Børne- og Skoleudvalget

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Meddelelsespunkterne fremlægges til orientering:

1. Gennemgang af folkeskoleaftalen v. skolechef Tina Lykkegaard Marker.
2. Orientering om bevilling af midler til uddannelse af læsevejledere og ordblindelærere 2024.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Folketinget har vedtaget ny lovgivning i relation til behandlings- og specialundervisningstilbud med ikrafttrædelse den 1. januar 2024. Børne- og Kulturforvaltningen præsenterer hermed de nye regler, samt forslag til den lokale udmøntning i Rødovre Kommune.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at kompetencen til at godkende kvalitetsaftaler samt indgå aftale med socialtilsynet om at føre fagligt tilsyn delegeres fra Kommunalbestyrelsen til Skolechefen, som varetager opgaven i tæt samarbejde med Social- og Sundhedsforvaltningen.

at den økonomiske kompensation fra staten i 2025 indarbejdes i budget 2025 og fremad.

Beslutning

Anbefales.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 4. juni 2024, pkt. 43:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Den 1. januar 2024 trådte en ny lov i kraft. Loven gælder for behandlings- og specialundervisningstilbud, der yder støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og specialundervisning samt anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven.

Loven medfører, at behandlings- og specialundervisningstilbud skal være godkendt af beliggenhedskommunen for at kunne modtage børn og unge. Godkendelsen sker ved indgåelse af en kvalitetsaftale mellem det pågældende behandlings- og specialundervisningstilbud og beliggenhedskommunen.

Således er kvalitetsaftalen forudsætningen for, at et tilbud kan få henvist elever. Samtidig er kvalitetsaftalen grundlaget for beliggenhedskommunens undervisningsmæssige tilsyn med tilbuddet samt socialtilsynets faglige tilsyn med den pædagogiske støtte og behandling.

Der skal være indgået en kvalitetsaftale mellem det enkelte tilbud og beliggenhedskommunen senest den 30. juni 2024.

Kvalitetsaftalen

Kravene til kvalitetsaftalen er fastsat i bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og kvalitetsaftaler mv. i behandlings- og specialundervisningstilbud og børne- og ungehjem (BEK nr 1646 af 12/12/2023), og specificeret i en skabelon i bekendtgørelsens bilag 3. Det drejer sig om oplysninger og aftaler om, hvordan de kvalitetskriterier og indikatorer, der er fastsat i bilag 3, sikrer den fornødne kvalitet i tilbuddet.

Når der er indgået en kvalitetsaftale, skal beliggenhedskommunen desuden hvert år godkende årsbudgettet for behandlings- og specialundervisningstilbuddet

Tilsyn

Beliggenhedskommunen fører tilsyn med, at behandlings- og specialundervisningstilbud har den fornødne kvalitet efter kvalitetsaftalen og kravene i folkeskoleloven.

Socialtilsynet fører tilsyn med kvaliteten af støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling. Tilsynet udføres som anmeldt og fysisk tilsynsbesøg, og afsluttes med en rapport, som anvendes i forbindelse med det kommunale tilsyn.

Samarbejde med det øvrige skolevæsen i Rødovre Kommune

Beliggenhedskommunen skal udpege en skoleleder fra en af kommunens folkeskoler til at træffe beslutning om den enkelte elevs eventuelle fritagelse fra fag og fra deltagelse i prøver, samt til at have ansvar for afholdelse af test, prøver og den nationale trivselsmåling (jf. §§ 7 og 8 i BEK nr 1646 ).

Endvidere skal der indgås klare aftaler og procedurer for samarbejdet mellem behandlings- og specialundervisningstilbuddene og Den kommunale ungeindsats(KUI) såvel som Pædagogisk psykologisk rådgivning(PPR) og den kommunale sundheds- og tandpleje.

Udmøntning i Rødovre Kommune

Rødovre Kommune får med den nye lov myndighedsansvaret for alle offentlige og private behandlings- og specialundervisningstilbud beliggende i kommunen. Således skal Rødovre Kommune fremadrettet godkende og føre tilsyn med fire behandlings- og specialundervisningstilbud. For nuværende drejer det sig om Rødovre Parkvej Skole, Projektskolen, Skolen Sputnik Rødovre og Skolen Krøl. Det er en stor opgave, som kræver væsentlig forvaltningsmæssig kapacitet at løfte. Hertil er der med den nye lovgivning økonomiske forhold, som bliver vigtige at varetage jævnfør nedenstående afsnit om økonomiske konsekvenser.

Børne- og Kulturforvaltningen har indledt dialogen med de pågældende behandlings- og specialundervisningstilbud omkring kvalitetsaftalerne med fokus på at kvalificere og systematisere samarbejdet. Kvalitetsaftalerne er grundlaget for Rødovre Kommunes undervisningsmæssige tilsyn med tilbuddet, og forvaltningen er optaget af at træde ind i og få ejerskab til myndighedsrollen og lovgivningen, således at aftalerne er præget af rettidig omhu og den fornødne kvalitet i undervisningen sikres. Forvaltningens arbejde med kvalitetsaftalerne indebærer ligeledes etablering af overordnede rammer for aftaler med prøveansvarlig skoleleder, KUI, og PPR, som vedrører væsentlige elementer i tilbuddets daglige drift. Endelig indebærer arbejdet retningslinjer for godkendelse af tilbuddenes årlige rapport med økonomiske nøgletal fra det senest afsluttede regnskabsår og årsbudget.

Samtidig har forvaltningen iværksat udviklingen af et tilsynskoncept, som kan understøtte tilsynet med, om tilbuddene overholder lovkravene og har den fornødne kvalitet som beskrevet i kvalitetsaftalen.

Det kommunale undervisningsmæssige tilsyn forventes at finde sted via både anmeldte og uanmeldte besøg i et forpligtende samarbejde med det enkelte behandlings- og specialundervisningstilbud, og tilsynet forventes at forekomme mindst hvert andet år. Det faglige tilsyn med den pædagogiske støtte og behandling varetages som nævnt af Socialtilsynet. Social- og Sundhedsforvaltningen er ved at indgå aftale med Socialtilsyn Hovedstaden om rammerne for denne del af tilsynet, herunder prisen som fastsættes med afsæt i det forventede timeforbrug ganget med Socialtilsyn Hovedstadens omkostningsbaserede timepris. Det samlede tilsynskoncept vil være færdigudviklet inden første runde tilsyn med behandlings- og specialundervisningstilbuddene beliggende i Rødovre Kommune.

