Børne- og Skoleudvalget

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Meddelelsespunkterne fremlægges til orientering.

1. Orientering om økonomi vedr. tilbygning til dagtilbuddet Skibet.
2. Evaluering af skolebestyrelseskonference 2022.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I Rødovre Kommune ligger kompetencen til at dispensere fra kommunens optagelsesregler for dagtilbud hos formanden for Børne- og Skoleudvalget. Kompetencen indebærer, at der kan dispenseres fra at anvise efter opskrivningsanciennitet, hvis et barn af sociale eller pædagogiske grunde har et særligt behov for en plads i et dagtilbud eller i andre særlige tilfælde, hvor der er et akut behov for en plads. Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at dispensationskompetencen delegeres fuldt til forvaltningen, og at beskrivelsen af klageadgang tilpasses herefter.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at kompetencen til at træffe afgørelser om dispensationer fra ventelistereglerne til plads i dagtilbud delegeres til dagtilbudschefen under Børne- og Kulturforvaltningen samt
2. at optagelsesreglerne for venteliste til dagtilbud tilpasses den nye procedure.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune er ét distrikt på Dagtilbudsområdet. Det betyder, at det ikke altid er muligt at tilbyde garantipladser i bestemte dagtilbud eller bestemte områder af kommunen. I tilfælde hvor familier tilbydes og accepterer en garantiplads, som ikke er i et af familiens ønskede dagtilbud, vil familien fortsat stå på venteliste til disse dagtilbud. Familien er låst af garantipladsen i seks måneder, medmindre der er søskendebørn i de ønskede dagtilbud. På nuværende tidspunkt er der en overvægt af pladser i den sydlige del af kommunen, hvorfor der i perioder visiteres flere garantipladser i denne del af kommunen. Dette resulterer i flere dispensationsansøgninger og klager, da borgere fra andre områder af kommunen ønsker plads i et dagtilbud tættere på hjemmet eller i skoledistriktet. Det er dog ikke muligt at klage over for eksempel geografisk placering af dagtilbud, da Rødovre Kommune er ét distrikt på Dagtilbudsområdet.

På Dagtilbudsområdet i Rødovre Kommune er det formanden for Børne- og Skoleudvalget, der træffer afgørelser ved borgerhenvendelser om dispensation fra optagelsesreglerne eller klager over optag i dagtilbud. Af dagtilbudslovens §26 fremgår det, at ”Det er Kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om optagelse i et dagtilbud (…) Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.” Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger oplysninger til udvalgsformanden om eventuelle pædagogiske og sociale forhold, som er relevante for afgørelsen samt orienterer om den aktuelle pladssituation i kommunens dagtilbud. Da Dagtilbudsområdet allerede på nuværende tidspunkt har ansvaret for at frembringe de relevante oplysninger, indebærer inddragelsen af udvalgsformanden i dag en forlængelse af sagsbehandlingstiden.

Det kræver mange administrative ressourcer at fastholde en klageadgang, hvor udvalgsformanden inddrages i sagsbehandlingen. Oftest kan ønskerne ikke imødekommes, fordi de ikke er begrundede i de forhold, hvor kommunen har besluttet, at der kan tages særlige hensyn. Det fremgår af dagtilbudslovens §27, at det er Kommunalbestyrelsen, der fastsætter retningslinjerne for optagelse i dagtilbud.
I vejledningen til dagtilbudsloven fremgår det derudover, at kommunen kan fastsætte retningslinjer ud fra lokale forhold inden for rammerne af pasningsgarantien. Herunder, at der kan tages hensyn til særlige forhold for den enkelte familie. I Rødovre Kommune er det besluttet, at der kan tages særlige hensyn ved følgende forhold:

• Søskende
• Børn med dokumenterede særlige pædagogiske, sociale eller sproglige behov.
• Familier med et dokumenteret behov for udvidet åbningstid.
• Børnesammensætningen i det enkelte dagtilbud, særligt i forbindelse med nye dagtilbud og udvidelser i eksisterende dagtilbud.

