Børne- og Skoleudvalget

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Meddelelsespunktet forelægges til orientering:

1. Orientering om udmøntning af efteruddannelse i specialpædagogiske kompetencer på skolerne (se bilag).
2. Status på udmøntning af forberedelsestid i daginstitutionerne (se bilag).
3. Orientering om etablering af fremskudt familiebehandling på flere skoler (se bilag).
4. Status på voldelige episoder og krænkende handlinger.
5. Drøftelse af Det Specialpædagogiske Centers udvikling med besøg af ledelse og forældre.

Indstilling

Meddelelsespunktet fremlægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Børne- og Skoleudvalget ønsker at drøfte en række emner med henblik på at justere styrelsesvedtægten for skoleområdet, så den imødekommer skolebestyrelsernes ønsker og harmonerer med intentionen om frihed og fordybelse i aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at emner til drøftelse i relation til styrelsesvedtægten for skoleområdet tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I januar 2025 blev den reviderede styrelsesvedtægt for skoleområdet politisk behandlet. I den forbindelse tilkendegav Børne- og Skoleudvalget, at de ønsker løbende at drøfte dele af vedtægtens indhold forud for næste revision i efteråret 2025.

Det drejer sig om forslag til ændringer, som fremgår af skolebestyrelsernes høringssvar, samt enkelte input fra kommunalbestyrelsesmedlemmer. Derudover har også Skole-MED og skoleledergruppen tilkendegivet opbakning til yderligere en drøftelse af vedtægtens indhold og form med henblik på at tilvejebringe en overskuelig og slankere version.

Samtidig er sådanne drøftelser yderst relevante i lyset af implementeringen af folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse, hvor intention bl.a. er at skrue ned for styringen til fordel for mere lokal frihed og selvbestemmelse.

Nedenfor præsenteres et overblik over de emner, som skolebestyrelserne m.fl. ønsker skal drøftes:

• Styrelsesvedtægtens form
  • Hvad skal vedtægten indeholde udover det, der er lovpligtigt?
• Politiske målsætninger for skoleområdet
  • Behov for genbesøg/nytænkning
• Organisering af skoledagen – behov for øget fleksibilitet og frihed
  • Timefordelingsplan
  • Fælles mål og samordnet indskoling
  • Struktur for indskolingen, herunder principper og retningslinjer
• Tværgående indsatsområder og profilskoler
  • Højere grad af selvbestemmelse?
• Åben Skole
  • Drøftelse af organiseringen af programmet
• Tværfagligt fælleskommunalt visitationsudvalg
  • Drøftelse af organisering og procedurer

Børne- og Kulturforvaltningen vil skabe rammen for, at Børne- og Skoleudvalget kan drøfte emnerne med særlig blik for at styrke fleksibilitet og frihed til at tilpasse undervisning, læring og organisering ud fra lokale forhold samt børnene og de unges behov. Såfremt drøftelserne fører til nye politiske beslutninger, tilpasses styrelsesvedtægten efterfølgende.

Emnerne drøftes ligeledes med skolebestyrelserne til Børne- og Skoleudvalgets temamøde med bestyrelserne i foråret. Skolebestyrelserne inddrages også løbende i arbejdet med realiseringen af folkeskolens kvalitetsprogram.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Børne- og Kulturforvaltningen vil sørge for, at emnerne kommer på til drøftelse i relevante sammenhænge ved Børne- og Skoleudvalgsmøderne, og foreslår indledningsvist, at 'Organisering af skoledagen' drøftes til mødet 11. marts og 'Politiske målsætninger for skoleområdet' drøftes til mødet 1. april.

Styrelsesvedtægten revideres næste gang i efteråret 2025.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Regeringen og Folkeskoleforligskredsen indgik i marts 2024 en aftale om folkeskolen: Folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse. Børne- og Kulturforvaltningen præsenterer hermed forslag til den lokale udmøntning af aftalens initiativ vedrørende frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1.      at kompetencen til at træffe beslutning om at afkorte skoledagen delegeres fra kommunalbestyrelsen til skolebestyrelsen/skolelederen,

2.      at det fælles definerede beregningsgrundlag for forholdet mellem skole og SFO tages til efterretning, og

3.      at ’Samordnet indskoling’ og de lokale retningslinjer for indskolingen afskaffes med henblik på at styrke skolernes frihed til at tilrettelægge skoledagen med      afsæt i de lokale forhold.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I marts 2024 indgik regeringen og Folkeskoleforligskredsen en aftale om folkeskolen med 33 initiativer:
Folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse. Lovforslagene om folkeskolens kvalitetsprogram blev vedtaget i december 2025.