Lov- og plangrundlag

Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge
Lov om folkeskolen.
Barnets Lov.

Økonomiske konsekvenser

Sagen er en såkaldt dut-sag, hvor kommunerne modtager en kompensation fra staten via bloktilskuddet. I 2025 modtages forventeligt 110.000 kr. som ventes indarbejdet i budgettet på linje med andre dut-sager i de tekniske ændringsforslag. Kompensationen vurderes umiddelbart ikke at stå mål med udgifterne, hvorfor udgifterne til opgaven vil blive fulgt tæt.

Den økonomiske kompensation, der følger med meropgaven, vurderes ikke at stå mål med opgavernes omfang, da der jf. ovenfor er tale om en opjustering af en hel række opgaver, hvor den samlede sum bliver betydelig. Udover de faglige opgaver af social og pædagogisk karakter er en del af opgaverne ekstra administration, da Rødovre Kommune fremover skal opkræve betaling for behandlings- og specialundervisningstilbud beliggende i kommunen og siden videresende betalingen fra diverse kommuner til det pågældende behandlings- og specialundervisningstilbud. Der vil heraf følge opgaver med opkrævning og administration af manglende betaling osv. Forvaltningen har i forbindelse med udmøntningen af de nye regler taget kontakt til Kommunernes Landsforening (KL) omkring forholdet mellem de nye regelsæt, de administrative opgaver og størrelsen af den statslige kompensation, men kompensationen er en del af Økonomiaftalen for 2024.

Tidsplan

Børne- og Kulturforvaltningen samt Social- og Sundhedsforvaltningen vil i dialog med behandlings- og specialundervisningstilbuddene og øvrige aktører på området over det kommende år evaluere og eventuelt justere arbejdet med kvalitetsaftalerne. Det første års konkrete erfaringer skal således danne grundlag for, at der indgås gode aftaler, som kan anvendes dynamisk i tilsynsarbejdet.

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

De seks almene folkeskoler, det specialpædagogiske center samt Rødovre Parkvej Skole har i skoleåret 2023/2024 benyttet muligheden for at konvertere timer fra understøttende undervisning til to-voksentimer. Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger hermed evalueringerne af tiltagene. Samtidig præsenteres, hvordan skolerne vil konvertere timer i det kommende skoleår 2024/2025.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at de seks almene folkeskolers, det specialpædagogiske center og Rødovre Parkvej Skoles evalueringer af tiltagene med konvertering af understøttende undervisning til to-voksentimer i skoleåret 2023/2024, samt skolernes planer for konvertering af understøttende undervisning i skoleåret 2024/2025, tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 4. juni 2024, pkt. 42:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I 2019 blev folkeskoleloven ændret, og skolerne fik bl.a. øget frihed til at tilrettelægge skoledagen. Konkret fik skolerne mulighed for at afkorte skoleugen på mellemtrinnet og i udskolingen ved at konvertere op til to ugentlige klokketimer understøttende undervisning inklusiv pauser til andre aktiviteter, som kan fremme varieret undervisning med høj kvalitet jf. folkeskolelovens §16d.

Der blev den 17. november 2023 på ny indgået politisk aftale om at forlænge de udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet, herunder muligheden for at konvertere understøttende undervisning, så de også gælder for skoleåret 2024/2025. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. august 2024. Således har skolelederen haft mulighed for at konvertere alt understøttende undervisning med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen.

Samtidig indgik et bredt politisk flertal den 19. marts 2024 aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse, som skal skrue ned for styringen af folkeskolen til fordel for mere lokal frihed. Med aftalen afskaffes den understøttende undervisning helt fra august 2025, dog på en måde, hvor ressourcerne herfra fastholdes i folkeskolen med mulighed for lokale prioriteringer. Børne- og undervisningsministeren vil fremsætte lovforslag om de initiativer, der kræver lovændring, i efteråret 2024.

Skolernes evalueringer og orienteringer

Alle skolerne har haft gode erfaringer med konvertering af timerne i skoleåret 2023/2024. Timerne er bl.a. blevet brugt til at skærpe undervisningen i Teknologi & Innovation, herunder de skabende processer i undervisningen, relationsopbygning, trivsel, profesionelle læringsfællesskaber, udeskole, tværfaglighed og co-teaching.

De skolevise evalueringer, samt orientering om skolernes planer for konvertering af understøttende undervisning i skoleåret 2024/2025 fremgår af bilaget.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven og L 131 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ressourcer til øget åbningstid i SFO II, som fortsat vil blive finansieret inden for den enkelte skoles ramme.

Tidsplan

Evalueringen omhandler skoleåret 2023/2024. Orienteringen om planer for konvertering omhandler skoleåret 2024/2025.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

På Tinderhøj Skole er elevtallet pt. på et niveau, som enten vil give fire meget små klasser, eller alternativt tre klasse som overstiger klasseloftet. Børne- og Kulturforvaltningen indstiller derfor, at der dispenseres fra klasseloftet ved indskrivning til børnehaveklasse i skoleåret 2024/2025 på Tinderhøj Skole.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der på Tinderhøj Skole dispenseres fra klasseloftet ved indskrivning til børnehaveklasse i skoleåret 2024/2025.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

På Børne- og Skoleudvalgets møde i november 2021 (sag nr. 81) blev det besluttet at indføre et klasseloft på max 24 elever pr. klasse. Klasseloftet implementeres over en 10-årig periode, startende nedefra og omfatter dermed indskrivning til alle kommende børnehaveklasser. På Tinderhøj Skole er der på nuværende tidspunkt indskrevet 76 børn til skolestart i børnehaveklasse for det kommende skoleår 2024/2025. Tallet dækker desuden over enkelte børn, som pt. er udrejst af landet, og hvor der er usikkerhed om, hvorvidt de vender tilbage til Tinderhøj Skole. Ved oprettelse af tre klasser vil der være hhv. 25, 25 og 26 børn i hver klasse, når der også er taget højde for dem, som er registreret som udrejst.

I sag nr. 18 på Børne- og Skoleudvalgets møde i marts 2024 præsenterede Børne- og Kulturforvaltningen resultatet af indskrivningen, som er den første indskrivning med et fælles skoledistrikt. Her fremgik det, at alle seks almene folkeskoler forventedes at oprette fire børnehaveklasser. Som det også fremgik af præsentationen var alle tal udtryk for et øjebliksbillede, og der er sidenhen sket bevægelser i tallene, som betyder, at der er færre børn, der skal starte i Rødovres almenskoler. Dels er der børn, som har fået plads på privatskoler, dels er der sket fraflytninger, og endelig er der visiteret yderligere børn til specialtilbud. Fremadrettet vil visitation til specialtilbud ske på et tidligere tidspunkt, end det er sket i år, således at betydningen for skoleindskrivningen kan ses tidligere.