Hvis familiernes ønsker kan imødekommes ved alternative løsninger uden dispensation fra ventelistereglerne, er det forvaltningen, der tager hånd om henvendelserne. Det er også forvaltningen, der vurderer, om der skal tages hensyn til særlige forhold i forbindelse med optagelse af søskende, børn med særlige sproglige behov, familier med behov for udvidet åbningstid og børnesammensætningen. Ligeledes er det forvaltningen, der træffer afgørelse om plads i forbindelse med fx et visitationsforløb, hvor der skal tages særlige hensyn til pædagogiske eller sociale forhold.

Formanden for Børne- og Skoleudvalget træffer oftest afgørelser i tilfælde, hvor borgeren har taget direkte kontakt til udvalgsformanden, eller hvor dispensationsansøgningen har karakter af klage over andre forhold end særlige pædagogiske eller sociale behov. Et eksempel kunne være en klage over afstanden mellem familiens hjem og det tildelte dagtilbud eller manglende mulighed for at samle søskende i det dagtilbud, hvor det ene barn allerede går.

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår således, at kompetencen til at træffe afgørelser om dispensationer fra ventelistereglerne til plads i dagtilbud fremover ligger hos dagtilbudschefen under Børne- og Kulturforvaltningen.

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller derudover på baggrund af ovenstående, at Rødovre Kommunes optagelsesregler tilpasses. Tilpasningerne fremgår med rød skrift i Bilag 1, der er de samlede optagelsesregler.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Kompetencen delegeres fra 1. februar 2023.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune er i gang med at udarbejde en Helhedsplan for Dagtilbudsområdet, som på sigt skal udmøntes i en langsigtet anlægsinvesteringsplan frem til 2034. Der er med budget 2023 afsat midler til forskellige anlægsprojekter på Dagtilbudsområdet, og Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger med denne indstilling status for processen, samt forslag til principper for den kommende Helhedsplan. 

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at status for Helhedsplanen for Dagtilbudsområdet tages til efterretning samt
2. at principperne for Helhedsplanen for Dagtilbudsområdet godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på budgetseminaret i 2021, at der på anlægsområdet skal arbejdes med langsigtede investeringsplaner for skoler og dagtilbud. Der blev derfor med budget 2022 afsat 0,5 mio. kr. til en analyse af kapacitetsbehov og helhedsplan for Dagtilbudsområdet.

Børne- og Kulturforvaltningen igangsatte på den baggrund i januar 2022 en række analyser på Dagtilbudsområdet. De aktuelle prognoser, konkrete kapacitetsudfordringer og dilemmaer blev endvidere drøftet på Kommunalbestyrelsens budgetseminar i juni 2022. Det samlede analysearbejde er nu så fremskredent, at Børne- og Kulturforvaltningen kan fremlægge forslag til principper for færdiggørelse af helhedsplanen.

Som en del af det indledende arbejde, har Børne- og Kulturforvaltningen fået NERD Architects til at gennemføre en lokaleanalyse af udvalgte dagtilbud på Dagtilbudsområdet med henblik på, at der kan gives konkrete illustrative eksempler på, hvordan kapaciteten kan udbygges, indretningen forbedres og læringsmiljøerne moderniseres. Analysen indeholder bl.a. anbefalinger til, hvordan der skabes en fleksibel indretning, der tilgodeser udsving i antal børn og aldersgrupper. Børne- og Kulturforvaltningen vurderer, at disse eksempler og anbefalinger fremover kan fungere som afsæt for forvaltningens om- og nybygninger med henblik på at sikre mere ensartethed samt kvalitet af læringsmiljøer.

På baggrund af de generelle anbefalinger er der med analysen screenet et bredt udvalg af dagtilbud med henblik på en vurdering af, hvor der eventuelt kan ombygges og tilbygges. Børne- og Kulturforvaltningen er på baggrund af disse lokaleanalyser i samarbejde med Teknisk Forvaltning nu i gang med at udarbejde en rækkefølgeplanlægning, der skal sikre, at der kan tilvejebringes den nødvendige kapacitet i takt med behovet. Planforhold og infrastruktur er endnu ikke deltaljeret undersøgt.

