Børne- og Skoleudvalget

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Meddelelsespunkterne fremlægges til orientering.

1. Temadrøftelse om skolevægring
2. Datoer for temamøder med forældrebestyrelser på Dagtilbuds- og Skoleområdet 2024
3. Statusnotat Sundhed og Trivsel
4. Notat om Årsrapport 2022 for headspace Rødovre

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger tallene for indskrivning til 0. klasse for skoleåret 2023/2024.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I Rødovre Kommune har kommunalbestyrelsen besluttet følgende prioriteringskriterier, hvis det ikke er muligt at opfylde alle ønsker om optagelse på anden skole end distriktsskolen:

• Kommunens egne borgere går forud for borgere fra andre kommuner.
• Søskende til elever på skolen går forud for andre. Yngre søskende går forud for ældre søskende.
• Nærmere boende går forud for fjernere boende.
• Herefter kan man, ved optagelse i børnehaveklasse, optages på venteliste efter ovenstående kriterier.

Der er ved indskrivningen til 0. klasse i 2023 taget højde for klasseloftet på max. 24 elever pr. klasse, jf. sag nr. 81 på Børne- og Skoleudvalgets møde den 30. november 2021. Her fremgår bl.a., at planlægningstallet er 23 elever, når der er tale om børn fra andre distrikter, så der kan reserveres plads til eventuelle tilflyttere.

Tallene i denne orientering er udtryk for et øjebliksbillede, og de kan løbende ændre sig i takt med rundflytninger, ind- og udflytninger i kommunen eller ved optag på privatskoler, visitation til specialtilbud mv.

Forældre, der ikke har fået deres 1. eller 2. prioritet opfyldt, har fået mulighed for at henvende sig til skolerne med henblik på at få deres barn skrevet på venteliste. Skolernes ventelister blev oprettet umiddelbart efter forvaltningens fordeling af børnene i december, og i lighed med de foregående år har skolerne først fordelt eventuelt ledige pladser efter et par uger - i år fra den 16. januar 2023. Grunden til dette er, at forvaltningen ønsker at give alle de bedste muligheder i forhold til at blive tilbudt en ledig plads ud fra de politiske prioriteringskriterier.

Indskrivningsresultater

Der er på nuværende tidspunkt indskrevet 484 børn til skole- og SFO-start i maj 2023 i Rødovre Kommunes seks almene folkeskoler. Der oprettes som udgangspunkt fire spor på Islev Skole, Tinderhøj Skole og Rødovre Skole samt tre spor på Valhøj Skole og Hendriksholm Skole. Det giver på nuværende tidspunkt en klassekvotient på mellem 20 og 23 elever på de fem skoler. Antallet af indskrevne børn på de enkelte skoler fremstår lavere i bilaget. Det skyldes, at der bl.a. på Hendriksholm Skole og Rødovre Skole er gjort plads til de omgængere, dvs. børn som har brug for et år mere i 0. klasse, der er kendskab til på nuværende tidspunkt. Derudover forventer Valhøj Skole fortsat at optage børn fra ventelisten - op til 23 elever pr. klasse.
For Nyager Skole har forvaltningen søgt om dispensation fra klasseloftet (særskilt sag blev præsenteret for Børne- og Skoleudvalget i marts), så skolen kan oprette fire spor. Dispensationen går på, at der på nuværende tidspunkt oprettes to klasser med 24 elever og to klasser med 25 elever. Dertil forventer Nyager Skole at have en omgænger.

Det forventes, at der fortsat vil være bevægelse i skolernes elevgrundlag frem til skolestart. Forvaltningen er endvidere opmærksom på, at der kan komme flere omgængere på alle skoler.

Ved fordelingen af børn har det været muligt at imødekomme alle, der har ønsket plads på Islev Skole og Tinderhøj Skole. På Rødovre Skole, Valhøj Skole og Hendriksholm Skole er der på nuværende tidspunkt optaget et antal søskende, men det er desværre ikke alle børn med søskende på skolerne, der har fået plads. På Nyager Skole har ingen børn udenfor distriktet fået plads - heller ingen med søskende på skolen.

