Børne- og Skoleudvalget

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Meddelelsespunkterne fremlægges til orientering:

1. Oplæg om drøftelse af sprogindsatser i dagtilbuddene v. Dalia Nawfal, leder i børnehaven Carlsro.
2. Sikre skoleveje. Punktet forelægges samtidigt i Teknik- og Miljøudvalget og Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger hermed datapakke for skolerne med afsæt i data fra skoleåret 2022/2023. Datapakken imødekommer et politisk ønske om at få et indblik i kvantitative data med fokus på skolernes faglige og trivselsmæssige resultater og skal desuden ses i sammenhæng med skoleudviklingssamtalerne.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at datapakken for skoleåret 2022/2023 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kvalitetsrapporten for skolerne blev afskaffet i 2022 i forbindelse med implementeringen af lov om "Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen". Børne- og Kulturforvaltningen præsenterer nu, ligesom sidste år, en datapakke med en række relevante data for skolernes arbejde med elevernes trivsel, læring og udvikling samt overgang til ungdomsuddannelserne.

I tråd med ambitionerne om at skabe mere dialog gennem de såkaldte skoleudviklingssamtaler indeholder datapakken ikke den samme grundige analyse som kvalitetsrapporten. I stedet for drøfter Børne- og Kulturforvaltningen dataene med skolelederteamet på en række skoleledermøder og med skoleledelserne ved skoleudviklingssamtalerne, herunder hvordan ledelsen følger op på skolens arbejde med data. Datapakken skal hjælpe til at give indsigt, samt til at få øje på udviklingspotentialer på skolen og til at danne grundlag for evt. nye målrettede indsatser.

I skoleåret 2023/2024 afholdes skoleudviklingssamtalerne både som et møde med ledelsesteamet og forvaltningen samt et temamøde med deltagelse af skolebestyrelse, skoleledelsesrepræsentanter og politikere fra Børne- og Skoleudvalget, hvor ambitionen er, at temaet bliver ’Skole på en ny måde – de første skridt’ i tråd med regeringens udspil på folkeskoleområdet.

Nedslag fra datapakken fremhæves herunder, og den samlede datapakke er vedlagt som bilag.

Overgangen til ungdomsuddannelserne

47 % af eleverne i Rødovre Kommune er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse. Dette tal ligger markant over landstallet på 39,8 %.

I Rødovre Kommune er 91,8 % af de unge i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Landstallet ligger her på 88,9%.

Trivsel på 0. til 3. årgang

Elevernes trivsel er ligesom på landsplan faldet en smule i Rødovre Kommune. 97% af eleverne i 0.-3.klasse tilkendegiver at være lidt eller meget glade for deres klasse. Det er 1% mindre end skoleåret forinden. Flere elever oplever at føle sig alene, mens andelen af elever, der oplever at blive drillet, er stagneret. Eleverne giver udtryk for at være glade for deres lærere. Her viser tallene, at 97 % er lidt eller meget glade for deres lærere og 96% oplever, at lærerne er gode til at hjælpe dem. Endelig oplever flere elever end tidligere, at de ikke lærer noget spændende i skolen, og at de ikke er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne. I den forbindelse kan nævnes, at eleverne i regi af skolernes elevråd har taget initiativ til, at fælleselevrådets årlige demokratidag i år skal konverteres til en pendant til trivselstopmødet, som blev afholdt i august 2023. Således vil eleverne 8. marts 2024 under titlen ”Mod på Trivsel – de unges stemmer” arbejde med trivsel ud fra et børne- og ungeperspektiv samt give deres anbefalinger og indsigter videre.

Trivsel på 4. til 9. årgang

Der måles på fire parametre: Social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration, samt ro og orden. Målingen sker på en skala fra et til fem, hvor et repræsenterer den ringest mulige trivsel. På landsplan er andelen af elever med højest generel trivsel faldet fra 3,7 til 3,6. Det samme gør sig gældende i Rødovre Kommune, hvor den samlede indikator for trivsel er faldet fra 3,6 til 3,5.

