Børne- og Skoleudvalget

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Meddelelsespunktet fremlægges til orientering:

1. Orientering omkring arbejdet med folkeskoleaftalen.

2. Statusnotat Sundhed og Trivsel (se bilag).

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Sagen omhandler forslag til ændringer af optagelsesreglerne på dagtilbudsområdet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at ændringerne i kommunens optagelsesregler til dagtilbud godkendes samt
2. at ændringerne træder i kraft den 1. marts 2025.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler en række mindre ændringer i optagelsesreglerne på Dagtilbudsområdet. Baggrunden er dels, at forvaltningen er blevet opmærksom på nogle lovmæssige forhold og dels, at forskellige administrative processer kan smidiggøres.

Ophør af Karantæne

I Rødovre Kommune gælder det, at hvis forældre har accepteret en plads i et ikke ønsket dagtilbud, skal barnet være indmeldt i seks måneder, inden det er muligt at overflytte barnet til et andet dagtilbud. Dette gælder ikke for søskendebørn. Rødovre Kommune har lavet reglen ud fra et perspektiv om at give både barn og forældre mulighed for at lære dagtilbuddet godt at kende.

Dagtilbudsområdet har erfaret, at mange forældre vælger at beholde deres barn i det dagtilbud, de ikke ønskede, selv om de tilbydes plads i et af deres tre ønskede dagtilbud, da barnet på det tidspunkt har dannet relationer og typisk er i god trivsel.

Børne- og Kulturforvaltningen er blevet gjort opmærksom på, at denne regel ikke lever op til hensigten i Dagtilbudsloven om, at der skal anvises overflytning til ønskede dagtilbud ud fra anciennitet på ventelisten. Derfor anbefaler forvaltningen, at reglen fjernes.

Forvaltningen foreslår i stedet, at det fremadrettet er muligt altid at være aktiv på ventelisten til forældrenes ønskede dagtilbud. Det betyder, at barnet kan overflyttes, når der opstår en ledig plads til barnet i de ønskede dagtilbud. Det kan forventes, at flere børn får hurtige skift, samt at enkelte dagtilbud vil have mange indkøringer af børn.

Tilbud om garantiplads

Dagtilbudsloven foreskriver, at der er pasningsgaranti for alle børn, der er mindst 26 uger gamle og har været skrevet op til en plads i mindst tre måneder. Ifølge Dagtilbudsloven anses pasningsgarantien som opfyldt, når barnet har fået tilbudt et alderssvarende dagtilbud i en daginstitution eller dagpleje.

I dag gælder det i Rødovre Kommune, at hvis forældre takker nej til en garantiplads, vil deres garantidato blive fremskudt tre måneder fra tilbudsdatoen. Dette fortsætter, indtil forældrene takker ja til en plads. Det kan ikke sikres, at det bliver en anden plads end først visiteret, og det forlænger visitationsprocessen.

Det betyder, at forældre oftest tilbydes ny plads hver 14. dag, og ofte til en ikke ønsket plads.

Ud af det samlede antal tilbud om dagtilbudspladser, som Pladsanvisningen sender til forældre, takker ca. 60 % ja til pladsen. Samlet udgør det et stort administrativt ressourcetræk i Pladsanvisningen og Dagtilbudsområdet. Arbejdsgangen er uhensigtsmæssig og tidskrævende praksis.

Af hensyn til det administrative ressourceforbrug anbefaler forvaltningen derfor at ændre den nuværende model, så forældrene fremadrettet kan modtage garantitilbud to gange. Det andet garantitilbud vil være fra den næstkommende måned af det første tilbud. Det vil ligeledes sikre, at forældre ikke tilbydes uønskede pladser i mange måneder i træk. Hvis forældrene vælger at afslå eller ikke at svare på begge tilbud, mister de deres pasningsgaranti. Det vil altid være muligt at skrive sig op til en ny garantidato. Forældrene skal kontakte Pladsanvisningen og tilkendegive deres behov. Deres nye garantidato vil være tre måneder efter opskrivningsdatoen, og de vil få en ny anciennitet til deres ønskede dagtilbud.

Der er flere omegnskommuner, der praktiserer, at forældrene kun tilbydes én garantiplads og derefter må skrive sig op på ventelisten på ny.

Hvis forældrene takker nej til garantipladserne, men udelukkende ønsker en plads i et af deres ønskede dagtilbud, vil barnet fortsat opretholde sin anciennitet på ventelisten til de ønskede dagtilbud. Det vil sige, at forældrene skal finde alternative løsninger til pasning, mens de venter på den ønskede dagtilbudsplads.

