra Hold nr. 8 vendte tilbage efter workshoppen med idéen: "velkomstpakken". Ideen om "velkomstpakken" går ud på, at nye tilflyttere i både parcelhuse (grundejerforeninger) og almene boliger (boligselskaber) får tilbudt en pakke bestående af frø til såning af blomsterplanter samt et insekthotel. Pakken forudsættes fulgt op af en dialog med modtagerne om brugen af gaven og tankerne bag, nemlig ønsket om at gavne insektlivet og dermed biodiversiteten i Rødovre. Idéejeren har fået hjælp og sparring fra sin vidensperson og har taget initiativ til at dele blomsterfrø og insekthoteller ud i sin egen boligforening.

Hold 11: Bæredygtighedsfællesskab

To deltagere fra holdet vedrørende Bæredygtighedsfællesskab vil gerne arbejde videre med ideen. De har aftalt at mødes, når coronarestriktionerne er lempet, og det igen er muligt at mødes fysisk. De har taget kontakt til en anden deltager fra bæredygtighedslab, som har udtrykt sin interesse for projektet. Børne- og Kulturforvaltningen har tilbudt dem hjælp og sparring til at komme videre med ideen, når de har haft mulighed for selv at drøfte den yderligere.

Afsluttende

Bæredygtighedslab er et projekt, der handler om at samskabe i forlængelse af visionen ”Sammen om Rødovre” og særligt nedenstående tre veje:

1. Vi skal styrke den offentlige samtale
2. Borgerne skal være med til at samskabe velfærden
3. Vi vil løse opgaverne i fællesskab.

Med resultatet af workshoppen og den efterfølgende sparring med idéejere er alle tre veje blevet betrådt og kommunen som forvaltning og lokalsamfund har gjort sig gode erfaringer med samskabelse.

Den offentlige samtale blev styrket på flere måder med Bæredygtighedslab. Med kommunikationskampagnen, der både involverede interne og eksterne ambassadører, annoncer i byrum, på facebook, i lokalaviser m.fl. kom budskabet om Bæredygtighedslab ud til mange forskellige personer. Deltagerne på workshoppen var derfor en bred sammensætning af borgere. De tilmeldte idéer blev delt på Rødovre Kommunes hjemmeside og forvaltningen hjalp borgerne med at komme i kontakt med hinanden og danne hold. På den måde blev de borgere sat sammen, der havde idéer, der lignede hinanden eller idéer, så der kunne opstå synergieffekt. Ved at sætte borgerne i kontakt med hinanden ud fra interesseområder blev der etableret grobund for nye forbindelser og samtaler.

Processen omkring Bæredygtighedslab er et eksempel på en borgerinddragelsesproces, hvor Rødovre Kommune som myndighed indtog en faciliterende rolle frem for en styrende og stillede sin erfaring og viden til rådighed for borgere og virksomheder. Det gav en samskabelsesproces, hvor borgerne kunne drøfte og udvikle deres ønsker og idéer med hinanden og med videnspersoner fra forvaltningen. Det var ikke kommunens idéer, der var i centrum – men borgernes.

På nuværende tidspunkt er det svært at sige, hvilke ideer fra Bæredygtighedslab, som lever videre i det lange løb. Flere af ideejerne har brug for at videreudvikle deres ide og sparre med andre. Selvom ingen af ideerne har været på et stadie, hvor der kan etableres et decideret partnerskab eller samarbejde i kommunalt regi, kan flere af idéerne sagtens leve videre. Flere af deltagerne er i gang med de indledende drøftelser. Ideen omkring ”Velkomstpakke” er f.eks. i første omgang sat i værk i lokalt regi. ”Velkomstpakken” kan blive en inspiration for andre boligforeninger/grundejerforeninger i kommunen. Desuden har nogle af deltagerne på eget initiativ oprettet en facebookgruppe, hvor de kan dele viden og evt. hjælpe hinanden videre. Deltagerlisten med kontaktoplysninger er også blevet delt blandt de deltagere, der ønskede det, så der kan etableres netværk i lokalsamfundet.

Udvikling af ny metode til inddragelse: "Borgerlab"

Bæredygtighedslab har skabt nye forbindelser mellem borgerne og har givet Rødovre Kommune erfaring med faciliterende samskabelse og dermed erfaring med at overlade hovedansvaret for en udviklingsproces til borgerne. Arbejdet med Bæredygtighedslab har skabt en ny metode til inddragelse med høj involvering af borgere i Rødovre Kommune: "Borgerlab" (se bilag med metodebeskrivelse). Metoden indeholder en række værktøjer til at skabe en proces, der lægger op til samskabelse med borgerne, med borgerens idé i fokus. Samtidig udpeger metoden også de vigtige elementer i at skabe et godt samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger. Alt afhængig af størrelsen og tværfagligheden af projektet kan værktøjerne skaleres op og ned, så de formes efter projektet og målgruppen.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.