Børne- og Skoleudvalget

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Meddelelsespunktet fremlægges til orientering.

Orientering om modtagelsen af flygtningebørn fra Ukraine.

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der søges om en tillægsbevilling samt frigivelse af rådighedsbeløb på 1,5 mio. kr. i 2022 til udearealerne på Rødovre Skole efter udbygningen af indskolingen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der gives en tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget til udearealerne på Rødovre Skole, og afsættes rådighedsbeløb på 1,5 mio. kr. i 2022, som finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsesmødet den 25. maj 2019 blev der givet en anlægsbevilling til en ny tilbygning på Rødovre Skole. Baggrunden var en forventning om en øget tilgang på ca. 100 elever inden for de kommende år og deraf følgende behov for fire børnehaveklasser fra 2021.

Der blev nedsat en projektgruppe bestående af formanden for Børne- og Skoleudvalget, repræsentanter for Børne- og Kulturforvaltningen, Rødovre Skole og skolebestyrelsen samt Teknisk Forvaltning, der udarbejdede forslag til en udvidelse af skolen med en tilbygning på ca. 500 m2 mod vest ved Ny vestfløj med fire klasselokaler samt toiletter, fællesområde og birum til rengøring m.v.

Byggesagen har været forbundet med en række udfordringer og forsinkelser. Der har været udfordringer i samarbejdet med håndværkerne, og der har været en række forsinkelser på materialer som følge af Covid-19. Da byggeriet stod færdigt viste det sig derudover, at der var flere håndværksmæssige fejl i bygningen, som skulle udbedres, inden bygningen kunne tages i brug, og som der efterfølgende er blevet arbejdet på løbende. Samtidig er der opstået udfordringer med vand på en stor del af boldbanen, da drænrørene er blevet ødelagt på grund af etablering af byggeplads. Endelig har byggeriet betydet, at flere af de tidligere legeområder er fjernet, og der er behov for at genetablere dem andetsteds.

Ovennævnte udfordringer har været til stor gene for skolens hverdag, og forvaltningen har igennem hele perioden været i tæt dialog med skolens ledelse samt skolebestyrelsen for at få rettet op på skaderne. Forvaltningen har på baggrund af de omfattende gener for skolen været nødsaget til at etablere en række løsninger, heraf nogle midlertidige, således at børnene kan være på indendørs og udendørs områder på skolen.

Udbedringer af arealer i forlængelse af byggeriet:

Boldbanen:

Der er etableret dræn ved arealet nord for bygningen, hvor der tidligere har været byggeplads og jorden er blevet grubet (løsnet og luftet). Der er blevet sået græs, og området forventes at kunne tages i brug i løbet af juni måned.

Areal vest for bygningen:

På arealet vest for bygningen er der etableret en ny legeplads som erstatning for de legeredskaber, som blev fjernet i forbindelse med byggeriet. Følgende redskaber er opsat:

• Snurretop/karrusel

• Redegynge

• Hængekøje

• Balancestubbe og balance bom

Areal langs mellemtrins-bygningen:

Efter aftale med skolen og forvaltningen er der allerede nu opsat nogle midlertidige legeredskaber.

Derudover etableres der terrænmur, beplantning og lægges nyt faldsand i området vest for Havehuset.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en tillægsbevilling samt afsættelse af rådighedsbeløb på 1,5 mio. kr. i 2022 til udearealerne på Rødovre Skole, som finansieres af kassebeholdningen.

Udgiften på 1,5 mio. kr. vedrører hovedfunktion 03.22 Folkeskoler.

Tidsplan

Forvaltningen forventer, at den ødelagte del af boldbanen bliver klar til brug i løbet af juni 2022. Arealet vest for bygningen forventes klar inden skolestart 2022 undtaget beplantning, som først kan ske i løbet af efteråret.

Det har været nødvendigt at igangsætte store dele af arbejdet vest for bygningen samt renovering af boldbanen af hensyn til børnene. Derudover er det blevet etableret nogle midlertidige legeredskaber til brug for bl.a. de børn, som startede 1. maj 2022.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sagen omhandler ansøgning om anlægsbevilling til renovering af gårdhaverne på Nyager Skole.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at udarbejdelse af projektforslag igangsættes,
2. at tidsplan godkendes samt
3. at der gives en anlægsbevilling på 3,2 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 3,2 mio. kr. i 2022 til renovering af gårdhaverne på Nyager Skole.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Tre ud af fire små gårdhaver på Nyager Skole fremstår i dag meget nedslidte. Den fjerde gårdhave blev renoveret i 2014. Skolen ønsker de små gårdhaver indrettet til leg og læringsrum med forskellige faglige understøttelsesmuligheder, bl.a. for faget Natur og Teknik, og gerne med overdækning på mindre arealer. Ønsket om renovering af gårdhaverne indgår i skolehelhedsplanen.

I samarbejde med Nyager Skole har Teknisk Forvaltning i foråret 2022 konkretiseret ønskerne til, hvad gårdhaverne skal kunne. Herudover har en udvalgt klasse på skolen været involveret i at give bud på indretningen. Forslaget omhandler en renovering af gårdhaverne med udskiftning af belægning mv. samt en indretning, der bidrager til udendørs leg, læring og ophold.

Der træffes aftale med en rådgiver om udarbejdelse af forslag ud fra brugernes ønsker. Forslaget præsenteres til kommentering for skolen inden projektering og anlæg. Anlægsarbejdet udføres med mindst mulig gene for personale og elever.

Med hensyn til entreprenørliste, udbudsform og projektøkonomi henvises til det lukkede dagsordenspunkt.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

De samlede udgifter til gennemførelse af renovering af gårdhaverne på Nyager Skole er anslået til 3,2 mio. kr. Der er på investeringsoversigten i budget 2022 afsat et rådighedsbeløb på 3,2 mio. kr. til renovering af gårdhaverne på Nyager Skole.

Der søges om en anlægsbevilling på 3,2 mio. kr. til renovering af gårdhaverne, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2022.

Der er ingen afledte driftsudgifter.

Udgifterne på 3,2 mio. kr. til anlæg vedrører hovedfunktion 03.22 Folkeskoler.

Der er udarbejdet en risikovurdering af projektets økonomi ud fra den risikomodel, som Kommunalbestyrelsen blev præsenteret for den 26. april 2022. Ud fra den nuværende viden vurderes risikoen at være lav. Ingen af risikokriterierne udgør en høj risiko.

Tidsplan

Udarbejdelse af skitseforslag: august-september 2022.

Fremlæggelse for skolen: september 2022.

Projektering og udbud: september-november 2022.

Udførelse: december 2022 - april 2023.

Ibrugtagning: april/maj 2023.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På baggrund af den stigende befolkningstilvækst i Rødovre Kommune blev det i 2019 besluttet at udvide og ombygge Valhøj Skole.

Der blev afsat 150 mio. kr. til projektet. På grund af prisstigninger i byggebranchen de seneste år har der vist sig et behov for at øge anlægsbevillingen til Valhøj Skole. Forvaltningen foreslår derfor, at der i budget 2023 afsættes flere midler til projektet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orientering om økonomi og projekt vedrørende Valhøj Skole udbygning/ombygning tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der blev i 2019 i alt afsat 150 mio. kr. til ud- og ombygning af Valhøj Skole inklusiv opførelse af ny multihal grundet en øget befolkningstilvækst i Rødovre Kommune. Skolen udbygges med ét ekstra spor, så det bliver en firesporet skole i stedet for tresporet skole, som den er i dag.