Visse initiativer skal behandles politisk og andre drøftes og implementeres lokalt på skolerne. Børne- og Kulturforvaltningen vil i løbet af foråret præsentere initiativerne med betydning for planlægningen af næste skoleår, således at Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om den lokale udmøntning. Børne- og Skoleudvalget har indtil nu drøftet de forskellige temaer løbende. En oversigt over kommende drøftelser og beslutninger fremgår af bilag 1.

Forvaltningen er i tæt dialog med skoleledelserne omkring arbejdet med Kvalitetsprogrammet og har løbende faglige drøftelser med Rødovre Lærerforening og BUPL. Derudover er kvalitetsprogrammet blevet drøftet i Skole-MED, og skolebestyrelserne er i forskellige sammenhænge blevet præsenteret for arbejdet med at udmønte Kvalitetsprogrammet i Rødovre.

Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning

Med folkeskolens kvalitetsprogram afskaffes den understøttende undervisning, som blev indført med folkeskolereformen fra 2014, og erstattes af skolens timebank. Det betyder samtidig, at mulighederne for lokalt at afkorte skoledagen gøres permanent.

Kvalitetsprogrammet følger dermed op på de midlertidige udvidede frihedsgrader, som siden COVID-19 har været gældende på folkeskoleområdet. I Rødovre Kommune har beslutningskompetencen om anvendelse af frihedsgraden vedrørende konvertering af understøttende undervisningstimer til to-voksentimer ligget hos den enkelte skoleledelse jf. BSU-sag nr. 36 af 4. juni 2024.

Der er stadig et minimumskrav til undervisningstidens samlede længde, som omfatter alt, hvad der indgår i skoledagen, dvs. undervisning i fagene, tid til andre aktiviteter og pauser. Jævnfør kvalitetsprogrammet drejer det sig om mindst 1.030 timer i løbet af et skoleår i børnehaveklassen og 1.-3. klasse.
Det er færre end i dag, hvor eleverne skal have mindst 1.110 timer årligt. Det betyder, at eleverne i indskolingen får færre fag og færre skift i voksne. For de resterende årgange er den årlige minimumsundervisningstid uændret.

Skolerne er fortsat forpligtede til at gennemføre klassens tid, ordblindetest og screening for høj begavelse i 1. klasse.

Det er som udgangspunkt kommunalbestyrelsen, der tager stilling til skoledagens længde, så der sikres politisk stillingtagen til bevillinger til skolen og de fritidstilbud, eleverne bruger efter skoletid. Inden for denne ramme vil det være op til skolens leder at beslutte, hvordan ressourcerne anvendes. Skolebestyrelsen formulerer desuden fortsat princip om undervisningens organisering, herunder skoledagens længde.

Således vil det også fremover være en lokal beslutning, om der skal afsættes tid til andre aktiviteter i skolen end undervisningen i fagene og pauser. Denne tid vil indgå i skolens timebank, som det er muligt lokalt at prioritere over.

Timebanken

I stedet for den understøttende undervisning skal ressourcerne fremover bindes til den såkaldte timebank. Timebanken kan både anvendes til indsatser, der styrker kvaliteten i undervisningen i fagene, herunder to-voksenordninger, holddannelse, co-teaching mv., og til indsatser, der styrker kvaliteten i fritidstilbud. Det vil også være muligt at bruge ressourcerne på indsatser og aktiviteter i skolen, som ligger ud over undervisningen i fagene, fx klassens tid og andre trivselsrettede eller pædagogiske aktiviteter. Det skal samtidig være muligt lokalt at anvende en del af ressourcerne til kompetenceudvikling eller indkøb af materialer mv. I skolens timebank indgår også midlerne til en styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik, som skolerne skal anvende til indsatser målrettet de 10 pct. fagligt mest udfordrede elever i folkeskolernes almenklasser.

