Børne- og Skoleudvalget

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Meddelelsespunkterne fremlægges til orientering:

1. Oplæg ved VIVE.
2. Orientering om udvikling af modtagelsesklasser.
3. Kommissorium for budgetresolution om udvikling af idrætsfaciliteter. Punktet forelægges samtidig i Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Skoleudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med budget 2023 blev det aftalt, at der skulle udarbejdes en ekstern analyse af det specialpædagogiske center, hvis formål var at kortlægge udfordringer og muligheder for videreudvikling af centret, samt pege på potentialer for at styrke og samtænke samarbejdet mellem Børne- og Familieafdelingen, centret og almenområdet. Analysen fremlægges her til orientering. Der afrapporteres på arbejdet med yderligere samtænkning mellem BØFA, centret og almenområdet i foråret 2024.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at analysen tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, afsluttede i december 2023 undersøgelsen "Specialtilbud i Rødovre Kommune. En kvalitativ undersøgelse af organisering og praksis i det specialpædagogiske center" (Bilag 1). VIVE har i undersøgelsen interviewet elever, forældre, lærere og pædagoger samt afdelingslederne fra begge afdelinger af centret for at kunne besvare disse to overordnede spørgsmål:

• Hvilke styrker og begrænsninger er der ved den nuværende organisering af og faglige praksis inden for specialtilbuddene i Rødovre Kommune?
• Hvilke videre perspektiver vil det, jf. analysen, være væsentligt for Skoleafdelingen ved Børne- og Kulturforvaltningen at være opmærksom på i det videre arbejde med at udvikle specialtilbuddene i kommunen?

Samlet set viser undersøgelsen, at der både er styrker og begrænsninger forbundet med den nuværende organisering af og faglige praksis inden for det specialpædagogiske center. Nedenfor gennemgås de vigtigste konklusioner i analysen samt forslag til næste skridt.

• Elevsammensætning og visitation: Analysen peger på, at elevsammensætningen i centret i et vist omfang opleves at være en udfordring. Eleverne opdeles i centrets to afdelinger efter om de har kognitivt nedsat funktionsniveau eller kognitivt ligger inden for eller over normalområdet. Herefter opdeles eleverne efter klassetrin og alder. Både afdelingsledere, medarbejdere, forældre og elever peger på, at sammensætningen af elever ofte kan blive for bred. Medarbejderne giver desuden udtryk for, at der visiteres stadig flere elever til centret, og at disse elever har en betydelig problemtyngde med sig. Her efterlyses større klarhed om hvilke visitationskriterier, der ligger til grund for visitationen til centret og de to afdelinger.
• Udvikling og udslusning: Både forældre, medarbejdere og afdelingsledere oplever, at eleverne rykker sig i en positiv retning både på det personlige og det sociale plan, efter de starter i centret, og i begge afdelinger er der elever, der bliver klar til en udslusning tilbage til almenskolen. Dog kan udslusningen ofte opleves som svær, fordi eleverne udsluses til distriktsskolen og ikke altid til den skole, afdelingen ligger på. Undersøgelsen peger på, at der mangler ressourcer til at sikre en god udslusning, hvor eleven følges godt på vej, og det modtagende team forberedes.
• Specialpædagogiske kompetencer og fælles ståsted: Selv om der er tale om ét specialpædagogisk center, oplever hverken afdelingsledere eller medarbejdere de to afdelinger som et samlet center. Det hænger bl.a. sammen med, at den ene afdeling har en lang historik som specialpædagogisk tilbud med veletableret personalegruppe bag sig, mens den anden afdeling skulle bygges op med personale fra flere forskellige afdelinger. Analysen viser således også, at der er stor forskel på medarbejdernes specialpædagogiske kompetencer i begge afdelinger. Medarbejderne peger selv på, at de ønsker at have et fælles pædagogisk og didaktisk ståsted, og at de ønsker løbende kompetenceudvikling.

VIVE peger på baggrund af ovenstående på disse perspektiver, som det vil være relevant at arbejde videre med:

• En skærpelse af afgrænsningen af målgrupper og en videreudvikling af opdelingen af elever i centret. Her foreslås det bl.a., at man gør det mere tydeligt, hvem der er inden for målgruppen til centret og de enkelte afdelinger, og at man overvejer en elevopdeling, der tager udgangspunkt i elevernes særlige behov.