Teknisk Forvaltning vurderer, at der samlet set er behov for ca. 215 mio. kr. til projektet. Det er 65 mio. kr. mere end hvad der p.t. er afsat i budgettet.

Prisstigningen skyldes primært:

• Prisstigning pr. m2 fra 26.000 kr. pr. m2 til i dag 33.000 kr. pr. m2. Stigningen svarer til gennemsnits m2-pris for skolebyggerier i DK i 2022. Prisstigningerne giver en forøget udgift på 40 mio. kr.,
• Budgetaftale om ændret klasseloft fra 28 elever pr. klasse til 24 elever pr. klasser,
• Behovet for at udvide og ombygge er større end først antaget. Arealet er vokset med ca. 19 pct. svarede til 33 mio. kr.,
• Der bygges til i alt 1000 elever (42 lokaler, hvilket svarer til behovet i skoleåret 2032/33, hvor det topper med 983 elever (39 klasser)). Skolen får således ét spor ekstra samt plads til tre idrætsklasser.

I den forbindelse har forvaltningen kigget på økonomien og periodiseringen af denne. Den nuværende periodisering foreslås ændret som vist i nedenstående tabel:

Da der er tale om en væsentlig forøgelse af anlægsbevillingen, undersøger Teknisk Forvaltning på nuværende tidspunkt i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen og skolens ledelse, mulighederne for eventuelle besparelser i projektet med særligt fokus på, hvorvidt kapaciteten kan tænkes anderledes, og der dermed kan bygges færre lokaler end det nuværende projekt indeholder. Afdækningen ser blandt andet på:

• Projektet generelt; er der elementer, der kan udelades eller ændres,
• øget sambrug mellem SFO og skole,
• afklaring af om der fortsat skal være modtageklasser på skolen,
• behovet for kapacitet i Center for Specialtilbud (i daglig tale Centeret) på skolen,
• den fremtidige placering af klubben samt
• anvendelsen af det Hvide hus på sigt (den nuværende SFO).

Der ses samlet set en vækst i børnetallet i hele kommunen, som er nødvendig at tage højde for. Overvejelserne om besparelser og færre m2 i projektet på Valhøj Skole sker derfor med udgangspunkt i det samlede skoleområde og kapaciteten på tværs af alle skoler. Udover den generelle befolkningsvækst ses også en vækst i antallet af børn med særlige behov, hvilket har betydning for Centeret på Valhøj skole, hvor forvaltningen vurderer, at det er nødvendigt at opretholde og muligvis udvide centeret for at undgå at sende børn ud af kommunen til eksterne tilbud.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler og lokalplan 151.

Økonomiske konsekvenser

Der er i alt afsat 150 mio. kr. til ud- og ombygning af Valhøj Skole inklusiv opførelse af ny multihal.

Samlet set er der i alt behov for ca. 215 mio. kr. Det er 65 mio kr. mere end hvad der p.t er afsat i budgettet.

Forvaltningen foreslår derfor, at der i budget 2023 indarbejdes følgende beløb:

2023: 12,3 mio. kr.

2024: 47 mio. kr.

2025: 49 mio. kr.

2026: 17,7 mio. kr.

I alt: 126 mio. kr.

Følgende beløb er blevet bevilget:

• 1 mio. kr. på Kommunalbestyrelsesmødet den 30. april 2019.
• 6,6 mio. kr. på Kommunalbestyrelsesmødet den 17. december 2019.
• 38,2 mio. kr. på Kommunalbestyrelsesmødet den 26. januar 2021.

Udgiften vedrører hovedfunktion 03.22 Folkeskoler.

Tidsplan

Ud- og ombygningen af Valhøj Skole forventes færdig i løbet af 2025. Udearealer skal tilpasses når bygningen står færdig. Derfor er udearealerne formentlig først helt klar i løbet af 2026.

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Sagen giver en status på indskrivningen af børn i dagtilbud fra januar 2022 og frem til juni 2022.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Indskrivningen af børn omfatter perioden fra januar 2022 til juni 2022.

Status på 0-2 årige

Frem til juni 2022 har der i år været indskrevet 926 børn i alderen 0-2 år. Herudover er der 10 i børn i Dagplejen, som har behov for ekstra ressourcer, og derfor optager to pladser. Der er således besat i alt 936 0-2 års pladser.

Fra januar 2021 til juni 2021 var der indmeldt 907 børn i alderen 0-2 år. Der er således en lille stigning i antallet af indskrevne 0-2 årige på 19 børn fra 2021 til 2022. Børne- og Kulturforvaltningen havde en forventning om, at der i gennemsnit vil være indskrevet 920 børn i alderen 0-2 år i hele 2022. Den stigende tendens gør, at der pt. er pres på 0-2 års pladserne i kommunen. Forvaltningen har imødekommet dette ved at konvertere 3-5 års pladser til 0-2 års pladser. Det skal bemærkes, at der har været en naturlig afgang af dagplejere. Selvom Dagplejen forsøger at rekruttere nye dagplejere, så er det stadigt mere vanskeligt at rekruttere dagplejere. For at sikre tilstrækkeligt med 0-2 års pladser har forvaltningen besluttet at etablere en ny 0-2 års gruppe i Børneinstitutionen Broparken, som åbner til august. Udgiften til etableringen af denne gruppe afholdes inden for rammen.

Status på 3-5 årige

Frem til juni 2022 har der i gennemsnit i år været indskrevet 1.403 børn i alderen 3-5 år. Til sammenligning var der fra januar 2021 til juni 2021 indskrevet 1.396 3-5 årige. Det vil sige, at der stort set er et uændret antal indskrevne 3-5 årige børn fra 2021 til 2022. Forvaltningen havde en forventning om, at der fra januar 2022 til juni 2022 ville være indmeldt 1.451 3-5 årige. Der er derfor en difference mellem indskrevne og kapacitet på 48 pladser. Overskuddet af pladser er grunden til, at forvaltningen løbende konverterer 3-5 års pladser til 0-2 års pladser.

Nedenstående fremgår udviklingen i indskrivningen af 0-5 årige siden 2018 og frem til juni 2022.

Børn 0-2 år (eksl. de børn der tæller dobbelt i dagplejen):

917 (2018), 954 (2019), 905 (2020), 907 (2021), 926 (2022)

Børn 3-5 år:

1.303 (2018), 1.363 (2019), 1.371 (2020), 1.371 (2021), 1.396 (2021) 1.403 (2022)

Samlet antal enheder:

3.137 (2018), 3.272 (2019), 3.181 (2020), 3.210 (2021), 3255 (2022)

Mellemkommunale børn

Pladsanvisningen har i lighed med sidste år udarbejdet en opgørelse over, hvor mange "Rødovre-børn" der passes i andre kommuner, og hvor mange børn fra andre kommuner, der passes i Rødovre.

På nuværende tidspunkt passes 160 "Rødovre-børn" i andre kommuner fordelt på 57 vuggestuebørn og 103 børnehavebørn. Der passes 75 børn fra andre kommuner i Rødovre. Børn, der bor i Rødovre, kan kræve en plads i et af kommunens dagtilbud med tre måneders varsel. Hvis dette skulle gøre sig gældende for et større antal 0-2 årige, vil det presse kapaciteten yderligere i Rødovre Kommune. Det er forvaltningens formodning, at antallet af mellemkommunale børn vil reduceres i takt med, at der åbnes pladser i den nordlige del af kommunen. Der er pt. efterspørgsel på pladser tæt på familiernes bopæl i midt og nord.