Samtidig afkortes tiden til understøttende undervisning med i alt 200 timer ud af 1.846 timer. Derudover er det i Rødovre Kommune jf. KB-sag nr. 99 af 20. juni 2017 vedtaget at konvertere en del af den understøttende undervisning til den tværgående indsats ”Teknologi og Innovation”, som yderligere reducerer ressourcerne i timebanken.

Ressourcerne i skolens timebank vil ikke være bundet til den enkelte klasse men kan prioriteres derhen, hvor der er behov.

Derudover vil det være muligt for kommunalbestyrelsen at anvende en del af ressourcerne til at kompensere SFO/fritidstilbuddene, hvis det besluttes at afkorte skoledagens længde, fordi det vil øge pasningsbehovet. I så fald vil ressourcerne i skolens timebank reduceres tilsvarende.

Udmøntning i Rødovre Kommune

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at kompetencen til at træffe beslutning om at afkorte skoledagen efter en ansøgning fra skolelederen, som skal indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen, delegeres fra kommunalbestyrelsen til skolebestyrelsen/skolelederen.

Dialogen med skolerne og de faglige organisationer har peget på, at det er væsentligt med klare retningslinjer for, hvordan der sikres tilstrækkelig økonomi til flere timer i SFO, såfremt skolerne får decentral frihed til at træffe beslutning om forkortelse af skoledagen. Det understøttes bl.a. i skrivelsen ’BUPLs vigtigste pointer og anbefalinger vedrørende ny folkeskolelov’.

Forvaltningen har derfor udarbejdet forslag til et fælles defineret beregningsgrundlag for forholdet mellem skole og SFO, som har afsæt i det samlede årlige minimumstimetal, skolerne som udgangspunkt tilbyder jf. styrelsesvedtægten.

Det fælles grundlag er en åbningstid i SFO 1 på 17,75 timer ugentligt (ekskl. morgenåbning) i gennemsnit pr. klasse i indskolingen, hvilket svarer til, at SFO’en er åben kl. 13.15-17 fra mandag til torsdag og kl. 13.15-16 om fredagen plus morgenåbning. Med afsæt i dette grundlag kompenseres henholdsvis skole og SFO via ressourcer i timebanken afhængig af, hvordan skoledagen organiseres på den enkelte skole – er skoledagen kortere kompenseres SFO’en og er den længere kompenseres skolen.

Den lokale frihed vil betyde, at skoledagen på nogle skoler kan blive kortere og på andre forblive, som den er i dag, idet skolerne de seneste år i høj grad allerede har benyttet sig af muligheden for at konvertere understøttende undervisning til to-voksentimer og herved forkortet skoledagen.

Udover førnævnte retningslinjer anbefaler forvaltningen en række fælles overordnede principper for skoledagens længde, som de respektive skolebestyrelser kan folde ud, samt hvordan ressourcerne i timebanken anvendes:

• At organiseringen af skoledagen skal sikre bæredygtige stillinger i skole og SFO
• At timerne i timebanken som udgangspunkt anvendes til pædagogisk personale hos børnene fremfor materialer, efteruddannelse mv.
• At det pædagogiske personales opgaver og roller i skolen drøftes lokalt, herunder særligt ift. at udnytte muligheden for fokuseret brug af ressourcer og kompetencer efter behov og mulighederne ved to-voksen timer.

Samordnet indskoling

Med kvalitetsprogrammet understreges betydningen af få faste voksne omkring børnene i indskolingen og kravet om kompetencedækningen fjernes. Det går fint i tråd med intentionerne for Rødovre Kommunes ’Samordnet indskoling’, som er et udtryk for et koordineret samarbejde om undervisningen i indskolingen, hvor der med hensyn til indhold og arbejdsformer er lagt stor vægt på kontinuitet. (’Samordnet indskoling’ blev besluttet den 26. marts 2002 af Kommunalbestyrelsen. Retningslinjerne er siden ændret i marts 2014 og i forbindelse med budget 2019).

