Børne- og Skoleudvalget

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Der er ingen meddelelsespunkter.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet ferie- og fridagsplan for skoleåret 2025/2026. Der er modtaget udtalelser til ferie- og fridagsplanen fra skolebestyrelserne på de seks almene folkeskoler, Helhedstilbuddet Skovmoseskolen og Ungecenter2610 samt SkoleMED-udvalget og Rødovre Lærerforening.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2025/2026 godkendes.

Beslutning

Godkendt med 4 stemmer for (A, F) og 1 imod (C).

C ønskede følgende protokolleret: Der bør udarbejdes et alternativt forslag ud fra princippet om, at sommerferien er seks uger lang, at sommerferien gøres så sammenhængende som muligt samt at 1. maj og 5. juni ikke er skolefridage. Dette princip bør sendes til afstemning hos forældrene.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet forslag til skolernes ferie- og fridagsplan for skoleåret 2025/2026 i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutning (sag nr. 160, okober 2023) om:

• at der skal være 201 skoledage,
• at ferie- og fridagsplanen fastlægges centralt,
• at 1. maj og 5. juni er skolefridage samt
• at vinterferien afholdes i uge 8.

Børne- og Kulturforvaltningen har modtaget udtalelser til ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2025/2026 fra skolebestyrelserne på de seks almene folkeskoler, Helhedstilbuddet Skovmoseskolen og Ungecenter2610 samt fra SkoleMED-udvalget og Rødovre Lærerforening. Der er ikke modtaget høringssvar fra BUPL.

Skolebestyrelserne på Tinderhøj Skole, Ungecenter2610 og Helhedstilbuddet Skovmoseskolen samt Rødovre Lærerforening bakker op om den foreslåede ferieplan uden bemærkninger. Rødovre Lærerforeningen fremhæver blot, at der er en fin balance mellem hensynet til en rolig skolestart efter sommerferien og en sammenhængende juleferie.

Skolebestyrelserne på Nyager Skole, Hendriksholm Skole og Valhøj Skole fremhæver, at sommerferiens længde optimalt er seks uger, bl.a. af hensyn til skilsmissefamilier. Alle tre skolebestyrelser er opmærksomme på udfordringerne i den måde, som helligdagene falder i skoleåret, og der er derfor ikke modtaget forslag til en alternativ ferieplanlægning. Skolebestyrelsen på Hendriksholm Skole nævner desuden afskaffelsen af Store Bededag og muligheden for at fordele undervisningen på hhv. 199, 200 eller 201 skoledage.

Skolebestyrelsen på Rødovre Skole har ligeledes taget ferieplanen til efterretning og fremhæver, at det er godt for børnene, at de starter op efter sommerferien sidst på ugen. Derudover foreslår skolebestyrelsen, at vinterferien kan afholdes som 'flexferie', hvor personale, forældre og elever selv kan bestemme, hvornår der afholdes ferie over en periode på fx tre uger. Alternativt foreslås en model som i Brøndby, hvor der i lige år er vinterferie i uge 8 og i ulige år er vinterferie i uge 7.

Islev Skoles skolebestyrelse er ikke kommet med en fælles udtalelse fra den samlede bestyrelse. Et enkelt bestyrelsesmedlem ønsker, at sommerferien starter i uge 26, mens et andet bestyrelsesmedlem ønsker, at 1. maj ikke er en fridag.

I høringssvaret fra SkoleMED-udvalget fremgår det, at udvalget ikke er nået til enighed om et samlet svar. Der er derfor både et ønske om at flytte nogle af fridagene hhv. mandag den 22. december, tirsdag den 23. december eller fredag den 2. januar til uge 32, så sommerferien er på seks uger. Det primære argument er knyttet til afvikling af pædagogernes ferie og koordinering af bemandingen i SFO'erne. En anden del af udvalget tager forslaget til efterretning med bemærkning om, at eleverne får en god og rolig start i uge 32 med en kort uge.

SkoleMED-udvalget undrer sig desuden over, at ferie- og fridagsplanen ikke er sendt i høring i samtlige lokale MED-udvalg på skolerne, så alle MED-udvalgene kan udtale sig særskilt. Udvalget nævner, at de tidligere har haft mulighed for dette. Til det bemærker Børne- og Kulturforvaltningen, at ferie- og fridagskalenderen primært er til børnenes og familiernes planlægning, men at medarbejdernes stemmer også har mulighed for at komme til udtryk igennem SkoleMED-udvalget, Rødovre Lærerforening og BUPL. Derudover er der medarbejderrepræsentanter i alle skolebestyrelserne, som er en del af høringen. Børne- og Kulturforvaltningen bemærker desuden, at alle de lokale MED-udvalg senest var en del af høringen i 2021, hvor der i forbindelse med afstemningen om vinterferiens placering i højere grad blev skelet til forældrenes ønsker (BSU-sag nr. 54, juni 2021). De lokale MED-udvalg har ikke været en del af høringen ved tilrettelæggelsen af de tre seneste ferieplaner.