Samlet set har det betydet, at alle skolerne har oplevet børn, der ikke skal starte på skolen alligevel, og samtidig har de skoler, der har ventelister, kunnet tilbyde plads til børn, som var indskrevet på andre skoler. På den ene side er det positivt, da endnu flere familier kan få opfyldt deres første skoleønske, og samtidig er det en udfordring, når en skole så tæt på skolestart skal afgive elever.

I tilfældet med Tinderhøj Skole havde skolen ved fordelingen i januar i alt 85 elever og en klassekvotient på 21,5 pr. klasse. Efterfølgende er det samlede elevtal faldet med 9 elever, som bl.a. har fået plads på de tre skoler med ventelister eller har fået et specialtilbud i den sidste runde af visitationer.

Hvis indstillingen om dispensation fra klasseloftet ikke imødekommes, betyder det, at Tinderhøj Skole skal oprette fire små klasser. De fire klasser vil med det nuværende indskrivningstal have en klassekvotient på 19 børn. Da der fortsat er børn fra Tinderhøj Skole, der er på venteliste til andre skole, er der en fortsat risiko for bevægelser, som nedbringer elevtallet. Som beskrevet i sag nr. 81 fra Børne- og Skoleudvalgets møde i november 2021 er det uhensigtsmæssigt både af pædagogiske og økonomiske hensyn, når klasserne bliver for små, da børnenes potentialer for at finde venner og andre at spejle sig i mindskes, og da det vurderes, at økonomisk rentable klasser i gennemsnit omfatter 21 elever.

I forbindelse med indskrivningen til indeværende skoleår 2023/2024 besluttede Børne- og Skoleudvalget sidste år at godkende en lignende dispensation til Nyager Skole, jf. sag nr. 28 på Børne- og Skoleudvalgets møde i marts 2023, ligesom der på Børne- og Skoleudvalgets møde i april i år (sag nr. 27) blev godkendt en dispensation til Hendriksholm Skole.

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller derfor, at der dispenseres fra klasseloftet, så klasserne på Tinderhøj Skole kan være på hhv. 25, 25 og 26 elever for den kommende årgang af børnehaveklasser.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskole og styrelsesvedtægten for Rødovre Kommunes skoler.

Økonomiske konsekvenser

Ingen ud over det i budgettet fastsatte beløb.

Tidsplan

Dispensationen gælder for de børnehaveklasser, der etableres på Tinderhøj Skole i skoleåret 2024/2025.

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har med afsæt i VIVE’s rapporter udarbejdet en beskrivelse af status på indsatsen Læringsfællesskaber for alle samt forslag til videreudvikling af indsatsen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at opfølgningen tages til efterretning, samt
2. at forslag til det videre arbejde med Læringsfællesskaber for alle godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune vedtog i 2019 indsatsen Læringsfællesskaber for alle (LFA) med en ambition om at skabe rammer og mulighed for, at endnu flere børn og unge kan være i almenmiljøet, når det er muligt. På baggrund af en ekstern analyse af specialundervisningsområdet i 2018 samt dialog med skolerne var anbefalingerne blandt andet at forbedre og ensrette visitationsproceduren på tværs af kommunens skoler, en reorganisering af gruppeordningerne, samt en styrkelse af det forebyggende arbejde på skolerne gennem praksisnære tiltag og indsatser til understøttelse af større eller mindre læringsmiljøer. De samlede indsatser blev sat i værk i efteråret 2019.

Børne- og Kulturforvaltningen indgik i december 2020 en aftale med VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om at evaluere indsatsen LFA. Formålet var at få et eksternt blik på LFA, som kunne bidrage til videreudviklingen af indsatsen ved at evaluere LFA’s implementering, organisering og mulige udfordringer og potentialer for videreudvikling. Efterfølgende blev det i forbindelse med budget 2023 aftalt, at der skulle udarbejdes en ekstern analyse af det specialpædagogiske center. Begge analyserapporter er vedlagt som bilag.

Børne- og Skoleudvalget har løbende drøftet status på indsatsen, herunder:

• VIVE’s analyserapport om LFA v. chefanalytiker i VIVE, Børne- og Skoleudvalgsmøde 5. april 2022
• Åbent temamøde om LFA for alle KB-medlemmer, 10. maj 2022
• Læringsfællesskaber for alle 2.0, Børne- og Skoleudvalgsmøde, 7. juni 2022
• Budgetseminar, 10. juni 2022
• Mundtlig oplæg om LFA og centeret v. Helle Vejby Nielsen, Børne- og Skoleudvalgsmøde 14. november 2023
• Budgetresolution 2023 – analyse af det specialpædagogiske center v. chefanalytiker i VIVE, åbent punkt for Kommunalbestyrelsen på Børne- og Skoleudvalgsmøde 6. februar 2024
• Budgetseminar, 3. -4. maj 2024

Arbejdet med VIVEs anbefalinger

I det følgende opsummeres de vigtigste elementer i det igangværende arbejde samt peges på forslag til videreudvikling af LFA.

Videreudviklingen af LFA er en proces, som involverer mange interessenter på området, herunder netværk og arbejdsgrupper på tværs af skolerne samt dagtilbudsområdet, kultur- og fritidsområdet samt Socialforvaltningen, der også følger op på og arbejder med både VIVEs forskellige analyser og lokale erfaringer.

Kompetenceudvikling, videndeling og børnesyn
VIVE’s første analyse (2022) pegede på, at det har stor betydning for lærere og pædagoger at have adgang til specialpædagogisk sparring, og at personalet både i almenskolen og på det specialpædagogiske center efterspørger kompetenceudvikling og opkvalificering i specialpædagogiske kompetencer. Begge rapporter fra VIVE anbefaler således investeringer i efteruddannelse i specialpædagogiske kompetencer og konkrete pædagogiske værktøjer for medarbejdere og ledere på specialområdet såvel som i almenskolen, der kan understøtte videreudviklingen af LFA. VIVE pegede ligeledes på, at der med fordel kunne igangsættes et arbejde med tværgående erfarings- og udviklingsarbejde skolerne imellem om organisering af PIT.