• Et behov for at styrke de specialpædagogiske kompetencer i centret samt løfte den specialpædagogiske kapacitet i almenskolen. Her foreslås det bl.a., at man iværksætter en faglig udviklingsproces for centrets medarbejdere og via den løfter den specialpædagogiske kapacitet i almenskolen i stedet for at flytte flere elever over i centret.

• Muligheder for at lette overgangen tilbage til almenskolen og overgangen videre til andre specialtilbud.

Inden VIVEs undersøgelse lå færdig blev der iværksat ændringer i organiseringen af det specialpædagogiske center, som understøtter de pointer, som VIVE er nået frem til. Der er således i budget 2024 blevet bevilget midler til et nyt helhedstilbud, som skal bidrage til at sikre, at flere børn får det rette skoletilbud, herunder skærpe målgruppen til centret og dets to afdelinger. Det nye tilbud imødekommer skoleområdets udfordringer med at finde egnede skoletilbud for børn med ADHD og autismespektrumforstyrrelser, og bidrager samtidig til en mere hensigtsmæssig elevopdeling på tværs af det specialpædagogiske center. Derudover er der blevet ansat en skoleleder til at løfte det samlede center, herunder styrke en fælles pædagogisk og didaktisk tilgang på tværs af centrets afdelinger, såvel som samspil og samarbejde. Den nye skoleleder vil i dialog med MED-udvalg, personalet, forvaltningen samt de andre skoleledere arbejde med undersøgelsens øvrige pointer og i øvrigt bygge videre på de erfaringer, der er gjort siden centret åbnede januar 2020. Skolelederen vil ligeledes inddrage skolebestyrelserne på de to matrikler i arbejdet med at videreudvikle det specialpædagogiske center.

Analysen indgår endelig i arbejdet med at se på muligheder og potentialer for at styrke og samtænke samarbejdet mellem Børne- og Familieafdelingen, centret og almenområdet for børn i udsatte positioner, jævnfør budgetresolutionen fra Budget 2023. Arbejdet skal munde i en konkret handlingsplan for samarbejdet om udsatte børn og unge ultimo 2024 og vil også inddrage perspektiver omkring økonomi, organisering mv. De to forvaltninger planlægger at afholde et fælles temamøde for BSU og SOU i marts/april 2024, hvor de to udvalg kan drøfte fokuspunkter og videre proces, således at temaet kan drøftes på Budgetseminaret i maj 2024 og foreløbige anbefalinger kan indgå i Budget 2025.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen orienterer hermed om tidsplanen for skolebestyrelsesvalget 2024.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at tidsplanen for skolebestyrelsesvalget 2024 tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsesmøde den 25. januar 2022 blev det i sag nummer 8 besluttet at indføre forskudte valg for at sikre progression og stabilitet i skolebestyrelsernes arbejde. Derfor afvikles valg til skolebestyrelserne hvert andet år (i lige årstal). Det blev besluttet, at de forskudte valg skulle implementeres igennem en overgangsordning, hvor tre medlemmer i 2022 blev valgt for to år.

I år er medlemmerne som blev valgt for en 2-årig periode i 2022 således på valg, og forældrerepræsentanterne vælges nu for en 4-årig periode.

Det er valgbestyrelsen, som består af skolens leder som formand, formanden for den afgående skolebestyrelse og et forældrevalgt medlem af den afgående skolebestyrelsesom, der har ansvar for gennemførelse af valget.

Tidsplanen for skolebestyrelsesvalget 2024 fremgår af vedlagte bilag.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen samt styrelsesvedtægter for Rødovre Kommunes skoler.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Skolebestyrelsesvalget skal bekendtgøres ultimo februar 2024. Valghandlingen afholdes i marts og den nye skolebestyrelse tiltræder 1. august 2024.

Kommunalbestyrelsen præsenteres efterfølgende for skolebestyrelsesvalgets resultat.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Budgetpartierne aftalte i forbindelse med Budget 2024, at der udarbejdes en sag til Børne- og Skoleudvalget, hvor udvalget drøfter mulige modeller for eventuel etablering af vikarordning på skolerne. Nedenfor gives en status på igangværende indsatser samt overvejelser om fremtidige initiativer.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at skoleområdets arbejde med mulige modeller for vikarordning tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der har igennem de sidste år været løbende fokus på brugen af vikarer i skolerne, og skolerne har således arbejdet intensivt med, hvordan planlægning og organisering kan nedsætte vikarforbruget og samtidig sikre faglig kvalitet i alle undervisningstimer.