På baggrund af høringssvarene indstiller Børne- og Kulturforvaltningen, at den vedlagte ferie- og fridagsplan godkendes uden yderligere ændringer. Børne- og Kulturforvaltningen tager til efterretning, at flere høringssvar peger på, at sommerferiens længde kan opleves at være uhensigtsmæssig, men at det pga. helligdagenes placering er vanskeligt at sikre sammenhængende ferieperioder, hvis sommerferien forlænges.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ferie- og fridagskalenderen vedrører skoleåret 2025/2026.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger resultatet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets brugertilfredshedsundersøgelse af Rødovre Kommunes folkeskoler og SFO'er.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at resultaterne tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har gennemført en national brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til børn i folke- og specialskoler samt SFO'er i alle kommuner. Undersøgelsen skal vise forældrenes tilfredshed med deres børns skole og SFO inden for temaerne; undervisningen, personalets indsats for barnets trivsel, mobning, skolens ledelse og den samlede tilfredshed. En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i 2020 (BSU-sag nr. 15, februar 2022), og undersøgelsen har erstattet Rødovre Kommunes egen brugertilfredshedsundersøgelse på skoleområdet, da emnerne, der spørges til, i store træk er de samme.

Afvikling og besvarelser

Undersøgelsen er foretaget af Danmarks Statistik, som har indsamlet data i perioden marts til august 2023. I spørgeskemaet er tilfredsheden på de enkelte spørgsmål målt ved fem svarkategorier: meget utilfreds (1), utilfreds (2), hverken tilfreds/utilfreds (3), tilfreds (4) og meget tilfreds (5). På alle folke- og specialskoler er der udtrukket op til 300 forældre til børn i 0.-9. klasse, som er inviteret til at deltage i undersøgelsen. For at sikre et grundlag for svar vedr. SFO er forældrene på hver skole udtrukket med hhv. halvdelen med børn i 0.-3. klasse og halvdelen med børn i 4.-9. klasse. I Rødovre Kommune har 951 forældre besvaret spørgeskemaet. Det svarer til en svarprocent på 50 %, idet i alt 957 forældre enten ikke har gennemført besvarelsen eller kun delvist har gennemført besvarelsen. Til sammenligning ligger svarprocenten for de enkelte kommuner fra 40 % til 58 %.

Som bilag er vedlagt de to rapporter for hhv. Rødovre Kommune (bilag 2) og landsrapporten (bilag 3) samt følgebrevet (bilag 1). Som det fremgår af følgebrevet, er der udarbejdet et dashboard på ministeriets hjemmeside, hvor resultaterne kan sammenlignes både mellem resultaterne fra 2020 og 2023 samt resultaterne på landplan, landsdele og enkelte kommuner.

Forældrenes tilfredshed med skolerne

Resultatet af undersøgelsen viser, at forældrene samlet set er mest tilfredse med skolen på Skovmoseskolen, hvor den gennemsnitlige tilfredshed ligger på 4,4. Af de seks almene folkeskoler er det Nyager Skole, Valhøj Skole og Rødovre Skole, som har den højeste gennemsnitlige tilfredshed på hhv. 3,8 eller 3,7. På Tinderhøj Skole og Hendriksholm Skole ligger forældrenes svar gennemsnitlig på 3,5, mens forældrene på Islev Skole har en gennemsnitlig tilfredshed på 3,0. Den samlede tilfredshed med skolerne for hele kommunen er størst blandt forældrene til elever i 0.-3. klasse, hvor gennemsnittet ligger på 3,8, mens gennemsnittet er på 3,4 blandt forældre til børn i 4.-9. klasse. Sammenligner man resultatet i ministeriets dashboard, ligger Rødovre Kommune med en samlet tilfredshed med skolerne på 3,6 næsten på niveau med Københavns omegnskommuner, som har et gennemsnit på 3,7 samt med landsgennemsnittet på 3,8.

Sammenligner man den samlede tilfredshed med skolerne med den seneste undersøgelse i 2020, er den generelle tilfredshed i Rødovre enten status quo eller dalet på de enkelte skoler, idet tilfredsheden gennemsnitlig lå på 3,9 i 2020. Samme tendens ses både i Københavns omegnskommuner, da resultatet i 2020 lå på 3,9, og i landsgennemsnittet som i 2020 var på 4,0.

Forældrenes tilfredshed med SFO'erne

Forældrenes tilfredshed med SFO'erne ligger gennemsnitlig på 3,9. I alt svarer 77 % af forældrene, at de er enten 'meget tilfredse' eller 'tilfredse' med deres barns SFO. Forældrene er blevet spurgt til både SFO I og SFO II på alle seks almenskoler, dvs. 12 afdelinger. Der er seks SFO-afdelinger, hvor den gennemsnitlige tilfredshed ligger mellem 4,0 og 4,2. Det er tilfældet for både SFO I og SFO II på hhv. Hendriksholm Skole og Valhøj Skole, samt SFO I på hhv. Nyager Skole og Rødovre Skoler. For de seks øvrige SFO-afdelinger er den gennemsnitlige tilfredshed mellem 3,1 og 3,9. Det drejer sig om SFO I og II på hhv. Islev Skole og Tinderhøj Skole, samt SFO II på hhv. Nyager Skole og Rødovre Skole. Til sammenligning ligger Rødovre Kommune med en samlet tilfredshed på 3,9 også på SFO-området stort set på niveau med Københavns omegnskommuner og landgennemsnittet, som begge har et gennemsnit på 4,0.