Skolerne arbejder fortsat med organiseringen af møder og tovholdere på indsatser i regi af de såkaldte pædagogiske indsatsteam (PIT), herunder samarbejdet med hjemmet med afsæt i forældrenes ønske om skærpet kommunikation og opfølgning mellem skole og hjem, samt systematik i forhold til mødereferater og handleplaner. Eksempler på dette blev også inddraget senest på Budgetseminariet maj 2024.

Et fælles PIT er under udvikling med henblik på at styrke den tværkommunale videndeling og kompetenceudvikle PIT-medarbejderne, og endelig genbesøger alle skoler arbejdet med det kommunale børnesyn i 2024, så netop børnesynet konkretiseres lokalt og fortsat kan være udgangspunktet for hver dag at øge Rødovres børns læring, trivsel og udvikling.

Fleksible rammer og tilbud samt udvikling af fælles mellemformer

VIVE’s analyser pegede desuden på udviklingspotentiale i forhold til at arbejde med LFA i mere fleksible rammer og former. Skoleområdet har i den forbindelse haft fokus på henholdsvis indretning af læringsrum på nye måder i projektet ”Læringsrum 2.0”, samt videreudvikling af flere såkaldte mellemformer som i en periode kan understøtte børn og unge i deres aktuelle skoletilbud, herunder fx pigegrupper, ”cafetilbud”, eftermiddagsbånd mv

Læringsrum 2.0 er grundlæggende en bevægelse fra det traditionelle klasseværelse til et zoneopdelt læringsmiljø i klassen, som giver børnene mulighed for at arbejde på forskellige måder og i forskellige positioner bl.a. ved hjælp af individuel afskærmning på borde, adgang til tilstødende, afskærmede rum, lydisolering mv. Alle skoler gør sig erfaringer med læringsrum 2.0 både i almene læringsmiljøer og i det specialpædagogiske center.

Arbejdet med potentialet i mere fleksible rammer udmønter sig desuden i forskellige initiativer for at skabe mellemformer på tværs af skoleområdet. Mellemformerne er både målrettet ”tilbageslusning” og det at give enkelte elever mindre fællesskaber i det almene miljø i dele af skoledagen. Samtidig bidrager mellemformerne til at understøtte udviklingen af det samlede læringsmiljø samt lærere og pædagogers pædagogiske og didaktiske greb. Der er for nuværende bl.a. iværksat mellemformer for børn, der ikke oplever skoletilhør, og derfor profiterer af adgang til et mindre fællesskab som fx Oasen på Valhøj Skole – et lille børnefællesskab med flere faste voksne, hvor fagligt arbejde er kombineret med færre krav i et afskærmet miljø. Flere skoler har udviklet mere eller mindre faste støttetilbud som understøtter, at børn kan forblive i almenområdet, men i en periode modtage forholdsvist omfattende støtte i trygge rammer på skolen. Samtidig arbejder udvalgte skoler med fremskudt familiebehandling i tæt samarbejde med Børne- og Familieafdelingen, som en mere forebyggende og mindre indgribende tilgang, idet der arbejdes bredere med børnenes kompetencer til fx at indgå i sociale relationer tæt på deres hverdag i skolen.

Én indgang - styrket samarbejde og dialog

VIVE’s analyser påpegede desuden, at flere forældre finder det vanskeligt at orientere sig, når der er mange fagprofessionelle med forskellige vinkler involveret i samarbejdet omkring deres barn. Et gennemgående forældreperspektiv er, at behovet i højere grad er en eller nogle få gennemgående kontaktpersoner, som forældrene kan være i løbende dialog med i forhold til, hvad der iværksættes omkring deres barn, og som kan følge op på de aftaler, som indgås.

På skolerne har der indledningsvist være fokus på at synliggøre indholdet i PIT og øvrige indsatser over for forældrene. Samtidig er LFA-netværket optaget af at udvikle prøvehandlinger og tiltag, som understøtter et konstruktivt og tilgængeligt samarbejde mellem skole og hjem, og adresserer forældrenes oplevelse af ofte at være nødt til løbende at presse på for at sikre, at den rette støtte bliver iværksat. Endelig er der i forbindelse med budget 2023 og i forlængelse af Barnets Lov på tværs af forvaltningerne iværksat en undersøgelse af, hvordan samspillet i mellem forskellige indsatser kan styrkes gennem et mere formaliseret samarbejde, så flere faglige kompetencer tidligere kan komme i spil som en samlet indsats for familierne, blandt andet inspireret af ”Mød mig” i Socialforvaltningen.

Organiseringen af det specialpædagogiske center

VIVEs analyse fra januar 2024 af det specialpædagogiske center pegede på både styrker og begrænsninger forbundet med organiseringen og den faglige praksis. Udviklingspotentialet handlede overordnet om at skærpe centrets målgruppe og elevsammensætning, at styrke de specialpædagogiske kompetencer i centret som helhed samt lette overgangen tilbage til almenskolen eller andre specialtilbud.

Allerede inden analysen var færdig blev der iværksat nye initiativer, der har til formål at indfri nogle af de potentialer, VIVE påpegede:

• Det specialpædagogiske center er blevet udvidet med et nyt helhedstilbud i tilknytning til Valhøj Skole, som skal bidrage til at sikre, at flere børn får det rette skoletilbud, herunder skærpe målgruppen til centret og dets to afdelinger. Helhedstilbuddet er tilrettelagt omkring det enkelte barn, som typisk har brug for en højere grad af logopædisk støtte, ergo- og fysioterapi, udvidet psykologbistand og behandling, samt en høj normering.
• Det samlede center har i dag én skoleleder, som i tæt samarbejde med to nye afdelingsledere drøfter pladser og profiler i forbindelse med fordelingen af børn og unge til de forskellige afdelinger.
• Der er et arbejde i gang med at tydeliggøre en fælles pædagogisk og didaktisk vision, hvilket er centralt i forhold til at kunne samarbejde og have fælles pædagogiske drøftelser medarbejderne i afdelingen imellem såvel som på tværs af centeret. Der er eksempelvis etableret samarbejde mellem læsevejledere på tværs af afdelingerne, en medarbejder fra hver afdeling deltager i sorggruppelederkursus, og der er ansat en ekstra børnehaveklasseleder, som blandt andet skal styrke samarbejdet børnehaveklasserne i mellem og med børnehaverne. Nogle personalemøder afholdes fælles, og det er fortsat ved at blive afdækket, hvilke kompetencer de forskellige afdelinger kan byde ind med, samt hvordan der skabes tid og rum til sparring og supervision på tværs.
• Ledelsen varetager opgaven med forældrekontakten til særligt nye forældre, hvor forældrene introduceres til skoletilbuddet og de muligheder der er for netop deres barn. Ledelsen er desuden løbende i dialog med centerets medarbejdere med henblik på at finde den mest hensigtsmæssige opdeling på både afdelings- og klasseniveau, herunder sikre gennemsigtighed hvad angår visitationskriterierne.
• Med blik for de fysiske rammer er der en proces i gang for at afdække muligheder i afdelingen på Tinderhøj Skole med henblik på at etablere faciliteter, der understøtter børnene og de unges behov i tråd med de nye lokaler i afdelingen på Valhøj Skole. Det kan fx handle om opdeling af rum, bedre afskærmning, hjælpemidler, møbler og tættere adgang til almenområdet. Midler til forbedring af de fysiske rammer på Center Tinderhøj indarbejdes i budgetforslaget for 2025.
• Endelig har en tværfaglig arbejdsgruppe med repræsentanter fra centret samt trivsels- og udviklingskonsulenter fra PUC beskæftiget sig med, hvordan der hurtigst muligt sikres et relevant alment skoletilbud i forbindelse med overgangen fra det specialpædagogiske center til almenskolen. Gruppen har udviklet og beskrevet en fælles indslusningsprocedure, således at der er fokus på det enkelte barns behov såvel som skolens mulighed for at få støtte fra centeret i forbindelse med indslusningen. Dette har været drøftet på et skoleledermøde, og skolernes MED-udvalg orienteres.

Fremadrettede perspektiver på Læringsfællesskaber for alle

Videreudviklingen af LFA er fremadrettet tæt koblet til det igangværende arbejde for at styrke samarbejdet om børn og unge i Rødovre Kommune på tværs af Børne-og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen med bl.a. fokus på tilhør i dagtilbud og skole samt tidlige forebyggende indsatser på tværs af forvaltningerne. Implementeringen af Barnets Lov og krav om et lettere behandlingstilbud og en indgang til kommunens tilbud stiller yderligere krav til de tværfaglige indsatser og tilbud.

Udover at der arbejdes videre med de ovenfor beskrevne initiativer, vil det videre arbejde med LFA derfor knytte sig til følgende fokusområder:

• Skoletilhør
  LFA-netværket skal bidrage til at opstarte, støtte og evaluere indsatser, hvis formål er at skabe større skoletilhør, således at flere børn og unge kommer i skole og finder mening og trivsel i deres hverdag. På det forebyggende og foregribende niveau inddrages materiale fra Børns Vilkårs rapport ”Skolefravær løses i fællesskab”, og på det mere indgribende niveau vil arbejdet være inspireret af tilgangen i den socialøkonomiske virksomhed PLAY og den tværprofessionelle taskforce U-start, som arbejder med skolefraværssager i Hvidovre Kommune. Forvaltningen foreslår, at der henover efteråret 2024 tilrettelægges en inddragende proces med dagtilbud og skoler, således at en ny og styrket indsats kan træde i kraft fra årsskiftet 2025.

• Tidlig indsats
  I det tværgående samarbejde er der fokus på at skabe et fælles sprog og procedurer for tidlig indsats, som bidrager til mere sammenhæng og bedre overgange til gavn for alle børn og unge fra 0-25 år. Indsatserne skal således handle om at møde børn og forældre tidligere ved bekymringer på tværs af forvaltningerne, således at problemer gribes tidligt, og senere massive udfordringer kan undgås.
• En indgang og tilbud om lettere behandling

I forlængelse af Barnets Lov er der i foråret 2024 etableret en indgang for børn og forældre i samarbejde med Socialforvaltningen. Kommunerne skal derudover tilbyde et tilbud om lettere behandling ved mistrivsel hos børn og unge. De to forvaltninger er derfor i gang med at se på, hvordan dette bedst tilrettelægges lokalt i Rødovre med udgangspunkt i den viden og erfaringer, der allerede findes i organisationen og kobles tæt til ovenstående tidlige indsatser.

• Udslusning

Det fremadrettede arbejde med førnævnte udslusningsprocedure skal bidrage til at sikre koordinering af indslusningsforløbet i skoleledergruppen og på skolerne generelt, og give skolelederne mulighed for, at undersøge hvilken skole/klasse/team, der bedst kan give barnet en god indslusningsoplevelse. For at der kan ske en god udslusning for børn, forældre og medarbejdere, er det afgørende at udbygge sparringsmulighederne og kompetencer hos medarbejderne i almenskolen.

• Kompetenceudvikling
  Forskning viser, at det på langt sigt er svært for børn, der har gået i mere indgribende skoletilbud at få en uddannelse samt at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor arbejder skoleområdet i Rødovre med en indsatstrappe, hvor udfordringer forsøges løst så tæt på almenområdet som muligt. Det stiller store krav til det pædagogiske personale på skolerne, som efterspørger konkrete pædagogiske værktøjer og efteruddannelse i specialpædagogiske kompetencer. Forvaltningen anbefaler derfor jævnfør ambefalingerne fra VIVE, at der over de kommende år kontinuerligt investeres i kompetenceudvikling for medarbejdere og ledelser. Indsatsen indarbejdes i budgetforslaget for 2025.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Forvaltningen har på baggrund af VIVE's anbefalinger samt politiske drøftelser i BSU og på budgetseminaret indarbejdet midler i budgetforslaget til henholdsvis kompetenceudvikling både i almen- og på specialområdet samt forbedring af de fysiske rammer på Centeret på Tinderhøj Skole. For så vidt angår forbedring af de fysiske rammer på Tinderhøj skole skal det undersøges, om det er muligt at prioritere midler fra vedligeholdelsespuljen i 2025.

