Børne- og Skoleudvalget

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Meddelelsespunktet fremlægges til orientering:

1. Datoer for temamøder med forældrebestyrelserne på Skoleområdet og Dagtilbudsområdet i 2025 (se bilag).

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Sagen giver en status på indskrivningen af børn i dagtilbud i 2024. Sagen vil ligeledes give et overblik over udviklingen i børnetal siden 2018 samt forventninger til børnetallet i 2025.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Status på indskrivningen i 2024

På Dagtilbudsområdet blev der i 2024 udlagt 916 0-2-års pladser. Der har i gennemsnit været indskrevet 891 0-2-års børn. Derudover er der tre børn i Dagplejen, som har optaget to pladser. Det vil sige, at der har været anvendt 894 pladser i gennemsnit i 2024. Det er 22 pladser færre end forventet.

I 2024 blev der udlagt 1.461 3-5-års pladser. Der har i gennemsnit været indskrevet 1.411 3-5-årige. Der har således været indskrevet 50 færre 3-5-årige end forventet.

Overordnet set har der været et fald i antal indmeldelser og opskrivninger på ventelisten fra medio 2024, som på nuværende tidspunkt giver lidt ledig kapacitet i dagtilbuddene. Det er en tendens, der forventes at fortsætte i 2025, hvilket prognoserne også forudså. Den ledige kapacitet er fordelt på tværs af byen og på en række forskellige dagtilbud.

Forvaltningen har løbende en opmærksomhed på antallet af mellemkommunale børn. Betegnelsen dækker over de børn, der har en dagtilbudsplads i en anden kommune end deres bopæl. På nuværende tidspunkt er der flere Rødovre børn, der bliver passet i en anden kommune end omvendt. Kommunen skal kunne tilbyde en plads til alle kommunens borgere inden for en tre måneders opskrivningsperiode, jf. regler om pasningsgaranti. Der ses en tendens til, at differencen mellem de Rødovrebørn, der passes uden for kommunen, og de udenbys børn, der passes i Rødovre, har stabiliseret sig til 2-3 % af kommunens samlede pasningsbehov svarende til ca. 90 pladser. På nuværende tidspunkt kan behovet imødekommes ved at åbne uudnyttede grupperum i nogle få dagtilbud, såfremt at behovet skulle opstå.

Antal Rødovrebørn i andre kommuner:

• 146 (2020), 161 (2021), 150 (2022), 146 (2023), 151 (2024)

Antal børn fra andre kommuner i Rødovre:

• 47 (2020), 52 (2021), 69 (2022), 56 (2023), 55 (2024)

Difference:

• 99 (2020), 109 (2021), 81 (2022), 90 (2023), 99 (2024)

Udvikling i indskrivningen fra 2018 til 2023

Herunder fremgår udviklingen i indskrivningen af 0-5-årige siden 2018 og frem til 2023.

Børn 0-2 år:

• 917 (2018)
• 954 (2019)
• 905 (2020)
• 924 (2021)
• 928 (2022)
• 915 (2023)
• 894 (2024)

Antallet af 0-2-årige har således været forholdsmæssigt stabilt. Årsagen til det øgede behov for pladser skyldes ca. 130 færre dagplejepladser i perioden, samt at Børnehuset Kompasset er midlertidigt lukket.

Børn 3-5 år:

• 1.303 (2018)
• 1.363 (2019)
• 1.371 (2020)
• 1.382 (2021)
• 1.389 (2022)
• 1.417 (2023)
• 1.411 (2024)

Antallet af 3-5 års pladser er således steget med godt 100 børn svarende til ca. 5 stuer. Årsagen til det øgede behov for pladser er, udover et stigende antal 3-5 årige, et efterslæb på pladser i 2018 og midlertidig lukning af Kompasset samt lukning af Valhøj Friluftsbørnehave.