Antal "Rødovre-børn" i andre kommuner:

33 (mar20), 129 (aug20), 183 (dec20), 178 (mar21), 143 (sep21), 151 (jan22), 160 (mar22)

Antal børn fra andre kommuner i Rødovre:

67 (mar20), 50 (aug20), 44 (dec20), 50 (mar21), 54 (sep21), 69 (jan22), 75 (mar22)

Difference:

66 (mar20), 79 (aug20), 119 (dec20), 128 (mar21), 89 (sep21), 82 (jan22), 85 (mar22)

Byggeri

Ultimo 2022 forventes udbygningen af Børnehuset Skibet at stå færdig, og indskrivningen af nye børn kan begynde primo 2023. Der kan indskrives op til 100 børn i udbygningen af Skibet. Disse pladser vil blive åbnet i takt med, at behovet for pladser vokser. Af prognoserne for 0-6 års området fremgår det, at antallet af indskrevne børn vil vokse i de kommende år i takt med, at de nye boligbyggerier står færdige. Prognoser og tilvejebringelse af den nødvendige kapacitet forventes drøftet på kommende budgetseminar.

Flygtningebørn

På nuværende tidspunkt har Rødovre Kommune modtaget seks ukrainske flygtningebørn i dagtilbudsalderen fordelt med to børn i alderen 0-2 år og fire børn i alderen 3-6 år. Det vides endnu ikke, om flygtningefamilierne får/har behov for en dagtilbudsplads. Da presset på 0-2 års pladserne allerede er stort, er der ekstra fokus fra forvaltningens side på at få etableret ekstra 0-2 års pladser, da få ukrainske 0-2 årige børn vil kunne resultere i, at kommunens pasningsgaranti kommer under pres.

Lov- og plangrundlag

Lov om dag-, fritid- og klubtilbud.

Økonomiske konsekvenser

Ingen. Hvis omlægning til ekstra 0-2 års pladser ikke kan holdes inden for rammen, vil der blive fremlagt særskilt politisk sag.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

De seks almene folkeskoler har i skoleåret 2021/2022 benyttet muligheden for at konvertere timer fra understøttende undervisning til to-voksentimer, og de fremlægger hermed deres evalueringer af tiltaget. Samtidig præsenterer de seks skoler, hvordan de vil anvende to-voksentimer i det kommende skoleår 2022/2023.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at de seks skolers evalueringer af tiltagene med konvertering af understøttende undervisning til to-voksentimer i skoleåret 2021/2022 tages til efterretning samt
2. at de seks skolers anvendelse af to-voksentimer i skoleåret 2022/2023 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I 2019 blev folkeskoleloven ændret, og skolerne fik bl.a. en øget frihed til at tilrettelægge skoledagen. Konkret fik skolerne mulighed for at afkorte skoleugen på mellemtrinnet og i udskolingen ved at konvertere op til to ugentlige klokketimer understøttende undervisning inklusiv pauser til andre aktiviteter, som kan fremme varieret undervisning med høj kvalitet jf. folkeskolelovens § 16 d.

De seks almene folkeskoler benyttede sig sidste år af denne mulighed, som blev ansøgt og godkendt af Børne- og Skoleudvalget (sag nr. 53 på BSU-mødet juni 2021). Skolernes evaluering af tiltaget præsenteres kort nedenfor, og kan læses i bilaget.

Forlængelse af frihedsgrad om understøttende undervisning

Frihedsgraden om understøttende undervisning, der er gældende for indeværende skoleår jf. § 16e i BEK. nr. 2047 af 14. november 2021, er i gang med at blive lovbehandlet og forventes at blive forlænget til at gælde for skoleåret 2022/2023. Det vil derfor forventeligt forsat medføre mulighed for at konvertere alt understøttende undervisning med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Konverteringen af understøttende undervisning forudsætter således fortsat, at de frigivne personaleressourcer bliver på skolen.

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger et notat om frihedsgraderne på Børne- og Skoleudvalgets møde i august.

Beslutningskompetencen om anvendelse af frihedsgraden vedr. konvertering af understøttende undervisningstimer til to-voksentimer for det kommende skoleår, er flyttet fra Børne-og Skoleudvalget til den enkelte skoleledelse. Det skete oprindeligt i den politiske aftale fra den 18. februar 2021, som blev indgået mellem regeringen og en række politiske partier. Aftalen blev forlænget i juni 2021 og er nu også gældende for det kommende skoleår.

Skolernes evalueringer og orienteringer

Evalueringen af konvertering af timer i skoleåret 2021/2022 (se bilag) samt orientering om anvendelse af to-voksentimer i skoleåret 2022/2023 præsenteres herunder.

Hendriksholm Skole:

Hendriksholm Skole har i skoleåret 2021/2022 konverteret timer på alle årgange fra 4.-9. klasse. Skolen har haft særlig gavn af muligheden for at bruge ekstra ressourcer på kontaktsamtaler, som har haft stor værdi for både elever og det pædagogiske personale. Derudover har skolen med succes taget timerne i brug i et nyt tiltag ’Sammen om undervisningen’, som er særligt tilrettelagt undervisningsforløb på alle årgange.

I skoleåret 2022/2023 vil Hendriksholm Skole konvertere timer på alle årgange fra 4.-9. klassetrin. Timerne skal anvendes til at videreføre de gode erfaringer fra indeværende skoleår. Det betyder, at skolen vil tilbyde alle elever tre kontaktsamtaler i løbet af året, hvor der er fokus på elevens faglige udvikling og evt. udfordringer samt sikre, at eleven oplever sig set, hørt og forstået.

Derudover vil skolen arbejde videre med tiltaget ’Sammen om undervisningen’, hvor alle årgange tilknyttes en vejleder, som er med til at planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb på 4-5 uger i 3-5 lektioner pr. uge. Forløbet foregår bl.a. som co-teaching, samtidig med at der er mulighed for at nå rundt om alle elever.

Hendriksholm Skole vil endvidere anvende en konverteret lektion på 8. årgang til Teknologi & Innovation, som en fast tværfaglig ressource henover skoleåret. Dette er inspireret af projektopgaven, og skal være en central del af samarbejdet på årgangen med fokus på inddragelse af teknologierne, således at eleverne oplever, at de udvikler Teknologi & Innovations-kompetencer i tæt samspil med fagene.

Islev Skole:

Islev Skole har i skoleåret 2021/2022 konverteret timer på 4., 5., 8. og 9. årgang. Udover såkaldte flextimer til alle klasser, som er timer, lærerne kan anvende fleksibelt og efter behov til fx ekskursioner eller til særlige indsatser, er timerne også brugt til at gennemføre tre elevsamtaler med alle børn på alle fire årgange med fokus på målrettet undervisning og sociale indsatser for det enkelte barn. Derudover er timerne anvendt til at styrke studiekompetencer for elever på de to udskolingsårgange, bl.a. via introduktion til studietekniske værktøjer.