Som en del af arbejdet med Fremtidens Velfærd er forvaltningen igang med en inddragende proces omkring en styrkelse af tidlige, forebyggende indsatser samt arbejdet med tilhør i skoler og dagtilbud. Det er forventningen, at der ved at investere tidligt på de to områder på sigt kan opnåes en effektivisering igennem blandt andet en nedbringelse af antallet af børn i skole-dagbehandling samt reduceres i udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

På baggrund af nye prognoser for befolkningsudviklingen genbesøges den politisk vedtagne rækkefølgeplan på skoleområdet med henblik på en justering af rækkefølgeplanen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at den nyeste status på prognosen tages til efterretning,
2. at godkende en justeret rækkefølgeplan for Skoleområdet, hvor Rødovre Skole og Hendriksholms Skoles ombygninger komprimeres til tre år (tidligere fire år) og udskydes henholdsvis ét år og to år, og hvor Tinderhøj og Islev Skole ombygges frem for at blive udbygget samt
3. at den justerede rækkefølgeplan lægges ind i budgettet.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsesmødet den 28. marts 2023 blev pejlemærkerne for Skoleområdet vedtaget. Et af pejlemærkerne er, at alle skoler som udgangspunkt udbygges fra tre til fire spor. Med vedtagelsen af Budget 2024 blev fremlagt en rækkefølgeplan, der efterfølgende blev taget til efterretning på kommunalbestyrelsesmødet den 10. oktober 2023. Rækkefølgeplanen er fleksibel og bygger på et princip om, at alle skoler skal tage del i væksten i antallet af børn i Rødovre Kommune de kommende år. Rækkefølgeplanen skal samtidig understøtte, at kommunen ikke bygger mere end kapacitetsbehovet tilsiger.

Valhøj Skole har i udgangspunktet ikke været en del af rækkefølgeplanen, da den blev igangsat inden 2023, men regnes kapacitetsmæssigt med i det samlede billede. Nyager Skole får jævnfør rækkefølgeplanen opsat pavilloner i sommeren 2024, og selve ombygningen påbegyndes i 2025, så skolen kan rumme fire spor i 2027. Rødovre Skole, Hendriksholm Skole, Tinderhøj Skole og Islev Skole er de efterfølgende skoler i rækkefølgeplanen med opstart på ombygning i henholdsvis 2025, 2026, 2027 og 2028.

På økonomiudvalgsmødet den 24. april 2024 blev den opdaterede befolkningsprognose taget til efterretning. Den opdaterede befolkningsprognose giver anledning til at genbesøge rækkefølgeplanen for skoleområdet. De seks skoler er oprindelig bygget med i alt 180 basislokaler. Med den vedtagne rækkefølgeplan fra 2023 vil der i 2031 være 240 basislokaler til rådighed, hvilket i 2023 tog højde for de udsving i behovet for basislokaler, som prognosen forudsagde. Den nye prognose for 2024 viser, at behovet for basislokaler i de første par år af perioden år ligger lidt lavere end i prognosen fra 2023, og at behovet for basislokaler topper et par år senere end prognosen fra 2023 forudsagde. Det er derfor relevant at se på, hvornår udbygningen af de enkelte skoler bør gennemføres og være klar til fire spor.

Forvaltningen foreslår på den baggrund af udviklingen, at rækkefølgeplanen justeres, så den fortsat understøtter, at kommunen ikke bygger mere end kapacitetsbehovet tilsiger, og at kommunens samlede anlægsramme ikke overskrides. Forvaltningen foreslår konkret, at udbygningen af Rødovre og Hendriksholm skoler skubbes henholdsvis et og to år og dermed sikrer fire spor i hhv. 2029 og 2031, og at selve ombygningen komprimeres fra fire til tre år, så der ikke opsættes pavilloner tidligere end behovet tilsiger.

Udbygningen af Tinderhøj og Islev er ifølge den nye prognose ikke lige så presserende som i prognosen fra 2023, og udbygningen foreslås derfor også konverteret til en ombygning, så de to skoler moderniseres med opstart i henholdsvis 2029 og 2030. De konkrete planer for ombygning af de to skoler udformes i tæt dialog med brugerne på skolerne samt de analyser, der tidligere er udført af NERD-arkitekter.

Med forslaget balancerer udbygningen tæt på kapacitetsbehovet særligt i 2025-2026 og igen i 2030 og 2031, og forvaltningen foreslår derfor også, at der i budget 25 reserveres en pulje til etablering af basislokaler på 2,5 mio. kr., som de resterende fire skoler (Rødovre, Hendriksholm, Tinderhøj og Islev) kan få andel i.

Hvis de kommende års prognoser viser større ændringer i behovet for basislokaler, kan det blive relevant at genoverveje rækkefølgeplanen. Såfremt det viser sig at være tilfældet, vil det blive forelagt politisk.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Rækkefølgeplanen skal sikre tilstrækkelig kapacitet samtidig med, at den sikrer, at kommunen ikke forbygger sig, og at anlægsrammen ikke overskrides. Med forslaget til en justeret rækkefølgeplan reduceres risikoen for, at kommunen forbygger sig. Ved at komprimere ombygningsperioden for Rødovre og Hendriksholm skoler og rykke udbygningerne ud i tid samtidig med at Tinderhøj og Islev skoler moderniseres senere, lægges der et mindre pres på anlægsbudgettet de kommende år. I forslaget lettes anlægsbudgettet i 2027 med i omegnen af 28 mio. kr. og i 2028 med op mod 70 mio. i forhold til beløbene i Budget 2024.

Tidsplan

På baggrund af Børne- og Skoleudvalgets behandling lægges den justerede rækkefølgeplan ind i budgetforhandlingerne for budget 2025. Rækkefølgeplanen genbesøges dernæst igen i 2026.

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Sagen giver en status på indskrivningen af børn i dagtilbud fra januar 2024 og frem til juni 2024.

Indstilling

Børne- og Kutlturforvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Indskrivningen af børn omfatter perioden fra januar 2024 til juni 2024 og har til formål at give Børne- og Skoleudvalget et overblik over kapaciteten og pladssituationen på Dagtilbudsområdet.

Status på 0-2-årige

Fra januar 2024 til juni 2024 har der i gennemsnit været indskrevet 905 0-2 årige børn. Herudover er der fire børn i Dagplejen, som har behov for ekstra ressourcer, og derfor optager to pladser. Der er således besat i alt 909 0-2-års pladser i første halvår af 2023.

I samme periode i 2023 var der indskrevet 914 0-2 årige. Der er således stort set et uændret antal indskrevne 0-2 årige børn fra 2023 til 2024, hvilket var forventet i prognoserne.

Der har i første halvår af 2024 været 914 pladser til rådighed, og derfor er der et sammenfald mellem kapacitet og indskrevne børn.

Der forventes en stigning i 0-2 års børn i 2025, og Børne- og Kulturforvaltningen er derfor i gang med at se på, hvorvidt man kan
omlægge 3-5 års pladser til permanente 0-2-års pladser enkelte steder, hvor det fagligt, organisatorisk og bygningsmæssigt kan give mening.

