Børne- og Skoleudvalget

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Meddelelsespunkterne fremlægges til orientering.

1. Status på Sundhed og Trivsel.
2. Orientering om forsinkelser på etablering af produktionskøkkener i Broparken og Slottet.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I Budget 2022 har Kommunalbestyrelse i en budgetresolution ønsket, at ”administrationen skal undersøge muligheden for at etablere solceller på Tindehøj skole både til eget el-forbrug på skolen samt i undervisningsøjemed.”

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at redegørelsen tages til efterretning samt
2. at muligheden for, at kommunen etablerer flere solcelleanlæg på eksisterende bygninger indgår som en indsat i den kommende DK2020-plan mhp. at etablere et forsyningsselskab til at administrere solcelleanlæg på Tinderhøj skole og andre relevante bygninger i fremtiden.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har i budget 2020 besluttet, at der ved alle nye større byggerier (eller større renoveringsprojekter) laver en beregning af business casen ved at etablere solceller. I hver enkelt sag herom vil beregningsmetodik blive belyst for besparelsen/udgiften ved etablering af solceller.

Ved etablering af solceller på eksisterende bygninger som Tinderhøj Skolebyggeriet er der krav om, at kommunen opretter en forsyningsvirksomhed til håndtering af solcelleanlægget. Indtil nu har det været vurderet, at såfremt kommunen skal oprette et selskab hver gang, der skal opsættes et solcelleanlæg på en bygning, vil det være uforholdsmæssigt dyrt. Et selskab skal administreres, det skal have en bestyrelse, en direktion en revisor etc. Hertil kommer, at solcelleanlægget ikke blot kan overføre den producerede strøm til bygningen uden videre. Selskabet skal – i det her tilfælde – sælge strømmen til skolen. Selskabet skal opkræve og afregne afgift til staten, leje strømføring, der skal opkræves moms og betales et beløb til Energinet.dk.

Der kan i visse situationer opnås dispensation fra kravet om, at der skal oprettes et forsyningsselskab. Det er, hvis et solcelleanlæg er opsat før december 2020, eller hvis solcelleanlægget indgår i et nybyggeri eller en bygning, som bliver totalrenoveret (jf. ovenstående beslutning ifm. budget 2020).

Rødovre Kommune har i den forbindelse fået dispensation i forhold til solcelleanlægget på Tæbyvej 77 (Teknisk Forvaltning) og efter en flere forsøg også fået dispensation i forhold til Rødovre Kommunes byggelegeplads. Sidstnævnte anlæg er ikke sat i drift pt., baggrunden herfor er der afventes tildeling af nyt ID-nummer, før Energistyrelsen endeligt godkender idriftsættelse af anlægget under dispensationen.

I tilfældet med Tinderhøj Skole er der hverken tale om en ny bygning eller en totalrenovering. I sagens natur vil solcelleanlægget heller ikke være opført før december 2020. Der kan derfor ikke opnås dispensation fra kravet om, at der skal oprettes et forsyningsselskab.

På den baggrund og til trods for, at Tinderhøj Skole er grøn skole, indstilles det, at der i første omgang ikke arbejdes videre med at etablere et solcelleanlæg med tilhørende forsyningsselskab på skolen.

I tilknytning til ovenstående skal det dog tilføjes, at en kommune som noget nyt kan begrænse sig til at oprette blot et enkelt forsyningsselskab, som kan drive flere solcelleanlæg placeret på forskellige bygninger.

Dette kan give anledning til, at der i regi af DK2020 handlingsplanen kan arbejdes videre med at undersøge mulighederne for, at kommunen etablerer et selskab, som administrerer flere solcelleanlæg, herunder om det er økonomisk rentabelt for kommunen og om etablering og drift af et sådant selskab vil have indvirkning på kommunens bloktilskud. Der vil være behov for ekstern konsulentbistand til den undersøgelse.

Lov- og plangrundlag

Elforsyningslovens § 4 (LBK nr. 984 af 12/05/2021) stiller krav om, at kommunal og regional elproduktion skal udøves i selskaber med begrænset ansvar. Bekendtgørelse nr. 1396 af 23. juni 2021 om undtagelse af visse kommunale og regionale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse indeholder regler om mulighed for dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse.

Økonomiske konsekvenser

Ekstern konsulentbistand til diverse udredning omkring selskabsdannelse, estimeres til at andrage 100-150.000 kr.  Det økonomiske estimat vil indgå i DK2020-planen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ved udgangen af december 2021 blev der vedtaget en række ændringer af Folketinget i dagtilbudsloven. Loven omfatter minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud mv.