I skoleåret 2022/2023 vil Islev Skole konvertere al understøttende undervisning, undtaget en enkelt time, da skolens erfaringer viser, at to-voksentimerne giver større muligheder for at differentiere undervisningen og skabe gode rammer for fællesskaberne og dermed deltagelsesmuligheder for alle.

Den tilbageværende understøttende undervisningstime skal benyttes til et fast skemalagt ’Børnemøde’, som skal understøtte demokratiseringsprocesser og elevernes medbestemmelse på Islev Skole, som det fremgår i den seneste kvalitetsrapport, er et opmærksomhedspunkt.

Derudover vil skolen arbejde videre med de gode erfaringer med elevsamtaler med fokus på den enkelte elevs læring, trivsel og udvikling.

Islev Skole ser et stort behov for at være to voksne i så mange timer som muligt, og vil derfor også i det kommende skoleår prioritere timer, så alle klasser har et antal flextimer, samt timer som kan understøtte Læringsfællesskaber for alle.

Nyager Skole:

Nyager Skole har i skoleåret 2021/2022 konverteret timer på 4.-9. årgang. Blandt andet har timerne på 4.-5. årgang bidraget til at understøtte kreative skabelsesprocesser i mindre grupper i Håndværk & Design, hvilket har været særligt meningsgivende for eleverne. På 6.-9. årgang er der afviklet co-teachingforløb i alle klasser med det formål at skabe en tættere sammenhæng mellem Teknologi & Innovation og de øvrige fag. Det har medført, at der er skabt et større kendskab og ejerskab til Teknologi & Innovation, og det har medvirket, at skolen har haft flere forløb på TekX end tidligere.

I skoleåret 2022/2023 vil Nyager Skole konvertere et antal ugentlige lektioner på alle årgange. Som profilskole for videnskab og kreativitet med fokus på projektbaseret læring, vil skolen generelt anvende de flere to-voksentimer til at skabe undersøgende, motiverende og virkelighedsnær undervisning, som understøtter elevernes faglige, sociale og personlige trivsel. Det skal ske gennem et øget fokus på co-teaching med flere timer med pædagoger i undervisningen og flere faglige to-voksentimer med to lærere i dansk og matematik.

På 4.-9. årgang fortsætter skolen brugen af to-voksentimer til at sikre en tættere sammenhæng og integration i arbejdet med de øvrige fags færdigheder og kompetencer. Det skal bl.a. ske i forløb med holddeling og co-teaching.

Rødovre Skole:

Rødovre Skole har i skoleåret 2021/2022 konverteret et antal timer på 4.-9. årgang. Timerne har været anvendt til at styrke implementeringen af Teknologi & Innovation som dimension i fag og projekter. Det har særligt været nyttigt at pulje timerne til projekter – et eksempel er 8. og 9. årgangs projektopgave, hvor Teknologi & Innovationslæreren har kunne vejlede eleverne i deres kreative og innovative proces, mens faglæreren har fokuseret på det faglige indhold. Resultatet af det er, at kvaliteten af elevernes produktioner og præsentationer er blevet løftet.

I skoleåret 2022/2023 vil Rødovre Skole konvertere to ugentlige timer i alle klasser på 4.-9. årgang, som på baggrund af de gode erfaringer skal anvendes til at styrke faget Teknologi & Innovation yderligere med et særligt fokus på det kreative og entreprenante.
Skolen ønsker at arbejde med en fokuseret og sammenhængende indsats på området, som bl.a. betyder, at personalet i samarbejde med Teknologi & Innovationslærerne skal planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, så faget og dimensionen løftes for alle elever.

De flere to-voksentimer skal desuden bidrage til, at alle elever inkluderes og får de bedste betingelser for læring ved at benytte differentierede undervisningsformer.

Tinderhøj Skole:

Tinderhøj Skole har i skoleåret 2021/2022 konverteret et antal timer på 4., 5., 7., 8. og 9. årgang i almendelen samt på 4.-9. årgang i det specialpædagogiske center. På mellemtrinnet har timerne primært været anvendt til at understøtte trivsel og faglig udvikling i klassefællesskaberne via udeskoleforløb. Udeskoleforløbene har haft en positiv effekt, da eleverne oplever en mere levende og relevant undervisning, som også har styrket fællesskaberne i klassen. I udskolingen har timerne været anvendt til tværfaglige forløb og holddeling i naturfagene. Det har givet mulighed for flere ture samt undervisningsdifferentiering - både i niveau og interesse.

I skoleåret 2022/2023 vil Tinderhøj Skole konvertere timer på 0.-9. årgang. Generelt skal de flere to-voksentimer bidrage til at understøtte trivsel og faglig udvikling i klassefællesskaberne via udeskoleforløb, som giver bedre sundhed, trivsel og læring hos børnene og via klassens tid, hvor der er fokus på trivsel i fællesskaber.

Derudover skal Teknologi & Innovation styrkes i alle fag, så det bliver en naturlig del af undervisningen. Skolen samarbejder med TekX, bl.a. omkring en fast ugentlig dag, hvor alle klasser kan benytte stedet.

På 7.-9. årgang vil skolen desuden anvende timer til forløb i naturfagene, hvor der bliver mulighed for holddeling og tværfaglige forløb. Det vil være naturfagene, der sætter overskrifterne for emnerne med udgangspunkt i skolens grønne progressionsplan, men med deltagelse af alle andre fag henover året.

Valhøj Skole:

Valhøj Skole har i skoleåret 2021/2022 konverteret timer på 4.-9. årgang. Timerne har primært været anvendt til en AKT-indsats som en dimension i fagene og med et særligt fokus på relationscirkler. Tilbagemeldingerne har været gode, og indsatsen udgør et bærende element for elevernes trivsel.
Derudover er timerne anvendt til co-teaching i forbindelse med Teknologi & Innovations-forløb, hvor det har været muligt at gennemføre en lang række tværfaglige læringsforløb i bl.a. dansk, matematik og historie.

I skoleåret 2022/2023 vil Valhøj Skole konvertere to ugentlige lektioner i alle klasser på 4.-9. årgang. Skolen ønsker fortsat at arbejde mere sammenhængende og fokuseret med Teknologi & Innovation på baggrund af de gode erfaringer fra indeværende skoleår. Skolen vil udarbejde årshjul for hvert klassetrin, som hænger tæt sammen med læseplanen og kompetenceområderne i Teknologi & Innovation, ligesom skolen igen vil arbejde med co-teaching i forbindelse med Teknologi & Innovation, som vil blive fokuseret i dansktimerne.

Valhøj Skole vil desuden videreføre gode erfaringer med AKT-indsatsen, som skal være med til at understøtte Sundhed & Trivsel, ved at arbejde forebyggende med elevernes trivsel og Læringsfællesskaber for alle. Også her er co-teaching omdrejningspunktet.

Børne- og Kulturforvaltningen ser positivt på de seks skolers planer for det kommende skoleår, og forvaltningen vil følge udviklingen samt rammesætte videndelingen skolerne i mellem.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven samt Aftale om forlængelse af visse udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet i skoleåret 2022/23 og mulighed for at anvende fjernundervisning i grundskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ressourcer til øget åbningstid i SFO II, som fortsat vil blive finansieret inden for den enkelte skoles ramme. Derudover fortsættes dialogen med klubber og byggelegepladser omkring, hvordan den kortere skoledag imødekommes i forhold til åbningstiderne.