Andelen af elever med højest social trivsel ligger på 84 % i Rødovre Kommune og andelen med højest faglig trivsel ligger på 81%. For begge parametre er andelen lavere end skoleåret forinden og lidt lavere end på landsplan. Hvad angår såvel støtte og inspiration samt ro og orden ses ligeledes et fald. Det fremgår, at Valhøj Skole ligger på eller over landstallet på samtlige parametre, og det samme gør sig gældende for Tinderhøj Skole på de tre ud af fire parametre.

I forbindelse med trivselsåret vil ovenstående data indgå i arbejdet med at finde nye veje til at forbedre trivslen. Skolerne arbejder alle med trivselsfremmende tiltag og indsatser i dagligdagen, og har ambitioner om at følge mere systematisk op på trivselsmålingerne og være nysgerrige på den nationale såvel som den lokale udvikling. Derudover arbejder netværket Sundhed & Trivsel aktivt med opfølgning på trivselsdata, igangsættelse af prøvehandlinger og tiltag samt videndeling på tværs af skolerne.

Fravær

Det gennemsnitlige elevfravær i 2022/2023 er på 6,2 %. Det er 1,1% lavere end skoleåret forinden, hvilket primært skyldes et fald i sygefraværet. Rødovre Kommune placerer sig under landsgennemsnittet, der er på 7,1 %.

Afgangsprøverne

I Rødovre Kommune såvel som på landsplan ses et betydeligt fald i karaktergennemsnittet ved folkeskolens prøver. Karaktergennemsnittet ved afslutningen af 9. klasse i 2022/2023 er lavere end de forudgående år og ligeledes lavere end på landplan. I enkelte prøvediscipliner er gennemsnittet i Rødovre Kommune højere end på landsplan. Det drejer sig bl.a. om mundtlig dansk.

Set over en tre-årig periode falder resultaterne i alle fag – både i Rødovre Kommune og på landsplan. Covid-19 og en aflyst eller anderledes prøveafvikling i både 2020 og 2021 kan være en del af forklaringen.

I 2022/2023 fik 87,4% af eleverne i 9. klasse 02 eller derover, hvilket er et betydeligt fald i forhold til tidligere og en smule lavere end på landsplan. Der er væsentlige lokale forskelle, dog har ingen af skolerne en andel på 100% i modsætning til de seneste år. Samtidig er andelen af elever, der har aflagt prøve i alle fag efter 9. klasse, ligeledes faldet. Under perioden med Covid-19 blev der givet mulighed for at afvikle prøverne under fleksible rammer, der imødekom flere af elevernes behov. Det kan være en af forklaringerne på, at ikke alle særligt sårbare elever lykkes til prøverne.

Iagttages karaktererne i lyset af den socioøkonomiske reference, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som eleverne på den enkelte skole i Rødovre Kommune, ses ingen signifikante forskelle. Det kan fremhæves, at der er en positiv forskel på 0,1 mellem karaktergennemsnittet og den socioøkonomiske reference på Islev Skole og Tinderhøj Skole.

Hvad angår karaktererne ved afslutningen af 10. klasse ligger gennemsnittet i Rødovre Kommune på 6,1 i dansk, dvs. lidt over landstallet på 5,8. I matematik ses et fald og i engelsk en lille stigning.