I forhold til undersøgelsen i 2020 er den gennemsnitlige tilfredshed med SFO'erne uændret, både i Rødovre, i Københavns omegnskommuner og på landsplan.

Opsamling

Børne- og Kulturforvaltningen er optaget af forældrenes oplevelse af tilfredshed i både skolerne og SFO'erne i Rødovre. Forvaltningen er derfor løbende i dialog med skolerne om mulige områder, hvor fx kvaliteten i skolernes arbejde, kommunikation med forældrene eller andet kan styrkes. Dette arbejde fortsætter også fremadrettet, og resultaterne fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets undersøgelse vil blive medtaget i dette arbejde, ligesom det vil blive drøftet med skolebestyrelsesformændene. Forvaltningen vil ligeledes se på, hvordan undersøgelsens resultater kan indgå i skoleudviklingssamtalerne samt temamøderne på skoleområdet.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sagen omhandler tilskud til private pasningsordninger herunder private passere. Der er mulighed for at indføre en regulering af tilskuddets størrelse i forhold til den private passers åbningstid.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at det godkendes, at der indføres to størrelser af tilskud til private pasningsordninger for åbningstider over og under 37 timer om ugen.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrund
Forældre har mulighed for at ansætte en privat passer til at varetage pasning af ens barn. Rødovre Kommune giver mulighed for at søge tilskud fra barnet er 24 uger til barnet er 3 år. En privat passer kan derfor stå i stedet for en plads hos en dagplejer eller vuggestue. En privat pasningsordning eller privat passer ligger uden for det kommunale regi. Når pasningsordningen er godkendt gennem Dagplejen, indgår forældrene og den private passer et kontraktuelt forhold i form af en pasningsaftale, hvor der aftales arbejdstid, løn, ferieafholdelse og lignende. Kravene til pasningsordningen er beskrevet på kommunens hjemmeside.

I dag kan forældre søge om tilskud til privat pasning. Forældrene skal dokumentere udgiften til pasning på månedlig basis. Tilskud til privat pasning udgør 75 % af den dokumenterede udgift dog maksimalt 8.575 kr. i 2024. Det er svarende til 75% af udgiften til en lignende kommunal plads. Tilskuddet er ikke afhængigt af, hvor mange timer den private passer tilbyder pasning.

Reguleringen af størrelsen af tilskud
Forvaltningen ønsker at skabe en højere grad af lighed mellem de private passere og de kommunale dagplejere ved at indføre regulering i tilskudsstørrelsen afhængigt af åbningstid. De kommunale dagplejere har en åbningstid på 48 timer, mens der ikke er fastsat en øvre eller nedre grænse for antal åbningstimer hos en privat passer.

Forvaltningen foreslår, at der indføres to tilskudsstørrelser til privat pasning. Forslaget består i, at private pasningsordninger med en åbningstid over 37 timer giver mulighed for fuldt tilskud, mens tilskuddet til private pasningsordninger med en åbningstid under 37 timer giver maksimalt 75% af fuldt tilskud.

Den private passer skal angive åbningstid på sin hjemmeside eller retningslinjer for pasningsordningen. Dagplejen vil i forbindelse med godkendelse af den private passer og løbende tilsyn have en dialog med den private passer om åbningstidens længde. Forældrene udfylder ligeledes timetallet for behovet for pasning, når kvitteringerne fremsendes til kommunen.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Forvaltningen foreslår, at:

• Tilskud for privat pasningsordninger over 37 timer er 8.575 kr.
• Tilskud for privat pasningsordninger under 37 timer er 6.431 kr.

Det vurderes, at det vil give et minimal fald i kommunens udgifter til private pasningsordninger.

Tidsplan

Forslaget kan indføres med en varslingsperiode på tre måneder, således at forældrene har mulighed for at opskrive sig til en kommunal garantiplads.

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Sagen handler om revision af godkendelseskriterier for Dagplejen og private pasningsordninger.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget tager de reviderede godkendelseskriterier for Dagplejen og private pasningsordninger til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I august 2023 fremlagde Børne- og Kulturforvaltningen et notat om rekruttering og fastholdelse af dagplejere. En af forvaltningens anbefalinger var, at der skulle laves en revidering af godkendelseskriterierne for dagplejere, samt at der skulle være mere gennemsigtighed i godkendelsesprocessen. Forvaltningen har i samarbejde med ledelsen af Dagplejen udarbejdet et forslag til nye godkendelseskriterier. De reviderede godkendelseskriterier for dagplejerne er vedlagt i bilag 1.