Tidsplan

Evalueringen omhandler skoleåret 2021/2022. Orientering om planlægning af anvendelse omhandler skoleåret 2022/2023.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har på baggrund af VIVE- rapporten "Analyse af Læringsfællesskaber for alle i Rødovre Kommune" udarbejdet en beskrivelse af status på indsatsen Læringsfællesskaber for alle.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1.    at status på baggrund af VIVE-rapporten om Læringsfællesskaber for alle tages til efterretning samt

2.    at forslag til videreudvikling af Læringsfællesskaber for alle indgår i budget 2023.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

På baggrund af blandt andet budgethøringssvar i 2020 blev det besluttet at udarbejde en analyse af indsatserne i arbejdet med at skabe Læringsfællesskaber for alle børn og unge i Rødovre Kommune. Det blev ligeledes besluttet, at Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) skulle forestå denne rapport. VIVE-rapporten har med et eksternt blik set på Rødovre Kommunes indsatser og givet et bud på hvilke indsatser der er godt i gang samt hvor det anbefales at ændre eller iværksætte yderligere indsatser. Børne- og Skoleudvalget blev på mødet den 5. april 2022 af forsker Thyge Tegtmejer præsenteret for VIVE’s anbefalinger til det videre arbejde med Læringsfællesskaber for alle (LFA).

VIVE anbefaler bl.a. flere og fleksible mellemformer med flere voksne, der kan understøtte børn og unge på almenområdet. En anbefaling der går igen som en del af den nationale evaluering. VIVE peger derudover på behovet for styrket kompetenceudvikling hos skolens medarbejdere, en tydeliggørelse af eksisterende indsatser på skolerne, vigtigheden af et tværgående erfarings- og udviklingsarbejde skolerne imellem bl.a. ift. pædagogisk indsatsteam (PIT) og konkrete indsatser samt en styrket kommunikation mellem skole og forældre og etablering af en indgang til skolen i form af fx en kontaktperson.

En række data og senest Den Nationale Sundhedsprofil viser desværre, at mange børn i dag ikke er i trivsel, og at børnenes mentale sundhed har lidt et massivt knæk de senere år. VIVE’s nationale evaluering viser generelt på landsplan en stigning i andelen af børn og unge, der modtager specialpædagogisk støtte eller vurderes at have behov for det. Af alle børn og unge i landets skoler modtager 5,3 % således specialundervisning i specialtilbud eller i specialklasser. I skoleåret 2020/2021 var det tilsvarende tal i Rødovre Kommune 5,9 % af alle børn og unge. Samtidig ses også i Rødovre stigende skolevægring blandt børn og unge samt en vækst i behovet for særlige indsatser på det specialiserede børneområde.

Formål

Arbejdet med Læringsfællesskaber for alle har et overordnet mål – at få alle unge i uddannelse. Vi ved fra forskningen, at børn uden for de almene fællesskaber i folkeskolen har langt dårligere chancer for at få en uddannelse og senere beskæftigelse. Forskning viser, at mere end halvdelen af de elever, der gik i 9.

klasse i et specialtilbud i skoleåret 2012/2013 fire år efter endt skolegang, hverken har taget eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og kun 20 procent af den samme gruppe er i job. Indsatserne i LFA har derved som formål at løfte endnu flere børn fagligt og øge deres trivsel i folkeskolen og dermed i sidste ende øge deres chancer i livet.

Med afsæt i VIVE’s evaluering samlede Børne- og Kulturforvaltningen og Socialforvaltningen i uge 12 flere end 40 nøgleaktører på tværs af forvaltninger, skoler, institutioner mv. med henblik på at rammesætte de fælles muligheder for at indfri det overordnede mål. Der er derudover afholdt et åbent temamøde for Kommunalbestyrelsen om Læringsfællesskaber den 10. maj 2022, hvor drøftelserne fra uge 12 blev videreudviklet. I det følgende præsenteres VIVE’s anbefalinger samt resultaterne af de forskellige drøftelser.

Børne- og ungesyn – Styrket kommunikation og dialog

Rødovre Kommune har allerede i dag et stærkt børne- og ungesyn, der med sit afsæt i Børne- og ungepolitikken har styrket det fælles ”vi” og mindset på tværs af hele området. Det er et godt afsæt for at styrke indsatsen med særligt fokus på de områder, som VIVE-rapporten og de relevante aktører i kommunen peger på, er nødvendige for at skabe øget trivsel, læring og udvikling for alle kommunens børn og unge.

Både medarbejdere og forældre udtrykker i VIVE-rapporten, at der er et fortsat behov for at konkretisere indhold og mindset i børne- og ungesynet samt vigtigheden af at afstemme, hvad børnesynet betyder i den daglige praksis. Derudover giver forældrene i rapporten udtryk for hensigtsmæssigheden af en bedre kommunikation som fx en fast kontaktperson til forældrene.

Børne- og Kulturforvaltningen igangsætter derfor en kommunikations- og dialogproces, hvor formålet er at konkretisere børnesynet yderligere, så medarbejdernes styrkes i opgaveløsningen. I arbejdet vil Børne- og Kulturforvaltningen også forsøge at finde en god struktur for, hvordan forældreønsket om én kontaktperson kan imødekommes.

Styrkelse af sammenhængende overgange

Det har afgørende betydning for børnenes trivsel, at de oplever et kontinuerligt professionelt samarbejde på tværs af dagtilbud, skole og fritidstilbud. Et tæt samarbejde med inddragelse af forældrene forud og under skolestart er derfor nødvendigt på både almen- og specialområdet. Et sådant samarbejde er til gavn for alle børn, men har særligt stor betydning for børn og familier i udsatte positioner. Det handler om fælles børnesyn, fokus på barnets behov og kompetencer og fælles strukturer for samarbejdet, bl.a. med Socialforvaltningen.

Det styrkede samarbejde kræver tid og ikke mindst mulighed for at børnene har set de nye voksne samt været på matriklerne som en del af en tryg overgang. Børne- og Kulturforvaltningen vil derfor igangsætte en proces med henblik på at afdække de bedst mulige rammer for at kunne indfri ambitionen om at skabe et samlet fokus på børnenes trivsel og udvikling i overgangene.

Udvidet kompetenceudvikling

Børne- og Kulturforvaltningen oplever, at lærere og pædagoger de seneste år har vist, at de gerne vil alle børn og unge og hver dag arbejder for at gøre en forskel for børn og unge. Pædagoger og lærere giver samtidig også udtryk for, at de oftere møder børn og unge, de gerne vil hjælpe, men ikke ved hvordan. Det kalder på kompetenceudvikling tæt på praksis, der giver praksisnære værktøjer og omsættelige strategier.

Generelt set er der siden 2015 sket en stigning på 14 procentpoint i andelen af lærere, der vurderer, at de i høj grad har kompetencerne til at imødekomme specifikke elevers særlige behov. På trods af denne stigning vurderer over halvdelen af lærerne fortsat, at de i mindre grad (51 %) eller slet ikke (8 %) har kompetencerne til at imødekomme særlige behov hos specifikke elever. Denne gruppe af

lærere peger særligt på, at de mangler specialkompetencer i forhold til at støtte elever med indlæringsvanskeligheder og socioemotionelle vanskeligheder.

I Rødovre Kommune efterspørger lærere og pædagoger ligeledes kompetencer i forhold til at arbejde med mellemformer, relationskompetence, co-teaching og til at implementere børnesynet i hverdagen.