Samlet antal enheder:

• 3.137 (2018)
• 3.272 (2019)
• 3.181 (2020)
• 3.230 (2021)
• 3.245 (2022)
• 3.247 (2023)
• 3199 (2024)

Forventede børnetal i 2025

Med udgangspunkt i de vedtagne befolkningsprognoser er der udlagt 900 0-2-års pladser og 1.437 3-5-års pladser i 2025 svarende til i alt 3.237 enheder. Befolkningsprognosen forudsiger et fald i børnetallet i 2025. Forvaltningen er ved at vurdere, om der skal tilrettes yderligere på antallet af 3-5årige pladser i 2025. Befolkningsprognosen forudsiger imidlertid at antallet af børn i dagtilbudsalderen stiger igen i 2026. Der skal derfor være stor opmærksomhed på, at fastholde personale på området, hvis faldet i børnetallet kun er det kommende år.

Lov- og plangrundlag

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Sagen beskriver et revideret og forbedret tilsynskoncept på Dagtilbudsområdet. Revisionen er udarbejdet med afsæt i evalueringen af det nuværende tilsynskoncept på Dagtilbudsområdet, der blev vedtaget i marts 2022, og hvoraf det fremgik, at konceptet skulle evalueres i 2024.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at det reviderede tilsynskoncept for Dagtilbudsområdet godkendes samt
2. at tilsynskonceptet evalueres i 2027.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrunden for det reviderede tilsynskoncept

Det lovpligtige pædagogiske tilsyn skal helt overordnet set sikre, at alle børn tilbydes god pædagogisk kvalitet i deres dagtilbud.

Det nuværende tilsynskoncept på Dagtilbudsområdet i Rødovre Kommune blev politisk godkendt i marts 2022. Revideringen bestod af tilpasninger i forbindelse med lovændringer til Dagtilbudsloven vedtaget af Folketinget i december 2021. Det blev samtidig besluttet, at konceptet skulle evalueres i 2024.

Evalueringen har taget afsæt i Dagtilbudsområdets Kvalitetsrapport fra 2023, hvoraf det fremgår, at der er behov for at revidere det nuværende tilsynskoncept. Forslaget til det reviderede tilsynskoncept udspringer desuden af et tæt samarbejde mellem forvaltningen og dagtilbudslederne, som i fællesskab har evalueret det nuværende tilsynskoncept.

Evalueringen har vist, at det nuværende tilsynskoncept ikke giver et tilstrækkeligt retvisende og nuanceret billede af praksis og kvalitet i Rødovre Kommunes dagtilbud. Der er desuden behov for, at der etableres tættere sammenhæng mellem Rødovre Kommunes tilsynskoncept og den Nationale Kvalitetsundersøgelses kvalitetsforståelse. Seneste Nationale Kvalitetsundersøgelse blev gennemført på 0-2 årsområdet i 2022 og gennemføres netop nu på 3-5 årsområdet (forventes offentliggjort i 2025). Målet med et revideret tilsynskoncept er således, at det bliver et redskab, der kan måle kvaliteten i dagtilbuddene mere præcist, end det er muligt i dag. Derudover skal konceptet sikre rettidig opfølgning på tilsynsresultatet, så forvaltningen hurtigt kan hjælpe dagtilbudslederne og understøtte den fortsatte kvalitetsudvikling, så at ambitionen om at sikre stabil og god kvalitet for alle børn lykkes.

Fastholdt fra det nuværende koncept

En række grundelementer foreslås fastholdt fra det nuværende koncept. Det gælder bl.a. den 2-årige kadence for gennemførelse af tilsyn samt inddragelse af både forældre og personale. Konceptet er stadig centreret omkring observation (på 4-6 timer afhængig af dagtilbuddets størrelse) og dialog. Der udarbejdes også fortsat en handleplan for alle dagtilbud, uanset deres kvalitetsvurdering, og tilsynsrapporten offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.

Det fastholdes endvidere, at Kommunalbestyrelsen får afrapportering på gennemførte tilsyn i forbindelse med udarbejdelse af Kvalitetsrapporten hvert andet år, herunder hvilke temaer, der skal arbejdes særligt fokuseret med frem mod næste Kvalitetsrapport.

I de følgende afsnit præsenteres de nye elementer i forslag til det reviderede tilsynskoncept.