I forbindelse med den økonomiske opbremsning er fokus på vikarforbruget blevet skærpet yderligere, og skolerne ønsker i den kommende tid at afsøge og afprøve forskellige muligheder, som kan understøtte et bæredygtigt forbrug af vikarer, styrke kvaliteten af vikartimerne samt ikke mindst sætte yderligere fokus på at forebygge det fravær blandt medarbejderne, der afføder vikardækning.

Det er den generelle vurdering på skolerne, at der er større udbytte af undervisningen og færre konflikter, når det er kendte voksne, der varetager vikartimerne. Erfaringer fra opbremsningen, hvor eksempelvis ressourcepersoner er blevet brugt til at dække fravær på egen årgang, viser, at undervisningens kvalitet styrkes af kendskabet til eleverne såvel som den tætte kontakt til det øvrige team på årgangen.

Der arbejdes på den baggrund allerede i dag med forskellige greb på skolerne, eksempelvis fleksibelt skema, som muliggør, at undervisningen kan gennemføres med en anden lærer, som i forvejen underviser på samme årgang. Det vil sige, at en stor del af det planlagte fravær hos medarbejderne er indtænkt i forbindelse med skemalægningen, så det ikke påvirker elevernes skema. Det gælder f.eks. tid til 6. ferieuge, omsorgs- og seniordage, kurser og møder. Skolerne benytter sig i dag af fleksibel skemalægning i forskellig udstrækning.

I den kommende tid ønsker skolerne at afprøve yderligere initiativer, f.eks. vikarpuljer. Det vil sige, at nogle skoler vil prøve at give udvalgte lærere opgaven med at dække vikartimer, således at disse lærere tildeles en pulje timer i deres årsnorm til netop vikardækning på egen årgang.

Derudover afprøves på andre skoler blandt andet, at udvalgte lærere får som opgave at stå for og videreudvikle det materiale, som de timelønnede vikarer skal benytte. Skolerne vil også skærpe arbejdet med den introduktion til opgaven, der møder de timelønnede vikarer, eksempelvis via et fælles velkomst- og introduktionspapir for vikarer på tværs af skolerne, så det er tydeligt, hvilke forventninger der er til dem.

Samtidig er ambitionen at se nærmere på sygefraværet og mulige forebyggende tiltag, der kan sænke behovet for at vikardække, eksempelvis ved at øge to-voksen-ordningen. På flere skoler er vurderingen, at det vil øge arbejdsglæden at være flere voksne i undervisningen. Således er forhåbningen, at fraværet blandt medarbejderne på sigt vil falde i takt med, at arbejdsmiljøet styrkes. Erfaringen er ligeledes, at elevernes trivsel og tilhør forbedres, når der er flere og kendte voksne i undervisningen. Endelig vil to-voksen-ordningen facilitere muligheden for, at det pædagogiske personale kan vikariere for hinanden, når der opstår ikke planlagt fravær.

Det kommende år vil skolerne arbejde med forskellige initiativer og modeller, og løbende videndele på tværs, så de bedste løsninger på sigt kan realiseres og bidrage til at sænke skoleområdets udgifter til vikarer samt løfte den samlede kvalitet.

Skoleledelserne vil via MED-udvalget inddrage medarbejderne i arbejdet med at finde og afprøve de forskellige modeller. Ligeledes ser skoleledelsen behov for et tæt samarbejde med medarbejderne omkring de forebyggende indsatser, der kan sænke sygefraværet, bl.a. ved sammen at kigge på og tale om mønstre i fremmøde og sygefravær.

Børne- og Kulturforvaltningen følger fortsat skolernes arbejde med at nedsætte vikarforbruget og vil om et år give Børne- og Skoleudvalget en opfølgning på arbejdet med de forskellige initiativer, herunder hvilke modeller som med fordel kan benyttes på tværs, samt status på områdets udgifter til vikardækning.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Børne- og Kulturforvaltningen vil primo 2025 orientere BSU om status på de igangsatte initiativer.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen giver en status på igangværende handleplaner til Rødovre Kommunes Sundhedspolitik.  