Samtidig har kvalitetsprogrammet givet anledning til at genbesøge samordnet indskoling og de lokale retningslinjer for indskolingen med blik for øget lokal frihed. Disse rammer er unødigt styrende og skaber ikke den fornødne frihed til lokale tiltag og prioriteringer, som kvalitetsaftalen fordrer. For at indfri potentialet i timebanken, og således skærpe fleksibilitet og frihed til at tilpasse undervisning, læring og organisering ud fra lokale forhold og elevernes behov og i tråd med ovennævnte principper, indstiller Børne- og Kulturforvaltningen, at de førnævnte afsnit i styrelsesvedtægten afskaffes. Styrelsesvedtægten revideres og sendes i høring næste gang i efteråret 2025.

Lov- og plangrundlag

Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse

Lov om folkeskolen

Styrelsesvedtægt for Rødovre Kommunes skoleområde

Økonomiske konsekvenser

Ingen. Kvalitetsprogrammet og i særdeleshed timebanken giver dog anledning til på sigt at videreudvikle den eksisterende budgettildelingsmodel, så den bl.a. forholder sig til normeringstal.

Tidsplan

Ændringerne er gældende fra skoleåret 2025/2026 med forbehold for, at der endnu ikke er udstedt bekendtgørelser.

Arbejdet med kvalitetsprogrammet i Rødovre Kommune foregår i et tempo, der passer til det pædagogiske personales hverdag. Der har og skal være tid til dialog og inddragelse på skoler og SFO’er, såvel som i skolebestyrelserne og de faglige organisationer samt tid til at afprøve og evaluere, og hvis det er nødvendigt justere.

Efter første år skal skolerne evaluere de nye rammer, og hvordan de lykkes i forhold til at realisere intentionen om, at det åbenlyst vigtigste kommer i fokus – nemlig elevernes faglige udvikling, dannelse og trivsel. Det vil bl.a. handle om at vurdere, hvorvidt indsatser er blevet mere målrettede, herunder om det pædagogiske personales kompetencer udnyttes optimalt.

Se også bilag 1 for kommende beslutninger om Kvalitetsprogrammet for Folkeskolen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På baggrund af budgetresolutionen ”Status på minimumsnormeringer” fra Budget 2025 forelægges en afrapportering på forvaltningens dialog med parterne omkring opgørelsesmetoden for minimumsnormeringer på Dagtilbudsområdet i Rødovre Kommune.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Ved budgetaftalen for 2025 blev det aftalt, at der, som en del af budgetresolutionen om ”Status på minimumsnormeringer”, både skulle gives en tilbagemelding på minimumsnormeringer på daginstitutionsniveau samt igangsættes en dialog med parterne omkring opgørelsesmetoden. På Børne- og Skoleudvalgsmødet i januar 2025 blev minimumsnormeringerne på daginstitutionsniveau fremlagt. I denne sag gives en tilbagemelding på forvaltningens dialog med BUPL om opgørelsesmetoden for minimumsnormeringer.

Gennemgang af opgørelsesmetode i dialog med BUPL

Forvaltningen har i løbet af 2024 haft en række dialoger med BUPL og FOA om arbejdet med minimumsnormeringer samt ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet. Som led i dialogen har forvaltningen gennemgået Rødovre Kommunes egen opgørelsesmetode for minimumsnormeringer med BUPL samt mere detaljerede tekniske forklaringer på, hvilke datakilder og hvilke metoder der ligger bag data på personale- og Dagtilbudsområdet. Der blev ligeledes drøftet udfordringer i bestræbelserne på at virkeliggøre definitionerne i bekendtgørelsen herunder sammenhængen til Danmarks Statistiks data. Det er forvaltningens opfattelse, at BUPL tilkendegav stor tilfredshed med de tekniske overvejelser og metoder, som ligger bag Rødovre Kommunes arbejde med at opgøre minimumsnormeringer, og at der således er enighed om opgørelsesmetoden.

Det er også umiddelbart oplevelsen på baggrund af gennemgangen med BUPL og FOA, at Rødovre Kommune er relativt langt fremme i arbejdet med at kunne opgøre minimumsnormeringer.