De reviderede godkendelseskriterier for Dagplejen giver en højere grad af gennemsigtighed i forventninger til dagplejeren, dagplejehjemmet og det faglige fællesskab. Den eneste ændring i godkendelseskriterierne for dagplejehjemmet er, at der åbnes op for dagplejehjem i etagebyggeri. I forhold til dagplejehjem i etagebyggeri vil det være en individuel vurdering i forhold til adgangsforholdene, trappeafsats og repos.

Godkendelseskriterierne for de private pasningsordninger er vedlagt i bilag 2. Der er ikke lavet ændringer i disse godkendelseskriterier. I forhold til godkendelsen af boligen er der overensstemmelse mellem kriterierne for dagplejehjem og de private pasningsordninger.

Godkendelseskriterierne for dagplejehjem og de private pasningsordninger publiceres på kommunens hjemmeside.

De reviderede godkendelseskriterier for Dagplejen er en del af rekrutteringsindsatsen for Dagplejen.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sagen omhandler behovet for at skabe et ensartet serviceniveau for kost og måltider i kommunens dagtilbud. I dag er der et varieret serviceniveau for kost og måltider i Rødovre Kommunes dagtilbud på trods af, at der betales samme takst.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at serviceniveauet for kost og måltider i dagtilbuddene godkendes,
2. at model for mellemmåltider for børn op til 3 år godkendes,
3. at omfordelingen af grundbeløbet og en revideret økonomisk ramme godkendes, samt
4. at den årlige besparelse i forhold til grundbeløbet og takststigning medtages i forhold til budget 2025.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen er blevet opmærksomme på, at der er et varieret serviceniveau i forhold til kost og måltider på Dagtilbudsområdet, alt efter hvilket dagtilbud ens barn er indmeldt i. Det betyder, at nogle børn udelukkende tilbydes et frokostmåltid og selv medbringer mellemmåltider, mens andre børn tilbydes morgenmad, formiddagsmellemmåltid, frokost og eftermiddagsmellemmåltid. Dette giver anledning til forvirring, når forældre for eksempel skifter dagtilbud, da alle betaler samme takst. I bilag 1 synliggøres det nuværende serviceniveau på de forskellige dagtilbud.

Dagtilbudslovens §16 og § 17 regulerer den lovpligtige frokostordning i dagtilbud, hvor forældre har mulighed for at fravælge frokosten minimum hvert andet år. Loven foreskriver, at forældretaksten for frokostordningen kun må finansiere frokosten og ikke mellemmåltider.

Rødovre Kommune har ikke specifikke retningslinjer for mellemmåltider.

I Rødovre Kommune har frokosten til vuggestuebørn hidtil været inkluderet i pasningstaksten, mens frokosten til børnehavebørn har været fuldt forældrefinansieret siden 2010. Med budget 2024 er frokostordningen hovedsagligt forældrefinansieret for både vuggestue- og børnehaveforældre. Forældre til vuggestuebørn finansierer således 65% af udgiften til frokostmåltidet, mens forældre til børnehavebørn finansierer 100% af måltidet.

Nuværende tildelingsmodel til frokost:

I dag får alle dagtilbud i Rødovre Kommune tildelt ca. 150.000 kr. pr. vuggestuekøkken i grundbeløb, svarende til ca. 3 mio. kr. årligt. Beløbet dækker over grundudgifter til køkkenerne og køkkenmedarbejdere. Beløbet var tiltænkt mindre produktioner, dengang køkkenerne kun producerede mad til vuggestuebørnene. Uden grundbeløbet ville det ikke være muligt at producere frokostmåltid til 12-24 vuggestuebørn. Derudover tildeles dagtilbuddene 755 kr. pr. barn pr. måned, der får serveret frokost. Det samlede beløb skal dække råvarer og løn. I dag fordeles beløbet, så der er 1/3 til råvarer og 2/3 til løn.

Omkring 2010 fik børnehavebørn mulighed for at få frokost. Da denne ordning skulle træde i kraft, blev grundbeløbet ikke medtaget i tildelingen af budget til børnehavefrokost. Grundbeløbet er fortsat ikke medregnet i frokosttaksten for hverken vuggestuebørn eller børnehavebørn.
Det betyder, at Rødovre Kommune på nuværende tidspunkt finansierer grundbeløbet 100 %.

Størrelserne på frokostproduktionerne er flere steder steget stødt henover årene. Det betyder, at de store frokostproduktioner har langt bedre driftsbetingelser end de mindre produktioner, hvor der er væsentlige stordriftsfordele.

Af den årsag er der behov for at få lavet en ny tildelingsmodel, hvor tildelingsmodellen og ikke mindst grundbeløbet nivelleres, så alle dagtilbud har mulighed for at levere samme serviceniveau, som er inden for den gældende lovgivning.

Da frokostordningen hovedsageligt er finansieret af forældre, så fortæller taksten noget om, hvordan Rødovre Kommunes serviceniveau er i forhold til sammenlignelige kommuner. Af nedenstående tabel fremgår taksterne ved 100 % forældrefinansierede frokostordninger.