Ensartet og præcist afsæt for kvalitetsvurdering

For at sikre et mere ensartet og præcist afsæt for observation og vurdering af pædagogisk kvalitet baseres det reviderede tilsynskoncept på fire faglige temaer:

1. Relationer og samspil
2. Leg og aktiviteter
3. Læringsmiljøer og organisering, samt
4. Evalueringskultur.

De tre første temaer er faste. Fjerde tema kan udskiftes hvert andet år på baggrund af data fra det samlede Dagtilbudsområdes tilsyn samt med afsæt i resultaterne fra Kvalitetsrapporten.

Hvert faglige tema har kvalitetsmarkører, der beskriver, hvad vi i Rødovre Kommune forstår ved høj kvalitet. Kvalitetsmarkørerne konkretiseres ved eksempler, der beskriver, hvordan det kan se ud i praksis. Derved etableres en fælles og konkret forståelse af de faglige temaer og begreber som eksempelvis kvalitet, børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder, samt hvordan vi arbejder med dem i Rødovre Kommune. Kvalitetsmarkørerne giver medarbejderne konkrete eksempler på, hvordan Rødovre Kommune arbejder med god pædagogisk kvalitet i praksis.

For at øge præcision og gennemsigtighed i kvalitetsvurderingen er antallet af vurderingskategorier hævet fra tre til fire, og kvaliteten vurderes for hvert faglige tema. Vurderingskategorierne er: ”Vedligehold”, ”Mindre justeringer”, ”Ændring af indsatser” samt ”Grundlæggende ændringer”.

For at øge ensartetheden på tværs af dagtilbuddene er der dertil udarbejdet beskrivelser af de forskellige aktørers rolle og ansvar i forskellige faser af tilsynsprocessen.

Kortere tilsynsproces

Det reviderede tilsyn varer i alt fem uger i stedet for de nuværende 12 uger. Processen er forkortet ved, at tilsynsdialogen afholdes med alle deltagere (tilsynskonsulent, dagtilbudsleder, repræsentanter fra både forældre og personalegruppen) samtidigt, hvor det førhen har været opdelt i flere møder. Udover at forkorte processen medvirker det til, at flere perspektiver bringes i spil i samme rum, hvilket giver en mere nuanceret forståelse af tilsynsobservationerne og tilsynet som helhed.

Øget inddragelse af dagtilbudslederne

I det reviderede koncept skal dagtilbudsledere, ligesom tilsynskonsulenten, gennemføre mindre observationer i eget dagtilbud samt fremlægge selvvalgt data til tilsynet og tilsynsdialogen. Det skaber bedre forudsætninger for, at dagtilbudslederen i samarbejde med medarbejderne, kan påbegynde initiativer lige efter observationerne samt forberede og fremlægge initiativer, samt baggrunden for dem, i den afsluttende tilsynsdialog. Inddragelsen af medarbejdere og forældre i tilsynsdialogen, giver dem øget indblik i de eksempler fra praksis (observationer, data mv.), som kvalitetsvurderingen hviler på.

Opfølgning på tilsyn

Hvis der opstår bekymring på baggrund af det ordinære tilsyn, igangsættes det ekstraordinære tilsyn. Det ekstraordinære tilsyn er en kortere tilsynsproces, der består af uanmeldte tilsyn på baggrund af udvalgte faglige temaer efterfulgt af et skriftligt tillæg til den ordinære tilsynsrapport.

Skærpet tilsyn iværksættes, når det pædagogiske tilsyn, eller andre forhold, giver anledning til alvorlig bekymring for dagtilbuddets kvalitet. Det skærpede tilsyn iværksættes, hvis det efter et tilsyn vurderes, at et dagtilbud skal foretage ”Grundlæggende ændringer” inden for to eller flere faglige temaer, eller hvis dagtilbuddet skal foretage ”Grundlæggende ændringer” i det faglige tema ”Relationer og samspil”. Alvorlig bekymring, i forbindelse med eksempelvis højt sygefravær, lav social kapital eller gentagende henvendelser om bekymringer, kan ligeledes iværksætte skærpet tilsyn.