Kommunalbestyrelsen skal jf. dagtilbudsloven §5 føre tilsyn med det pædagogiske indhold i samtlige dagtilbud beliggende i kommunen. Kommunalbestyrelsen skal sikre uvildighed i tilsynet, inddragelse af både kvantitative og kvalitative data samt inddragelse af både medarbejdere og forældrebestyrelsen i arbejdet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at de foreslåede ændringer i "Ramme for tilsyn på Dagtilbudsområdet" samt justeringer i skabelon for tilsynsnotat godkendes
2. at den ændrede procedure for offentliggørelse af oplysninger vedrørende tilsyn samt tilsynsrapporter på Dagtilbudsområdet godkendes, samt
3. at BSU får en samlet tilbagemelding på de gennemførte tilsyn hvert andet år i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapport på Dagtilbudsområdet

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Lovgivningen vedrørende styrket kommunalt tilsyn med dagtilbud er trådt i kraft den 1. januar 2022 og skal være implementeret i kommunerne senest den 1. maj 2022. I denne sag beskrives den nuværende tilsynspraksis i Rødovre samt de centrale elementer i den nye lovgivning og. Udmøntning af midler til minimumsnormeringer blev behandlet på BSU-mødet den 16. marts 2021 (sag nr. 23). På BSU-mødet i april vil der blive fremlagt en orienteringssag om status på implementering af minimumsnormeringer i Rødovre.

De centrale elementer i den nye lovgivning vedrørende styrket tilsyn omhandler:

• Hvordan kommunen fører tilsyn med det pædagogisk indhold
• Hvordan kommunen anvender anmeldte og uanmeldte tilsyn og sikrer uvildighed i tilsynet
• Hvordan kommunen anvender data i tilsynet
• Hvordan kommunen håndterer processen for iværksættelse af skærpet tilsyn og udarbejdelse af handleplaner
• Hvordan kommunen sikrer personalets og forældrenes inddragelse i det pædagogiske tilsyn på området.

I sagen præsenteres Børne- og Kulturforvaltningens forslag til, hvordan Rødovre Kommunes nuværende tilsynsramme kan tilpasses den nye lov.

Hvordan fører kommunen tilsyn med det pædagogiske indhold nu og fremadrettet

Den nuværende ramme for tilsyn på Dagtilbudsområdet i Rødovre Kommune, gældende frem til 1. maj 2022, blev udarbejdet og politisk godkendt i november 2019. Notatet er vedlagt som bilag i original form. Rammen er udviklet i et tæt samarbejde mellem dagtilbudsledergruppen og forvaltningen med udgangspunkt i den på det tidspunkt aktuelle lovgivning.

Pædagogisk tilsyn på Dagtilbudsområdet skal både have en kontrollerende funktion, der sikrer at dagtilbuddene lever op til loven og lokale politiske krav, samt have en udviklende funktion, som skal understøtte den fremadrettede udvikling af den pædagogiske kvalitet.

I efteråret 2021 blev der gennemført en evaluering af kommunens nuværende tilsynsramme, hvor samtlige dagtilbudsledere deltog. Evalueringen viste en høj grad af tilfredshed med tilsynsrammen. Da den oprindelige tilsynsramme i vid udstrækning understøtter den nye tilsynslov anbefales det at bygge videre på den nuværende ramme. I januar og februar 2022 har Dagtilbudsområdet været i dialog med alle dagtilbudsledere om den nye tilsynslov.

Det fremgår af lovgivningen, at tilsyn med det pædagogiske grundlag skal føres med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan, hvilket allerede er praksis i Rødovre. Det fremgår også af lovgivningen, at pædagogisk tilsyn skal gennemføres minimum hvert andet år, hvilket også er praksis i Rødovre. Det anbefales således, at den nuværende ramme for tilsyn fastholdes (se bilag 1 – Ramme for tilsyn)

Hvordan anvender kommunen anmeldt og uanmeldt tilsyn og sikrer uvildighed i tilsynet

Den nye lov stiller krav om, at Kommunalbestyrelsen sikrer større uvildighed i tilsynet. For at sikre uvildighed skal der føres flere forskellige typer af tilsyn, hvilket i Rødovre sker gennem tre former for pædagogiske tilsyn:

1. det løbende tilsyn, som tager udgangspunkt i det daglige samarbejde og kontakt mellem forvaltningens ledelse/ansatte og dagtilbudslederne.
2. det anmeldte, systematiske og udviklingsorienterede tilsyn, som blandt andet består af planlagte observationer i dagtilbuddet og forudgående interview med medarbejdere.
3. det uanmeldte tilsyn.

Langt de fleste pædagogiske tilsyn gennemføres på nuværende tidspunkt som planlagte, anmeldte tilsyn. Se beskrivelse af tidsplan og forløb ved et tilsyn i bilag 2 – Oversigt over anmeldt og uanmeldt tilsyn.