Hvis forældrene får tilbudt en plads i et af de ønskede dagtilbud, men takker nej, vil dagtilbuddet blive fjernet fra deres liste af ønskede dagtilbud.

Regler for manglende fremmøde i dagtilbud

I de nuværende optagelsesregler gælder det, at et barn ikke må have et længerevarende fravær fra et dagtilbud. Der er ikke en fast definition på tidsperioden. Derudover gælder det, at barnet skal have et stabilt fremmøde i dagtilbuddet svarende til minimum tre dage om ugen.

Hvis én af disse parametre ikke overholdes, vil forældrene modtage et brev fra Pladsanvisningen, der beder forældrene om at genoptage et stabilt fremmøde, ellers vil barnet blive meldt ud af dagtilbuddet. Dette gøres ud fra en betragtning om, at det ønskes, at kommunens dagtilbudspladser er i brug. Både i forhold til barnets trivsel, økonomi og kapacitet.

Forvaltningen ønsker at præcisere reglen på baggrund af et stigende antal henvendelser fra forældre, der ønsker at tage på en længere rejse; f.eks. inden skolestart. Forvaltningen ønsker, at en længerevarende fraværsperiode defineres som maksimalt otte uger. Herefter vil barnet blive meldt ud af dagtilbuddet. Det betyder, at forældrene skal udmelde deres barn, og indmelde det på ny efter afsluttet ferieperiode.

Forvaltningen ønsker ligeledes at redefinere reglen om ustabilt fremmøde, så barnet ikke risikerer at miste sin plads grundet en bestemt fremmødeprocent. I lighed med i dag er der et stort fokus på at sikre trivsel hos barnet og en god tilknytning til dagtilbuddet. Hvis barnet har et bekymrende ustabilt fremmøde, vil der blive igangsætte tværfaglige initiativer for eksempel dialog mellem Børne- og Familieafdelingen og forældrene.

Ændret praksis for tildeling af tilskud til behandlingsmæssig friplads

I 2008 besluttede Børne- og Skoleudvalget at ensrette praksis for forældrebetaling for specialpladser i kommunens dagtilbud og SFO’er, så der fremadrettet skulle opkræves 50% forældrebetaling i forbindelse med børns pasning i specialpædagogiske gruppeordninger.

På Dagtilbudsområdet i Rødovre Kommune findes der på nuværende tidspunkt specialpædagogiske gruppeordninger i Børnehaven Nyager (6 pladser),

Børneinstitutionen Rønneholm (8 pladser) og Børneinstitutionen Skibet (8 pladser).

Af bekendtgørelse om dagtilbud (LBK nr. 988 af 27/08/2024) fremgår det af §43, stk. 3, at Kommunalbestyrelsen skal give et behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barn:

• har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
• af behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud

Begge betingelser skal være opfyldt. Forvaltningen er blevet opmærksom på, at Ankestyrelsens vejledning præciserer, at det skal bero på en individuel og konkret vurdering af, hvorvidt betingelserne er opfyldt. Derfor kan Kommunalbestyrelsen ikke fortsat tildele behandlingsmæssigt fripladstilskud til alle børn visiteret efter dagtilbudslovens §4, stk. 2. Hvorvidt der skal tildeles behandlingsmæssigt fripladstilskud, vil fremadrettet være en konkret vurdering i den enkelte visitationssag. Det er visitationsudvalget, der behandler og vurderer, hvorvidt det enkelte barn har ret til et behandlingsmæssigt fripladstilskud. Hvis forældrene er uenige i vurderingen, er det muligt at klage til Ankestyrelsen.

Et behandlingsmæssigt fripladstilskud forudsætter ikke ansøgning fra forældrene og er ikke afhængig af forældrenes økonomiske eller arbejdsmæssige situation.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Implenteres fra den 1. marts 2025.

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen orienterer om status på de initiativer for at nedbringe forbruget af vikarer på skoleområdet, der har været iværksat det forgangne år.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at skoleområdets arbejde med at nedbringe vikarforbruget tages til efterretning.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Budgetpartierne aftalte i forbindelse med Budget 2024, at der skulle udarbejdes en sag til Børne- og Skoleudvalget omkring mulige modeller for eventuel etablering af vikarordning på skolerne, herunder igangværende indsatser og overvejelser om fremtidige initiativer. Sagen blev behandlet 6. februar 2024, hvor det blev besluttet, at Børne- og Skoleudvalget primo 2025 på ny skulle orienteres om status på skolernes initiativer i forhold til at nedbringe forbruget af vikarer.