Sprogvurdering

5% flere børn sammenlignet med året før har haft brug for en særlig eller fokuseret indsats i forhold til det før-skriftlige niveau (elevernes skriftlighed i børnehaveklassen), mens 2% flere børn end tidligere har udfordringer på det talesproglige. Hogrefe-prøverne viser, at andelen af børn, der har behov for at arbejde med erkendelse i forhold til deres skriftssproglige udvikling er stabil sammenlignet med året før. Skoleområdet vil sammen med Dagtilbudsområdet i det kommende år se nærmere på indsatserne omkring sprog for børnene på tværs af dagtilbud og skoler med henblik på at styrke sammenhænge for børnene.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Den enkelte skole har adgang til egen datapakke. Udvalgte data herfra vil på skolelederens initiativ indgå i skoleudviklingssamtalen. Skoleudviklingssamtalerne pågår i februar-april og temamødet afvikles i foråret.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet en kvalitetsrapport for Dagtilbudsområdet 2023. Med kvalitetsrapporten får Børne- og Skoleudvalget samtidig den lovpligtige tilbagemelding på tilsyn med dagtilbuddene gennemført i perioden 2022 til 2023.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at kvalitetsrapporten drøftes og tages til efterretning samt
2. at tilbagemeldingen om gennemførte tilsyn i 2022 og 2023 tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Dagtilbudsloven stiller krav om, at Kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år skal drøfte udviklingen på Dagtilbudsområdet politisk. Drøftelsen skal tage udgangspunkt i, hvordan kommunens rammer for dagtilbuddene og indsatser på Dagtilbudsområdet bidrager til, at dagtilbuddene opfylder lovens krav. På baggrund af drøftelserne skal Kommunalbestyrelsen beslutte, om der skal iværksættes tiltag, som kan understøtte og kvalificere dagtilbuddenes arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer, der fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Kvalitetsrapporten har et bredt sigte og henvender sig til både politikere, ledere, medarbejdere, forældre, samarbejdsparter i kommunen og andre relevante interessenter. Kvalitetsrapporten offentliggøres på Rødovre kommunes hjemmeside.

Det er anden gang, at Dagtilbudsområdet udarbejder en kvalitetsrapport for hele området. Den første Kvalitetsrapport blev udarbejdet 2021 og tog afsæt i den reviderede dagtilbudslov fra 2018 og de forandringer, som den medførte på Dagtilbudsområdet. Dagtilbudsområdet har siden gennemgået mange forandringer med det formål at højne kvaliteten i Rødovre Kommunes dagtilbud.

I kvalitetsrapporten gives en kort status på indsatsområderne fra 2021. Derudover beskrives arbejdet med læreplaner, tilsyn og sprog i dagtilbuddene. Herudover præsenterer rapporten en række strukturelle data for Dagtilbudsområdet. Afslutningsvist beskriver rapporten indsatsområderne for de kommende to år. I denne sagsfremstilling er de overordnede konklusionerne fra tilsyn og rapportens hovedpointer ridset op.

Status på tilsyn i 2022 og 2023:

Kvalitetsrapporten viser de overordnede konklusioner fra de seneste pædagogiske tilsyn. De pædagogiske tilsyn fra 2022-2023 viser, at kvaliteten af den pædagogiske praksis i Rødovre Kommunes dagtilbud er af tilstrækkelig kvalitet, hvilket betyder, at dagtilbuddene gør et godt stykke arbejde, og fortsat skal arbejde systematisk for at udvikle kvaliteten yderligere. Tilsynene peger også på, at der er en variation i kvaliteten i dagtilbuddene, og at få dagtilbud kan betragtes som dagtilbud med høj pædagogisk kvalitet. Resultaterne er i tråd med de tendenser, der ses i den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud for 0-2 årige. Den nationale undersøgelse viser, at der er stor variation i den pædagogiske kvalitet og forvaltningen har ikke data, der viser, at Rødovre Kommune adskiller sig væsentligt fra de tendenser.

Tilsynene viser desuden, at de dagtilbud, der arbejder systematisk med dokumentation, refleksion og evaluering og har de relevante værktøjer, har mere stabil pædagogisk kvalitet. Da både forskning og praksis peger på, at det kræver systematik og gode metoder at sikre forebyggende og tidlige indsatser, vil forvaltningen i de kommende år sætte fokus på at understøtte dagtilbuddene med mere ensartede og lettilgængelige metoder og værktøjer blandt andet sammen med aktører fra Social- og Sundhedsforvaltningen. Arbejdet vil ske i samarbejde med lederne, ligesom indsatserne skal forankres lokalt i arbejdsfællesskaberne. Forældreinvolvering og dialog med forældrebestyrelserne er ligeledes vigtige skridt i arbejdet omkring tidlig indsats.