Rødovre vil fortsat føre disse tre former for tilsyn, men der sker dog en ændring i fordelingen af anmeldte og uanmeldte tilsyn. Tidligere blev uanmeldte tilsyn gennemført på baggrund af fx bekymrende henvendelser, samt som stikprøvekontrol. Fremover stiller dagtilbudsloven krav om, at cirka halvdelen af de pædagogiske tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn, for at sikre en højere grad af uvildighed i kommunens tilsynspraksis. Forvaltningen vil dog også fortsat gennemføre uanmeldte tilsyn ved bekymrende forhold.

Uvildigheden i tilsynet understøttes desuden ved adskillelse af tilsynsfunktion og understøttende udviklingsfunktion hos de tilsynsførende konsulenter. Det betyder, at en konsulent ikke kan stå for tilsynsopgaven, hvis konsulenten i forvejen har en særlig opgave i dagtilbuddet i form af for eksempel et udviklingsprojekt eller særlig rådgivning, der rækker udover almindelig drift. Dagtilbudsområdet vil løbende dokumentere, hvordan der sikres uvildighed mellem tilsyn og udviklingsopgaver.

Hvordan anvender kommunen data i tilsynet

Datainddragelse sker i form af tilsynsobservation, medarbejderinterview og inddragelse af dagtilbuddets læreplan i tilsynet. Med den nye lovgivning stilles krav om, at der inddrages både kvantitative og kvalitative data i tilsynet. I Rødovres nuværende tilsynspraksis udgøres tilsynets datagrundlag af følgende kvalitative data: interview med pædagogisk personale, observationer fra institutionens pædagogiske praksis, dagtilbuddets pædagogiske læreplan og skriftligt materiale fra tidligere tilsyn, dialog med ledelsen på baggrund af tilsynsrapport samt eventuel tidligere udarbejdet handleplan.

Forvaltningen anbefaler, at følgende kvantitative data fremadrettet også inddrages i tilsynets datagrundlag:

• Sprogvurderingsstatistik fra Rambølls program ”Hjernen og Hjertet”, som anvendes af kommunens integrerede dagtilbud og børnehaver.
• Fordeling mellem uddannet og uuddannet pædagogisk personale, som udarbejdes for alle dagtilbud. Forskningen viser, at fordelingen mellem uddannet og uuddannet pædagogisk personale kan have betydning for den pædagogisk kvalitet.

De kvantitative data er udvalgt på baggrund af allerede eksisterende data på Dagtilbudsområdet. En oversigt over fordelingen mellem uddannet og uuddannet pædagogisk personale er på nuværende tidspunkt de eneste eksisterende kvantitative data tilgængelige fra alle kommunens dagtilbud.

Hvordan håndterer kommunen iværksættelse af skærpet tilsyn og udarbejdelse af handleplaner

Rødovre Kommune lever i stor udstrækning allerede op til kravene i den nye lovgivning vedrørende iværksættelse af skærpet tilsyn og udarbejdelse af handleplaner. På baggrund af det gennemførte pædagogiske tilsyn udarbejdes en tilsynsrapport, som drøftes med ledelsen i dagtilbuddet.

I forbindelse med lovændringen vil tilsynsrapportskabelonen blive let redigeret, da den samlede konklusion rykkes frem i begyndelsen af rapporten. Resten af skabelonen forbliver uændret (bilag 3 – Tilsynsrapportskabelon 2022 – 2023).

Der udarbejdes en tilsynsrapport for hvert dagtilbud og en samlet rapport for Dagplejen hvert andet år. På nuværende tidspunkt publiceres tilsynskonklusionerne på dagtilbuddenes hjemmesider. Fremover vil hele tilsynsrapporten offentliggøres på det enkelte dagtilbuds hjemmeside.

En tilsynskonklusion kategoriseres fortsat som en af tre følgende indsatser:

• En pædagogisk praksis, der kræver en generel indsats
• En pædagogisk praksis, der kræver en fokuseret indsats
• En pædagogisk praksis, der kræver en særlig indsats

Hvis dagtilbuddets pædagogiske praksis kræver generel eller fokuseret indsats, udarbejder ledelsen på baggrund af dialog med konsulenten en handleplan for de kommende 12 måneder senest seks uger efter handleplansmødet.

Giver tilsynet anledning til at iværksætte en særlig indsats, planlægger forvaltningen et skærpet tilsyn og udarbejder en handleplan gældende for de næste seks måneder. Handleplanen udarbejdes straks efter tilsynet i samarbejde mellem dagtilbuddets ledelse, den tilsynsførende konsulent og dagtilbudschefen. Den udarbejdede handleplan skal endeligt godkendes af Dagtilbudschefen. Endnu et tilsyn gennemføres senest syv måneder efter første tilsyn. Dette tilsyn vil være uanmeldt.