Sagen behandles samtidig i Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Den 11. november 2021 godkendte Social- og Sundhedsudvalget forslag til proces for handleplaner til Sundhedspolitikken (sag nr. 87), herunder at der en gang årligt forelægges en status for de relevante politiske udvalg.

Med henblik på at implementere Sundhedspolitikken blev det besluttet, at udvikle handleplaner for hvert af politikkens fem strategimål inden for Sundhedspolitikkens fireårige periode (2021-2025). Handleplanerne omhandler:

1. Rødovre i bevægelse (2022-2024)
2. Den første røgfrie generation (2020-2023)
3. Trivsel i top (påbegyndes medio 2023)
4. Fra overvægt til ligevægt (påbegyndes 2024)
5. Sundhed i skolen (2022-2025).

Oversigten viser, at to (strategimål 1 og 5) ud af fem handleplaner er igangsat, og en enkelt handleplan (strategimål 2) er afsluttet. Handleplanen "Trivsel i top" (strategimål 3) sammentænkes med planlagte initiativer i forbindelse med trivselsåret.

Handleplanerne omhandler kun en ganske lille del af det sundhedsarbejde, der foregår i kommunen. Dertil kommer, at sundhed er en fælles udfordring, som kræver, at vi arbejder sammen på tværs af forvaltninger. Sundhed skal tænkes ind i den enkelte institutions/afdelings arbejde ud fra en forståelse af, at sundhed skabes der, hvor vi møder borgerne.

I bilagene uddybes den følgende status for henholdsvis strategimål 1 og 2.

Ad strategimål 1 "Rødovre i Bevægelse"

I Rødovres forvaltninger og afdelinger er der stort fokus på at styrke fysisk aktivitet i hverdagen. Handleplanen har sat yderligere fokus på bevægelse, særligt for børn og unge, som ikke er en del af fællesskaber i idrætslivet. I Social- og Sundhedsforvaltningens forskellige afdelinger er der fokus på de borgere, som har vanskeligt ved at indgå i fællesskaber med bevægelse og leg, herunder borgere på Rødovre Parkvej Skole, Børnehuset og Campus Espevang. Derudover er der i Børne- og Kulturforvaltningen tilbud om fritidspas til de børnefamilier, som af økonomiske årsager ikke deltager i idrætsforeningerne.

Kultur- og Fritidsafdelingen har igennem et samarbejde med foreninger og skoler udviklet en bevægelsespakke, som kan bidrage til skolens prioritering af bevægelse og samarbejde med foreningerne.

For voksne uden beskæftigelse har Rødovre Sundhedscenter og Jobcentret et samarbejde.

I 2024 igangsættes en indsats med flere bevægelsesfællesskaber for ældre samt en udvikling af gå- og cykelruter, der kan inspirere endnu flere til at bevæge sig.

Status på samtlige indsatser i handleplanen fremgår af bilag 1.

Ad strategimål 2 ”Den første røgfri generation 2030”

Handleplanen for en Røgfri Fremtid 2020-2023 blev godkendt af Kommunalbestyrelsen på møde den 26. maj 2020 (sag nr. 113) og efterfølgende inkluderet under Strategimål 2 i sundhedspolitikken. Som partner i Røgfri Fremtid tilslutter Rødovre Kommune sig hovedbudskaberne:

1. Børn og unge har ret til at vokse op uden røg, og sammen tager vi ansvar for, at det bliver muligt
2. Sammen vil vi skabe en røgfri fremtid, hvor flere børn og unge får bedre muligheder for at skabe sig et sundt og godt liv
3. Sammen vil vi sikre, at færre ryger, så færre bliver syge af tobaksrøg.

Handleplanens mål er, at børn og unge ikke begynder at ryge eller benytte andre nikotinprodukter. Rødovre har sat handling bag de politiske beslutninger om en Røgfri Fremtid for børn og unge i Rødovre, og arbejder for det nationale mål om en røgfri generation 2030. Indsatsen for en røg- og nikotinfri fremtid fortsætter i Rødovre.