Status på 3-5 årige

Fra januar til juni 2024 har der i gennemsnit været indskrevet 1.461 børn i alderen 3-5 år. Til sammenligning var der i samme periode i 2023 indskrevet 1.462 3-5 årige. Det vil sige, at der er et uændret antal indskrevne 3-5 årige børn fra 2023 til 2024. Forvaltningen havde en forventning om, at der fra januar til juni 2024 ville være indmeldt 1.498 3-5 årige. Der er derfor 37 pladser, der ikke er udnyttet i gennemsnit i første halvår af 2024.

Befolkningsprognosen forventer et mindre fald i antallet af 3-5 årige svarende til 20-30 børn.

Af nedenstående fremgår udviklingen i indskrivningen af 0-5 årige siden 2018 og frem til juni 2024.

Børn 0-2 år (ekskl. de børn, der tæller dobbelt i dagplejen):

917 (2018), 954 (2019), 905 (2020), 907 (2021), 917 (2022), 910 (2023), 905 (2024 – 1. halvår)

Børn 3-5 år:

1.303 (2018), 1.363 (2019), 1.371 (2020), 1.371 (2021), 1.396 (2021) 1.390 (2022) 1.462 (2023) 1461 (2024 – 1. halvår)

Samlet antal enheder:

3.137 (2018), 3.272 (2019), 3.181 (2020), 3.210 (2021), 3.224 (2022) 3.282 (2023), 3.271 (2024)

Mellemkommunale børn

Pladsanvisningen har i lighed med sidste år udarbejdet en opgørelse over, hvor mange "Rødovre-børn" der passes i andre kommuner, og hvor mange børn fra andre kommuner, der passes i Rødovre.

På nuværende tidspunkt passes 162 "Rødovre-børn" i andre kommuner fordelt på 54 vuggestuebørn og 108 børnehavebørn. Der passes 58 børn fra andre kommuner i Rødovre. Det vil sige, at der netto er en stigning i antallet af børn, der bliver passet i andre kommuner i forhold til 2023. Børn, der bor i Rødovre, kan kræve en plads i et af kommunens dagtilbud med tre måneders varsel. Hvis dette skulle gøre sig gældende for et større antal, vil det presse kapaciteten yderligere i Rødovre Kommune. På nuværende tidspunkt er differencen på det højeste niveau siden marts 2021. Forvaltningen holder fortsat øje med udviklingen.

Antal "Rødovre-børn" i andre kommuner:

133 (mar20), 129 (aug20), 183 (dec20), 178 (mar21), 143 (sep21), 151 (jan22), 160 (mar22), 139 (aug22) 150 (jan23), 154 (mar23), 133 (aug23), 152 (jan24), 162 (mar24)

Antal børn fra andre kommuner i Rødovre:

67 (mar20), 50 (aug20), 44 (dec20), 50 (mar21), 54 (sep21), 69 (jan22), 75 (mar22), 62 (aug22) 55 (jan23), 58 (mar23), 54 (aug23), 59 (jan24), 58 (mar24)

Difference:

66 (mar20), 79 (aug20), 119 (dec20), 128 (mar21), 89 (sep21), 82 (jan22), 85 (mar22), 77 (aug22), 95 (jan23), 96 (mar23), 79 (aug23), 93 (jan24) 104 (mar24)

Den videre håndtering af kapaciteten

Kommunalbestyrelsen har i januar 2023 vedtaget en række pejlemærker for helhedsplanen for dagtilbud, ligesom der er afsat midler til en række kapacitetsudvidelser på lang sigt på dagtilbud. Der er samtidig vedtaget en fleksibel anlægsplan, der skal sikre, at kommunen ikke forbygger sig. Forvaltningen følger derfor løbende befolkningsprognosen og fremlægger forslag til ændringer, hvis prognosen ændrer sig markant.

Børne- og Kulturforvaltningen er i dialog med institutionen og sammen med Teknisk forvaltning ved at se på, om der konkret kan omlægges 20 3-5 års pladser til 12 0-2års pladser i Børneinstitutionen Skanderup for at imødekomme den forventede stigning af 0-2 års børn og det forventede fald i antallet af 3-5 års børn.

Lov- og plangrundlag

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog med Budget 2024 en budgetresolution om ”en gennemgang af behov for dokumentation og dokumentationsarbejde på dagtilbudsområdet – med inddragelse af ledere og TR og erfaringsudveksling med relevante frikommuner”. På den baggrund har Børne- og Kulturforvaltningen nedsat en arbejdsgruppe for at belyse området.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at opfølgningen på budgetresolutionen tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Denne sag beskriver de dokumentionskrav, der findes på dagtilbudsområdet, herunder både de lovgivningsmæssige krav til dokumentation, samt de krav der stilles lokalt i Rødovre Kommune. I bilag om "Budgetresolution om dokumentationskrav på dagtilbudsområdet i Rødovre Kommune" uddybes de nationale og lokale dokumentationskrav.

Der har været nedsat en arbejdsgruppe bestående af en dagtilbudsleder, en fællestillidsrepræsentant (FTR) fra BUPL og repræsentanter fra forvaltningen for at kortlægge ovenstående og for at få en tilkendegivelse af, hvordan dokumentationskrav opleves i dagtilbuddene. Der er desuden inddraget viden fra Helsingør Kommune, hvor Dagtilbudsområdet jf. Velfærdsaftalen er frisat fra en væsentlig del af den nationale lovgivning i en 3-årig forsøgsperiode.

Krav til administrativ dokumentation:

Der er en række nationale krav til indsatser og dokumentation i forhold til ansættelsesret og arbejdsmiljøarbejdet. Derudover ligger
hovedparten af personaleadministrationen og økonomistyringen i Rødovre Kommune decentralt.

I drøftelsen med arbejdsgruppen fremgår det, at der opleves mange udefrakommende krav til dokumentation på det administrative område. Dette er krav, det tilfalder ledelsen af dagtilbuddet at arbejde med, da dagtilbuddene ikke har administrative ansatte. Det drejer sig eksempelvis om:

• Systematisk registrering og opfølgning på sygefravær efter gældende procedure.
• Undersøgelse af og opfølgning på arbejdsmiljø jf. social kapital måling, udarbejdelse af APV og handleplan, registrering af arbejdsulykker, magtanvendelser m.m.
• Krav til personaleudvikling i form af årlige MUS-samtaler, årlige lønforhandlinger og systemindberetninger i forlængelse heraf.
• Ansættelses- og afskedigelsesprocesser eks. ift. dokumentation af referencer, indhentelse af straffe- og børneattester, lønforhandlinger, oprettelse i diverse systemer, annoncering via rekrutteringssystem.
• Møder i MED og forældrebestyrelsesmøder med udarbejdelse af dagsorden og referat.
• Økonomistyring i OPUS og NEMØkonomi, herunder regningsbetaling, indberetning af forventet regnskab mv.