Som en del af Rødovre Kommunes pædagogiske tilsynspraksis udarbejdes der altid en handleplan på baggrund af et tilsyn. Den tilsynsførende konsulent og dagtilbuddets ledelse udarbejder sammen et udkast til en handleplan i form af en plakat. På et efterfølgende møde med forældrebestyrelsesrepræsentanter (se næste afsnit) drøfter man alle de forslag, som ledelsen og forældrene har og udvider plakaten. Efterfølgende udarbejder ledelsen den endelige version af handleplanen, som dagtilbuddet implementerer. Den nye lov stiller kun krav om udarbejdelse af en handleplan i de tilfælde, hvor der iværksættes et skærpet tilsyn. Rødovre har dog gode erfaringer med, at der udarbejdes handleplaner i forbindelse med alle pædagogiske tilsyn for at understøtte udviklingen af dagtilbuddenes pædagogiske kvalitet. Denne erfaring understøttes også af positive tilbagemeldinger i forbindelse med tilsynsevalueringen i efteråret 2020. Forvaltningen vurderer derfor, at det er meningsfuldt at fortsætte denne praksis.

Hvordan sikrer kommunen personalets og forældrenes inddragelse i det pædagogiske tilsyn

Inddragelse af medarbejdere og forældrebestyrelse finder allerede sted inden for den nuværende tilsynspraksis, men skal intensiveres især i forhold til forældrebestyrelserne. I den nye lovgivning er det blevet specificeret, at kommunen skal sikre, at forældrebestyrelsen orienteres om og kan komme med bemærkninger til handleplanen i forbindelse med et skærpet tilsyn. Samtidig har flere dagtilbudsledere efterspurgt, at tilsynskonsulenterne deltager i et forældrebestyrelsesmøde efter afsluttet tilsyn. Det vil understøtte en ensartet praksis i dagtilbuddene for dels den fortsatte kvalitetsudvikling og dels en øget forældreinddragelse i overensstemmelse med dagtilbudslovens intention.

Forvaltningen foreslår derfor, at der i tilsynsprocessen etableres et ekstra møde med forældrebestyrelsesrepræsentanter og deltagelse af den tilsynsførende konsulent. Dette møde finder sted inden den endelige udarbejdelse af handleplanen, således at forældrebestyrelsens input kan inddrages i udarbejdelsen af handleplanen. Da der i Rødovre udarbejdes handleplaner i forbindelse med alle tilsyn og ikke kun skærpede tilsyn, vil det ekstra møde med forældrebestyrelsesrepræsentanter også indgå ved alle tilsyn.

Afrapportering og offentliggørelse af tilsyn

Hele tilsynsrapporten skal fremadrettet udgives på dagtilbuddets hjemmeside, så den er offentligt tilgængelig for både nuværende og eventuelt kommende forældre.

Børne- og Skoleudvalget vil derudover få en samlet tilbagemelding på de gennemførte tilsyn i Rødovre som en del af Dagtilbudsområdets kvalitetsrapport, der udarbejdes hvert andet år.

Lov- og plangrundlag

Loven om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn m.v.) (LOV nr. 2594 af 28/12/2021).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

De foreslåede ændringer implementeres fra den 1. maj 2022. der planlægges evaluering af den fornyede tilsynsmodel i efteråret 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med kommunens otte skoler udarbejdet kvalitetsrapporten for folkeskolerne i Rødovre Kommune for skoleåret 2020/2021, som hermed fremlægges.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at kvalitetsrapporten 2020/2021 tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kvalitetsrapporten for skoleåret 2020/2021 skildrer et skoleområde i fortsat stabil positiv udvikling, og som uundgåeligt har været påvirket af covid-19, herunder af nedlukninger og omskiftelige rammer for skolernes arbejde. Rammerne for skolernes arbejde har i perioder været præget af, at stamklasserne har været eneste omdrejningspunkt, ligesom onlineundervisning er blevet et velkendt greb, skolerne har måtte anvende. Andre perioder af året har omvendt været mere ”almindelige” med fysisk fremmøde, normale skemaer, undervisning på tværs og alt det andet, som er med til at skabe den gode og varierede skolehverdag for børn og unge. Skoleledelserne, såvel som medarbejdere på skolerne, har i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen haft et stærkt fokus på kerneopgaven at sikre børn og unges faglige udvikling, læring og trivsel, at skabe rammer for, at alle børn og unge var en del af fællesskaber samt haft fokus på at skabe en så genkendelig hverdag for børn og unge som muligt.

Skolernes egne kvalitetsrapporter tegner et billede af, at der er gang i mange lærerige, fællesskabende og vigtige indsatser på de otte skoler. Flere skoler bygger ud og om, og vi gør samlet set plads til stadig flere børn og unge. Nogle skoler er blevet profilskole eller står over for at skulle blive det. Vigtigst af alt kan det fremhæves, at børnesynet er blevet et gennemgående afsæt for arbejdet med læring og trivsel på alle skoler.