I alt har 23 børn fået opfyldt deres 1. eller 2. ønske om en anden skole i Rødovre end distriktsskolen. For 42 børn har det ikke været muligt at imødekomme deres ønske om en anden skole end distriktsskolen. 35 børn har valgt en anden skole uden for Rødovre - enkelte af den årsag, at de fraflytter Rødovre Kommune, og 21 børn har fået udsat undervisningspligten et år. På nuværende tidspunkt forventes 21 børn at starte i specialtilbud eller modtagelsesklasse - dog er alle visitationssager endnu ikke behandlet.

Sammenligning med tidligere år

Som nævnt ovenfor er der på nuværende tidspunkt indskrevet 484 børn til skolestart i 2023. Til sammenligning kan det oplyses, at der til skolestart i 2022 var indskrevet 460 børn i de seks folkeskoler, og til skolestart i 2021 var der indskrevet 447 børn. I år har 35 børn valgt en anden skole end en i Rødovre, mens det tal var 39 i 2022 og 36 i 2021. Endvidere har 21 børn i år fået udsat undervisningspligten et år. I 2022 var antallet 27 børn, og i 2021 var antallet 17 børn.

I år er der oprettet tre 0. klasser på Hendriksholm Skole og Valhøj Skole, mens der på Tinderhøj Skole, Islev Skole og Rødovre Skole er oprettet fire 0. klasser. For Nyager Skole søges der om dispensation fra klasseloftet, så skolen kan oprette fire 0. klasser. I 2022 oprettede Valhøj Skole, Tinderhøj Skole, Islev Skole og Hendriksholm Skole tre 0. klasser, mens Nyager Skole og Rødovre Skole oprettede fire 0. klasser. I 2021 oprettede Islev Skole, som den eneste skole, fire 0. klasser, mens de fem øvrige oprettede tre 0. klasser.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen og styrelsesvedtægterne for Rødovre Kommunes skoler.

Økonomiske konsekvenser

Ingen udover det i budgettet fastsatte beløb.

Tidsplan

Indskrivningen gælder for skoleåret 2023/2024.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Islev Skole vil fra næste skoleår 2023/2024 og tre år frem realisere indsatsen Sund Søvn 2023-2026 for elever i 7., 8. og 9. klasse. Hensigten med denne indsats er blandt andet at gøre eleverne bevidste om betydningen af sund søvn og gode digitale vaner og derigennem opnå øget trivsel.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orientering om indsatsen Sund Søvn 2023-2026 på Islev Skole tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Forskning viser, at teenagere har behov for 8-10 timers søvn hver nat. Mindre søvn afstedkommer stressede, urolige og ikke-skoleparate elever. Samtidig har teenagere af objektive, genetiske fysiologiske grunde svært ved at falde i søvn tidligere end kl. 23, da de først udskiller søvnhormonet melatonin omkring midnat. Bliver de bedt om at gå tidligt i seng, så de kan være udhvilede og skoleparate næste morgen kl. 8, så bedes de med andre ord om at gøre noget, de har fysiologisk svært ved.

Samtidig viser undersøgelser, herunder VIVEs rapport fra 2022; "Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022", at et stigende antal børn og unge i dag sover for lidt og at flere og flere unge mistrives. Sovemønstret har sammenhæng med børnenes og de unges skærmforbrug, hvor andelen, der ikke får tilstrækkeligt med søvn, stiger med tid brugt på TV, spil og sociale medier.

Skoleområdet har igennem længere tid søgt at imødekomme denne udvikling blandt andet via de fælleskommunale indsatser, "Sundhed og Trivsel" og "Teknologi og Innovation", som netop har fokus på, at flere unge får sunde digitale vaner og får den søvn, de behøver for at trives mentalt og socialt, og dermed har gode forudsætninger for at lære og udvikle sig sundt.

Islev Skole har de seneste tre år gennemført en række pilotprojekter med afsæt i forskningsbaseret viden omkring søvnens betydning for teenageres sundhed, trivsel og læring. På baggrund af projekternes fine resultater iværksættes nu en mere gennemgribende indsats i udskolingen, som har til formål at styrke elevernes læring via mere og bedre søvn, gode vaner og rutiner, og heraf øget fysisk og mental trivsel. Blandt andet vil skolen lade udskolingseleverne møde senere i skole om morgenen, så de får mulighed for at sove mere, hvilket kan have en positiv effekt på deres læring, trivsel og udvikling.