Kvalitetsrapportens hovedpointer:

Kvalitetsrapporten viser, at dagtilbuddene i Rødovre Kommune fortsat arbejder med at implementere dagtilbudsloven fra 2018. Det ses bl.a. i arbejdet med den styrkede læreplan, som alle dagtilbud lovgivningsmæssigt er forpligtet til at udarbejde hvert andet år. I dagtilbuddenes læreplaner er der blandt andet fokus på børnefællesskaber, rutiner og leg, samt medbestemmelse og aktivite-ter på børnenes eget initiativ. Således arbejdes der i dag i højere grad med at opdele børn op i mindre grupper, da det giver mere nærvær, ro og tid til fordybelse, ligesom det pædagogiske personale arbejder med at styrke børnenes legekompetencer, da børn lærer gennem leg og i dag er mindre trænede i at lege end tidligere. Alle sammen er indsatser omkring børnene, hvor der er forskningsmæssigt belæg for at de bidrager til høj pædagogisk kvalitet.

Der er også sket en udvikling i dagtilbuddenes arbejde med at implementere refleksions- og evalueringskultur. Refleksions- og evalueringskulturen skal sikre, at den pædagogiske praksis omkring børnene hele tiden justeres efter børnegruppens behov. Det kræver en kulturforandring at implementere denne arbejdsform, og hovedparten af dagtilbuddene har derfor også fortsat valgt at arbejde systematisk med refleksions- og evalueringskulturen som et indsatsområde.

Kvalitetsrapporten beskriver ligeledes arbejdet med den sproglige udvikling og praksis for sprogvurderinger i dagtilbuddene i Rødovre Kommune. Rammen for sprogvurderinger blev sidst ændret 2010, hvor man i Rødovre Kommune besluttede, at 50 % af en årgang skal sprogvurderes ved 3-årsalderen. Den nuværende praksis stiller store krav til systematik, dokumentation og den pædagogiske faglighed i det enkelte dagtilbud. Den aktuelle mangel på uddannede pædagoger kan imidlertid udfordre den nuværende praksis for sprogvurderinger. Gode sproglige forudsætninger er afgørende for børns trivsel. I forlængelse af drøftelserne om kvalitetsudvikling kan det derfor også være relevant at drøfte den eksisterende sprogvurderingspraksis og sprogstimulering i den kommende periode.

Kvalitetsrapporten beskriver dernæst i afsnittet om børn i udsatte positioner, at dagtilbuddene oplever en stor stigning i antallet af børn i udsatte positioner. Det stiller store krav til kompetencer hos personalet, organiseringen af den pædagogiske praksis og dokumentation. Dagtilbudsområdet har desuden været nødt til at oprette flere specialiserede pladser. Der er på den baggrund stort behov for at arbejde systematisk med at udvikle indsatserne for børn i udsatte positioner og forstærke det forebyggende, tidligt opsporende og det tværgående samarbejde i kommunen.

Medarbejderne på Dagtilbudsområdet er afgørende for kvaliteten i Rødovre Kommunes dagtilbud. Med implementeringen af minimumsnormeringerne i dagtilbuddene har der været fokus på at sikre kvalificerede og kompetente medarbejdere. Den generelle mangel på uddannede pædagoger betyder, at Rødovre Kommune skal have mere fokus på at iværksætte initiativer, der kan tiltrække pædagogisk personale og ikke mindst ledere samt udvikle og fastholde det eksisterende pædagogiske personale.

For at styrke kvaliteten i dagtilbuddene vil Dagtilbudsområdet de kommende to år derfor arbejde med følgende indsatsområder:

• Kvalitetsudvikling i forlængelse af den styrkede pædagogiske læreplan

• Børn i udsatte positioner

• Kompetenceudvikling, rekruttering og tilknytning til arbejdspladsen

• Digitalisering

Indsatsområderne afspejler de temaer, som kvalitetsrapporten fremhæver som væsentlige at arbejde med for at sikre og udvikle kvaliteten i dagtilbuddene. Kvalitetsrapporten skaber ikke i sig selv øget kvalitet. Men Kvalitetsrapporten kan være et fælles afsæt for gode drøftelser i de lokale arbejdsfællesskaber, i ledergrupperne og med områdets samarbejdspartnere om de næste fælles skridt mod målet om, at alle børn i Rødovre Kommunes dagtilbud møder samme høje kvalitet.