Igennem handleplanen har der været fokus på tre større indsatsområder, hvor implementeringen desværre var påvirket af Covid-19. Disse indsatsområder var:

1. Forebygge rygestart hos børn og unge
Røgfri skoletid blev indført fra august 2020 i almen skolerne og skolefritidstilbud på landsplan, herunder Rødovre. Skoleafdelingen udarbejdede et fælles regelsæt, pædagogiske vejledninger og retningslinjer til ledelse og personale på skoleområdet. Der var tilbud om kompetenceopbygning af lærerne i den korte samtale om rygning med eleverne. Fremadrettet vil indsatsen blive styrket yderligere igennem samarbejdet ”Klar Livet - uden røg og rusmidler”, som med 7,4 mio. kroner bevilget af Nordeafonden starter en treårig indsats i 2024. Indsatsen inkluderer 1) kompetenceløft om nikotin målrettet voksne omkring unge, 2) det gode træningsfællesskab i idræts- og foreningslivet uden nikotin og 3) nikotinfrie fællesskaber på ungdomsuddannelser.

De ti kommuner, der er med i projektet, vil alle være aktive i forskellige indsatser, og resultater og erfaringer vil blive delt mellem kommunerne. I Rødovre Kommune vil der blandt andet være fokus på indsatsen vedrørende nikotin og de voksne omkring børn og unge samt på indsatsen vedrørende det gode træningsfælleskab, som både indeholder den gode velkomst samt nikotinfri træning. Indsatsen vil være et samarbejde mellem Social- og Sundhedsforvaltningen samt Børne- og Kulturforvaltningen.

Den samlede status fra "Klar Livet" fremgår af bilag 3.

2. Fremme røgfrie miljøer, hvor børn og unge færdes

Mellem 2020-2023 er der indført flere røg- og nikotinfrie miljøer, herunder arbejdstiden for kommunalt ansatte og på alle idrætsanlæg ude som inde. Fremadrettet vil der være fokus på bæredygtighed, således at der er en systematisk opfølgning på de faktorer, der styrker de røg- og nikotinfrie miljøer samt opmærksomhed på, om der er andre miljøer, der skal inkluderes.

Røgfri arbejdstid:
I 2024 planlægger Personaleafdelingen en præcisering af, at retningslinjerne også inkluderer røgfrie nikotinprodukter, herunder nikotinposer/snus. Der kommer en opdatering på materiale til lederne samt rådgivning i at have en røg- og nikotinfri arbejdsdag eller hjælp til et varigt røg- eller nikotinstop. I 2024 vil der endvidere blive fulgt op på et punkt i retningslinjerne, der vedrører samarbejdskontrakter med leverandører, håndværkere med flere.

Kultur- og idrætsanlæg:

Alle idrætsanlæg er røg- og nikotinfrie, og skilte samt plakater anviser reglerne for at beskytte børn og unge mod røg- og nikotinprodukter. I 2024 fortsættes arbejdet, og fokus vil blandt andet være på at undersøge, hvordan brugere af anlæggene har taget i mod de nye regler både i forhold til positive og udfordrende emner, samt hvordan vi bedst kan understøtte normaliseringen af røg- og nikotinfri idræt og socialt samvær på anlæggene både som udøvere og som publikum.

3: Fremme rygestop for voksne og unge

Rødovre Sundhedscenter har professionelle og velfungerende stoptilbud til borgerne i Rødovre og med gode resultater. Stoptilbuddene inkluderer både individuelle forløb og gruppeforløb samt oplysning om de virtuelle tilbud som E-Kvit fra Kræftens Bekæmpelse og Apotekerne, XHale for de unge fra Kræftens Bekæmpelse samt telefonisk forløb via Stoplinien. Derudover har Rødovre Kommune sammen med Sundhedsfællesskabet stoptilbud til borgere med psykisk sårbarhed.

Fremadrettet vil der være fokus på at styrke henvisning til stoptilbud fra hospitaler i Midtklyngen og fra lægepraksis samt formidling af de mange gode stoptilbud. Der er specifikt fokus på unges brug af nikotinprodukter i den fælles indsats i ”Klar Livet - uden røg og rusmidler”.

Den afsluttende rapport for handleplanen for en Røgfri Fremtid 2020-2023 er vedlagt som bilag (bilag 2).