Bedre systematik i opfølgningen på tilsynet

For at sikre det bedste afsæt for opfølgning er der etableret en ny organisering af de pædagogiske konsulenter. Der skelnes mellem tilknyttede konsulenter og tilsynskonsulenter. Tilsynskonsulenten fører tilsyn uden at have særligt forudgående kendskab til det givne dagtilbud. Den tilknyttede konsulent er derimod tilknyttet et dagtilbud i en periode på to år og bidrager i denne periode til det løbende tilsyn og kvalitetsudvikling ved fortløbende sparring og samarbejde til gavn. I forbindelse med tilsynet deltager den tilknyttede konsulent i handleplansmødet og understøtter kvalitetsudviklingen i perioden frem mod næste tilsyn. Den tilknyttede konsulent den hurtige adgang til hjælp fra forvaltningen til både ledere og medarbejdere.

For at gøre arbejdet med handleplanen så konkret og enkelt som muligt kobles den til den lovpligtige læreplan, så det bliver én samlet handleplan. Det er dagtilbudslederne og forvaltningens forventning, at handleplanen derved i højere grad vil blive anvendt som arbejdsredskab, der understøtter løbende udvikling i dagtilbuddet. Efter udarbejdelsen af handleplanen holder Dagtilbudschef og dagtilbudsleder møde med afsæt i handleplanen, så initiativer fastholdes og igangsættes i samarbejde med forvaltningen.

Øget uvildighed gennem ny organisering af de pædagogiske konsulenter

Den nye organisering af de pædagogiske konsulenter sikrer større uvildighed i tilsynet, idet en konsulent ikke på samme tid kan være tilsynskonsulent og tilknyttet konsulent i et dagtilbud.

På både ledergruppen og forvaltningens efterspørgsel udføres ordinære og ekstraordinære tilsyn hovedsageligt som uanmeldte (dagtilbudslederen informeres dog altid om, i hvilket kvartal tilsynet gennemføres). Det sikrer mere ensartede vilkår for alle dagtilbud samt sikkerhed for, at tilsynsobservationen giver et retvisende billede af dagtilbuddenes praksis. Ved opfølgning på skærpede tilsyn er observationen altid uanmeldt.

Redskaber til understøttelse af dagtilbudslederne

Der er udarbejde følgende redskaber til dagtilbudslederne:

• Rammebeskrivelse – vedlagt som bilag til sagen
• Fasebeskrivelse af det ordinære tilsyn – vedlagt som bilag til sagen
• Fasebeskrivelse af det ekstraordinære tilsyn
• Vejledning til dagtilbudsledere om de fire faglige temaer
• Vejledning til dagtillbudsledere om gennemførelse af Tilsynsdialogen
• Vejledning til forældre og forældrebestyrelse om Rødovre Kommunes tilsynskoncept

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Når sagen er politisk behandlet, udarbejdes kommunikationsmateriale for at hjælpe forældre og medarbejdere. Vejledninger vil blive offentliggjort på AULA og kommunens hjemmeside i første halvdel af 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Til skoleåret 2024/2025 er indskrivningen til børnehaveklasse for første gang i Rødovre sket ud fra en model med et fælles skoledistrikt. I denne sag giver Børne- og Kulturforvaltningen en status på, hvordan elevtallene ser ud i børnehaveklasserne på de seks almene skoler.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orienteringen om status på elevtallet i børnehaveklasserne tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Fra skoleåret 2024/2025 og frem til og med skoleåret 2027/2028 har skolerne i Rødovre ét fælles skoledistrikt med nye fordelingskriterier jf. sag nr. 73 fra Børne- og Skoleudvalgets møde i oktober 2023. Det betyder, at børnene, der på nuværende tidspunkt går i børnehaveklasse på de seks almene skoler, er de første, som er indskrevet i skole efter de nye fordelingskriterier. Børne- og Skoleudvalget har derfor ønsket en ekstra orientering om udviklingen af elevtallet i børnehaveklasserne.

Børne- og Kulturforvaltningens fordeling af børnene blev afsluttet i januar 2024, og fordelingen skete med udgangspunkt i forældrenes op til tre skoleønsker samt de politisk besluttede fordelingskriterier:

• Kommunens egne borgere går forud for borgere fra andre kommuner.
• Søskende til elever på skolen har ved indskrivning til 0. klasse ret til optagelse på den samme skole. Søskendegarantien omfatter børn med bopæl i Rødovre Kommune.
• Alle børn er sikret plads på en skole inden for 2 km.
• Det tilstræbes, at den samlede skolevej er kortest mulig.