Den videre proces:

Kvalitetsrapporten vil fungere som et afsæt for det videre arbejde med og indsats mod at udvikle den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene. Arbejdet vil foregå i samarbejde med ledergruppen og Dagtilbuds-MED. Kvalitetsrapporten formidles bl.a. til ledergruppen på de fælles ledermøder.

De kommende års kompetenceudviklingsprojekter vil endvidere blive igangsat med afsæt i indsatsområderne.

Endelig vil alle forældrebestyrelser i dagtilbuddene få tilsendt kvalitetsrapporten og blive opfordret til at drøfte hele eller dele af rapporten med udgangspunkt i det lokale tilsyn og aktuelle udfordringer og behov.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

2024-2025.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger tallene for indskrivning til børnehaveklasse for skoleåret 2024/2025.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Skoleindskrivning til børnehaveklasse for skoleåret 2024/2025 er den første indskrivning efter, at de seks almene folkeskoler er overgået til et fælles skoledistrikt. I forbindelse med godkendelsen af etablering af fælles skoledistrikt, besluttede kommunalbestyrelsen (KB-sag nr. 163, oktober 2023) følgende nye fordelingskriterier:

• Kommunens egne borgere går forud for borgere fra andre kommuner.
• Søskende til elever på skolen har ved indskrivning til 0. klasse ret til optagelse på den samme skole. Søskendegarantien omfatter børn med bopæl i Rødovre Kommune.
• Alle børn er sikret plads på en skole inden for 2 km.
• Det tilstræbes, at den samlede skolevej er kortest mulig.

Som noget nyt i år har forældre ved indskrivningen haft mulighed for at ønske op til tre skoler i prioriteret rækkefølge. Som det fremgår af ovenstående fordelingskriterier, er der indført søskendegaranti, så forældre kan få deres børn på den samme skole. Derudover sikres alle børn en plads på en skole indenfor 2 km, medmindre forældrene selv ønsker en skole, der ligger længere væk.

Der er også i år taget højde for klasseloftet på max. 24 elever pr. klasse, jf. sag nr. 81 på Børne- og Skoleudvalgets møde den 30. november 2021. Der er dermed fastholdt et planlægningstal på 23 elever, så der kan reserveres plads til eventuelle tilflyttere.

Tallene i denne orientering er udtryk for et øjebliksbillede, som det så ud, da forvaltningen afsluttede fordelingen, og de kan løbende ændre sig i takt med ind- og udflytninger i kommunen eller ved optag på privatskoler, visitation til specialtilbud mv.

Forældre, der ikke har fået deres skoleønske opfyldt, har fået mulighed for at henvende sig til skolerne med henblik på at få deres barn skrevet på venteliste. Skolernes ventelister blev oprettet umiddelbart efter forvaltningens fordeling af børnene i januar, og i lighed med de foregående år fordeles eventuelt ledige pladser først efter et par uger - i år fra den 5. februar 2024. Grunden til dette er, at forvaltningen ønsker at give alle de bedste muligheder i forhold til at blive tilbudt en ledig plads ud fra de politisk besluttede fordelingskriterier.

Indskrivningsresultater

Der er på nuværende tidspunkt indskrevet 527 børn til skole- og SFO-start i maj 2024 i Rødovre Kommunes seks almene folkeskoler. Derudover har enkelte udenbysbørn ønsket en plads på en skole i Rødovre. Det har været muligt at imødekomme ønsket for nogle, men ikke alle. Udenbysbørn indgår ikke i nedenstående gennemgang, men fremgår dog i opgørelsen i bilag 1.

Der oprettes som udgangspunkt fire spor på alle seks skoler. Alle skolerne har pt. en klassekvotient på mellem 21,25 og 23,25 elever pr. klasse. I tallene er der taget højde for skolernes nuværende forventning om antal omgængere, dvs. børn som har brug for et år mere i børnehaveklasse. Antallet af omgængere samt klassekvotienten for den enkelte skole fremgår af oversigten i bilag 1.

Ved fordelingen af børn har det været muligt at imødekomme 1. skoleønske for 462 børn, hvilket svarer til 88 %. 27 børn (5 %) har fået deres 2. skoleønske opfyldt, mens 6 børn (1 %) har fået deres 3. skoleønske opfyldt. For 18 børn (3 %) har det ikke været muligt at imødekomme deres skoleønsker – dertil kommer, at der for 7 af børnene kun er afgivet ønske om én skole. 14 af de 18 børn har i stedet fået plads på deres nærmeste skole, mens de sidste 4 børn har fået plads på deres næst-nærmeste skole, som alle er mindre end 1 km fra deres bopæl.

Desuden er 14 børn (3 %) placeret af forvaltningen på en skole med afsæt i fordelingskriterierne, fordi forældrene ikke har reageret på henvendelserne vedr. skoleindskrivningen, eller fordi de er tilflyttet efter indskrivningen.

Overordnet set har der været et særligt pres på de tre skoler placeret i midten af Rødovre, dvs. Rødovre Skole, Valhøj Skole og Nyager Skole, hvortil der har været flere skoleønsker end ledige pladser. Det kan bl.a. skyldes, at det er her størstedelen af boligudbygningerne sker, samtidig med at to af skolerne, Valhøj Skole og Nyager Skole, har det markant højeste antal søskende, som via fordelingskriterierne har været garanteret en plads, hvilket har efterladt færre pladser til fordeling.

Det forventes, at der fortsat vil være bevægelse i skolernes elevgrundlag frem til skolestart.

På nuværende tidspunkt har 35 børn valgt en anden skole uden for Rødovre – enkelte kan være af den årsag, at de fraflytter Rødovre Kommune. 29 børn fået udsat undervisningspligten et år, et barn skal hjemmeundervises, mens 13 børn pt. er visiteret til et specialtilbud – dog er alle visitationssager endnu ikke behandlet.

Når alle seks folkeskoler skal oprette fire klasser til de kommende børnehaveklasser, falder det i tråd med pejlemærkerne for skoleplanen, (KB-sag nr. 27, marts 2023), hvor det fremgår, at skolerne som udgangspunkt kan udvides fra tre til fire spor. Børne- og Kulturforvaltningen kan bistå skolerne med sparring i forhold til den fysiske indretning efter behov.

Sammenligning med tidligere år

Som nævnt ovenfor er der på nuværende tidspunkt indskrevet 527 børn til skolestart i 2024. Til sammenligning kan det oplyses, at der til skolestart i 2023 var indskrevet 484 børn i de seks folkeskoler, og til skolestart i 2022 var der indskrevet 460 børn. I år har 35 børn valgt en anden skole end en i Rødovre – det er samme antal som i 2023, mens tallet var 39 i 2022. Endvidere har 29 børn i år fået udsat undervisningspligten et år. I 2023 var antallet 21 børn, og i 2022 var antallet 27 børn.

I år forventes det, at alle skoler skal oprette fire børnehaveklasser. I 2023 oprettede Hendriksholm Skole og Valhøj Skole tre klasser, mens der på Tinderhøj Skole, Islev Skole, Nyager Skole og Rødovre Skole blev oprettet fire klasser. I 2022 oprettede Valhøj Skole, Tinderhøj Skole, Islev Skole og Hendriksholm Skole tre børnehaveklasser, mens Nyager Skole og Rødovre Skole oprettede fire klasser.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen og styrelsesvedtægterne for Rødovre Kommunes skoler.

Økonomiske konsekvenser

Ingen ud over det i budgettet fastsatte beløb.

Tidsplan

Indskrivningen gælder for skoleåret 2024/2025.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.