I 2024 har skolerne afsøgt og afprøvet forskellige muligheder for at understøtte et bæredygtigt forbrug af vikarer, styrke kvaliteten af vikartimerne og ikke mindst haft fokus på at forebygge det fravær blandt medarbejderne, der medfører vikardækning.

Skolerne har blandt andet forsøgt sig med såkaldte vikarpuljer, dvs. at udvalgte lærere tildeles en pulje timer i deres årsnorm til netop vikardækning på egen årgang. Det har vist sig ikke at fungere optimalt. Det skyldes, at skemaet er tæt, at det har store konsekvenser for den øvrige undervisning på årgangen, at det kompromitterer kontinuitet i undervisningsforløbene samt har en negativ indflydelse på lærernes arbejdsglæde.

Skolerne har også haft fokus på at forbedre arbejdet med at tage i mod og introducere vikarerne til opgaven. Det handler blandt andet om tydelige retningslinjer og sørge for god overlevering. Stadig er det erfaringen, at dygtige, faste vikarer, som kender skolen og eleverne, gør en betydelig forskel i forhold til kvaliteten af vikartimerne.

Ligeledes arbejder skolerne fortsat med planlægningen af kendt fravær, fx omsorgs- og seniordage, kurser, møder, censorarbejde mv., så det ikke påvirker elevernes skema. Her vurderer skolerne, at det er væsentligt med lokale retningslinjer, så fraværet fordeles jævnt over året.

Uagtet de forskellige initiativer er udgifterne til vikardækning uændret på skoleområdet. En væsentlig forklaring er, at sygefraværet blandt medarbejderne fortsat er stigende i lighed med andre velfærdsområder.

Alle skoler arbejder med at nedbringe sygefraværet i samarbejde med medarbejderne, bl.a. i regi af MED-udvalgene, og flere har fastlagt procedurer, herunder fx omsorgssamtaler i teamet, hvor også den fraværendes opgaver fordeles, for at forebygge at fraværet spreder sig. Der er ligeledes blik for at identificere mønstre i fremmøde og fravær blandt de forskellige medarbejdergrupper, så der kan tages hensyn til disse tendenser eksempelvis i sammensætningen af teams. Skoleleder på Rødovre Skole, Niels Bille, vil på Børne- og Skoleudvalgsmødet præsentere skolens erfaringer med arbejdet med sygefravær.

Der er samtidig iværksat et sygefraværsprojekt på Skole- og Dagtilbudsområdet, som er støttet af puljemidler på i alt 2.8 mio. kr. fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Projektet skal bidrage til målrettet og systematisk at videreudvikle den sygefraværsindsats, der allerede er i dag. Projektet omfatter en række forskellige indsatser, bl.a. task force og kursusforløb, som foregår i samarbejde med eksterne konsulenter fra Human House. To skoler vil være direkte involveret i projektet de kommende to år med særligt fokus på forebyggelse, dialog, samt kultur og normer for fravær og nærvær på arbejdspladsen, og som led i projektet tilbydes alle ledere opkvalificering i arbejdet med sygefravær.

Børne- og Kulturforvaltningen følger fortsat skolernes arbejde med at nedbringe vikarforbruget - tæt koblet med indsatsen for at reducere det stigende sygefravær på området.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovrestrategi 2025-2028 med undertitlen Vi finder fremtidens løsninger i fællesskab - tegner vores fælles plan for den fortsatte udvikling af vores velfærd og byen, som vi folder ud i vores politikker, handleplaner, projekter og i det daglige samarbejde. Rødovrestrategien tager afsæt i visionen Sammen om Rødovre, som har været i gang i Rødovre Kommune i flere år, og som sætter retningen for fremtidens Rødovre.

Kommunalbestyrelsen havde 26. november 2024 et temamøde om Rødovrestrategien, hvor strategiens hovedsigte og indsatser blev drøftet.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Forslag til Rødovrestrategi 2025-2028 - Vi finder fremtidens løsninger i fællesskab fremlægges i offentlig høring i otte uger.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Rødovrestrategien er det fælles politiske ståsted, der sætter retning for Rødovre Kommune. Rødovrestrategien fungerer på den måde som det politiske arbejdsgrundlag, hvor vi viser, hvad vi i kommunen pejler efter i årene frem for fortsat at være en stærk og attraktiv velfærdskommune.