Der er fortsat indsatsområder, som data i kvalitetsrapporten peger på, at de enkelte skoler og skoleområdet samlet set skal arbejde yderligere med. Nedenfor fremhæves både de områder, hvor skoleområdet er i god fremdrift og områder, der skal have en styrket opmærksomhed, og hvor der skal iværksættes flere tiltag.

Opsamling på de politiske mål om skolernes faglige udvikling

Der ses overordnet en stabil og positiv faglig udvikling på Rødovres skoler i skoleåret 2020/2021. I afgangsprøverne er der således en positiv fremgang i karaktergennemsnittene i alle fag. I dansk og fællesprøven i naturfagene lever skolerne samlet op til det politiske mål om at ligge minimum på landsgennemsnittet. Dette er endnu ikke tilfældet i engelsk og matematik, hvor skolernes karaktergennemsnit ligger lidt under landsgennemsnittet. I de samlede bundne prøvefag indfrier skolerne det politiske mål om som minimum at ligge på landsgennemsnittet med 8,2 i kommunen mod 7,9 på landsplan. Det er i denne forbindelse vigtigt at understege betydningen af de særlige forhold med ophævelse af sidste standpunktskarakter til prøvekarakter i de tilfælde, hvor prøvekarakteren var lavere end sidste standpunktskarakter (jf. bekendtgørelse 515 af 24. marts 2021) samt i de fag, hvor de unge ikke skulle til prøve. Disse forhold kan betyde, at resultaterne ikke udelukkende kan tolkes som et udtryk for en positiv faglig udvikling, og kan betyde et fald i karakterniveauet fremadrettet. Trods de særlige forhold er det værd at bemærke skolernes flotte udvikling og ikke mindst den læring, der er opstået af at arbejde med prøvefagene under særlige vilkår.

Der er flere unge i kommunen, der får et karaktergennemsnit, der er adgangsgivende til en ungdomsuddannelse. Det politiske mål om, at alle unge får et adgangsgivende karaktergennemsnit er ikke helt opfyldt endnu, men er tæt på at nå målet om 100%, da det er steget til 96,5% i 2020/2021 mod 91,5% for to år siden.

I de nationale test ses overordnet stabile resultater på skolerne uden markante negative eller positive udviklinger, hvor det store flertal af børn og unge får gode resultater i testene. I forhold til det politiske mål om ”kontinuerlig udvikling med fokus på top og bund” ses en positiv udvikling i bunden, da færre elever får resultater i testene, der falder i kategorien dårlig, samtidig er der desværre også færre, der får fremragende resultater. Særligt kan dansk læsning på 8. årgang fremhæves, da der her ses en stigning på 5 procentpoint i andelen af unge, som får gode resultater. På 6. årgang ses et minimalt fald i andelen med gode resultater, og på 4. årgang ses et fald på 4 procentpoint i andelen af børn, som får gode resultater i dansk læsning. I matematik ses et lille fald i andelen som får gode resultater på 8. årgang på 2,2 procentpoint og på 6. årgang et fald på 5,5 procentpoint. Aktuelt ser det således ud til, at dansk læsning på den nuværende 5. årgang samt matematik på den nuværende 7. årgang er relevante indsatsområder for skolerne. Skolerne forholder sig til de konkrete resultater på de enkelte skoler og tilrettelægger herudfra relevante tiltag med henblik på den fortsatte faglige progression, hvilket er uddybet i de enkelte rapporter.

Der ses ligeledes en positiv udvikling i Hogrefes ordlæseprøve 1 i 2. klasse, hvor færre end tidligere og nu næsten ingen børn befinder sig i den ”dårligste” kategori, ’før-fasen’, i skoleåret 2020/2021.

Opsamling på det politiske mål om børn og unges trivsel

Trivslen blandt børn og unge på Rødovres skoler kan generelt beskrives som værende stabil i skoleåret 2020/2021. Det er positivt set i lyset af de omskiftelige og til tider udfordrende forhold under covid-19-pandemien med nedlukninger og skiftende rammer for børn og unges hverdag. Den stabile sociale trivsel vurderer Børne- og Kulturforvaltningen kan være et udtryk for skolernes særlige fokus på netop understøttelsen af børn og unges trivsel, med intensive indsatser ifm. covid-19, hvor mere struktur, længere faglige forløb og kortere skoledage var nogle af de greb, der blev iværksat.

Til trods for det stabile trivselsniveau lever skolerne samlet set ikke op til det politiske mål om en opadgående positiv udvikling i trivselsmålingerne. Nogle trivselsparametre i den nationale trivselsmåling er faldet lidt på mellemtrin og i udskoling. Det gælder fx den faglige trivsel, imens at temaet ”ro og orden” til gengæld steget. Den sociale trivsel er fortsat høj på mellemtrin og i udskolingen med 3,9 på skalaen fra 1 til 5, hvilket er lige under landstallet. I indskolingen ses også et stabilt trivselsniveau, hvor andelen, der er glade for deres klasse, stort set er uændret. Der ses en lille positiv udvikling, hvor lidt færre børn ofte føler sig alene, og lidt flere børn nogle gange føler sig alene i deres klasse. Der er derudover lidt færre børn i indskolingerne, der angiver, at der ikke er nogen, der driller dem, og lidt flere børn oplever tit at blive drillet, hvilket naturligvis skal være et fortsat fokusområde og allerede er det i skolernes arbejde med gode læringsmiljøer.

Indskolingsbørnenes oplevelse af at være med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne er ligesom ved seneste kvalitetsrapport det trivselstema, hvor de angiver den ringeste trivsel, da 46% svarer nej til dette. Børne- og Kulturforvaltningen forventer, at resultatet er påvirket af læringsmiljøet under covid-19, hvor den virtuelle undervisning må antages ikke at have gjort elevinddragelsen nemmere. Disse vilkår peger på den fortsatte vigtighed af, at alle skoler arbejder yderligere med elevinddragelse.

Status på skoleområdets tværgående udviklingsindsatser

I forhold til de tre fælleskommunale udviklingsindsatser, der startede i skoleåret 2018/2019, viser skolernes kvalitetsrapporter, at de tre indsatser har fået rodfæste både på skolerne og på tværs af det samlede skoleområde. I indsatsen Læringsfællesskaber for alle er de pædagogiske indsatsteams (PIT) i skoleåret 2020/2021 godt i gang på alle skoler, og man er på skolerne også i gang med at videreudvikle, herunder for nogen skolers vedkommende at udvide eller omstrukturere PIT. Der arbejdes ligeledes i PIT med mange gode metoder og aktiviteter med henblik på at styrke trivslen og understøtte de enkelte klasser og lærere i dette. I Teknologi og Innovation arbejdes der på skolerne bl.a. med fokus på teknologi og innovation som dimension i alle fag og med hvordan T&I-teams kan understøtte fællesfaglige forløb og projektuger. I rammen af Fremtidens Skole har skolerne bl.a. haft fokus på de fysiske læringsmiljøer og differentierede læringsrum, ligesom medarbejdere fra skolerne i uddannelsesforløbet professionelle læringsfællesskaber bl.a. har arbejdet med en systematisk evalueringskultur. Pga. de store snitflader ml. Fremtidens Skole og den nye indsats Sundhed og Trivsel har skolelederne i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen besluttet, at netværket Fremtidens Skole skifter navn til netværket Sundhed & Trivsel og således fremadrettet vil understøtte og kvalificere skolernes arbejde med indsatsen.
Opfølgning og den videre proces

Børne- og Kulturforvaltningen har en fornem opgave med at understøtte skolerne i kerneopgaven og de politiske mål, og her anvendes kvalitetsrapporten som et centralt værktøj. Helt konkret har skolechefen løbende en-til-en-møder med skolelederne om skolens arbejde med udviklingen af driften. I de seneste måneder har der ligeledes været drøftelser med skoleledelsen og faglige ressourcepersoner omkring skolens fokus på den faglige udvikling. Disse dialoger fortsætter henover året, og her indgår kvalitetsrapporterne samt de resultater og den udvikling, som rapporterne skildrer, også. Derudover rammesætter Børne- og Kulturforvaltningen en proces, hvor skoleledelserne i fællesskab arbejder med rapporternes indhold og resultater. Udover at læse hinandens rapporter og derved lære af de forskellige tilgange og indsatser, vil der blandt andet blive arbejdet med, hvordan skolerne kan styrke arbejdet med data i forhold til den faglige og trivselsmæssige udvikling.

Kvalitetsrapportens resultater, den faglig progression og elevernes trivsel samt fremgang i søgningen til ungdomsuddannelser giver anledning til, at Børne- og Kulturforvaltningen understøtter det videre arbejde således, at det bliver muligt for Børne- og Skoleudvalget at følge skoleområdets videre arbejde med de fælleskommunale udviklingsindsatser og faglige tiltag, der allerede er sat i gang. Indsatserne Læringsfællesskaber for alle, Sundhed og Trivsel samt Teknologi og Innovation herunder TekX kan og skal således fortsat være med til at styrke børn og unges læring, trivsel og udvikling. Der sættes fremadrettet et særligt fokus på yderligere at styrke den faglige progression samt understøtte, at alle unge i Rødovre får et karaktergennemsnit, der er adgangsgivende til ungdomsuddannelser. Arbejdet består blandt andet af videreudvikling af faglige forløb, som alle børn og unge i kommunen skal deltage i samt konkrete faglige og tværfaglige forløb på den enkelte skole med særligt fokus på udskolingen. Udviklingen sker lokalt og tværkommunalt med afsæt i drøftelser, inddragelse af børnenes og de unges stemmer, videndeling og ikke mindst forskningsperspektiver.

Et vigtigt område, der derudover yderligere skal styrkes i Rødovres skoler er elevinddragelse, da en stor del af børnene i indskolingen fortsat giver udtryk for, at de oplever ikke at være med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne. Eleverne giver ofte udtryk for, at det er motivations- og forståelsesskabende for dem, når de inddrages i læringsforløb. Det gør dem ligeledes klogere på deres egen læring og forstærker deres nysgerrighed og faglige udvikling. Flere af skolerne har taget hul på arbejdet og elevinddragelsesfokus ses blandt andet på Hendriksholm Skole i deres udvikling af rettighedsprofilskolen med oprettelsen af et børneråd, som har tråde ud i alle klasser. Ligeledes har Nyager Skoles projektbaserede profil forskellige bud på at inddrage børn og unges ideer i udviklingen af løsninger i projektuger. Her erfarer skolen, at børnene er mere optagede af deres egen læring i samspil med kammeraterne. Alle skoler arbejder med inddragelse af børn og unges ideer og meninger som et vigtig element i den projektbaserede tilgang, herunder ifm. projektopgaven og de særlige projektuger med fokus på teknologi og innovation. Kommunens børne- og ungesyn, der i regi af Læringsfællesskaber for alle, er blevet et gennemgående afsæt for arbejdet med læring og trivsel på alle skoler, forventer Børne- og Kulturforvaltningen også vil bidrage til at styrke den inddragende tilgang til arbejdet med børn og unge. Børne- og ungesynet har allerede nu skabt et styrket fokus på børn og unges ressourcer og er således et godt afsæt for inddragelse af børn og unge bredere set i skolerne, ligesom elevinddragelse på alle skoler også vil være et fokus fremadrettet i forskellige læringsforløb og projektuger.

Den faglige trivsel er faldet i udskolingen, og for Børne- og Kulturforvaltningen vil det derfor være et fokusområde i videreudviklingen af udskolingen på den enkelte skole og på tværs af skoleområdet de kommende år med henblik på at øge den faglige trivsel blandt ved at skabe faglig motivation. Den sociale trivsel er stabil i både indskoling, mellemtrin og udskoling, og imens det naturligvis er positivt, at den ikke er faldet markant, vil det være et fokusområde for Børne- og Kulturforvaltningen at sikre, at den sociale trivsel blandt Rødovres børn og unge fremadrettet er stigende.

Kvalitetsrapporten fremadrettet

Børne- og Kulturforvaltningen følger senere på året op på og fremlægger forslag om kvalitetsrapportens fremtidige form og indhold. Aktuelt afventes Børne- og Undervisningsministeriets udmeldinger om frihedsgrader på folkeskoleområdet, herunder blandt andet kvalitetsrapporten.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen (af 1. oktober 2021).
Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen. BEK nr. 204 af 13. marts 2020.
Bekendtgørelse om håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i forbindelse med foranstaltninger mod covid19 i skoleåret 2021/2022. BEK nr. 1350 af 24. juni 2021.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Kvalitetsrapporten vedrører skoleåret 2020/2021 og fremadrettede opfølgende initiativer.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet ferie- og fridagsplan for skoleåret 2023/2024. Der er modtaget udtalelser til ferie- og fridagsplanen fra skolebestyrelserne på de seks almene folkeskoler, Helhedstilbuddet Skovmoseskolen og Ungecenter2610 samt SkoleMED-udvalget og Rødovre Lærerforening.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2023/2024 godkendes.

Beslutning

Godkendt med 4 stemmer for (A, F) og 1 imod (C).
C ønsker ikke, at 1. maj skal være en feriefridag, da det opfattes som en politisk manifestation. C ønsker også, at uge 7 skal være vinterferie, så familier kan holde vinterferie sammen.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2023/2024 i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens beslutning om:

• at der skal være 200 skoledage
• at ferie- og fridagsplanen fastlægges centralt
• at 1. maj og 5. juni er skolefridage
• at vinterferien afholdes i uge 8

Børne- og Kulturforvaltningen har modtaget udtalelser til ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2023/2024 fra skolebestyrelserne på de seks almene folkeskoler, Helhedstilbuddet Skovmoseskolen og Ungecenter2610 samt i SkoleMED-udvalget og Rødovre Lærerforening.

Skolebestyrelserne på Nyager Skole og Islev Skole har ingen bemærkninger til ferieplanen. Islevs Skoles skolebestyrelse bemærker dog, at en evt. fremtidig drøftelse af vinterferiens placering, skal ske i en klar rammesætning. Flertallet i bestyrelsen på Ungecenter2610 bakker sammen med ledelsen op om ferieplanen. Kun et enkelt medlem foreslår, at forkorte sommerferien og tilsvarende forlænge juleferien.

Et flertal i skolebestyrelserne på Valhøj Skole, Tinderhøj Skole og Rødovre Skole ønsker, at skolestart efter sommerferien sker tidligere i uge 32, og at den ekstra dag placeres i forbindelse med juleferien.

Skolebestyrelsen på Hendriksholm Skole ønsker som den eneste at forlænge sommerferien og afkorte juleferien, mens Skovmoseskolens skolebestyrelse ønsker, at første skoledag efter sommerferien ligger på en mandag.

I forhold til vinterferiens placering ønsker skolebestyrelsen på Valhøj Skole og Rødovre Skole samt SkoleMED-udvalget, at vinterferien placeres skiftevis i uge 7 og uge 8.

Vinterferiens placering i enten uge 7 eller uge 8 blev senest drøftet på Børne- og Skoleudvalgets møde i juni 2021 (sag nr. 54), hvor der blev foretaget afstemninger blandt hhv. skolernes personale og forældre til skolebørn. Afstemningernes resultater lå meget tæt, og ud fra en samlet vurdering besluttede Børne- og Skoleudvalget at fastholde vinterferien i uge 8.

Af ferieplanen fremgår, at der fremadrettet vil være opstart den samme dag for alle årgange efter sommerferien også børnehaveklasserne, idet de starter op på skolen 1. maj. Skolebestyrelserne på Skovmoseskolen og på Tinderhøj Skole udtrykker særlig opbakning til en fælles skolestart for alle elever, mens kun Rødovre Lærerforening ønsker, at 0. klasse starter en dag senere med henvisning til, at det har været tradition i Rødovre.

På baggrund af høringssvarene og de konkrete forslag til ændringer, der er modtaget, indstiller Børne- og Kulturforvaltingen, at den vedlagte ferieplan godkendes. Ferieplanen er justeret på baggrund af høringssvarene, så skolestart for alle elever efter sommerferien er flyttet til onsdag den 9. august 2023, og den ekstra fridag er placeret onsdag den 3. januar 2024.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ferie- og fridagsplanen vedrører skoleåret 2023/2024.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Der skal udpeges kommunalbestyrelsesrepræsentanter til skolebestyrelserne samt til den selvejende institution Rødovre Byggeplads.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at der udpeges medlemmer til de i sagen beskrevne institutioners bestyrelser.

Beslutning

Flemming Lunde Østergaard (A) blev valgt til at deltage i skolebestyrelsen på Hendriksholm Skole.

Anette Rachlitz (A) blev valgt til at deltage i skolebestyrelsen på Islev Skole og Rødovre Skole.

Annie Arnoldsen Petersen (A) blev valgt til at deltage i skolebestyrelsen på Tinderhøj Skole og Valhøj Skole.

Henriette Hesselmann (C) blev valgt til at deltage i skolebestyrelsen på Nyager Skole og Helhedstilbuddet Skovmoseskolen.

Kenneth Rasmussen (F) blev valgt til at deltage i bestyrelsen på Rødovre Byggelegeplads.

Sagsfremstilling

Skolebestyrelserne på hhv. Islev, Nyager, Hendriksholm, Rødovre, Tinderhøj og Valhøj skole samt Skovmoseskolen kan anmode om, at et medlem af kommunalbestyrelsen deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret, jf. Lov om folkeskolen § 42, stk. 4. Det fremgår derudover af styrelsesvedtægten for Rødovre Byggelegeplads, at der skal udpeges en repræsentant af og blandt kommunalbestyrelsens medlemmer til bestyrelserne for en 4-årig periode.

På nuværende tidspunkt har skolebestyrelsen ved Hendriksholm Skole anmodet om, at der udpeges medlemmer af kommunalbestyrelsen til at deltage i skolebestyrelsens møder. De resterende skolebestyrelser vil behandle muligheden for deltagelse af et medlem fra kommunalbestyrelsen ved førstkommende møde.

Kommunalbestyrelsesmedlemmerne udpeges til skolebestyrelserne for den resterende bestyrelsesperiode, der løber frem til d. 31. juli 2022. Pr. 1. august 2022 tiltræder de nye skolebestyrelser for en 4-årig periode. Den enkelte bestyrelse vil derefter tage stilling til, om de fortsat ønsker, at et medlem af kommunalbestyrelsen deltager i bestyrelsens møder.

Til skolebestyrelsen på Ungecenter2610 har kommunalbestyrelsen udpeget et medlem af kommunalbestyrelsen til at deltage i skolebestyrelsen.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.
Styrelsesvedtægt for Rødovre Byggelegeplads.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Skolebestyrelsesrepræsentanterne er udpeget for den resterende bestyrelsesperiode frem til 31. juli 2022.

Bestyrelsen i Rødovre Byggeplads er udpeget for kommunalbestyrelsens funktionsperiode 1. januar 2022 til 31. december 2025.

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.