På nuværende tidspunkt har Rødovre Kommune den næsthøjeste frokosttakst.

Forslag til en ny økonomisk tildelingsmodel og servicerammefor kost og måltider
Forvaltningen anbefaler, at der vedtages en fælles serviceramme for mad i dagtilbuddene i Rødovre Kommune. Dette vil give anledning til en ny økonomisk ramme for kost og måltider i Rødovre Kommune samt en regulering af taksten for frokost.

Det anbefales, at der fra den 1. januar 2025 serveres:

• Frokost i dagtilbud, hvor forældrebestyrelserne har stemt for frokostordningen, samt
• Formiddags- og eftermiddagsmad for børn op til 3 år.

Da udgiften til formiddags- og eftermiddagsmad til vuggestuebørnene vurderes til at være af mindre karakter, finansieres det af Dagtilbudsområdets nuværende budgetramme til pasning.

I forhold til mellemmåltider til børnehavebørnene er der to modeller. Begge modeller er i dag i brug i flere af kommunens dagtilbud.

Den første model indebærer, at forældrene giver barnet mellemmåltider i form af madpakker med i dagtilbuddet.

Den anden model er en forældrearrangeret mellemmåltidsløsning. Der er i Dagtilbudsloven §17, stk. 3 mulighed for en forældrearrangeret madordning, der ikke udgør frokostmåltidet. Det vil sige, at forældrene kan vælge at arrangere mellemmåltiderne, f.eks. ved at forældrebestyrelsen samler penge ind og køber mellemmåltider til alle børn, eller at alle forældre medbringer x antal stykker frugt/grønt på ugentlig basis.

Forvaltningen anbefaler, at valg af mellemmåltidsmodel drøftes i forældrebestyrelsen i det enkelte dagtilbud.

Særlige forhold

Forvaltningen anbefaler, at der afsættes et mindre beløb til dagtilbud med udvidet åbningstid, så der kan serveres morgenmad mellem kl. 6-7. Der vil være tale om et simpelt morgenmåltid bestående af for eksempel havregryn, grød eller et stykke rugbrød med ost. Midlerne til dette vil blive finansieret fra Dagtilbudsområdets nuværende budgetramme og vil indgå i pasningsbudgettet.

Forvaltningen anbefaler, at dagtilbud, der producerer madpakker til børn i skovgrupper, tildeles et tillæg, der opvejer ekstraarbejdet ved at skulle producere separat mad, der kan transporteres til skoven. Forvaltningen anbefaler, at der tildeles 5 kr. ekstra pr. skovbarn pr. dag. Konkret vil det sige, at Skanderup og Søtorp tildeles ca. 30.000 kr. ekstra på årlig basis. Denne ekstraudgift foreslås medtaget i takstberegningen for frokost.

Forslag til ny fordeling af grundbeløbet

Børne- og Kulturforvaltningen har på baggrund af ovenstående lavet et nyt forslag til en ny fordeling af grundbeløbet, der således bidrager til større lighed i serviceniveauet. Omfordelingen af grundbeløbet ser således ud:

• Produktioner op til 50 børn får 150.000 kr. i grundbeløb
• Produktioner op til 100 børn får 50.000 kr. i grundbeløb
• Produktioner større end 100 børn får 0 kr. i grundbeløb

Det giver en årlig besparelse på 1.600.000 kr.

Forvaltningen vurderer, at de større dagtilbud fortsat kan opretholde en robust frokostproduktion med reduceret grundbeløb. De store produktioner skal endvidere ikke længere producere mellemmåltider til børnehavebørnene, hvilket særligt giver en besparelse på lønudgifter.

Forvaltningen anbefaler, at grundbeløbet fremadrettet medregnes i taksten.

Samlet set vil det give en takst forøgelse på 41 kr. om måneden for de 0-2 årige, hvis taksten fastholdes på 65% af udgiften til frokostordningen og en takstforøgelse på 64 kr. for de 3-5 årige.

Forvaltningen foreslår, at tildelingsmodellen evalueres, og eventuelt genberegnes, frem mod næste forældreafstemning i 2026. Der kan være behov for at indhente ekstern hjælp for eksempel til at vurdere måltidspriser.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Hvis omfordelingen af grundbeløbet godkendes, vil det give en årlig besparelse på 1.6 mio. kr., som anbefales medtaget som effektivisering i 2025 og frem.

Taksten ud fra 2024 niveau vil for børnehavebørnene være 834 kr. og 561 kr. for vuggestuebørnene fordelt på 12 måneders betaling.

Det vil give en forventet merindtægt på 1 mio. kr., under forudsætning af at et uændret antal børn skal have frokost.

Personalemæssige konsekvenser:

Besparelsen på grundbeløb kan betyde færre timer i køkkenet.