Børne- og Kulturforvaltningen vil med udgangspunkt i ovenstående drøfte med skolerne, hvordan den konkrete kompetenceudvikling kan finde sted.

To-voksenordning/co-teaching

VIVE har i rapporten forskellige anbefalinger, der handler om kompetenceudvikling og udvikling af yderligere fleksible tilbud i almenskolen. Erfaringer fra både egne skoler og fra resten af landet viser, at såkaldt co-teaching (to-voksen ordning) har en positiv effekt på at modvirke segregering, øger læringsudbyttet for alle i klassen og skaber bedre trivsel og inddragelse af børnene. To-voksen-ordninger kan give mulighed for at skabe mere fleksibilitet i undervisningen og større mulighed for at differentiere i arbejdet med at udvikle og udfordre alle børn og unge fagligt, personligt og socialt.

To-voksen-ordninger kan samtidig skabe et bedre grundlag for at understøtte skoletilhør hos alle børn og unge. Det vurderes, at 1-5 % af alle børn i Danmark har symptomer, der kan kædes sammen med skolevægring. I Rødovre Kommune er arbejdet med at skabe læringsfællesskaber for alle et aktivt redskab til at skabe skoletilhør. Co-teaching eller to-voksen ordning kan kræve yderligere tilførsel af ressourcer til skolerne.

Lettere dagbehandling i skolen

En anden måde at styrke tilbudsviften til børn og unge med særlige behov og supplere det nuværende PIT-team på skolerne er igennem tilbud om dagbehandling. Der findes i dag i Rødovre Kommune et dagbehandlingstilbud på Skiftesporet, som ud over fokus på elevens læring arbejder bredere med børnenes kompetencer til at indgå i sociale relationer samt med inddragelse af familien. Børne- og Kulturforvaltningen ser sammen med Socialforvaltningen et stort potentiale i, at dette arbejde også udvikles tættere på børnenes hverdag i almenskolen – tæt på hvor børnenes hverdag og fritidsliv er.

At arbejde intensivt med familierne og styrke samspillet mellem hjem og skole kræver kompetente voksne tæt på børnenes dagligdag, der har erfaring med denne type indsatser, således at der i et samspil med teamet omkring klassen kan skabes en meningsfuld hverdag for det enkelte barn. Det kan fx være psykologer, familieterapeuter eller specialpædagoger. Barnet og familien skal opnå strategier og guides til handlemuligheder i situationer, der er vanskelige at håndtere. Det kan derfor overvejes at arbejde videre med en række prøvehandlinger udvalgte steder for at skabe yderligere erfaringer og grundlag for en videreudvikling af foregribende og indgribende indsatser på almenområdet i relation til dagbehandling. På sigt kunne et sådant team endvidere indgå i et Foregribende Indsats Team på tværs af skolerne (jf. VIVE rapportens anbefaling), som bidrager til sparring og konkrete indsatser, hvor det lokale Pædagogiske Indsats-Team har vurderet, at der er brug for en særlig understøttelse eller som en mulighed for at understøtte familierne i at have en fast kontaktperson, som efterspørges i VIVE-rapporten. Det vil kræve yderligere analyse at udarbejde en egentlig model for lettere dagbehandling i almenskolen og eventuelt dagtilbud.

Rødovre Kommunes specialpædagogiske center

Som VIVE også fremhæver i rapporten, arbejder mange kommuner i dag med såkaldte mellemformer. I Rødovre er en del af tilbudsviften det specialpædagogiske center, der var en del af den politiske beslutning om ’Læringsfællesskaber for alle’ fra 2019 og udmøntet fra januar 2020. Centeret har dermed i 2½ år arbejdet med at skabe rammer og et format, som understøtter den overordnede ambition om, at flest muligt børn og unge kan blive i Rødovre så tæt på almenområdet som muligt. Centeret har været ramt af Corona-nedlukninger og har derved haft svære betingelser for en god opstart på de enkelte matrikler med en ny fælles opgave og ikke mindst for at skabe samarbejde på tværs af de to matrikler. Der er inden for det sidste år ansat to nye ledere på de to matrikler, som i fællesskab nu tager fat om den oprindelige opgave og allerede nu har gang i planerne om at skabe og styrke tankerne om et fælles center, der understøtter børnenes funktionsniveau og behov. Det betyder helt konkret, at der arbejdes ud fra en anerkendende tilgang, at rammen tilpasses til eleverne, og at alle elever har socialfag, da det opleves som særligt svært for denne målgruppe at navigere i det sociale felt.

Allerede i dag har almenskolerne med struktur og systematiske tilgange formået at bevare flere børn i det almene fællesskab end tidligere. Det betyder, at centeret i dag varetager en opgave for børn i vanskeligheder og omfattende særlige behov, der kræver en tæt guidning og flere voksne. Der udestår fortsat en opgave med at udarbejde gode processer og ressourcer, der kan muliggøre flere børn og unges tilbagevenden fra centeret til almenskolerne. Derudover har centeret formået at holde børn med særlige udfordringer fagligt tæt på normalområdet og geografisk i nærområdet fremfor at henvise børnene til et eksternt segregeret tilbud. Tilsammen har bevægelserne betydet, at der allerede ved seneste regnskab og i indeværende år ses en merudgift for centeret, da det har været nødvendigt at ansætte yderligere personale for at bevare den nødvendige faglige standard.

Tilpasning af dysleksi-indsatsen tæt på børnenes hverdag

Med afsæt i anbefalingerne fra VIVE-rapporten om udvikling af mere fleksible mellemformer har Børne- og Kulturforvaltningen også set på kommunens dysleksiindsats med henblik på, at børn og unge samt deres forældre får en endnu bedre støtte tæt på deres almene skoledag. Rødovre Kommunes dysleksiindsats har siden efteråret 2019 været forankret på Nyager Skole. Her har kommunens børn og unge med dyslektiske udfordringer haft mulighed for at deltage i forløb af op til 10 ugers varighed. Forløbene har været tilrettelagt, så børnene/de unge har haft mulighed for at bevare tilknytningen til egen skole ved fx fortsat at være indskrevet i egen SFO. Flere børn og unge har imidlertid oplevet udfordringer ved strukturen, ligesom den faglige sparring og tætte opfølgning med barnets oprindelige lærere har vist sig sværere end antaget.

Under Covid-19 perioden var det imidlertid nødvendigt at tænke nye løsninger, som har givet god læring til det fremadrettede tilbud. Med ambitionen om at give værktøjer og strategier til det enkelte barn i et mindre fællesskab samt at uddanne de voksne omkring barnet til at skabe rammer for det enkelte barns udviklingsmuligheder rykkede de dysleksilærerne i denne periode ud på barnets skole og var en del af dagligdagen. Dette viste sig at være en rigtig god løsning. Erfaringen er, at barnet i de trygge daglige rammer i højere grad profiterer af læringen omkring dysleksi.