Rækkefølgeplanlægningen er rygraden i Helhedsplanen for Dagtilbudsområdet. Der er med budget 2023 afsat midler til følgende, som det videre arbejde tager udgangspunkt i:

• Forundersøgelser og etablering af nyt dagtilbud på Kompassets grund, med 3 mio. kr. i 2023 og 62 mio. kr. i 2024. Det nye dagtilbud skal i første omgang benyttes til genhusning, men skal efterfølgende indgå i den samlede kapacitet.
• Køb af dagtilbuddet Kæret for 24,3 mio. kr. i 2024.
• Forundersøgelse til etablering af nyt dagtilbud i Gartnerbyen på 4,3 mio. kr. i 2024, og 67 mio. kr. i 2027 til etableringen.

Foruden de ovennævnte initiativer vil der også være behov for midlertidig kapacitetsforøgelse på kort sigt, da befolkningsprognoserne peger på en stor tilvækst i 0-6 årige børn allerede i 2024.
Børne- og Kulturforvaltningen og Teknisk Forvaltning arbejder på initiativer på den korte bane og fremlægger løsningsforslag til budgetforhandlingerne for 2024.

For at sikre den bedste anvendelse af kommunens midler og de faglige mål på Dagtilbudsområdet anbefaler Børne- og Kulturforvaltningen, at der vedtages en række principper for, hvordan kapacitet og kvalitet sikres i takt med udviklingen i behovet. Principperne tager udgangspunkt i Ejendomsstrategien fra 2016, herunder fleksibel anvendelse af lokaler, indhentning af vedligeholdelsesefterslæb, bedst mulig udnyttelse af ejendomme og kvadratmeter og tidssvarende ejendomme, der understøtter brugerne bedst muligt i løsningen af deres kerneopgaver.

Derudover foreslår forvaltningen, at der arbejdes videre med Helhedsplanen ud fra følgende principper:

1. Vi planlægger udbygning, så det matcher behovsprognosen.
2. Vi tilstræber at udnytte det eksisterende bedst muligt.
3. Vi prioriterer dagtilbud i områder med vækst.
4. Vi prioriterer de løsninger, der er ”mest modne”, dvs. kan skabe kapacitet hurtigst og mest omkostningseffektivt.
5. Det er målet at arbejde frem mod tidssvarende indendørs og udendørs læringsmiljøer.
6. Daginstitutioner anskues som en helhed, dvs. indeholder de nødvendige læringsmiljøer inde og ude, som kan spille en aktiv rolle i lokalområdet.
7. Vi udbygger bæredygtigt og renoverer fremfor at bygge nyt og i tråd med øvrige kommunale strategiske indsatsområder.
8. Principper for frokostmodel for dagtilbud vedtaget maj 2021 videreføres.

Helhedsplanen for Dagtilbud skal derudover ses i sammenhæng med Budgetresolutionen for 2023 om udfordringer med at rekruttere og fastholde dagplejere samt helhedsplanen for Skoleområdet, der vil blive drøftet på et temamøde i kommunalbestyrelsen januar 2023.

Lov- og plangrundlag

Teknisk Forvaltning iværksætter de nødvendige forundersøgelser og forslag til lokalplaner og tillæg til kommuneplanen med henblik på, at der skabes tilstrækkelige byggemuligheder. 

Økonomiske konsekvenser

Helhedsplanen for Dagtilbudsområdet realiseres i takt med, at Rødovre Kommunes økonomi muliggør det. Børne- og Kulturforvaltningen vil løbende sørge for, at nye initiativer kan indgå i den årlige budgetproces i takt med det kapacitetsbehov, som prognoserne tilsiger, samt at eksisterende budgetposter i budgetprocessen revurderes og tilpasses den nyeste viden om byggeudgifter. Der er allerede i Budget 2023 afsat midler til:

• forundersøgelser og etablering af nyt dagtilbud på Kompassets grund, med 3 mio. kr. i 2023 og 62 mio. kr. i 2024,
• køb af dagtilbuddet Kæret, for 24,3 mio. kr. i 2024 samt
• forundersøgelse til etablering af nyt dagtilbud i Gartnerbyen på 4,3 mio. kr. i 2024, og 67 mio. kr. i 2027 til etableringen.

Tidsplan

Januar 2023: Principper for Helhedsplan for Dagtilbudsområdet forelægges Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen til godkendelse.

Medio 2023: Børne- og Kulturforvaltningen udarbejder i samarbejde med Teknisk Forvaltning en rækkefølgeplanlægning.

Budgetforhandlinger august 2023: Aktuelle anlægsbehov forelægges til forhandling i budgettet.