Ny organisering af skoledagen i udskolingen

Indsatsen Sund Søvn indebærer en ny organisering af skoledagen, som muliggør, at eleverne møder en time senere. De kan dermed sove tilsvarende længere, og i højere grad møde friske og veloplagte i skole, uden at skoledagen forlænges i den anden ende.

Den senere mødetid er via forskellige relevante greb realiserbar inden for de lovmæssige bestemmelser på området, herunder de øgede frihedsgrader i folkeskolen som videreføres i skoleåret 2023/2024.

I forbindelse med indsatsen vil Islev Skole reducere undervisningstiden med to timer ugentligt, som i stedet konverteres til timer dækket af to voksne. 45 minutters understøttende undervisning benyttes til klassemøder, og 8-13% af undervisningen tilrettelægges som fjernundervisning, såkaldte skytimer, som for langt de fleste elever er selvforvaltede, men forpligtende. Der er altid en lærer tilgængelig i skytimerne og mulighed for fysisk tilstedeværelse.

Den nye organisering holder sig i øvrigt inden for kravet om, at undervisningstiden skal ligge mellem kl. 8.00 og 16.00, såvel som inden for skoleårets 200 skoledage, jævnfør kommunalbestyrelsens beslutning.

Forlænges aftalen om øgede frihedsgrader og dermed muligheden for eksempelvis fjernundervisning ikke i yderligere to skoleår, vil skolen sammen med forvaltningen se på indsatsen igen.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Indsatsen iværksættes fra skoleåret 2023/2024 og løber yderligere to skoleår. Indsatsen evalueres løbende af de involverede parter på skolen, og mulighederne for at etablere eksternt samarbejde med henblik på faglig validering af indsatsens resultater afsøges ligeledes.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I sagen fremlægges forslag om ny model for fremtidens modtagelsesklasser. Behovet for at ændre den eksisterende model er opstået på baggrund af en stor tilgang i antallet af nyankomne elever med behov for sproglig støtte samt en ambition om at skabe det bedst mulige faglige og sociale tilbud til de nyankomne elever.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at ny model for fremtidens modtagelsesklasser godkendes og iværksættes fra efteråret 2023.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunens modtagelsesklasser har det seneste år oplevet en massiv tilgang af elever - fra et stabilt antal på omkring 30 elever til omkring 100 modtagelsesklasseelever i dag (se bilag for udviklingen i antallet af modtagelseselever de seneste fem år). Stigningen skyldes dels flygtninge i forbindelse med krigen i Ukraine og dels en stor tilflytning af borgere med arbejdsvisa og EU-borgerskab.

Modtagelsesklasserne har traditionelt ligget på Valhøj Skole, og har bestået af tre klasser (M1-M3). For at skabe de bedst mulige rammer for de nyankomne elever og for medarbejderne, oprettedes der i januar 2023 to klasser på Hendriksholm Skole til de ukrainske modtagelsesklasseelever. Valhøj Skole har ikke mulighed for fremadrettet fysisk at rumme denne udvidelse, da skolen oplever generel elevtilvækst.

Der er derfor behov for at nytænke kommunens modtagelsesmodel for nyankomne elever, så det i fremtiden sikres, at eleverne integreres bedst muligt og får en tryg skolegang. Det foreslås, at Rødovre Kommune fortsat arbejder med en modtagelsesklasse-baseret model, hvor eleverne starter i en modtagelsesklasse, dog med en række justeringer, herunder at modtagelsesklasserne placeres på to skoler med en vis geografisk afstand, så eleverne på sigt kan udsluses til en skole tæt på deres bopæl, hvilket kan bidrage til bedre integration i lokalområdet, fritidsaktiviteter mv.

Proces

På Børne- og Skoleudvalgets møde den 15. november 2022 blev status på antallet af nyankomne børn og planerne om at igangsætte en proces med henblik på at udvikle forslag til en ny model for modtagelsesklasserne drøftet. Forvaltningen har siden da gennemført en undersøgende proces med inddragelse af skoleledelsesrepræsentanter fra seks skoler og Ungecenter 2610, modtagelsesklasselærere, dansk som andetsprogsvejledere fra alle almenskoler, ledelsesrepræsentanter fra dagtilbud samt repræsentanter fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

Lektor i dansk som andetsprog, Mette Ginman, har ved en workshop bidraget med inspiration og viden baseret på den nyeste forskning omkring organisering, andetsprogsdidaktiske praksisser, lærerkompetencer, tiltag for social inkludering, og erfaringer med forskellige indlæringsmodeller for nyankomne elever.

I processen med skoleledelser, modtagelsesklasselærere, vejledere mv. har alle parter været meget optagede af forskningens bud på, hvad der skal til for at lykkes med opgaven omkring inkludering af nyankomne elever, herunder
bl.a. rapporten; ”Norskinnlæring, faglig utvikling og nye venner – er det mulig på samme tid?” 2022, NIFU.

Forskningen fremhæver blandt andet vigtigheden af:

• Balancering af sproglig, faglig og social læring med et ressourcesyn på de nyankomne elever.
• En gennemtænkt plan for undervisningen af de nyankomne elever.
• Opmærksomhed på social inklusion som en udfordring - uanset model.
• Udvikling af lærerkompetencer gennem eksempelvis didaktisk refleksion.
• Elevernes følelse af tryghed i opstarten.

Andre undersøgelser fremhæver fordele ved direkte indskrivning i almenklasser, som kan bidrage til at understøtte hurtig integration på skolen (fx ”Direkte indskrivning af nyankomne elever i almenklasser”. 2019, EVA). Fælles for de forskellige modeller er, at forudsætningen for et velfungerende modtagelsestilbud er fleksibelt og systematisk arbejde med elevernes følelse af tilhør.

Inddragelsesprocessen har peget på, at der i en Rødovre-kontekst i vid udstrækning er mest potentiale for at fortsætte og styrke et modtagelsestilbud, hvor nyankomne elever starter i en modtagelsesklasse. Tilbuddet understøtter en tryg opstart, hvor eleverne gives spejlingsmuligheder i andre nyankomne elever samt et solidt fundament for på sigt at kunne indgå i almenklasser. Samtidig vurderes direkte integration at være relevant for skolestarterne, som således får mulighed for fra start at blive en del af fællesskabet på lige fod med de øvrige elever i børnehaveklassen.

Derudover lagde alle interessenter vægt på vigtigheden af at anlægge et stærkt ressourcesyn på de nyankomne elever, og det blev drøftet, hvordan deres kompetencer og ressourcer i højere grad kan sættes i spil i mødet med den danske folkeskole.

Anbefalinger

Med afsæt i forskningsresultaterne og inddragelsesprocessen, anbefales det, at Rødovre Kommune fortsat arbejder med en modtagelsesklasse-baseret model, hvor eleverne starter i en modtagelsesklasse. Det anbefales også, at fremtidens modtagelsesklasser placeres på to skoler med en vis geografisk afstand, så de nyankomne elever på sigt kan udsluses til en skole tæt på elevens bopæl og dermed bidrage til en god integration i lokalområdet, fritidsaktiviteter mv. Forvaltningen foreslår i forlængelse heraf, at der oprettes modtagelsesklasser på Hendriksholm Skole og Islev Skole svarende til M1 klasser for elever på 0.-3. klassetrin og M2 klasser for elever på 4.-6. klassetrin. På den ene modtageskole oprettes desuden en M3 klasse for 14-17 årige elever uden færdiggjort eksamen svarende til folkeskolens afgangseksamen. De to skoler er udvalgt med blik for, at alle skoler i Rødovre Kommune bidrager til fælles indsatser på tværs af området samt de seneste prognoser, der tyder på en markant vækst på særligt Nyager Skole og Valhøj Skole. Med afsæt i den massive elevtilgang oprettes endvidere en koordinatorfunktion på Hendriksholm Skole og Islev Skole, som har det primære ansvar for at modtage, afdække og visitere de nyankomne elever såvel som at understøtte udslusningsprocessen.

Det anbefales, at denne model sættes i værk fra efteråret 2023 og evalueres efter de første to år. Hvis elevtilgangen til modtagelsesklasserne i fremtiden falder, omstilles modtagelsestilbuddet igen til at være lokaliseret på en enkelt skole.

Ukrainske elever

Det anbefales, at de to nuværende klasser med ukrainske elever på Hendriksholm Skole over tid omstilles til en ordinær modtagelsesklasse, så disse klasser på sigt atter rummer elever med større sproglig diversitet.

Visitering

Nyankomne elever svarende til 1.-9. klasse skal igennem en grundig visitering, som varetages af dansk som andetsprogsfagligt personale i regi af den nyoprettede koordinatorfunktion på de to modtageskoler. Her vurderes elevens danskkundskaber, faglighed, sprogforståelse og forudsætninger i øvrigt, inden eleven endeligt visiteres til et basis-sprogligt tilbud. Elever, som i forbindelse med visiteringen vurderes at have tilstrækkelige sprogkundskaber til at kunne klare sig i en almen klasse, hjælpes videre til indskrivning på en skole nær deres bopæl. Elever i aldersgruppen 14-17 år uden færdiggjort 9. klasse sendes til visitering på den skole, der huser M3 klassen.

Skolestartere

Skolestartere svarende til børnehaveklasse starter direkte i børnehaveklasse på en almenskole. Disse elever understøttes af ugentlig støtte i et dansk som andetsprog basis-tilbud, som varetages af dansk som andetsprogsfagligt personale lokalt på skolen. Skolestarten er det tidspunkt i skoleforløbet, hvor den samlede elevgruppe er i en opstart, som giver de nyankomne elever en mulighed for at få en plads i fællesskabet fra starten og danne relationer på lige fod med de øvrige elever.

Udslusning

Når en elev i en modtagelsesklasse vurderes sprogligt, personligt og socialt klar til udslusning til en almen dansk klasse, sættes der gang i et samarbejde med en skole i nærheden af elevens bopæl. Der indgås aftaler med den modtagende skole om indskrivning og overgangsforløb. Dette arbejde varetages af koordinatorerne på de to modtageskoler.

M3 elever

M3 eleverne har en særlig udfordring med at oparbejde tilstrækkelige dansksproglige kompetencer i forhold til folkeskolens afgangseksamen. Denne elevgruppe er omfattet af en særlig paragraf i bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog (§4 stk 2 afsnit 3) og har mulighed for at aflægge prøve på særlige vilkår (Prøvebekendtgørelsens §39 samt §30-35). Derfor skal der sikres et tæt samarbejde med Uddannelsesvejledningen (UU) om de særlige vilkår og sikres den bedst mulige videre uddannelsesvej for denne gruppe. Der er ligeledes behov for at kunne tænke fleksibelt omkring disse elever i forhold til, om de kan tage afgangsfag på modtageskolen, hvis de stadig er tilknyttet modtagelsesklassen.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen. Bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Prøvebekendtgørelsen.

Økonomiske konsekvenser

I perioden fra 2018 til 2021 har antallet af elever ligget mellem 24 og 31 elever, og der har været behov for tre modtagelsesklasser. Den stabile situation har været udgangspunktet for budgetteringen på området. Behovet steg gennem hele 2022, og der blev løbende oprettet nye modtagelsesklasser blandt andet som følge af krigen i Ukraine. Situationen er meget omskiftelig, men aktuelt i 2023 er der visiteret 95 børn til modtagelsesklasser, og der er derfor behov for tre ekstra modtagelsesklasser. Af disse tre ekstra klasser er de to klasser baseret på ukrainske elever, mens den sidste skyldes en stigning i øvrige modtagelsesklasseelever.

Hver klasse koster 777.000 kr., hvilket betyder, at de tre ekstra klasser koster 2,3 mio. kr.

Det stigende antal elever giver også øget behov for koordinering og sagsbehandling svarende til ½ dag pr. modtageskole, det vil sige samlet 1/5 årsværk til 115.000 kr.

Samlet forøges udgifterne i forhold til det budgetlagte med 2,4 mio. kr., heraf kan de 1,8 mio. kr. henføres til skoleudgiften for ukrainske flygtninge.

KL og regeringen forhandler fortsat om kompensation for kommunernes ekstraudgifter som følge af krigen i Ukraine. Rødovres håndtering af merudgifterne afventer forhandlingsresultatet.

Udgifterne vil i 2023 blive forsøgt afholdt inden for Skoleområdets samlede ramme, mens det øgede antal modtagelsesklasser medtages i budgetlægningen for 2024.

Tidsplan

Perioden frem mod opstart af ny model benyttes til at sikre en forberedende videndeling og kompetenceopbygning med fokus på SFO-personale, børnehaveklasseledere og skolernes dansk som andetsprogsvejledere. Ligeledes etableres en arbejdsgruppe for modtagelsesklasselærere til sparring og videndeling på tværs af skolerne samt med Kultur- og Fritidsområdet og Uddannelsesvejledningen. Endvidere vil der blive udarbejdet principper for fordeling af personale fra Valhøj Skole til modtagelsesklasserne på henholdsvis Hendriksholm Skole og Islev Skole og en procesplan frem mod efteråret 2023 omkring orientering af elever og forældre. Endelig skal der i samarbejde med skolelederne udarbejdes procedurer, der sikrer en klar plan for modtagelsestilbuddet i både ind- og udslusning af eleverne.

Børne- og Kulturforvaltningen følger arbejdet med den nye model og vil to år efter iværksættelsen evaluere modellen. Børne- og Skoleudvalget vil få forelagt evalueringen i efteråret 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune er i vækst, og ifølge befolknings- og skoleprognoserne vil elevtilvæksten til kommunens skoler stige de kommende år. Der er dermed behov for at sikre, at alle skoler er socialt, organisatorisk og økonomisk bæredygtige, så alle skoler fortsat kan levere undervisning af høj kvalitet, uagtet at der kommer flere elever. Samtidig er der fokus på, at familier med flere børn ikke skal rammes af hyppige distriktsændringer, som kan betyde, at søskende bliver optaget på forskellige skoler. Af den årsag præsenterer Børne- og Kulturforvaltningen et forslag til en ny model for skoledistrikter, hvor alle seks almene skoler indgår i et fælles skoledistrikt.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen sender forslaget til en ny model med et fælles skoledistrikt for en 5-årig periode samt nye prioriteringskriterier i høring i de seks skolebestyrelser.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune oplever i øjeblikket en markant befolkningstilvækst, som fortsætter de kommende år. Ifølge den seneste skoleprognose skal skolerne samlet set rumme op mod 1000 ekstra børn over de næste 10 år. Skolerne har derfor behov for en kapacitetsforøgelse, og Børne- og Kulturforvaltningen har på den baggrund gennemført en række analyser, der skal understøtte de langsigtede investeringsplaner vedrørende ud- og ombygninger på skolerne. Planerne omfatter alle seks almene skoler, og Kommunalbestyrelsen har den 28. marts 2023 vedtaget en række pejlemærker for, hvordan kapacitet og kvalitet sikres i takt med udviklingen, herunder at alle skoler på sigt skal udvides fra tre til fire spor.

I takt med ud- og ombygningerne er der samtidig behov for at se på de nuværende skoledistrikter. Ifølge skoleprognosen er elevtilvæksten skævt fordelt på de seks skolers nuværende distrikter, hvor enkelte skoler står over for en markant elevtilvækst, mens andre skoler vil opleve nedgang i elevtallet. Den stigende elevtilgang i kombination med usikkerheden forbundet med skoleprognoserne ville resultere i hyppige ændringer af skoledistrikterne over de kommende år, hvilket vil være til stor gene for både børn, forældre og skolerne og dermed den faglige kvalitet, trivsel og forældretilfredsheden.

Børne- og Kulturforvaltningen har derfor undersøgt, hvilke muligheder der findes for at skabe seks attraktive skoler, som i fællesskab kan løfte opgaven med at tage imod de mange nye elever. Forslaget om fælles skoledistrikt er blandt andet opstået efter, at Københavns Kommune og Gentofte Kommune har delt gode erfaringer om både bæredygtig planlægning og høj forældretilfredshed.

Temaet har været drøftet i Kommunalbestyrelsen i januar 2023 og bygger som nævnt oven på de besluttede pejlemærker for ud- og ombygninger på skolerne. På ovenstående baggrund foreslår forvaltningen, at skolerne i Rødovre Kommune overgår fra at have hver sit afgrænsede skoledistrikt til at have et fælles skoledistrikt.