Med afsæt i erfaringerne samt ønsket om at styrke trivslen og oplevelsen af at være en del af fællesskabet i almenklassen arbejdes derfor videre med en større fleksibilitet omkring strukturer og opgaveløsning. Indsatserne foregår derved fremadrettet primært lokalt på skolerne, samtidig med at muligheden for at oprette kursusforløb på Nyager Skole alt efter den konkrete elevgruppes behov fastholdes. Dysleksiindsatsen vil fortsat være forankret på Nyager Skole med en stærk faglighed, og fokus målrettes læse-skriveteknologier, hvorved det enkelte barn/den unge vil opleve med det samme at kunne implementere de tillærte redskaber i almenundervisningen med hjælp fra dysleksilærerne. Denne mellemform giver mulighed for veksling mellem undervisning i mindre hold og understøttende deltagelse i almenundervisningen. På den måde kan dysleksiredskaberne anvendes i praksis med det samme, ligesom det tætte samarbejde mellem Nyager Skoles dysleksilærere, hjemskolen og forældre styrkes yderligere. Dysleksilærerne underviser hele teamet og evt. læsevejlederen i brugen af de anvendte redskaber således, at der også sker et kompetenceløft af det pædagogiske personale i almenklassen.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Det foreslås, at økonomien omkring videreudviklingen af Læringsfælleskaber for alle indgår i budgetprocessen for 2023. 

Tidsplan

I henhold til ovenstående økonomiske forudsætninger vil de beskrevne indsatser kunne iværksættes delvist fra 2023 og fuldt implementeret fra 2024. 

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På baggrund af budgetresolutionen fremlægges forslag om en sammenhængende plan for uddannelsesvejledningen, der skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at de beskrevne indsatser EUD Run og Skillskaravanen fortsætter,
2. at al uddannelsesvejledning på skoleområdet tager afsæt i en sammenhængende plan, som gøres digitalt tilgængelig,
3. at måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne godkendes for en femårig periode samt
4. at økonomien omkring budgetresolutionen Flere unge i erhvervsuddannelse indgår i budgetprocessen for 2023.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrund

Administrationen skal på baggrund af budgetresolution fra Budget 2021 ’Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse’ undersøge muligheden for afvikling af en erhvervsmesse og andre relevante initiativer i samarbejde med nabokommuner mhp. at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Der skal i tilknytning til undersøgelsen afholdes et åbent temamøde i Børne- og Skoleudvalget for Kommunalbestyrelsen om undersøgelsen.

Afprøvning af EUD Run og Skillskaravanen
Børne- og Kulturforvaltningen har afdækket mulighederne for afholdelse af en erhvervsmesse med henblik på at få flere unge i erhvervsuddannelse. Der er dels afprøvet to forskellige alternative messemodeller, og dels er de unge i Rødovre Kommune blevet hørt i forhold til deres ønsker og behov. I indeværende skoleår har alle kommunens 7. klasser afprøvet et såkaldt EUD Run med besøg på fem forskellige arbejdspladser i Rødovre. Her mødte de unge repræsentanter fra forskellige erhverv, der fortalte om deres arbejde og uddannelsesbaggrund.

Ungecenter 2610 har derudover i indeværende skoleår afprøvet Skillskaravanen, der er et forløb, som erstatter Skillsmessen, der tidligere blev afviklet i Bella Center. Skillskaravanen er et vejledningsforløb målrettet erhvervsuddannelserne, og hvor ung-til-ung vejledning er det bærende element.

Skillskaravanen er bygget op i tre faser ud fra karrierelæringsprincippet bestående af en førfase, hvor eleverne bliver mødt af flere unge og faglærte rollemodeller. En anden fase, hvor eleverne besøger to ud af 4-6 værksteder bemandet af faglærte rollemodeller. I den tredje fase drøfter eleverne uddannelsesvalg ud fra en række cases. Valhøj Skoles 8. klasser skulle også have afprøvet forløbet, men det blev desværre aflyst som følge af Covid-19 restriktioner.

Det er Børne- og Kulturforvaltningens vurdering, at EUD Run såvel som Skillskaravanen både er i tråd med de unges ønsker omkring vejledning (se også nedenfor), og kan erstatte nogle af de kollektive vejledningstimer. Begge tiltag er evalueret meget positivt af de unge, og ligger i tråd med de unges øvrige udsagn om ønsker for fremtidig vejledning. Ligeledes vurderes det, at forløbene bidrager med målrettet viden og læringsorienteret vejledning om erhvervsuddannelser, som understøtter de unges viden om og valg af erhvervsuddannelser.

Det er således forvaltningens vurdering, at de beskrevne indsatser langt bedre vil imødegå de unges ønsker og være mere effektfulde end afholdelse af en egentlig erhvervsmesse.

Hvad siger de unge?

Uddannelsesvejledningen er en del af arbejdet med En ung Strategi, der via ungeinddragelse løbende giver vigtig viden om, hvad de unge i Rødovre ønsker og tænker omkring bl.a. vejledning og uddannelsesvalg. I den forbindelse har forvaltningen gennemført en omfattende kvalitativ analyse og proces med inddragelse af flere end 160 unge, der tilsammen udgør et omfattende kvalitativt datamateriale, som har bibragt ny viden og mange relevante indsigter i forhold til, hvad de unge ønsker.

Kontret er unge på alle skoler i Rødovre Kommune blevet interviewet om, hvad de savner nu, hvad de ønsker af fremtidens vejledning, og hvordan de ønsker deres forældre involveret i beslutningen omkring deres valg af ungdomsuddannelse.

Resultatet er, at de unge ønsker:

• Forældremøder på en anden måde (de unge ønsker, at deres forældre får mere og samme viden om uddannelsessystemet, men de vil ikke have deres forældre med ud)
• Mere vejledning og vejledning på en anden måde
• At vejledningen også kan være tilstede i de unges interessefællesskaber uden for skolen eksempelvis på klubområdet
• At møde andre unge, der hvor de unge er uden for skolen (ung til ung vejledning)
• At samskabe med andre unge og med partnerskaber fra erhvervslivet
• Mere viden om, hvad en erhvervsuddannelse er og hvordan det er at gå på en erhvervsuddannelse – både det positive og det negative.

Hjemtagning af uddannelsesvejledningen og sammenhængende vejledningsplan

I 2019 blev uddannelsesvejledningen hjemtaget til Rødovre Kommune. Perioden herefter er bl.a. brugt på at skabe forankring via et øget samarbejde med skolerne, ungeenheden i jobcenteret og Børne- og Familieafdelingen. Etableringen og udformningen af Den kommunale ungeindsats (KUI) er en styrke i Rødovre Kommunes vejledning, fordi den er baseret på et stærkt samarbejde på tværs af forvaltninger og afdelinger. Grundskole- og specialvejledningen er forankret under skoleområdet, mens ungevejledningen er forankret i ungeenheden i jobcenteret. KUI Rødovre har udviklet ”Unge på vej” - en vejledningsindsats, hvor der samarbejdes om en håndholdt overgang ud af grundskolen for de unge, der kan få svært ved at påbegynde eller fastholde en uddannelse. På nuværende tidspunkt er der således etableret et lokalt forankret grundlag, der sikrer tæt samarbejde med alle grundskoler og understøtter udviklingen af en sammenhængende plan for uddannelsesvejledningen med udgangspunkt i både lokal borgerinddragelse (Sammen med Unge) og de lovbaserede tiltag.

Tidlig og læringsbaseret vejledning

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår på baggrund af forskning og elevernes inputs, at den sammenhængende plan for uddannelsesvejledningen i Rødovre suppleres med læringsorienterede forløb allerede tidligt i skoleforløbet. Helt konkret foreslås det, at vejledningen starter allerede i 6. klasse, hvilket er et år tidligere end de lovbestemte retningslinjer tilskriver.