Kommunalbestyrelsen har i hver valgperiode pligt til at offentliggøre et forslag til strategi for kommunens planlægning. Strategien skal iht. planloven indeholde følgende:

• Oplysninger om den planlægning der er gennemført siden seneste revision af kommuneplanen,
• Kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen samt
• En beslutning om revisionsmetode

Kommunalbestyrelsen besluttede i august 2023, at den lovpligtige planstrategi indarbejdes i en strategi for hele kommunens virke. Tilsvarende gjorde sig gældende for Rødovrestrategi 2020.

Syv velfærdsindsatser

Rødovrestrategien er bygget op omkring syv højt prioriterede velfærdsindsatser, to byudviklingsområder og særlige fokusområder samt strategien for kommuneplanlægningen, der tilsammen sætter retning for, hvordan vi vil arbejde med at indfri visionen Sammen om Rødovre og også i fremtiden fortsætter med at være en mønsterkommune på velfærd, der bygger på stærkt sammenhold og meningsfulde fællesskaber. De syv velfærdsindsatser er:

1. Demokrati og stærke sociale fællesskaber
2. Attraktive skoler og dagtilbud der fremmer leg, læring og trivsel
3. Gode kultur- og idrætstilbud
4. Sunde rammer, der favner alle livsfaser
5. Et trygt liv for ældre borgere
6. En alsidig og levende by for borgere og virksomheder
7. Et grønnere og mere bæredygtigt Rødovre

For hver velfærdsindsats beskriver Rødovrestrategien Kommunalbestyrelsens ambitioner og mål på området, sammen med eksempler på konkrete indsatser og tiltag, der bidrager til at indfri ambitionerne.

Involvering og dialog med borgere og brugere

Rødovrestrategiens pejlemærker baserer sig på input fra en lang række involverende aktiviteter og initiativer. Eksempelvis Opgaveudvalg, Ungeklimaråd, Ung strategi, Mod på trivsel, Fremtidens ældreområde, Nabokaffe, Fælleselevråd, Klimaliv, samt Rødovredagen 7. september 2024.

Byudviklingsområder og fokusområder

I den kommende planperiode fortsætter planlægningen og realiseringen i to byudviklingsområder: Bykernen og Valhøj erhvervskvarter. Der udpeges ikke nye byudviklingsområder.

Udover byudviklingsområderne er der fortsat fokus på de gennemskærende veje: Slotsherrensvej, Jyllingevej, Roskildevej og Tårnvej, samt Korsdalsvej og Rødovre Parkvej. Endvidere er udbygning af skoler og idrætsfaciliteter et nyt særligt fokusområde i den kommende planperiode.

Delvis revision af kommuneplanen

Kommunalbestyrelsen i Rødovre finder, at arbejdet i den kommende periode drejer sig om at realisere og færdiggøre de planer og projekter, der allerede er besluttet. Behovene for ændringer i kommuneplanen begrænser sig til mindre justeringer og tilpasninger, hvilket vil ske i form af en delvis revision af Kommuneplan 2022.

Ikke længere Agenda 21-strategi

Tidligere skulle Kommunalbestyrelsen parallelt med sin planstrategi offentliggøre en Agenda 21-strategi. Efter revision af planloven gælder der pr. 1. januar 2024 ikke længere et krav om Agenda 21-strategi. Kommunalbestyrelsen har valgt ikke at udarbejde Agenda 21-strategi, idet den tværgående Rødovrestrategi sammen med Klimahandlingsplanen i fuld tilstrækkelig grad opfylder behovet for strategiske retninger for en bæredygtig udvikling.

Lov om miljøvurderinger af planer og programmer

Rødovrestrategien fastlægger ikke rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter. Plandokumentet er derfor ikke omfattet af § 3, stk. 2 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og er derfor ikke omfattet af kravet om miljøvurdering.

Lov- og plangrundlag

Planloven

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Februar 2025: Forslag til Rødovrestrategi 2025-2028 godkendes af Kommunalbestyrelsen

Marts-maj 2025: Offentlig høring af Forslag til Rødovrestrategi 2025-2028

Juni 2025: Bearbejdning af indkomne høringssvar

August 2025: Endelig vedtagelse af Rødovrestrategi 2025-2028

Oktober 2025: Borgermøder om Rødovrestrategiens velfærdsindsatser og mulige betydning for Kommuneplan 2026

December 2025: Forslag til Kommuneplan 2026 godkendes af Kommunalbestyrelsen

Januar-marts 2026: Offentlig høring af Forslag til Kommuneplan 2026

April 2026: Bearbejdning af indkomne høringssvar

Juni 2026: Endelig vedtagelse af Kommuneplan 2026

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: BSU

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen. For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".