I det følgende præsenteres indskrivningstallene, som de så ud hhv. efter fordelingen i januar 2024 og ved den seneste orientering til Børne- og Skoleudvalget til SFO-start i maj 2024 samt de nyeste tal fra slutningen af oktober 2024. Det er vigtigt at understrege, at tallene er udtryk for et øjebliksbillede, og at det ikke er usædvanligt, at der sker nedgang i elevtallet, fra fordelingen er afsluttet i januar, til børnene starter i skole.

Indskrivningstal fra januar 2024

• 540 børn (inkl. 12 omgængere) var indskrevet i Rødovre Kommunes seks almene folkeskoler.
• Der var som udgangspunkt elever til fire spor på alle seks skoler. Alle skolerne havde en klassekvotient på mellem 21,25 og 23,25 elever pr. klasse.
• Det var muligt at imødekomme 1. skoleønske for 462 børn, hvilket svarer til 88 %. 27 børn (5 %) fik deres 2. skoleønske opfyldt, mens 6 børn (1 %) fik deres 3. skoleønske opfyldt. For 18 børn (3 %) var det ikke muligt at imødekomme deres skoleønsker – dertil kommer, at der for 7 af børnene kun er afgivet ønske om én skole. 14 af de 18 børn fik i stedet plads på deres nærmeste skole, mens de sidste 4 børn fik plads på deres næst-nærmeste skole, som alle var mindre end 1 km fra deres bopæl. 14 børn (3 %) blev placeret af forvaltningen på en skole med afsæt i fordelingskriterierne, fordi forældrene ikke reagerede på henvendelserne vedr. skoleindskrivningen, eller fordi de var tilflyttet efter indskrivningen.
• I januar var der 29 børn, som havde fået skoleudsættelse, 1 barn som blev hjemmeundervist, 13 børn som var visiteret til specialtilbud, og 35 børn som var indskrevet på en skole uden for Rødovre Kommune.

Tal ved SFO-start i maj 2024

• 501 børn var indskrevet til SFO-start på de seks almene folkeskoler.
• Alle skoler havde som udgangspunkt planlagt at oprette fire spor bortset fra Hendriksholm Skole, som havde fået dispensation fra Børne- og Skoleudvalget til at oprette tre spor. Alle skolerne havde en klassekvotient på mellem 19 og 23,25 elever pr. klasse.
• I maj var der 30 børn, som havde fået skoleudsættelse, 2 børn som blev hjemmeundervist, 23 børn som var visiteret til specialtilbud, og 63 børn som var indskrevet på en skole uden for Rødovre Kommune.

Status i oktober 2024

• 483 børn er indskrevet i børnehaveklasse på de seks almene folkeskoler.
• På Nyager Skole, Rødovre Skole, Valhøj Skole er der fire spor med en klassekvotient på 23 elever pr. klasse. På Islev Skole er der ligeledes oprettet fire spor, og her er klassekvotienten på 19 elever pr. klasse. Hendriksholm Skole og Tinderhøj Skole havde i første omgang planlagt med fire spor, men begge skoler fik dispensation af Børne- og Skoleudvalget til at oprette tre spor. På Hendrikhsolm Skole er klassekvotienten dermed på 22 elever pr. klasse, og på Tinderhøj Skole er klassekvotienten på 22,5 pr. klasse.
• I oktober er der 28 børn, som er skoleudsat, 2 børn som bliver hjemmeundervist, 23 børn som er visiteret til specialtilbud, og 64 børn som er indskrevet på en skole uden for Rødovre.

Ved indskrivningen og fordelingen i januar var der et særligt pres på de tre skoler placeret i midten af Rødovre, dvs. Rødovre Skole, Valhøj Skole og Nyager Skole, hvortil der var flere skoleønsker end ledige pladser. Det kan bl.a. skyldes, at det er her størstedelen af boligudbygningerne sker, samtidig med at to af skolerne, Valhøj Skole og Nyager Skole, havde det markant højeste antal søskende, som via fordelingskriterierne har været garanteret en plads, hvilket har efterladt færre pladser til fordeling. De tre skoler har haft ventelister med børn, som var indskrevet på de øvrige skoler.

Fra januar og frem til skolestart er der sket bevægelser i skolernes elevgrundlag, ligesom det har været tilfældet tidligere år. Det skyldes både, at der sker til- og fraflytninger i kommunen, men også privatskoleoptag og visitationer til specialtilbud har betydning. Når enkelte skoler oplever, at elevgrundlaget bliver mindre, skyldes det i høj grad interessen for de tre skoler placeret i midten af Rødovre, hvor ledige pladser hurtigt bliver optaget af børn fra andre skoler.

Håndtering af tilflyttere

Ved indskrivning til børnehaveklasse fyldes klasserne op til max 23 elever, så der er spærret én plads pr. klasse til tilflyttere. Pladserne er som udgangspunkt spærret til tilflyttere, der har skolen som den nærmeste skole. Derudover håndteres tilflyttere med afsæt i fordelingskriterierne og forældrenes ønsker.

Lov- og plangrundlag

Styrelsesvedtægten for Rødovre Kommunes skoler.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Orienteringen vedrører børnehaveklasserne i skoleåret 2024/2025.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog med Budget 2025 en budgetresolution, der havde til formål, at Børne- og Kulturforvaltningen skulle afdække modeller for mellemmåltider for børnehavebørn indenfor Dagtilbudslovens juridiske rammer. Forvaltningen skulle endvidere gå i dialog med forældrebestyrelserne for at afdække hvilken model for mellemmåltider, forældrene ville foretrække. Sagen omhandler en tilbagemelding på budgetresolutionen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at model 1 for mellemmåltider for børn fra 3-6 år godkendes
2. at der gives en tillægsbevilling på 1,8 mio. kr. i 2025 til Børne- og Skoleudvalget. Bevillingen finansieres af kassebeholdningen samt
3. at forældrene opkræves takst af det løftede serviceniveau fra og med budget 2026.

Beslutning

Anbefales. Det har fejlagtigt fremgået af sagsfremstillingen, at der har været bilag til sagen. Denne fejl rettes i forhold til sagens videre forløb.

Sagsfremstilling

I april 2024 vedtog Kommunalbestyrelsen en ny fælles serviceramme for kost og måltider i kommunens dagtilbud. Den nye serviceramme indebar blandt andet, at der fra den 1. januar 2025 ikke serveres mellemmåltider til børnehavebørn. Baggrunden for en ny ramme var dels et ønske om at leve op til gældende lovgivning, hvor mellemmåltidet ikke kan finansieres af frokosttaksten, og dels et ønske om at ensarte rammen omkring kost og måltider på tværs af kommunens dagtilbud.

Forvaltningen har været i dialog med KL og Børne- og Undervisningsministeriet omkring den juridiske ramme for modeller for mellemmåltider.

Dagtilbudsloven giver grundlæggende mulighed for, at der serveres mellemmåltider på følgende tre måder

Model 1: Mellemmåltider som en del af pasningsydelsen

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at bevillige separate midler til mellemmåltider til alle børnehavebørn gennem pasningstaksten. Når mellemmåltiderne er en del af pasningstaksten, skal mellemmåltidet som udgangspunkt serveres for alle børnehavebørn. En sådan model er politisk vedtaget for alle vuggestuebørn i Rødovre Kommune.

I Rødovre Kommune er det ikke muligt at producere mellemmåltider til børnehavebørn i alle dagtilbud, da der enkelte steder mangler den fornødne køkkenkapacitet. Det vil i stedet være muligt at få leveret råvarer og plan for mellemmåltidet fra et dagtilbud med køkkenkapacitet.

På baggrund af en politisk drøftelse er der i modellen indarbejdet en mulighed for, at forældrebestyrelsen i samråd med dagtilbudslederen kan fravælge, at børnehaveafdelingen får serveret mellemmåltidet. Dagtilbuddene får på denne måde frihed til at vælge, hvorvidt de ønsker at bruge midlerne til andre ydelser end mellemmåltidet. Et alternativ kunne være at bruge midlerne til udflugter.