Tidlig og læringsorienteret vejledning ændrer ikke ved den samlede andel af unge, der vælger en ungdomsuddannelse, men det øger antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. En rapport fra 2018 udgivet af EVA – Danmarks Evalueringsinstitut konkluderer, at de unge reelt har truffet deres valg om ungdomsuddannelse allerede i 8. klasse. Samtidig viser undersøgelser, at jo tidligere man påbegynder vejledning, jo mere åbne er de unge over for at udvide deres horisont for at kunne træffe et valg, der peger mod en erhvervsuddannelse. Der findes i dag ikke reel vejledning på 7. årgang, men kun den lovbestemte korte introduktion til, hvilke vejledningsaktiviteter, der vil komme i 8. klasse. Ved at investere i mere intensiv og læringsbaseret vejledning med obligatoriske læringsforløb lagt ind i den sammenhængende plan for uddannelsesvejledningen allerede fra 6. og 7. klasse, er det Børne- og Kulturforvaltningens vurdering, at det vil styrke de unge i deres valgproces.

Rødovre Kommune har de seneste to år udbudt det eksterne vejledningsforløb ”Sammen handler vi på fremtiden” i 7. klasse og i år desuden gennemført et prøveforløb for på 6. årgang, hvor to klasser har deltaget i forløbet ”Sammen passer vi på fremtiden”. Førstnævnte er et erhvervsrettet undervisningsforløb inden for iværksætteri, handel og servicefag, mens sidstnævnte er et undervisningsforløb, der omhandler læring inden for omsorg og de social- samt sundhedsfaglige uddannelser. Begge forløb indeholder besøg og undervisning på de relevante erhvervsuddannelser, virkelighedsnært indhold, hvor de unge i det ene forløb løser konkrete opgaver i en Føtex butik og i det andet forløb interviewer lokale seniorer i Frivillighedscentret eller på et lokalt plejehjem. Forløbene åbner samfundet for de unge og giver dem en dybere indsigt i, hvilke emner og jobområder, erhvervsuddannelserne retter sig mod.

Rødovre Kommune har fået mulighed for gradvist at overtage og hjemtage konceptet omkring og afviklingen af erhvervsforløbene fra den nuværende udbyder, Ungdomsbyen. Det vil give mulighed for at forankre forløbene lokalt i Rødovres uddannelsesvejledning og sikre, at kommunens egne vejledere og de unge får en unik mulighed for over en længere periode at få et dybere kendskab til hinanden og dermed opnå bedre mulighed for at understøtte og kvalificere de unges valgproces. Uddannelsesvejlederne vil endvidere få mulighed for at formidle viden om karrierelæring til forældrene ved forældremøder allerede i 6. og 7. klasse og dermed kvalificere forældrene i at kunne understøtte de unge i deres afklarings- og valgproces.

Styrkelse af de lovbestemte vejledningsaktiviteter

For at styrke vejlederkorpset i at kunne give den bedst mulige vejledning i forhold til erhvervsuddannelserne, der løbende ændrer sig, er det hensigtsmæssigt at opdatere vejledernes specifikke viden på området. Uddannelsesvejledningen har indgået et partnerskab med Next Ishøj og Next Ballerup og har pt. ansøgt en pulje i Børne- og Undervisningsministeriet om faglig opkvalificering specifikt i forhold til EUD (erhvervsuddannelserne).

I forhold til de lovbestemte vejledningsaktiviteter (eksempelvis Skills), hvor 8. klasserne besøger forskellige erhvervsuddannelser, er det ønsket fremadrettet at tilknytte vejledningsressourcer før og efter disse besøg. Det vil styrke de unges forforståelse og udbytte af aktiviteterne, som ellers står relativt isolerede uden introduktion og opfølgning.

De lovbestemte vejledningsaktiviteter er og har i høj grad været informationsbaserede forløb. I Rødovre Kommune er det ambitionen fremadrettet at udbrede og styrke de læringsbaserede vejledningsforløb i samarbejde med skolerne.

Læringsfællesskaber for alle

Sideløbende med de lovbestemte og læringsbaserede vejledningsforløb er arbejdet med Læringsfællesskaber for alle (LFA) en væsentlig faktor i forhold til at nå i mål med at få alle unge i uddannelse. Vi ved fra forskningen, at børn uden for de almene fællesskaber i folkeskolen har langt dårligere chancer for at få en uddannelse og senere beskæftigelse. Eksempelvis ved vi, at mere end halvdelen af de elever, der gik i 9. klasse i et specialtilbud i skoleåret 2012/2013 fire år efter endt skolegang, hverken har taget eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og kun 20 procent af den samme gruppe er i job. Det overordnede mål med LFA er at få alle unge i uddannelse og indsatserne i LFA har derved som formål at løfte endnu flere børn fagligt og øge deres trivsel i folkeskolen og dermed i sidste ende øge deres chancer i livet.

Søgetal til erhvervsuddannelser i Rødovre pr. ultimo marts 2022

11,9 % af de unge, der har bopæl i Rødovre Kommune har i 2022 valgt en erhvervsuddannelse i forlængelse af 9. klasse, mens andelen der har valgt en erhvervsuddannelse i forlængelse af 10. klasse er 24.3 %. På landsplan er de tilsvarende andele henholdsvis 18,1 % efter 9. klasse og 21,8 % efter 10. klasse.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet skal Kommunalbestyrelsen på baggrund af de opgjorte søgetal, fastsætte måltal for det kommende års søgning til ungdomsuddannelserne. Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at følgende måltal er gældende for Rødovre Kommune for en 5-årig periode:

• Gymnasiale uddannelser 79%
• EUD (erhvervsuddannelser EUD og EUX) 15%
• FGU og øvrige 3,4%
• Øvrigt 2,6 %

Ved at fastlægge Rødovre Kommunes måltal for en femårig periode ad gangen, vil det være muligt løbende at vurdere progressionen og om vejledningsindsatserne over tid giver udslag i de faktiske søgetal. Det vil ligeledes være muligt at justere og sætte ind med fokuserede tiltag, hvis søgetallene mod forventning falder. Ligger det aktuelle søgetal til erhvervsuddannelserne på under 10 %, skal kommunen udarbejde en handleplan for, hvilke initiativer der skal iværksættes for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne.

Lov- og plangrundlag

Søge- og måltal LBK nr. 1659 af 11/08/2021 og Sammenhængende plan for vejledning LBK nr. 1659 af 11/08/2021 i Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år, Børne- og Undervisningsministeriet.

Økonomiske konsekvenser

Ved mere og tidlig vejledning vil der være ekstra udgifter til samarbejdet med erhvervsskolerne, udgifter til at afvikle forløb og udgifter i forbindelse med overgangen til hjemtagning af de tidligere eksternt udbudte forløb. Opgaven forudsætter varig budgetforøgelse på 300.000 kr.

Bevillingen vedrører funktion 03.22 Folkeskole m.m.

Tidsplan

Søge og måltal offentliggøres i forlængelse af indstilling om fastsættelse af søge- og måltal og KBs beslutning herom.

Den sammenhængende plan for uddannelsesvejledningen i Rødovre Kommune offentliggøres digitalt i forbindelse med skoleårets begyndelse – første gang august 2022.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Anbefales.

Beslutningskompetence: BSU

Beslutning

Taget til efterretning.