Tidsplan

Maj-juni: afstemning om frokostordning 2025-2027

Ændringerne vil træde i kraft fra 1. januar 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har med afsæt i den langsigtede anlægsinvesteringsplan for dagtilbudsområdet konkretiseret behovene til et nyt dagtilbud i 2027 på Rødovrevej 367 og Horsevænget 9, og der er nu udpeget en totalrådgiver.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orientering om status for projektet med et nyt dagtilbud i 2027 på Rødovrevej 367 og Horsevænget 9 tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsesmødet den 31. januar 2023 sag nr. 13 blev principperne for en dagtilbudsplan godkendt. Dagtilbudsplanen skal sikre tilstrækkelig kapacitet og tidssvarende pædagogiske rammer under hensyntagen til kommunens samlede økonomi.

Som en del af den langsigtede investeringsplan blev der med budget 2023 afsat 3 mio. kr. til en forundersøgelse med henblik på etablering af et nyt dagtilbud på Rødovrevej 367 og Horsevænget 9, hvor det nu nedlagte Børnehuset Kompasset lå frem til 2021. Det nu nedlagte børnehus er en del af Horsevænget-bebyggelsen, som i Kommuneplan 2022 er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.

I budget 2024 med overslagsår er der afsat 65,7 mio. kr. til selve etableringen af dagtilbuddet, der skal være med til at imødekomme behovet for dagtilbudspladser som følge af den generelle befolkningstilvækst samt genhusningsbehov de kommende år. På Børne- og Skoleudvalgsmødet den 10. oktober 2023 sag nr. 71 blev orienteringen om rækkefølgeplaner på Skole- og Dagtilbudsområdet taget til efterretning.

På kommunalbestyrelsesmødet den 31. oktober 2023 sag nr. 71 blev konkurrenceprogrammet for et nyt dagtilbud på Rødovrevej 367 og Horsevænget 9 godkendt. Konkurrenceprogrammet var efterfølgende udgangspunkt for et udbud af totalrådgiveropgaven. Det blev på kommunalbestyrelsesmødet ligeledes godkendt, at ejendommen på Horsevænget 9 rives ned med henblik på etablering af et nyt dagtilbud.

Rødovre Kommune har nu gennemført udbud af totalrådgiveropgaven. Christensen & Co har vundet konkurrencen om at blive totalrådgiver. De indkomne forslag blev bedømt af en dommerkomité med repræsentanter for Børne- og Skoleudvalget, forvaltningerne og Dagtilbudsområdet. Styregruppen har godkendt valget af totalrådgiver.

Dommerkomiteen og styregruppen vurderede, at vinderforslaget fra Christensen & Co lever op til de funktionelle, arkitektoniske og bæredygtige ønsker som Rødovre Kommune har for et nyt og tidssvarende dagtilbud. Bygningens logiske flow og ligeværdige forbindelse til udearealer for alle grupperum, er vægtet positivt. Landskabsprojektet fremstår veldisponeret og vurderes på fremragende vis at opfylde kriteriet, idet der er gjort meget ud af den pædagogiske programmering.

Bygningerne bevares delvist som en del af det nye dagtilbud. Der påtænkes etableret otte grupperum fordelt på en eksisterende ejendom og en ny tilbygning, der bygges sammen på en måde, der skaber et sammenhængende og moderne dagtilbud med let adgang og relation til udearealerne, som indbyder til kreativ udfoldelse af bevægelse og aktiviteter. Det samlede etageareal er på ca. 1.600 m2 fordelt over to etager. Dagtilbuddet vil kunne rumme ca. 128 vuggestue- og børnehavebørn og ca. 40 ansatte. Dagtilbuddet indrettes med en fleksibilitet i forhold til den konkrete fordeling mellem børnehave- og vuggestuebørn.

Dagtilbuddet skal understøtte både inden- og udendørs leg og bevægelse, og skal medvirke til at fremme en grønnere generation ved at fokusere på bæredygtighed både i bygningsfysikken, såvel som ved tiltag, der kan understøtte en bæredygtig adfærd. Vinderforslaget vurderes at passe ind i kulturmiljøet, både funktionelt og arkitektonisk. Vinderforslaget er egnet til en videre bearbejdning, og Rødovre Kommune går nu i gang med at få tegnet projektet. Christensen & Co skal for Rødovre Kommune stå for projekteringen og udbyde anlægsopgaven i hovedentreprise. Projektet sendes i hovedentreprise i 2025. Det forventes at dagtilbuddet åbner i 2027.

Lov- og plangrundlag

Matriklerne er ikke omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. Etablering af et nyt dagtilbud er ikke lokalplanpligtigt.

Økonomiske konsekvenser

På Kommunalbestyrelsesmødet den 28. marts 2023 blev der bevilget 3 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget, som blev finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på 3 mio. kr. til en forundersøgelse om et nyt dagtilbud.

Der er i budget 2024 afsat 4,1 mio. kr. til projektering, som straksbevilling, og afsat hhv. 16,5 mio. kr. og 45,1 mio. kr. i budgetoverslagsårene 2025 og 2026 til totalrådgiver, nedrivning, opførelse m.v.