Et fælles skoledistrikt forventes at bidrage til at løfte kvalitet og tilfredshed på flere områder:

• Højere undervisningskvalitet
• Styrket forældretilfredshed
• Bedre udnyttelse af skolernes kapacitet

Højere undervisningskvalitet

Et fælles skoledistrikt og en deraf bedre styring af elevfordelingen forventes at kunne bidrage til en højere undervisningskvalitet, da stabiliteten vil styrke en mere langsigtet pædagogisk, faglig, organisatorisk og økonomisk planlægning på skolerne. Uden et fælles skoledistrikt kan en øget tilflytning af nye elever betyde, at der skal oprettes nye klasser på årgangene, og at eksisterende klasser dermed skal deles. For den enkelte klasse kan en konsekvens af klasseopdeling være, at der i en periode skal sættes ekstra tid og ressourcer af til opbygning af nye klassefællesskaber på bekostning af det faglige arbejde. Samtidig kan pludselig opdeling af klasser skabe uro i igangværende faglige forløb, hvis alle klasser på en årgang ikke følger de samme læringsplaner og -forløb.

Med et fælles skoledistrikt kan elevfordelingen af tilflyttere styres bedre, da tilflyttere til kommunen ikke hører til en bestemt skole, men kan tilbydes plads på en skole med ledige pladser i henhold til de politisk vedtagne fordelingskriterier. Det betyder, at klasseopdelinger og -sammenlægninger forventes at blive anvendt i mindre grad på alle klassetrin - både de årgange, hvor der kan indskrives op til 28 elever pr. klasse, men i særdeleshed på de årgange hvor klasseloftet på 24 elever er implementeret.

Styrket forældretilfredshed

De nuværende fordelingskriterier indebærer blot en søskendefordel, hvilket kan betyde, at familier med flere børn allerede i dag kan risikere at komme i en situation, hvor yngre søskende skal optages på en anden skole end en ældre søskende. Dette har været tilfældet på flere skoler ved den seneste skoleindskrivning til 0. klasse, hvor én skole fx slet ikke har kunnet optage søskende uden for distriktet, og flere andre skoler blot har kunnet optage et begrænset antal. Det giver stor frustration i familierne, hvor hverdagens logistik kan være svær at få til at hænge sammen. Den nuværende model med hyppige ændringer af skoledistrikterne ville indebære større risiko for, at flere familier vil have søskende indskrevet på forskellige skoler.

I en ny model med et fælles skoledistrikt anbefales det derfor, at der opstilles et kriterie om søskendegaranti, således at familier med flere børn kan være sikre på, at deres børn kan optages på samme skole. Usikkerheden for børn og forældre i familier med flere søskende kan dermed forventes at reduceres.

Forslaget om et fælles skoledistrikt giver ligeledes mulighed for at bevare og understøtte det lokale arbejde i skolebestyrelserne, hvor alle skoler fortsat er selvstændige enheder med særskilt skoleledelse og skolebestyrelse. Et fælles skoledistrikt øger samtidig grundlaget for samarbejdet mellem skolerne og et styrket skoleområde på tværs af kommunen til gavn for alle børn og forældre.

Bedre udnyttelse af skolernes kapacitet

Elevvæksten over de kommende år i Rødovre fordeler sig ikke ligeligt over kommunen, og der er derfor risiko for, at nogle skoler får overkapacitet og andre skoler vil mangle kapacitet. Ved et fælles skoledistrikt er det forventningen, at kapaciteten på skolerne kan udnyttes bedre. Den centrale styring af fordelingen af elever på den enkelte skole vil dermed kunne bidrage til en anden stabilitet end ved hyppige ændringer af de eksisterende seks skoledistrikter. Stabiliteten vil i kraft af en bedre kapacitetsudnyttelse også have stor betydning for skolernes økonomi, som beskrevet tidligere i indeværende indstilling.