August 2023: Den færdige Helhedsplan for Dagtilbudsområdet Budget 2024-2034 inklusiv en langsigtet anlægsinvesteringsplan forelægges Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen til godkendelse.

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

I efteråret 2022 blev studieturen til München afviklet for alle 8. klasser. Studieturen er efterfølgende evalueret blandt elever og medarbejdere, og resultaterne præsenteres hermed.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Med indførelsen af faget og dimensionen 'Teknologi & Innovation' på alle skoler i Rødovre Kommune blev det besluttet, at alle elever i 8. klasse skal på studietur til München. Studieturens formål er at understøtte faget Teknologi & Innovation ved at give eleverne et særligt indblik i, hvordan der i stor skala arbejdes med teknologi og innovation i forbindelse med fx bilfabrikation og rumforskning. Derudover skal turen tilbyde eleverne et dannelsesperspektiv på teknologi og innovation i forhold til en række etiske og sociale aspekter, bl.a. med afsæt i FN's 17 verdensmål.

Turen er didaktisk og pædagogisk rammet ind af 8. klasses-projektopgaven, som skal aktualisere og fokusere elevernes aktivitet og læring samt forberede eleverne på den obligatoriske projektopgave i 9. klasse.

Studieturen var planlagt til afvikling første gang i 2020, men grundet COVID-19-pandemien er turen til München for første gang afviklet i efteråret 2022. Turen blev afviklet af tre omgange fra mandag til fredag i uge 44, 45 og 46. I de enkelte uger deltog elever fra 2-3 skoler. I planlægningen, som er sket fra centralt hold, har forvaltningen været opmærksom på at sammensætte et program, som var så ens som muligt i alle tre uger. Grundet lokale omstændigheder i München er der dog enkelte aktiviteter, der ikke har været gennemgående.

Afvikling og besvarelser

Der er udarbejdet to spørgeskemaer til evaluering af studieturen - ét til medarbejderne og ét til eleverne som deltog i turen. Spørgeskemaet har været tilgængeligt for skolerne i 1-2 uger afhængig af tidspunkt for hjemkomst, og forvaltningen har opfordret til, at eleverne fik tid til at besvare spørgsmålene i skoletiden.

26 ud af 45 medarbejdere har besvaret spørgsmålene, hvilket giver en besvarelsesprocent på 58 %.

258 ud af 345 elever har besvaret spørgsmålene, hvilket giver en besvarelsesprocent på 75 %.

Alle skolerne, bortset fra Ungecenter2610, er repræsenteret i besvarelserne fra medarbejderne, mens alle skoler bortset fra Ungecenter2610 og Skovmoseskolen er repræsenteret i elevbesvarelserne.

Resultater fra medarbejderne

Generelt set er der tilfredshed med studieturen, hvor 85 % af medarbejderne svarer 'god' om den samlede vurdering af studieturen. 85 % svarer desuden, at studieturen har bidraget til klassens sammenhold og fællesskab.

85 % af medarbejderne svarede 'i mindre grad' eller 'slet ikke' til spørgsmålet om, i hvor høj grad de oplevede, at programmet levede op til den politiske ambition om at få erfaringer med Teknologi & Innovation. Dette afspejler sig også i medarbejdernes svar vedr. elevernes læringsudbytte i forhold til Teknologi & Innovation, hvor blot 15 % svarer, at læringsudbyttet 'i høj grad' var tilfredsstillende. Til spørgsmålet om elevernes generelle læringsudbytte svarer 35 % af medarbejderne, at eleverne 'i høj grad' fik et tilfredsstillende læringsudbytte.

Det var, som tidligere beskrevet, forvaltningen, der organiserede og planlagde studieturen for alle skolerne. På spørgsmålet om det fungerede fint, at studieturen blev planlagt fra centralt hold, svarer lidt mere end halvdelen af medarbejderne (58 %) 'slet ikke' eller 'i mindre grad'. Samtidig svarer 69 % 'i høj grad' på spørgsmålet, om det fremsendte materiale var med til at give et godt overblik, og 65 % svarer, at de 'i høj grad' brugte det fremsendte forberedelsesmateriale.

Til spørgsmålet, om oplevelsen af at det har givet værdi at være flere klasser og skoler afsted på samme tid, svarer 65 % af medarbejderne, at det oplevede de 'i mindre grad' eller 'slet ikke'.

På trods af den manglende oplevelse af fagligt udbytte i forhold til Teknologi og Innovation, og at mere en halvdelen af de adspurgte slet ikke eller i mindre grad oplevede, at det fungerede fint, at studieturen var planlagt fra centralt hold, anbefaler 73 % af medarbejderne, at studieturen til München gentages for de kommende 8. klasser.

Resultater fra eleverne

I forhold til læringsudbytte ligger elevernes besvarelser på linje med medarbejdernes. Således svarer kun 37 % af eleverne, at de 'i høj grad' lærte meget nyt på studieturen, og blot 16 % svarer, at det, de lærte, 'i høj grad' var om teknologi og innovation.

85 % af eleverne havde en 'god' oplevelse af byen München, og 82 % svarer, at det fungerede 'godt' at blive guidet på engelsk.

Elevernes oplevelse af indkvarteringen på Jugendherberge fordeler sig således, at 71 % svarer, at værelserne fungerede 'godt', 51 % svarer, at fællesarealerne fungerede 'godt', mens 92 % af eleverne svarer, at maden var 'mindre god' eller 'dårlig'.

60 % af eleverne svarer, at studieturen har haft en positiv indflydelse på deres klasses sammenhold og fællesskab, mens 59 % svarer, at det var en god ide at være afsted sammen med andre 8. klasser.

Til spørgsmålet om fremtidige ture svarer 71 % af eleverne, at de vil anbefale, at de kommende 8. klasser får en lignende studietur.

Opsamling

En stor andel af både elever og medarbejdere tilkendegiver, at studieturen har været god, bl.a. ved at hhv. 71 % og 73 % vil anbefale, at turen gentages. Børne- og Kulturforvaltningen bemærker, at der er forbedringspotentiale i forhold til læringsudbyttet, da både elever og medarbejdere i besvarelserne giver udtryk for, at læringsudbyttet - særligt vedr. Teknologi & Innovation - var lavt. En af årsagerne til oplevelsen af det manglende faglige læringsudbytte kan være de afledte effekter af COVID-19, hvor det har vist sig meget vanskeligt at indgå aftaler med skoler og virksomheder. Børne- og Kulturforvaltningen erfarer via kommunikation med innovationscentret i München, at flere virksomheder har været nødt til at prioritere deres ressourcer og kapacitet anderledes som følge af pandemien. Dette kan have haft betydning for, at læringsudbyttet ikke har været så stort som forventet. Som en del af forberedelsen til næste års studietur vil repræsentanter fra lærerene blive inddraget i en endnu tættere dialog for at sikre sammenhængen mellem undervisningen og studieturens læringsudbytte.

Som beskrevet blev studieturen planlagt centralt, og det estimerede tidsforbrug på denne opgave vurderes at svare til ca. et halvt årsværk. Den centrale planlægning og organisering af studieturen har haft til hensigt at sikre, at alle elever som udgangspunkt har fået tilbudt den samme oplevelse. Dette kan imidlertid have haft den effekt, at medarbejderne har mistet ejerskab og ikke har haft mulighed for at forberede sig så grundigt, som de ønskede. Det fremgår desuden af kommentarer fra både medarbejdere og elever, at dagsprogrammerne var for intensive med mange aktiviteter og for lidt tid på egen hånd.

Af kommentarerne fremgår endvidere, at enkelte medarbejdere foreslår, at turen med fordel kan afholdes i Danmark.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen ud over den i budgettet fastsatte ramme.

Tidsplan

Studieturene blev afholdt i uge 44, 45 og 46.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

I Budget 2023 er der afsat midler til at øge andelen af to-voksentimer på skolerne i Rødovre Kommune. Børne- og Kulturforvaltningen orienterer med sagen her, hvordan midlerne udmøntes.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orientering om udmøntning af to-voksenordningen fra 1. til og med 9. klasse tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Med afsæt i budgetforliget i 2023 ønsker Børne- og Kulturforvaltningen at videreudvikle arbejdet med at skabe læringsfællesskaber for alle ved blandt andet at øge andelen af fagtimer, som er dækket af to voksne.

Forskning og erfaringer fra andre kommuner viser, at øget og mere fleksibel voksenstøtte til læringsfællesskaberne modvirker segregering, øger læringsudbyttet for alle børn og styrker muligheden for at skabe bedre trivsel i skoledagen. Samtidig peger VIVE-rapporten, "Analyse af Læringsfællesskaber for alle i Rødovre Kommune", som blev behandlet på møde i Børne- og Skoleudvalget den 5. april 2022, på, at børn og unge har brug for, at fællesskaber forekommer i mange afskygninger, således at de får mulighed for at indgå i større og mindre fællesskaber alt efter faglige og personlige behov. Det kræver, at der er flere voksne, der kan varetage fællesskaberne og for eksempel dele klasserne op i mindre hold i kortere perioder.

På baggrund af Budget 2023 tilføres der fra skoleåret 2023/2024 økonomi til alle skolerne, således at 15 % af alle fagtimer fra 1. til og med 9. klasse dækkes af to voksne, og fortsat 100 % i børnehaveklassen som nu. Økonomien fordeles på baggrund af skolernes elevtal.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat 1 mio. kr. i 2023, og der er i de efterfølgende år frem til og med 2026 afsat 2 mio. kr.

Tidsplan

Fra 2023 vil 15 % af alle fagtimer fra 1. til og med 9. klasse i gennemsnit for det samlede skoleområde være dækket af to voksne.

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

I 2023 er der afsat budget til opprioritering af fremskudt familiebehandling i almenmiljøet på skolerne i Rødovre Kommune. Børne- og Kulturforvaltningen orienterer her om udmøntningen af den styrkede indsats.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orienteringen om udmøntning af fremskudt familiebehandling på skolerne tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Sagen behandles i Børne- og Skoleudvalget og er til orientering i Social- og Sundhedsudvalget.

Rødovre Kommune er en del af den nationale inklusionsrapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), som viser, at Rødovre Kommune er godt på vej med de inkluderende indsatser, og at der kan gøres endnu mere forebyggende med afsæt i børnenes nærmiljø.

I forbindelse med budget 2023 skal Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen undersøge, hvordan samspillet i mellem forskellige indsatser kan styrkes gennem et mere formaliseret samarbejde, så flere faglige kompetencer kommer i spil som en samlet indsats for familierne.

Formålet med et tættere samarbejde handler om, at børn og familier i udsatte og sårbare positioner skal opleve en tidligere og samlet indsats fra forvaltningerne i fællesskab. Der findes i dag et godt samarbejde mellem Børne- og Familieafdelingen og Skoleområdet, og en yderligere styrkelse af samarbejdet forventes at skabe dybere mening i det fælles opgavefelt for medarbejdere og ledere på tværs af forvaltningerne. Det kan eksempelvis ske gennem en række fællesmøder mellem skoleledelserne og de fremskudte socialrådgivere, så der blandt andet kan drøftes en reduktion af bureaukrati og skrivearbejde og i stedet arbejdes med fælles handlemuligheder bag bekymringerne.

Beslutningen om fremskudt familiebehandling på almenskolerne betyder, at skolerne får flere muligheder for at arbejde mere forebyggende og mindre indgribende, da der kan arbejdes bredere med børnenes kompetencer til at indgå i sociale relationer tæt på børnenes hverdag i skolen. Samtidig inddrages familierne som en naturlig og vigtig del af indsatsen. Formålet med indsatsen er således at gøre det muligt at gribe børn og deres familier tidligere, end det sker i dag og dermed også afprøve, hvorvidt de mere indgribende, specialiserede og økonomisk tunge tilbud på sigt kan afløses af mindre indgribende og mere forebyggende og foregribende tilbud tæt på det enkelte barn og den enkelte families hverdag.

Den konkrete udmøntning af fremskudt familiebehandling har været drøftet med skoleledere og Børne- og Familieafdelingen, og Børne- og Kulturforvaltningen vil på baggrund af drøftelserne igangsætte en prøvehandling i det kommende skoleår på to skoler. Efter det første år skal indsatsen evalueres og eventuelt tilpasses på baggrund af erfaringer samt efterfølgende opskaleres og udbredes til flere skoler.

Prøvehandling på Islev Skole og Nyager Skole

Islev Skole og Nyager Skole er udvalgt til at indgå i prøvehandlingen. Derudover vil Hendriksholm Skole bidrage med sparring.

I prøvehandlingen prioriteres de økonomiske midler i ansættelsen af et fællesteam, der som udgangspunkt skal bestå af:

• to specialpædagoger
• en psykolog
• en familiebehandler

Fællesteamet, som udgør et formaliseret samarbejde mellem Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen, vil blive tilknyttet Islev Skole og Nyager Skole, hvor der samtidig vil ske en opnormering af den fremskudte socialrådgiverindsats i form af tre ekstra timer om ugen pr. skole. Ud over en yderligere styrkelse af den tidlige indsats på skolerne, som skal virke forebyggende, kan den ekstra tid anvendes til fx tilbud om samtaleforløb til børn og evt. forældre, gruppeforløb for børn med lignende udfordringer/livssituationer mv.

Det fremgår af budgetresolutionen om fremskudt familiebehandling, der er vedtaget parallelt med de afsatte midler i ovenstående indsats, at erfaringerne med fremskudt familiebehandling ønskes udvidet til Dagtilbudsområdet. Børne- og Kulturforvaltningen har igennem det sidste år arbejdet med projektet ”Sammen om en tidlig indsats for de mindste”, der indeholder en række lignende
prøvehandlinger som i det kommende projekt på Skoleområdet. Projektet er endnu ikke færdigt og vil blive evalueret primo 2022, hvorefter forvaltningerne vil se på, hvordan de to projekter på sigt kan samtænkes.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat 2 mio. kr. i 2023. I de efterfølgende år frem til og med 2026 er der afsat 4,9 mio. kr.

Tidsplan

2023: Der opstartes prøvehandling på Nyager Skole og Islev Skole.

2024: Evaluering og efterfølgende opskalering og udbredelse af indsatsen på flere skoler.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Fra skoleåret 2022/2023 erstattes elevplanen i folkeskolen af et nyt dialogværktøj, den såkaldte meddelelsesbog. Børne- og Kulturforvaltningen præsenterer hermed de formelle rammer for meddelelsesbogen, samt forslag til den lokale udmøntning i Rødovre Kommune.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at den lokale udmøntning af meddelelsesbogen godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Den 9. juni 2022 blev loven om det nye evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen vedtaget. Loven medfører blandt andet, at elevplanen i folkeskolen erstattes af meddelelsesbogen, som er et dialogværktøj til samarbejdet mellem elev, forældre og skole om elevens faglige og alsidige udvikling. Meddelelsesbogen skal implementeres fra indeværende skoleår.

Der er få formelle krav til meddelelsesbogen, hvilket giver skolerne frihed til at udvikle og tilpasse den, hvad angår indhold og form, således at den giver mening for det lokale arbejde med evaluering og opfølgning.

De formelle krav er som følger:

• Den skal være skriftlig.
• Den skal benyttes regelmæssigt og gøres tilgængelig for elev og forældre mindst én gang om året.
• For elever i børnehaveklassen skal man i meddelelsesbogen komme ind på kompetenceområderne sprog og matematisk opmærksomhed.
• For elever i 1. til 9. klasse skal der også være indhold, som kommer ind på fagene dansk og matematik.
• For elever i 7.-9. klasse skal meddelelsesbogen indeholde overvejelser om elevernes uddannelse efter folkeskolen, og processen for at opnå de faglige krav, der eventuelt skal opfyldes i forbindelse med optagelse på en ungdomsuddannelse.
• For elever med udfordringer skal meddelelsesbogen indeholde information om de indsatser og den opfølgning, som skolen har iværksat for at afhjælpe udfordringerne.

Proces

Børne- og Kulturforvaltningen har inviteret forskellige interessenter på Skoleområdet, herunder skoleledelser, skolebestyrelser, personale, uddannelsesvejledningen, Rødovre Lærerforening og BUPL, ind i drøftelserne omkring den lokale udmøntning af meddelelsesbogen med henblik på at få relevante perspektiver på og input til, hvordan der skabes en god ramme for dialogen mellem elev, forældre og skole.

I drøftelserne har der blandt andet være fokus på nødvendigheden af kontinuerlig dialog i skoleledergruppen for at skabe de bedste forudsætninger for lokal realisering af meddelelsesbogen, såvel som videndeling på tværs i de første år, inden for nogle overordnede fælles kommunale rammer. Ligeledes har der været fokus på, at der afsættes tid og skabes rum for udvikling, implementering og forankring på hver skole med afsæt i personaleinddragelse og god tid til dialog samt mulighed for udarbejdelse af principper i skolebestyrelserne. Endelig har der været fokus på at drage nytte af Helhedstilbuddet Skovmoseskolen og det specialpædagogiske centers erfaringer med skole-hjem-samarbejdet omkring børn med særlige behov samt en opmærksomhed på, at skolerne skal have øje for børn med særlige forudsætninger i skole-hjem-samarbejdet.

Udmøntning i Rødovre Kommune

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at meddelelsesbogen udmøntes inden for en ramme, hvor skolerne på tværs følges ad som led i at samtænke og forenkle praksis, så fokus kommer på mødet mellem skole og elev, samt mellem skole og hjem – med blik for at meddelelsesbogen skal følge eleven.

Således anbefales det fra den samlede interessentgruppe, at meddelelsesbogen betragtes som et dynamisk værktøj, der udformes digitalt og udgives efter dialog med eleven to til seks gange pr. skoleår til forældre og elever på almenområdet. Meddelelsesbogen udformes i et sprog, der understøtter et ressource- og udviklingssyn, og som er enkelt og forståeligt, så eleven oplever sig inddraget og set. Udover fokus på elevens faglige kompetencer anbefaler Børne- og Kulturforvaltningen, at der ses nærmere på, hvilke andre kompetenceområder der skal indgå som obligatorisk. På den måde kan skolerne i en fast ramme og med udgangspunkt i det fælles børne- og ungesyn medtage elementer om elevens trivsel samt sociale kompetencer og færdigheder. Fx kan de tre fælleskommunale indsatsområder 'Sundhed & Trivsel', 'Teknologi & Innovation' samt 'Læringsfællesskaber for alle' indtænkes i meddelelsesbogen som en ramme, der skal sikre et flersidet fokus på eleven. Desuden skal elevens eget syn indgå som et naturligt element særligt i forhold til elevens styrkeområder og kompetencer. I relation til det faglige følges de formelle krav. Derudover udarbejdes et centralt fælles format for håndteringen af meddelelser vedrørende uddannelsesvejledningen.

Opsummeret vil udmøntningen i Rødovre Kommune tage udgangspunkt i, at meddelelsesbogen skal:

• være et dynamisk redskab, som tages op med elever og forældre flere gange årligt.
• være sprogligt inkluderende og understøttet af et ressource- og udviklingssyn.
• inddrage elevens egen stemme, særligt i forhold til styrkeområder og kompetencer.
• rammesættes så der er fokus på mange sider af eleven - både faglige og sociale.

I drøftelserne med interessentgruppen blev der desuden givet udtryk for, at der i opstarten ønskes en platform, som bl.a. er intuitiv, let at komme i gang med og gerne genkendelig, det kunne eksempelvis være KMD, som er kendt af medarbejderne fra elevplansmodulet. Derudover var der ønske om, at alle skoler i Rødovre anvender den samme platform. Flere interessenter på området er i øjeblikket i gang med at udvikle digitale platforme og værktøjer til arbejdet med meddelelsesbogen. Dog foreligger endnu ikke konkrete design eller priser fra de forskellige udbydere. Børne- og Kulturforvaltningen undersøger, hvilken digital platform der kan håndtere de ønsker til meddelelsesbogen, der er på Skoleområdet i Rødovre Kommune med henblik på implementering i foråret 2023. Børne- og Kulturforvaltningen forventer, at der foreligger et mere konkret billede af værktøjet, indholdet og virkningen efter det første års erfaringsgrundlag.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Børne- og Kulturforvaltningen vil i tæt dialog med de forskellige aktører på Skoleområdet løbende over de kommende tre år evaluere og justere arbejdet med meddelelsesbogen på tværs af skolerne. De første års konkrete erfaringer skal således danne grundlag for implementeringen af et meningsfuldt værktøj, som indledningsvist sandsynligvis vil bære præg af historik og på sigt vil understøtte dialog i samarbejdet om børnene og de unges læring, trivsel og udvikling.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.