Det er dagtilbudslederen, der har den afgørende stemme i forhold til, hvorvidt det er muligt at tilbyde mellemmåltider i det enkelte dagtilbud. Dagtilbudslederen kan eksempelvis vurdere, at der er bygningsmæssige og personalemæssige forhold, der umuliggør at servere mellemmåltidet til børnehavebørnene.

Model 2: Forældrene medbringer selv mellemmåltider

Som vedtaget ved budget 2025 kan forældrene selv medbringe mellemmåltider til deres barn i børnehaven.

Der vil være en engangsudgift til opstilling af køleskabe.

Model 3: Forældrearrangerede mellemmåltidsordninger

Af dagtilbudsloven fremgår det, at forældre selv kan arrangere en mellemmåltidsordning. Ved forældrearrangeret mellemmåltidsordninger, skal forældre individuelt kunne til- og fravælge mellemmåltidet. Forældrene betaler 100 % af udgiften til mellemmåltidet.

Ordningen kan enten administreres af forældrene eller af kommunen.

Hvis forældrene administrerer madordningen, er det forældrenes ansvar løbende at tilmelde og framelde børn fra ordningen, at opkræve penge samt indkøbe råvarer til mellemmåltiderne.

Derudover kan kommunen beslutte at yde fripladstilskud, socialpædagogisk fripladstilskud og behandlingsmæssigt fripladstilskud, men ikke søskendetilskud. Kommunen skal selv afholde udgiften til eventuelle fripladstilskud.

Den forældrearrangerede mellemmåltidsordning administreret af kommunen, er etableret i Århus Kommune, hvor der benyttes et årsværk til at administrere ordningen.

Inddragelse af forældrebestyrelser:

Børne- og Kulturforvaltningen inviterede formændene for dagtilbuddenes forældrebestyrelser til dialog om de mulige modeller for mellemmåltider. Mødet fandt sted den 4. november kl. 17.00-18.30. Derudover har udvalgsformand Flemming Østergaard Hansen og direktør Camilla Niebuhr også afholdt møde med formændene den 19. november 2024.

Børne- og Kulturforvaltningen og udvalgsformanden vil på Børne- og Skoleudvalgsmødet mundtlig orientere om tilbagemeldingen fra forældrebestyrelserne.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven §16 og 17

Økonomiske konsekvenser

Model 1

Børne- og Kulturforvaltningen har anslået, at der kan produceres mellemmåltider for 100 kr. pr. barn pr. måned. Beløbet dækker alene udgifter til råvarer.
Det vil i alt beløbe sig til årlige udgifter på 1,8 mio. kr. Hvis der opkræves takst af beløbet, vil forældrene skulle betale 25% af udgiften til den årlige udgift. Derved bliver den kommunale årlige udgift ca. 1,3 mio. kr. Pasningstaksten vil stige ca. 25 kr. om måneden.

Udgiften på samlet 1,8 mio. kr. vedr. hovedfunktion. 5.25 Dagtilbud

Der gives tilskud til økonomisk friplads og søskendetilskud, dette vil beløbe sig til udgift på 115.000 kr.

Det er først muligt at opkræve takst efter en varslingsperiode på tre måneder. Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at der opkræves takst fra den 1. januar 2026.

Model 2

Det vil være engangsudgift til at indkøbe og opstille køleskabe til de medbragte mellemmåltider. Udgiften anslås til 0,5 mio. kr.

Model 3

Hvis kommunen skal administrere mellemmåltidsordningen, vil der skulle opkræves 155 kr. pr. måned pr. barn på grund af omkostninger til administration herunder udgifter til op mod et årsværk til at forvalte ordningen.

Der skal bevilliges 75.000 kr. til økonomisk fripladstilskud.

Tidsplan

Såfremt model 1 besluttes, hvorved der bevilliges ekstra midler til børnehavebørnenes mellemmåltider, vil dagtilbuddene skulle igangsætte en inddragelsesproces med deres forældrebestyrelse. Når processen er afsluttet, kan ordningen igangsættes. Det kan dog tidligst være fra 1. januar 2025.

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: BSU

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen. For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".