Et alternativ til et fælles skoledistrikt er at fastholde de nuværende seks skoledistrikter og ændre dem løbende i takt med væksten i elevtallet. En fordel ved den nuværende model med seks skoledistikter er, at det er en velkendt model, som forældre og skoler kender og er trygge ved, hvorimod modellen med et fælles distrikt er ny for Rødovre Kommune. I modellen med et fælles distrikt vil borgerne samtidig ikke på forhånd vide præcis, hvilken skole deres barn skal starte på, medmindre de gør brug af den foreslåede søskendegaranti. Den usikkerhed kan dog også opstå ved at fortsætte med seks skoledistrikter, såfremt de skal ændres hyppigt. Der kan ydermere det første år være administrative udfordringer forbundet med opstart af en ny model i form af opdatering af it-tekniske systemer, behov for en forstærket kommunikationsindsats, forældredialog på de enkelte skoler og daginstitutioner mv.

Forslag til nye fordelingskriterier

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår i forlængelse af ovenstående, at de nuværende fordelingskriterier (se bilag 1) ændres. I forslaget til de nye kriterier lægger forvaltningen vægt på hensynet til familier med søskende ved at tilbyde en søskendegaranti samt hensynet til, at børn og forældre tilbydes en skole inden for en overskuelig afstand af hjemmet.

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at de nuværende kriterier erstattes af følgende:

1. Kommunens egne borgere går forud for borgere fra andre kommuner.
2. Søskende til elever på skolen har ved indskrivning til 0. klasse ret til optagelse på den samme skole. Søskendegarantien omfatter børn med bopæl i Rødovre Kommune.
3. Alle børn er sikret plads på en skole indenfor 2,5 km.

Børne- og Kulturforvaltningen er opmærksom på, at alle skolerne så vidt muligt skal afspejle den generelle befolkningssammensætning i Rødovre Kommune. Forvaltningen vil evaluere dette med skolerne i foråret 2025. Derudover vil fordelingen af elever ved indskrivningen til 0. klasse tage udgangspunkt i, at alle skoler skal være socialt, organisatorisk og økonomisk bæredygtige samtidig med, at der bygges ud, så alle skoler på sigt er 4-sporet.

I bilag 2 fremgår oversigt over alle skolernes opland indenfor 2,5 km. I opmålingen er der taget udgangspunkt i de faktiske skoleveje.

Ansøgning om dispensation

Omlægning til fælles skoledistrikt kræver godkendelse fra Børne- og Undervisningsministeriet, da der skal søges om dispensation til at fravige folkeskolelovens § 36, stk. 2.

Hvis Kommunalbestyrelsen godkender at sende forslaget i høring i skolebestyrelserne, vil Børne- og Kulturforvaltningen ansøge ministeriet om dispensation for en 5-årig periode efter høringsperioden, såfremt der er opbakning til forslaget. Efter høringsperiode og godkendelse fra ministeriet vil Børne- og Kulturforvaltningen præsentere det endelige forslag om fælles skoledistrikt, som Kommunalbestyrelsen skal endeligt godkende.

Såfremt ministeriet mod forventning ikke godkender Rødovre Kommunes ansøgning om et fælles skoledistrikt, vil Børne- og Kulturforvaltningen præsentere et andet forslag om omlægning af de seks nuværende skoledistrikter til seks nye distrikter. Forvaltningen arbejder sideløbende med denne anden løsning, så distrikterne i begge tilfælde kan ændres, så de er klar til skoleindskrivningen til skoleåret 2024/2025.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen og styrelsesvedtægten for skolerne i Rødovre.

Økonomiske konsekvenser

Befolknings- og skoleprognoserne er forbundet med en usikkerhed, men Børne- og Kulturforvaltningen vurderer, at der med et fælles skoledistrikt vil være et langt bedre planlægningsgrundlag, og det kan derfor undgås, at der med kort varsel er behov for at skulle skaffe ekstra lokaler og personale til ekstra klasser.

Selv små afvigelser i prognoserne kan give anledning til ekstra klasser. En tilgang med seks skoledistrikter kan således føre til, at der kommer 5-sporede årgange på nogle skoler og 3-sporede årgange på andre.

I forhold til en model med fælles skoledistrikt vil en model med seks distrikter give en meget varierende klassestørrelse og dermed varierende økonomi for de enkelte skoler. Dette vil give ekstra pres på bygningsmassen med behov for at udbygge ekstra kapacitet.

Tidsplan

Omlægningen til fælles skoledistrikt vil gælde fra skoleåret 2024/2025.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.