Ad strategimål 5 "Sundhed i skolen"

Sundhed og Trivsel er en ud af tre politisk besluttede indsatser på skoleområdet. Til indsatsen er der koblet et netværk bestående af medarbejder- og ledelsesrepræsentanter fra skoler, SFO’er og byggelegepladser. Netværket arbejder med videndeling og igangsættelse af konkrete prøvehandlinger med henblik på kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning i forhold til fremme af børn og unges sundhed og trivsel. Netværket henter inspiration udefra i forhold til aktuelle temaer og relevant viden om børn og unges sundhed og trivsel. Derudover følger netværket de forskellige målinger, undersøgelser og anden data, der indsamles på skoleområdet. Netværket har udviklet en databehandlingsmanual til brug for, hvordan man på skolerne kan følge op på og omsætte data til konkrete handlinger, der skal understøtte sundhed og trivsel blandt børn og unge. Skolernes arbejde med sundhed og trivsel understøttes ydermere af praksisnære og forebyggende tiltag og indsatser iværksat af konsulenter, PPR mv.

Alle skoler har forskellige elementer af bevægelse i undervisningen som en del af dagligdagen.

I løbet af trivselsåret 2023/24 vil skoleområdet rette blikket mod nye måder at arbejde med børn og unges mentale sundhed og trivsel. Vi vil være modige i forhold til at inddrage de mange arenaer, der er i børne- og ungdomslivet. Det er tid til på tværs af fagligheder, positioner og tilhør at stå sammen i Rødovre om børn og unges sundhed og trivsel. Vi vil således samarbejde på tværs af afdelinger og forvaltninger med børnenes og de unges stemmer i centrum.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes Sundhedspolitik.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har i 2022 givet en anlægsbevilling på 5.900.000 kr. til ombygning af lokaler i hovedbygningen/vest på Hendriksholm Skole. Anlægsregnskabet for bevillingen forelægges hermed til godkendelse. Projektregnskabets resultat er en merudgift på 278.662 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at merudgiften på 278.662 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I maj 2020 bevilligede Kommunalbestyrelsen 5.000.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget til renovering og ombygning af klasselokaler i hovedbygningen på Hendriksholm Skole. Da det viste sig, at der var yderligere behov for ombygning, blev der i forbindelse med vedtagelse af budget 2022 5. oktober 2021 givet en bevilling på 5.900.000 kr. til at videreføre projektet. Arbejdet er nu udført og afsluttet.

Bevillingen blev givet med henblik på at optimere lokalefaciliteterne samt forbedre indeklimaet i lokalerne.

Følgende arbejder er blevet udført:

• Lokalerne i hovedbygningen er blevet renoveret; Lofter, vægge og gulve er blevet istandsat.
• Udsugningsanlægget er udskiftet til et ventilationsanlæg med genvinding.
• Der er etableret CTS styring(central tilstandskontrol- og styring), med målere i hvert lokale så CO2-niveauet overholdes.
• Belysningen er skiftet med mulighed for at tilpasse og justere lysstyrken alt efter formålet.

Regnskab for bevillingen er opstillet nedenfor:

5.900.000 kr. Anlægsbevilling i alt

6.178.662 kr. Forbrug i alt

278.662 kr. Merudgift

Merudgiften på 278.662 kr. skyldes prisstigninger på materialer og arbejdsløn i perioden fra beregning af budget til faktisk udførelse.

Projektet har ud over de 5,9 mio. kr. fået tilført i alt 2,4 mio. kr. fra energipuljen 2022 samt anlægsbevillingen til CTS, vand og ventilation på skoler.

De 2,4 mio. kr. er bl.a. brugt på at etablere ventilation i form af indblæsning og udsugning styret af et ventilationsanlæg placeret i tagrummet, hvilket er med til at skabe et bedre indeklima.

De ekstra midler blev tilført projektet på grund af prisstigninger til ventilation.

Projektet har inkl. de 2,4 mio. kr. i alt kostet 8,6 mio. kr.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.