Den samlede anlægsramme 2023-2026 er på 68,7 mio. kr. Alle udgifter vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Tidsplan

2024-2025: Projektering.
2025: Behandling i Kommunalbestyrelsen og hovedentreprise.
2025-2027: Opførelse af et nyt dagtilbud.
2027: Ibrugtagning.

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

På Hendriksholm Skole er elevtallet pt. på et niveau, som enten vil give fire meget små klasser, eller alternativt tre klasser med 25 elever i hver. Børne- og Kulturforvaltningen indstiller derfor, at der dispenseres fra klasseloftet ved indskrivning til børnehaveklasse i skoleåret 2024/2025 på Hendriksholm Skole.

Indstilling

Børne- og kulturforvaltningen indstiller,

at der på Hendriksholm Skole dispenseres fra klasseloftet ved indskrivning til børnehaveklasse i skoleåret 2024/2025.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

På Børne- og Skoleudvalgets møde i november 2021 (sag nr. 81) blev det besluttet at indføre et klasseloft på max 24 elever pr. klasse. Klasseloftet implementeres over en 10-årig periode, startende nedefra og omfatter dermed indskrivning til alle kommende børnehaveklasser. På Hendriksholm Skole er der på nuværende tidspunkt indskrevet 75 børn inkl. omgængere til skolestart i børnehaveklasse for det kommende skoleår 2024/2025. Ved oprettelse af tre klasser vil der være 25 børn i hver klasse, når der også er taget højde for omgængere, dvs. børn i nuværende børnehaveklasse, som skal have et år mere i børnehaveklasse i det kommende skoleår.

I sag nr. 18 på Børne- og Skoleudvalgets møde i marts 2024 præsenterede Børne- og Kulturforvaltningen resultatet af indskrivningen, som er den første indskrivning med et fælles skoledistrikt. Her fremgik det, at alle seks almene folkeskoler forventedes at oprette fire børnehaveklasser. Som det også fremgik af præsentationen var alle tal udtryk for et øjebliksbillede, og der er sidenhen sket bevægelser i tallene, som betyder, at der er færre børn, der skal starte i Rødovres almenskoler. Dels er der børn, som har fået plads på privatskoler, dels er der sket fraflytninger, og endelig er der visiteret yderligere børn til specialtilbud. Fremadrettet vil visitation til specialtilbud ske på et tidligere tidspunkt, end det er sket i år, således at betydningen for skoleindskrivningen kan ses tidligere.

Samlet set har det betydet, at alle skolerne har oplevet børn, der ikke skal starte på skolen alligevel, og samtidig har de skoler, der har ventelister, kunnet tilbyde plads til børn, som var indskrevet på andre skoler. På den ene side er det positivt, da endnu flere familier kan få opfyldt deres første skoleønske, og samtidig er det en udfordring, når en skole så tæt på skolestart skal afgive elever. I tilfældet med Hendriksholm Skole har det løbende været en opmærksomhed fra forvaltningen, idet flere af børnene har Rødovre Skole eller Valhøj Skole som nærmeste skoler og samtidig er indskrevet på Hendriksholm, pga. presset fra bl.a. Irma-byen og Bykernen.

Hvis indstillingen om dispensation fra klasseloftet ikke imødekommes, betyder det, at Hendriksholm Skole skal oprette fire små klasser. De fire klasser vil med det nuværende indskrivningstal inkl. omgængere have en klassekvotient på mellem 18 og 19 børn. Da der fortsat er børn fra Hendriksholm Skole, der er på venteliste til andre skole, som børnene bor tættere på, er der en fortsat risiko for bevægelser, som nedbringer elevtallet. Som beskrevet i sag nr. 81 fra Børne- og Skoleudvalgets møde i november 2021 er det uhensigtsmæssigt både af pædagogiske og økonomiske hensyn, når klasserne bliver for små, da børnenes potentialer for at finde venner og andre at spejle sig i mindskes, og da det vurderes, at økonomisk rentable klasser i gennemsnit omfatter 21 elever. I forbindelse med indskrivningen til indeværende skoleår 2023/2024 besluttede Børne- og Skoleudvalget sidste år at godkende en lignende dispensation til Nyager Skole, jf. sag nr. 28 på Børne- og Skoleudvalgets møde i marts 2023.

Børne- og kulturforvaltningen indstiller derfor, at der dispenseres fra klasseloftet på Hendriksholm Skoles 0. årgang, så klasserne kan være på 25 elever for den kommende årgang skolestartere.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskole og styrelsesvedtægten for Rødovre Kommunes skoler.

Økonomiske konsekvenser

Ingen ud over det i budgettet fastsatte beløb.

Tidsplan

Dispensationen gælder for klasserne, som etableres på 0. årgang på Hendriksholm Skole fra skoleåret 2024/2025.

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Forslag fra SF om, at Rødovre Kommune opgør normeringstal for hver enkelt daginstitution, og at disse bliver offentliggjort.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at forslaget fra SF drøftes.

Beslutning

Drøftet

Sagsfremstilling

Som en del af aftalen om minimumsnormeringer i daginstitutionerne har kommunerne siden årsskiftet skulle opgøre tal for antallet af pædagogisk personale og normeringer på institutionsniveau. Kommunernes Landsforening (KL) har nu aftalt med regeringen, at dette alene skal ske på kommuneniveau.

SF mener, at det vil være et brud på aftalen om minimumsnormeringer. SF ønsker derfor med dette forslag, at kommunen fortsætter med at opgøre normeringstallene på institutionsniveau.

Svar fra Børne- og Kulturforvaltningen:

Ifølge KL indebærer aftalen om minimumsnormeringer, at minimumsnormeringer opgøres som et årligt gennemsnit på kommuneniveau for daginstitutioner. Beregningen foretages én gang årligt af Danmarks Statistik. De seneste offentlige tal fra Danmarks Statistik er fra 2022. En kommune er således ikke selv forpligtet til at lave normeringstal på kommune- eller institutionsniveau, og har ikke tidligere været det.

Regeringen og KL har i aftalen om kommunernes økonomi for 2024 aftalt at indgå et flerårigt samarbejde, som skal understøtte kommunernes arbejde med at nedbringe udgifterne til administration og udvikle de borgernære velfærdsområder, herunder på dagtilbuds- og folkeskoleområdet. KL er kommet med en række forslag til regelforenklinger på dagtilbudsområdet, og regeringen har bl.a. besluttet, at gå videre med regelforenklingen om: ”Kommunernes indberetningspligt til dagtilbudsportalen forenkles, så kommunernes ikke skal bruge administrative ressourcer på at validere personaledata på institutionsniveau, som ikke understøtter et lovkrav. Forslaget indebærer, at der ikke vil blive indsamlet data om normeringer på institutionsniveau.”, citat fra Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

På nuværende tidspunkt har Rødovre Kommune ikke en lokal model til beregning af minimumsnormeringer. Såfremt det politisk besluttes, kan forvaltningerne gå i gang med at etablere en lokal model for opgørelse af minimumsnormeringer på institutionsniveau. Opgørelsen vil tage afsæt i en konkret måned, og kan ske på kommune- og institutionsniveau. Med afsæt i budgettildelingsmodellen og børneindskrivningen over et år vil oktober måned være den mest retvisende at foretage opgørelsen. Den politiske afrapportering på minimumsnormeringer kan derefter ske omkring årsskiftet.

Det skal nævnes, at de opgjorte minimumsnormeringer i oktober måned på institutionsniveau ikke vil kunne sammenlignes fuldstændigt med den opgørelse af minimumsnormeringer, som Danmarks Statistik foretager som en gennemsnitlig årlig opgørelse af minimumsnormeringer på kommuneniveau.

Rødovre Kommune vil så vidt muligt forsøge at tage udgangspunkt i de forudsætninger i opgørelsen, som lå til grund for den oprindelige, nationale politiske aftale om minimumsnormeringer. De endelige forudsætninger for opgørelsen vil fremgå af den politiske afrapportering. Forvaltningen vil indledningsvist kontakte de omkringliggende kommuner for at undersøge, hvordan de griber opgaven an.

En årlig opgørelse af minimumsnormeringer udgør et væsentligt administrativt arbejde både til udvikling af en lokal model, tilpasning af budgetmodeller og til løbende datatræk og beregninger af minimumsnormeringer. Forvaltningen vil undersøge muligheden for, om der kan tilkøbes et digitalt supplement til de eksisterende datasystemer til brug for opgaveløsningen.

Til orientering er data for minimumsnormeringer i Rødovre Kommune vedlagt som bilag. Tallene er trukket fra Dagtilbudsportalen, Børne- og Undervisningsministeriet.

Lov- og plangrundlag

-

Økonomiske konsekvenser

-

Tidsplan

-

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har i budget 2024 afsat 25,7 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget til køb af Børnehuset Villa Kulla (tidligere Kæret). Anlægsregnskab for bevillingen forelægges her til godkendelse.

Projektregnskabets resultat er en mindreudgift på 1,5 mio. kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at mindreudgiften på 1,5 mio. kr. tilgår kassebeholdningen.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte i august 2023, at der på investeringsoversigten i budget 2024 blev afsat 25,7 mio. kr. til køb af Børnehuset Villa Kulla på adressen Ruskær 35 A.

Børnehuset blev indviet og taget i brug i 2020 og er opført som et modulbyggeri, som hidtil har væretlejet. Rødovre Kommune valgte at leje byggeriet, da kommunen på daværende tidspunkt ikke var sikre

på den fremtidige udvikling i pasningsbehovet.

Rødovre Kommune har i januar 2024 købt Børnehuset, da der fortsat er et aktuelt behov for udvidelse af den eksisterende pasningskapacitet på dagtilbudsområdet. Købet vil sikre børnehusets fortsatte drift og er nødvendig for at overholde pasningsgarantien.

Regnskab for bevillingen er opstillet nedenfor:

Anlægsbevilling i alt: 25.700.000 kr.

Forbrug i alt: 24.200.000 kr.

Mindreforbrug: 1.500.000 kr.

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.