Opgaverne omkring personaleledelse, faglig ledelse og arbejdsmiljø er vanskelige at fjerne fra den decentrale leder, da der er behov for god ledelse tæt for at sikre gode rekrutteringer, høj kvalitet og medarbejdertrivsel i dagtilbuddene. Det er dog muligt at etablere eksempelvis administrative fællesskaber, der ville kunne hjælpe den enkelte leder med indberetninger af ansættelser, indhentning af børneattester, regningsbetaling, indberetning af arbejdsskader etc. Når administrative opgaver fjernes, kan der afsættes mere tid til den faglige ledelse og til forældresamarbejdet. Det kan dog også give udfordringer, da økonomi- og personaleansvaret i Rødovre er placeret decentralt, og den enkelte leder fortsat er ansvarlig for budgetoverholdelse mv.

Dagtilbudsområdet har igangsat et arbejde med at styrke ledelsen gennem et projekt om ”bæredygtige ledelsesteams”. Projektet har til formål at styrke souschefernes kompetencer ledelsesmæssigt, administrativt og fagligt, så ledelsesopgaven og de administrative opgaver muligvis kan fordeles mere og løses mere hensigtsmæssigt for børn, medarbejdere og ledere.

Krav til pædagogisk dokumentation:

Helt overordnet set stilles der i dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan krav om, at et dagtilbud skal dokumentere den pædagogiske praksis i dagtilbuddet. Både i forhold til at sikre den generelle pædagogiske kvalitet og i forhold til indsatser omkring børn i udsatte positioner. I bilaget beskrives det, hvordan det udmøntes i praksis i Rødovre Kommune.

I Rødovre Kommune har de enkelte dagtilbud stor frihed i forhold til, hvordan dagtilbuddet løser denne opgave. Dagtilbudslederne kan i vid udstrækning selv vælge de metoder, dokumentationsformer og værktøjer, de mener, der skal til for at leve op til lovgivningen, og som de mener vil bidrage positivt til netop deres praksis og kvalitet. Kravene til dokumentation i Rødovre Kommune øges, når der skal iværksættes mere indgribende indsatser for børn i udsatte positioner. I Rødovre skelnes der mellem anbefalinger til dokumentation og krav til dokumentation til denne børnegruppe.

Blandt dagtilbudslederne efterspørges generelt mere ensretning af metoder og dokumentationskrav på dagtilbudsområdet, da det aflaster ledernes indsats med at sikre kvalitet i forhold til kravene i den styrkede læreplan. Samtidig har de faglige organisationer, dagtilbudslederne og forvaltningen et fokus på ikke at bruge unødigt meget tid på dokumentation.

Der kan peges på en række dilemmaer, når frihedsgraderne til den pædagogiske dokumentation er stor:

• Ejerskab til selvvalgte dokumentationsmetoder er stort, men ledelsesopgaven ift. at udvælge og implementere metoderne lokalt er tilsvarende mere omfangsrige og tidskrævende.
• Når dokumentationsmetoder er udvalgt lokalt kan de være tænkt sammen med de indsatser, det enkelte dagtilbud arbejder med, men muligheden for at videndele på tværs af dagtilbud om effekten af fælles metoder udnyttes ikke.
• Effekten af lokale indsatser omkring eksempelvis trivsel og sprog kan være effektfuld, men når der ikke stilles krav om systematisk brug af en fælles metode, så kan der ikke trækkes data på tværs af dagtilbud, og da ved Rødovre Kommune ikke, om indsatserne har effekt (eksempelvis trivselsdata til sikring af tidlig indsats). Dette forudsætter ensartede metoder og brug af disse.
• Den digitale understøttelse og GDPR-overholdelse vanskeliggøres, når der ikke benyttes ensartede metoder og dermed fælles systemunderstøttelse.

Da hovedparten af dokumentationen i Rødovre er besluttet af den lokale leder, er det vanskeligt at fjerne dokumentationskrav på tværs. Dog kan kravet om sprogvurdering af 50% af de 3-årige fjernes. Derudover kan det overvejes, om dokumentationskravene til specialvisitation kan lempes yderligere, uden at det sker på bekostning af Dagtilbudslovens og Barnets lovs krav til dokumentation af understøttelse af børn i udsatte positioner. Såfremt man fjerner nogle af disse krav, vil det betyde endnu større variation i den pædagogiske praksis på tværs af dagtilbuddene.

Erfaringer fra Helsingør Kommune:

Helsingør Kommune er i en 3-årig periode fra 2021-2024 frisat fra store dele af den nationale lovgivning på Dagtilbudsområdet. Kommunens indledende erfaringer handler om de dilemmaer, der opstår, når den lovgivningsmæssige ramme løsnes samtidig med, at forpligtelsen til at levere høj kvalitet for alle børn til enhver tid skal fastholdes.

Kommunen skal fortsat leve op til nogle statslige ”hegnspæle”, og de lokale politikere har samtidig valgt at opstille lokale ”hegnspæle”, de også i frisættelsesperioden skal leve op til. Disse omfatter bl.a. minimumsnormeringer, sprogvurderinger, pladsanvisningsprincipper og overførselsadgang m.m. Der er ikke mange begrænsninger i den styrkede læreplan, som dagtilbuddene skal be-væge sig indenfor. De fleste hegnspæle vedrører andre lovgivningsområder end dagtilbudsområdets lovgivning. Her tænkes eksempelvis på arbejdsmiljølovgivningen, hvis krav dagtilbuddene ikke har været frisat fra.

Erfaringerne fra Helsingør viser, at stort set alle de frisættelsesindsatser som er blevet igangsat på dagtilbudsområdet, kunne være gennemført uden at være ”frisat”. Dog viser erfaringerne fra Helsingør, at oplevelsen af at være ”frisat” fra noget, kan bidrage til ekstra motivation og arbejdsglæde hos ledere og medarbejdere.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: BSU

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Skoleudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Protokollen underskrevet.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend."