Børne- og Skoleudvalget

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Meddelelsespunkterne fremlægges til orientering.

1. Oplæg vedr. tildelingsmodel på skolerne.
2. Notat om møde med forældrebestyrelser den 9. maj 2023.
3. Årets søgetal til ungdomsuddannelserne 2023.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

De seks almene folkeskoler samt Udviklingscenter Skiftesporet har i skoleåret 2022/2023 benyttet muligheden for at konvertere timer fra understøttende undervisning til to-voksentimer. Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger hermed evalueringerne af tiltagene. Samtidig præsenteres, hvordan de seks almene folkeskoler samt Udviklingscenter Skiftesporet vil anvende to-voksentimer i det kommende skoleår 2023/2024.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at de seks almene folkeskolers og Udviklingscenteret Skiftesporets evalueringer af tiltagene med konvertering af understøttende undervisning til to-voksentimer i skoleåret 2022/2023 tages til efterretning samt
2. at de seks almene folkeskolers og Udviklingscenter Skiftesporets anvendelse af to-voksentimer i skoleåret 2023/2024 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I 2019 blev folkeskoleloven ændret, og skolerne fik bl.a. en øget frihed til at tilrettelægge skoledagen. Konkret fik skolerne mulighed for at afkorte skoleugen på mellemtrinnet og i udskolingen ved at konvertere op til to ugentlige klokketimer understøttende undervisning inklusiv pauser til andre aktiviteter, som kan fremme varieret undervisning med høj kvalitet jf. folkeskolelovens §16d.

De seks almene folkeskoler i Rødovre Kommune benyttede sig ligeledes sidste år af denne mulighed. Skolernes evaluering af tiltaget præsenteres kort nedenfor og er uddybet i bilaget.

Forlængelse af frihedsgrad om understøttende undervisning

Der blev den 10. februar 2023 indgået politisk aftale om at forlænge frihedsgraden om understøttende undervisning, der er gældende for indeværende skoleår jf. § 16e i BEK. nr. 2047 af 14. november 2021, så den således også gælder for skoleåret 2023/2024. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 2. juni 2023. Der er derfor fortsat mulighed for at konvertere alt understøttende undervisning med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Konverteringen af understøttende undervisning forudsætter således fortsat, at de frigivne personaleressourcer bliver på skolen.

Beslutningskompetencen om anvendelse af frihedsgraden vedr. konvertering af understøttende undervisningstimer til to-voksentimer for det kommende skoleår, er flyttet fra Børne-og Skoleudvalget til den enkelte skoleledelse. Det skete oprindeligt i den politiske aftale fra den 18. februar 2021, som blev indgået mellem regeringen og en række politiske partier. Aftalen blev forlænget i juni 2021 samt i 2022 og er nu også gældende for det kommende skoleår.

Skolernes evalueringer og orienteringer

Samlet set har alle skolerne haft gode erfaringer med konvertering af timerne i skoleåret 2022/2023. Evalueringen af konvertering af timer i skoleåret 2022/2023, samt orientering om anvendelse af to-voksentimer i skoleåret 2023/2024, fremgår dels af bilaget Skolernes evalueringer og ønsker samt af den forkortede version i bilaget Kort opsummering af skolernes evalueringer og ønsker.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven samt Aftale om forlængelse af visse udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet i skoleåret 2023/24 og mulighed for at anvende fjernundervisning i grundskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ressourcer til øget åbningstid i SFO II, som fortsat vil blive finansieret inden for den enkelte skoles ramme. Derudover fortsættes dialogen med klubber og byggelegepladser omkring, hvordan den kortere skoledag imødekommes i forhold til åbningstiderne.

Tidsplan

Evalueringen omhandler skoleåret 2022/2023. Orientering om planlægning af anvendelse omhandler skoleåret 2023/2024.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger hermed datapakke for skolerne med afsæt i data fra skoleåret 2021/2022. Data præsenteres i forlængelse af afskaffelsen af kvalitetsrapporten og skal fremadrettet ses i sammenhæng til skoleudviklingssamtalerne.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at datapakken for skolerne fra skoleåret 2021/2022 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Med udfasningen af kvalitetsrapporten for skolerne er der jf. drøftelser i forbindelse med sag nr. 51 til Børne- og Skoleudvalgsmøde i august 2022 fortsat et politisk ønske om at få et indblik i kvantitative data med fokus på skolernes faglige og trivselsmæssige resultater. Af sagsfremstillingen fremgår det, at den kommende datapakke vil tage afsæt i udviklingslistens indikatorer. Forligskredsen har efterfølgende frafaldet planerne om en udviklingsliste. Forvaltningen har i samarbejde med skolelederne identificeret en række data, som vurderes relevante for skolernes arbejde med elevernes trivsel, læring og udvikling samt overgang til ungdomsuddannelserne. Nedenstående præsentation af datapakke for skolerne tager afsæt i data fra skoleåret 2021/2022. I tråd med ambitionerne om at skabe mere dialog gennem udviklingssamtalerne indeholder datapakken ikke den samme grundige analyse som kvalitetsrapporten.

Datapakken fremlægges fremadrettet årligt som udgangspunkt i januar måned.

Datapakken tager afsæt i en treårig periode og viser derved progressionen af skolernes udvikling. Derudover opgives landstallet for alle områderne.

I pakken indgår følgende områder:

• Resultaterne af den nationale trivselsmåling på henholdsvis 0. til 3. årgang, samt 4. til 9. årgang.
• Folkeskolens afgangsprøver 9. klasse, socioøkonomisk reference, samt resultaterne for 10. klassesprøverne.
• Sprogvurderingerne i 0. klasse.
• Overgangen til ungdomsuddannelserne.

Nedslag fra datapakken fremhæves herunder. Den fulde rapport er vedlagt som bilag. Børne- og Kulturforvaltningen drøfter resultaterne med skoleledelserne ved skoleudviklingssamtalerne.

Trivsel på 0. til 3. årgang:

Elevernes trivsel er generelt set øget, eleverne er glade for deres klasse og 98 % tilkendegiver, at de er meget glade eller lidt glade for deres klasse. Det følger landsgennemsnittet. Eleverne giver udtryk for, at de er mere glade for deres lærere end tidligere. Resultaterne viser, at det drejer sig om 98% i Rødovre Kommune mod 97% på landsplan. Eleverne giver ligeledes udtryk for, at de lærer noget spændende i timerne, her viser tallene, at det drejer sig om 92 % af eleverne i Rødovre Kommune og 92 % af eleverne på landsgennemsnit. Endelig opleves en større medindflydelse end tidligere, 51 % af eleverne i Rødovre Kommune tilkendegiver, at de oplever en større medindflydelse, hvor landsgennemsnittet viser 50 % i landsgennemsnit. Der er dog en procentstigning af børn, der tilkendegiver, at de tit bliver drillet, her viser tallene 12 % i Rødovre mod 9 % på landsplan.

Trivsel på 4. til 9. årgang:

Der måles på fire parametre: Social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration, samt ro og orden. Målingen sker på en skala fra et til fem. Social trivsel: 89 % af eleverne tilkendegiver en tilfredshed, mod 91 % på landsplan. Den faglige trivsel: 84 % tilkendegiver en tilfredshed, mod 86 % på landsplan. For området omkring støtte og inspiration gælder det, at 56 % af eleverne i Rødovre oplever dette mod 59 % på landsplan. Endelig er 82 % af eleverne tilfredse med ro og orden i Rødovre Kommune mod 85 % på landsplan. For alle områder ligger resultaterne fra Rødovre Kommune stabilt over perioden.

Fravær:

Det samlede elevfravær i 2021/2022 er på 7,2 %. Der opleves en lille stigning i ulovligt fravær, ligesom det lovlige fravær også var stigende sammenlignet med tidligere. Rødovre Kommune placerer sig under landsgennemsnittet, der er på 8 %.

Afgangsprøverne:

Resultaterne ligger alle over landsgennemsnittet. I dansk ligger Rødovre Kommune på 8,0 mod landsgennemsnittet på 7,9. I matematik ligger Rødovre Kommune på 7,7 mod et landsgennemsnit på 7,6. Endelig viser de bundne prøver et resultat i Rødovre Kommune på 8,1 mod et landsgennemsnit på 7,8. Set over en tre-årig periode falder resultaterne i alle fag. Dette var umiddelbart forventeligt efter de to år med covid-19 og en anderledes prøveafvikling, hvor prøverne dels blev aflyst og der var mulighed for, at standpunktskaraktererne kunne blive ophøjet og overført til afgangsbeviserne i 2020. I 2021 blev der afviklet prøver i dansk, engelsk og matematik. I øvrige fag blev standpunktskaraterne overført til afgangsbeviset.

Med fokus på at flest mulige elever får 02 eller derover, lykkedes dette for 97,4 % af eleverne i Rødovre Kommune. Dette er en stigning i forhold til tidligere og 1,9 % over landsgennemsnittet. Andelen af elever, der har aflagt prøve i alle fag efter 9. klasse, er faldet. Flere af de almene folkeskoler har 100 % gennemførelse og samtidig ses en mindre grad af gennemførelse på Ungecenter2610.

Resultaterne for 10. årgang ligger under landsgennemsnittet. I dansk ligger Rødovre Kommune på 6,1 mod 6,6 i landsgennemsnit. I matematik ligger Rødovre Kommunes gennemsnit på 5,6 mod 6,3 i landsgennemsnit. I engelsk er Rødovre Kommunes gennemsnit på 6,1 mod et landsgennemsnit på 6,5.

Sprogvurdering:

Det før-skriftlige niveau (elevernes skriftlighed i børnehaveklassen) er stabilt, men flere børn end tidligere har udfordringer på det talesproglige. Hogrefe-prøverne viser en lille stigning i børn, der har behov for at arbejde med erkendelse i forhold til deres skriftssproglige udvikling.

Overgangen til ungdomsuddannelserne:

51,8 % af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse. Dette tal ligger markant over landsgennemsnittet, som er på 42,2%.

I Rødovre Kommune er 92,7 % af de unge i gang 15 måneder efter 9. klasse. Landsgennemsnittet ligger her på 88,4%.

Den enkelte skole har fået udleveret egen datapakke. Udvalgte data herfra vil på skolelederens initiativ indgå i skoleudviklingssamtalen. Skoleudviklingssamtalerne pågår i maj og juni 2023. Fra skoleåret fremrykkes samtalerne forventeligt til afvikling i februar, marts, hvorefter der sammen med Børne- og Skoleudvalget afvikles en fælles skoleudviklingssamtale for alle skolerne jf. sag nr. 19 til Børne- og Skoleudvalgsmøde i februar 2023.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Data dækker skoleåret 2021/2022.

Skoleudviklingssamtalerne, der afholdes mellem skolechef og skoleledelserne, afvikles i maj og juni 2023.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Sagen giver en status på indskrivningen af børn i dagtilbud fra januar 2023 og frem til juni 2023.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Indskrivningen af børn omfatter perioden fra januar 2023 til juni 2023 og har til formål at give Børne- og Skoleudvalget et overblik over kapaciteten og pladssituationen på Dagtilbudsområdet.

Status på 0-2 årige

Fra januar 2023 til juni 2023 har der i gennemsnit været indskrevet 910 0-2 årige børn. Herudover er der fire børn i Dagplejen, som har behov for ekstra ressourcer, og derfor optager to pladser. Der er således besat i alt 914 0-2 års pladser i første halvår af 2023.

I samme periode i 2022 var der indskrevet 926 0-2 årige. Der er således stort set et uændret antal indskrevne 0-2 årige børn fra 2022 til 2023, hvilket var forventet i prognoserne.

Samlet set opleves der dog mangel på 0-2 års pladser, da der i alt kun har været 890 0-2 års pladser til rådighed i det første halvår af 2023. Det skyldes, at Dagplejen har passet 130 børn i stedet for de forventede 150 børn. Årsagen er naturlig afgang af dagplejere. Selvom Dagplejen forsøger at rekruttere nye dagplejere, så stopper flere dagplejere, end der kan rekrutteres. Dette vil forvaltningen belyse nærmere i budgetresolutionen om Dagplejen, som fremlægges medio 2023. Derudover var det forventet, at der kunne indskrives børn i Børnehuset Skibet fra primo 2023. Byggeriet har imidlertid været forsinket, og derfor er indskrivningen i Skibet først begyndt i maj 2023.

Det er således vanskeligt at fremskaffe tilstrækkeligt med pladser, og derfor er der indskrevet flere 0-2 års børn, end dagtilbuddene har fysisk plads til. Da der for første gang i fem år er en stigning i antallet af 3-5 årige, kan dagtilbuddene ikke længere omlægge ledige børnehavepladser til vuggestuepladser. Der er således et stort pres på 0-2 års pladserne i kommunen.

Status på 3-5 årige

Fra januar til juni 2023 har der i gennemsnit været indskrevet 1.462 børn i alderen 3-5 år. Til sammenligning var der i samme periode i 2022 indskrevet 1.403 3-5 årige. Det vil sige, at der er en stigning på 59 indskrevne 3-5 årige børn fra 2022 til 2023. Forvaltningen havde en forventning om, at der fra januar til juni 2023 ville være indmeldt 1.410 3-5 årige. Der er derfor en difference mellem indskrevne og kapacitet på 52 pladser.

Samlet set giver det et pres på kommunens pasningsgaranti. Forvaltningen løser pt. udfordringen ved, at dagtilbuddene har indskrevet flere børn, end de er normeret til. Det giver et pres på personalet og bygningsmassen.

Af nedenstående fremgår udviklingen i indskrivningen af 0-5 årige siden 2018 og frem til juni 2023.

Børn 0-2 år (ekskl. de børn, der tæller dobbelt i dagplejen):

917 (2018), 954 (2019), 905 (2020), 907 (2021), 917 (2022), 910 (2023)

Børn 3-5 år:

1.303 (2018), 1.363 (2019), 1.371 (2020), 1.371 (2021), 1.396 (2021) 1.390 (2022) 1.462 (2023)

Samlet antal enheder:

3.137 (2018), 3.272 (2019), 3.181 (2020), 3.210 (2021), 3.224 (2022) 3.282 (2023)

Mellemkommunale børn

Pladsanvisningen har i lighed med sidste år udarbejdet en opgørelse over, hvor mange "Rødovre-børn" der passes i andre kommuner, og hvor mange børn fra andre kommuner, der passes i Rødovre.

På nuværende tidspunkt passes 154 "Rødovre-børn" i andre kommuner fordelt på 50 vuggestuebørn og 104 børnehavebørn. Der passes 58 børn fra andre kommuner i Rødovre. Differencen er steget med ca. 10 pladser i 2023.
Børn, der bor i Rødovre, kan kræve en plads i et af kommunens dagtilbud med tre måneders varsel. Hvis dette skulle gøre sig gældende for et større antal, vil det presse kapaciteten yderligere i Rødovre Kommune. Det er forvaltningens formodning, at antallet af mellemkommunale børn vil reduceres i takt med, at der åbnes pladser i den nordlige del af kommunen. Der er pt. efterspørgsel på pladser tæt på familiernes bopæl i midt og nord.

Antal "Rødovre-børn" i andre kommuner:

33 (mar20), 129 (aug20), 183 (dec20), 178 (mar21), 143 (sep21), 151 (jan22), 160 (mar22), 139 (aug22) 150 (jan23), 154 (mar23)

Antal børn fra andre kommuner i Rødovre:

67 (mar20), 50 (aug20), 44 (dec20), 50 (mar21), 54 (sep21), 69 (jan22), 75 (mar22), 62 (aug22) 55 (jan23), 58 (mar23)

Difference:

66 (mar20), 79 (aug20), 119 (dec20), 128 (mar21), 89 (sep21), 82 (jan22), 85 (mar22), 77 (aug22), 95 (jan23), 96 (mar23)

Den videre håndtering af kapaciteten

Kommunalbestyrelsen har i januar 2023 vedtaget en række pejlemærker for helhedsplanen for dagtilbud, ligesom der er afsat midler i Budget 2023 til en række kapacitetsudvidelser på lang sigt på dagtilbud. Forvaltningen forventer derudover at fremlægge forslag til midlertidige kapacitetsudvidelser til budgetforhandlingerne 2024.

På den korte bane er udvidelsen af Børnehuset Skibet netop færdiggjort primo maj 2023, og indskrivningen er påbegyndt. Der kan indskrives op til 100 børn i udbygningen af Skibet. Disse pladser vil blive åbnet i takt med, at rekrutteringen tillader det.

Lov- og plangrundlag

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. april 2023 at sende forslag om at omlægge de seks nuværende skoledistrikter til et fælles skoledistrikt i høring i de seks almene skolers bestyrelser. Der er indkommet høringssvar fra alle seks skolebestyrelser, og forvaltningen har på baggrund af høringssvarene udarbejdet svar til alle skolebestyrelser samt indledt yderligere dialog med to skolebestyrelser. På baggrund af de indkomne kommentarer samt de præciseringer, dialogen har givet anledning til, foreslår Børne- og Kulturforvaltningen, at fordelingskriteriet om afstand nedsættes til 2 km. Derudover foreslår forvaltningen, at der udarbejdes en fælles udtalelse fra de seks skolebestyrelsesformænd, hvorefter der kan ansøges om dispensation i Børne- og Undervisningsministeriet til at etablere et fælles skoledistrikt i Rødovre Kommune.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at de seks skolebestyrelsers høringssvar tages til efterretning,
2. at det godkendes, at fordelingskriteriet om afstand på 2,5 km nedsættes til 2 km samt
3. at det godkendes, at der på baggrund af de indkomne høringssvar samt den igangværende dialog udarbejdes en fælles udtalelse fra skolebestyrelsesformændene, der kan vedlægges en ansøgning til Børne- og Undervisningsministeriet om at etablere et fælles skoledistrikt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I april 2023 besluttede kommunalbestyrelsen at sende forslag om omlægning til fælles skoledistrikt i høring i de seks almene skolers bestyrelser (jf. sag nr. 77, april 2023). Alle seks skolebestyrelser har benyttet sig af muligheden og har sendt høringssvar til Børne- og Kulturforvaltningen. Herunder følger en opsamling af høringssvarene, som er alle er vedlagt som bilag:

Hendriksholm Skole

Skolebestyrelsen bakker op om forslaget.

Islev Skole

Skolebestyrelsen bakker op om forslaget.

Nyager Skole

Bestyrelsen er med på, at forslaget om et fælles skoledistrikt kan skabe mere stabil drift og stærkere muligheder for gode fællesskaber og gode skoledage for alle børn. Aktuelt er der ikke umiddelbart opbakning til det fremsatte forslag, men skolebestyrelsen er villig til at fortsætte drøftelserne med afsæt i klarhed omkring en række opmærksomhedspunkter, da bestyrelsen er enig i, at der er behov for at kigge på en ny model for skoledistrikter. Bl.a. ønsker bestyrelsen, at afstandskriteriet nedsættes til 2 km. Der er aftalt møde med skolebestyrelsen den 2. juni 2023.

Rødovre Skole

Skolebestyrelsen bakker samlet set op om forslaget, hvis der i fordelingskriterierne kan tages højde for bestyrelsens ønskede justeringer. Skolebestyrelsen ønsker justeringer i kriteriet, der handler om afstand, hvor de max 2,5 km. til skole ønskes nedsat, så afstanden ikke overstiger 1,5 km. Derudover ønsker skolebestyrelsen, at det senest tilføjede nærhedsprincip defineres på en ny og klarere måde, samt at der tilføjes et kriterie om, at hvis flere har ønsket en skole, end der er ledige pladser, skal de elever, der bor tættest på skolen, prioriteres højst. Der er aftalt møde med skolebestyrelsen den 2. juni 2023.

Tinderhøj Skole

Skolebestyrelsen bakker i udgangspunkt op om forslaget, men mangler definition på flere punkter.

Valhøj Skole

Skolebestyrelsen bakker op om forslaget.

Særlige opmærksomheder

Overordnet set fremhæver alle skolebestyrelserne en række positive elementer i forslaget. Det drejer sig bl.a. om at undgå A- og B-skoler, den bedre udnyttelse af skolernes samlede kapacitet samt sikring af et mere stabilt elevgrundlag, som giver større sikkerhed om antal klasser og dermed bedre forudsætninger for faglig udvikling og trivsel. Derudover er der tilfredshed med planerne om at renovere alle skoler, indførsel af søskendegaranti og fleksibiliteten i forslaget. Alle skolebestyrelserne har også nogle betænkeligheder, som er samlet og gennemgås herunder.

Udbygning og renovering

Flere skolebestyrelser ser positivt på udbygning og renovering af skolerne, da flere skoler er nedslidte. Enkelte skoler er bekymrede for, om tidshorisonten er for lang. Derudover er der en opmærksomhed på, at faciliteter som fx toiletter, garderober og SFO-areal skal følge med.

Nærhedsprincippet og sikre skoleveje

Flere skolebestyrelser er optaget af, at nogle børn vil få langt til skole. Der er to konkrete forslag til at nedsætte afstanden til hhv. max 1,5 km og 2 km. Børne- og Kulturforvaltningen bemærker i den forbindelse, at det ikke er muligt at nedsætte afstanden til 1,5 km, da der i så fald vil være adresser i kommunen, som ikke kan omfattes af dette kriterie, da de ligger mere end 1,5 km. fra nærmeste skole. Derudover nævnes et scenarie om, at børn på samme vej fordeles på flere skoler, så nærmiljøet omkring skolen går tabt. Generelt gives der udtryk for, at det er uklart, hvordan nærhedsprincippet håndteres konkret. Det nævnes, at længere vej til skole også kan betyde, at flere benytter bil som transportmiddel, og at den øgede trafik omkring skolerne kan skabe farlige situationer. Det nye fælles skoledistrikt giver nye skoleveje, som betyder behov for sikring. Én skole skriver konkret, at der ønskes en helhjertet indsats for at sikring af problemvejene prioriteres.

Med afsæt i skolebestyrelsernes høringssvar har Børne- og Kulturforvaltningen genbesøgt afstandskriteriet på 2,5 km og ser gode muligheder i at imødekomme skolebestyrelsernes forslag om at nedsætte den maksimale skolevej. Forvaltningen indstiller derfor, at afstanden nedsættes til 2 km. Herefter vil afstandskriteriet indgå i evalueringen.

I forhold til bemærkningerne om sikre skoleveje, er det et område, som både skolerne og forvaltningen også er optaget af. I den forbindelse kan forvaltningen orientere om, at der snarest igangsættes et større projekt på tværs af Børne- og Kulturforvaltningen og Teknisk Forvaltning, som handler om netop sikre skoleveje.

Forældres mulighed for at ønske skoler

Det bliver bemærket af flere skolebestyrelser, at det ikke er beskrevet, om forældre har mulighed for at afgive ønsker om skolevalg. Børne- og Kulturforvaltningen tager til efterretning, at dette ikke er kommunikeret tydeligt nok i beskrivelsen i høringsmaterialets oversigt med ’Spørgsmål og svar’. Forvaltningen understreger samtidig, at der ikke er ændret i forældres mulighed for at ønske skoler. Skoleønsker vil dermed fortsat være en obligatorisk del af forældrenes digitale skoleindskrivning.

Socialt bæredygtige skoler

Det fremhæves i flere høringssvar, at det er uklart, hvordan der sikres socialt bæredygtige skoler, og at det ønskes, at fordelingen skal være transparent, hvis der inddrages socioøkonomiske data. En enkelt skole ønsker endvidere, at skolerne høres, når fordelingsnøglen bag socialt bæredygtige skoler udarbejdes, og én skole ønsker, at der opstilles et egentligt kriterie om, at elevsammensætningen skal afspejle kommunens samlede befolkningssammensætning. Børne- og Kulturforvaltningen bemærker, at der ikke er besluttet et egentligt fordelingskriterie, der handler om dette, da det ikke er en mulighed at fordele børn på baggrund af fx socioøkonomiske forhold, medmindre man bor i et område, der er optaget på den såkaldte ’ghetto-liste’. Sådanne områder eksisterer ikke i Rødovre Kommune. Det er dog en del af den politiske beslutning, at forvaltningen efter det første år samler op på, hvorvidt ændringerne har medført en skæv fordeling af elever.

Fordelingsregler

Flere skolebestyrelser bemærker, at det ikke er gennemsigtigt, hvordan fordelingskriterierne konkret omsættes i praksis. Vigtigheden af tydelighed og åbenhed er essentiel. Børne- og Kulturforvaltningen tager dette til efterretning.

Tidligere meddelelse om skoleplacering

Det bemærkes af flere skolebestyrelser, at der er ønske om, at skoleplaceringer meldes ud tidligt. En skole ønsker specifikt, at det meldes ud mere end et halvt år før 1. maj.

Tilflyttere

En skolebestyrelse er bekymret for den usikkerhed, som både nuværende og særligt kommende forældre vil opleve omkring manglende vished om skoleplacering. En enkelt skolebestyrelse er bekymret for ’at tilflyttere til kommunen ikke har søskendegaranti’. Børne- og Kulturforvaltningen påpeger, at søskendegarantien gælder for alle borgere i kommunen ved indskrivning til 0. klasse. Det betyder, at hvis en familie er tilflyttet Rødovre, og et barn indskrives på en skole, vil evt. mindre søskende også være omfattet af søskendegarantien, når de skal indskrives til 0. klasse.

Skoleskift

Der ønskes klare retningslinjer for skoleskift, så store klasser undgås, hvis der er andre skoler med større kapacitet.

A og B skoler

Der udtrykkes bekymring om, at der trods den modsatte hensigt er en risiko for A og B skoler baseret på bl.a. socioøkonomi samt nedslidning af de skoler, der efter planen skal renoveres til sidst. Børne- og Kulturforvaltningen gør opmærksom på, at skoleudbygninger og renoveringer vil indgå i en samlet investeringsplan for skoleområdet i Budget 2024.

Ressourcer til fordelingssystem

En skolebestyrelse forudser, at den omfattende fordeling af elever i et skoledistrikt kalder på flere ressourcer i forvaltningen og henstiller til, at de øgede administrative omkostninger ikke skal findes på skolerne. En anden skolebestyrelse understreger vigtigheden i, at der er ressourcer i forvaltningen, så opgaven kan løses retfærdigt og gennemsigtigt.

Evaluering

Flere skolebestyrelser er nysgerrige på evalueringen og efterlyser klare rammer, succeskriterier og tanker om inddragelse. En enkelt skole ønsker endvidere en midtvejsevaluering og deraf mulighed for tilpasning. Børne- og Kulturforvaltningen er meget opmærksomme på, hvordan en evaluering skal tilrettelægges og vil i den forbindelse inddrage skolebestyrelserne.

Næste skridt

Børne- og Kulturforvaltningen sender en samlet kvittering for høringssvarene til alle skolebestyrelser, hvor de får svar på deres konkrete spørgsmål og bekymringer i det omfang, det er muligt. Disse opmærksomhedspunkter bliver ligeledes til spørgsmål-svar på kommunens hjemmeside, så alle forældre får adgang til samme information. Børne- og Kulturforvaltningen har indledt yderligere dialog med to skolebestyrelser, og der er således aftalt et opfølgende møde i uge 22 med skolebestyrelserne på Nyager Skole og Rødovre Skole med afsæt i at afdække de spørgsmål, der rejses i deres respektive høringssvar.

På baggrund af den videre dialog og med inspiration fra Københavns Kommunes ansøgning til Børne- og Undervisningsministeriet, forventes det, at der udarbejdes en fælles udtalelse fra skolebestyrelsesformændene, som vedlægges Rødovre Kommunes ansøgning om et fælles skoledistrikt. Ansøgningen til ministeriet afsendes forventeligt i uge 24.

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår endvidere, at der nedsættes en følgegruppe på tværs af skolebestyrelserne omkring implementeringen af en ny model, der kan fungere som sparringspartner for forvaltningen over de næste år.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen og styrelsesvedtægterne for Rødovre Kommunes skoler

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Omlægningen til fælles skoledistrikt vil gælde fra indskrivningen til 0. klasse, skoleåret 2024/2025.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

I denne sag forelægges foreløbige ideer til studieture til videre drøftelse i de enkelte fagudvalg og i Økonomiudvalget.

Sagen behandles i alle udvalg.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at foreløbige ideer til studieture drøftes i de politiske udvalg med henblik på efterfølgende afklaring.

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

De politiske udvalg (Økonomiudvalg og fagudvalg) har mulighed for at tage på studietur én gang i løbet af en fireårig valgperiode med det formål at hente inspiration og viden til at videreudvikle Rødovre Kommune. I indeværende valgperiode afholdes studieturen et sted i Danmark.

Studieture skal tilrettelægges, så de emnemæssigt ligger inden for det enkelte udvalgs arbejdsområde. De politiske udvalg kan f.eks. mødes med andre politikere, eksperter eller fagfolk, og kan eksempelvis besøge virksomheder, organisationer eller institutioner, der har alternative løsninger på de udfordringer og problemstillinger Rødovre Kommune står overfor. Udvalgene har også mulighed for at arrangere udvalgsture sammen med andre udvalg, hvor der er fælles tværgående temaer.

I vedlagte bilag skitseres formål, foreløbige ideer til besøg samt mulige datoer til drøftelse. Efter drøftelser i de enkelte udvalg samles forslag og ideer, hvorefter forvaltningen udarbejder endeligt program.

Det endelige program vil blive forelagt på udvalgsmøder til orientering efter sommeren 2023 og vil efterfølgende blive lagt på Rødovre Kommunes hjemmeside.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Grundet et generelt økonomisk pres på kommunerne, herunder Rødovre, er der i denne udvalgsperiode et fokus på relevante besøg i Danmark, der passer til de udfordringer, kommunerne ser ind i.

Tidsplan

Studieture kan afvikles i andet halvår 2023 og første halvår af 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.