Generelle retningslinjer, budgetpublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Merudgiften på 278.662 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Merudgiften vedrører hovedfunktionen 03.22 Folkeskoler.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har givet anlægsbevillinger i budgetårene 2021-2023 på i alt 14,5 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget til etablering af produktionskøkkener i dagtilbuddene Rønneholm, Broparken, Islemark og Slottet. Produktionskøkkenerne er nu etableret og taget i brug. Det samlede anlægsregnskab for bevillingerne forelægges til godkendelse.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at det samlede anlægsregnskab for produktionskøkkenerne på Rønneholm, Broparken, Islemark og Slottet godkendes samt
2. at den samlede merudgift for de fire produktionskøkkener på i alt 0,6 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Forældrene i dagtilbuddene Broparken (Lisbjergvej 3), Islemark (Brabrandvej 33) og Slottet (Slotsherrens Have 160-162) har i sommeren 2020 ønsket en frokostordning, under forudsætning af etablering af produktionskøkkener. På Kommunalbestyrelsens møde nr. 98 den 25. maj 2021 blev principper for etablering af køkkener til frokostordning godkendt.

På kommunalbestyrelsens møde nr. 99 den 25. maj 2021 fik Børne- og Skoleudvalget en anlægsbevilling på ialt 8,1 mio. kr. til etablering af produktionskøkkener på Broparken og på Slottet.

På kommunalbestyrelsens møde nr. 26 den 15. februar 2022 fik Børne- og Skoleudvalget en anlægsbevilling på 3,9 mio. kr. fra det afsatte rådighedsbeløb i 2022, til etablering af et produktionskøkken på Islemark.

I Budget 2023 blev der afsat 2,5 mio. kr. til udvidelse af produktionskøkkenet på Rønneholm (Rønneholmsvej 2), som blev givet som en straksbevilling. Produktionskøkkenet på Rønneholm var et af de første, der blev etableret, og det har været nødvendigt at renovere det og foretage bygningsmæssige ændringer, så det fortsat lever op til reglerne for fødevareproduktion og arbejdsmiljø.

På Islemark har der været merudgifter på i alt 1,5 mio. kr., som skyldes øgede hygiejnekrav, der medførte behov for ændringer i projektet undervejs i forhold til indgangspartier m.v. samt uforudsete udgifter i forbindelse med nedrivning og miljøsanering grundet asbest og grundet udformningen af de eksisterende tekniske installationer. På Rønneholm har der været et mindreforbrug på 0,5 mio. kr., som blandt andet skyldes, at entreprenørens tilbud lå under den forventede økonomiske ramme og at det viste sig muligt at genanvende en del løst og fast inventar. På Broparken og Slottet har der tilsammen været mindreforbrug på 0,4 mio. kr.

Regnskab for bevillingerne samlet set er opstillet nedenfor:

Anlægsbevilling ialt for de fire anlægsprojekter: 14,5 mio. kr.

Forbrug i alt: 15,1 mio. kr.

Merudgift: 0,6 mio. kr. Merudgift

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2. Generelle retningslinjer, Budgetpublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Der er givet følgende anlægsbevillinger i budget 2021-2023:

Rønneholm, udvidelse af produktionskøkken: 2.534.041 kr.

Islemark, etablering af produktionskøkken: 3.900.000 kr.

Broparken og Slottet, etablering af produktionskøkkener: 8.100.000 kr.

Den samlede bevilling for de fire anlægsprojekter er på 14.534.041 kr. De samlede udgifter er på 15.103.488 kr. De samlede merudgifter for de fire anlægsprojekter er på 569.447 kr.

De samlede merudgifter på 0,6 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen.

Merudgifterne skal ses i sammenhæng med et mindreforbrug på 2 mio. kr. vedrørende forundersøgelser (risikopuljen) i 2023.

I sag nr. 99 på kommunalbestyrelsesmødet den 25. maj 2021 blev det godkendt, at der blev afsat et samlet driftsbudget til afledte driftsudgifter på 290.000 kr. i 2022 og 365.000 kr. fra 2023 og frem, til el, vand, varme og vedligehold i produktionskøkkenerne i dagtilbuddene Islemark, Broparken, Slottet og Mælkevejen. Udgifter til mad og eventuelt ekstra personale finansieres af forældrebetalingen.

Alle udgifter vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Tidsplan

Ingen. Børne- og Kulturforvaltningen vurderer, at flere dagtilbud i de kommende år vil ønske sig en frokostordning, og at dette i de kommende år vil afføde behov for etablering af skønsmæssigt 1-2 produktionskøkkener mere, i kommunen.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.