Det har tidligere været genstand for drøftelser mellem forvaltningen og BUPL, hvordan og hvornår der konkret der følges op på opgørelsen af minimumsnormeringer. Rødovre Kommune følger op på baggrund af Danmarks Statistiks data, der opgør budgettet bagudrettet, mens BUPL foretager en beregning af mulighederne for at overholde normeringerne ud fra det vedtagne budget. Med forslaget om en revideret tildelingsmodel på dagtilbud vil det fremover være muligt fra årets start at sandsynliggøre det kommende års budget for overholdelse af minimumsnormeringer ud fra kommunens gennemsnitslønninger og en given vægtning af pædagogisk uddannede og ikke-uddannede. Det er dog stadig en teoretisk beregning, der er behæftet med usikkerhed.

Opgørelsesmetode

Minimumsnormeringerne indeholder dels data for personaletal og dels data for børnetal. Data er opgjort efter de rammer, der gives i Bekendtgørelse om opgørelse af normeringer i daginstitutioner af 28.12.2023. Der er mindre forskelle i den måde, data behandles på, og Danmarks Statistik opgør ikke minimumsnormeringer på institutionsniveau.

Opgørelsesmetoden består i hovedtræk af:

• Årsværksberegning: Antallet af personaleårsværk beregnes som det totale antal mødetimer inkl. helligdage, fratrukket fraværstimer for personale på barsel og orlov (inkl. helligdage) og ud fra en årsnorm på 1924 timer. Det betyder, at hver gang der er talt 1924 timer i opgørelsen, så regnes det som ét årsværk.
• Vægtning af årsværk: Der sker en vægtning af årsværk, som betyder, at lederes tid fx medtælles med 85 %, mens pædagoger, støttepædagoger, pædagogmedhjælpere og souschefer uden lederoverenskomst tæller med 100 %. Pædagogstuderende tæller med 43 % og PAU-elever tæller med 28 %.
• Børneenheder: Beregnes på baggrund af antallet af fuldtids indskrevne børn i det forløbne år. Her vægter børn, der er 3 år og 1 måned eller ældre med én enhed, mens børn der er yngre end 3 år og 1 måned vægtes med to, dvs. at vuggestuebørn tæller som to børneenheder.

Afslutningsvist holdes antallet af børneenheder i et dagtilbud op mod antallet af årsværk.

Både antal personale og børn ændres løbende, når personale ansættes, ophører, går på orlov mv., og børn starter og slutter i dagtilbuddene. Dermed forandres tallene løbende, og blandt andet derfor er der tale om relativt komplekse beregninger. Tallene kvalitetssikres og udvikles således løbende på den opstillede metode.

Resultater på kommunalt niveau

Det fremgår af sagen fra 14. februar 2025, at Rødovre Kommune samlet set i perioden oktober 2023 til september 2024 balancerer lovkravet om minimumsnormeringer. Det er aftalt i Børne- og Skoleudvalget, at forvaltningen to gange årligt giver en status på minimumsnormeringer, næste status forelægges på juni-mødet 2025.

Videre proces

Forvaltningen er samtidig i gang med at se en revideret tildelingsmodel på Dagtilbudsområdet, hvor der har været en bred inddragelsesproces. Fællestillidsrepræsentanterne for BUPL og FOA i Rødovre inddrages også i arbejdet.

Den nye tildelingsmodel forventes at blive politisk behandlet i april 2025.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Antallet af børn visiteret til et særligt dagtilbud efter §83 i barnets lov stiger i disse år, og muligheden for at tilkøbe pladser i andre kommuner mindskes. For at imødekomme behovet for pladser er der afsat anlægsbevilling til etablering af et særligt dagtilbud. I denne sag beskrives behovet for pladser i et særligt dagtilbud, de økonomiske rammer for området og opstart af et særligt dagtilbud.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at Rødovre Kommunes nye særlige dagtilbud efter §83 i barnets lov planlægges åbnet pr. 1. april 2026
2. at forventede driftsudgifter på 1,3 mio. kr. i 2026 og 0,6 mio. kr. i 2027 til opstart af et særligt tilbud søges indarbejdet i budgetproces 2026, samt
3. at projekt- og tidsplan godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Dagtilbudsområdet i Rødovre Kommune har siden 2015 oplevet en fordobling i antallet af børn visiteret til et særligt dagtilbud efter §83 i barnets lov (tidligere servicelovens §32). Børn visiteret til denne type tilbud har behov for et specialpædagogisk og tværfagligt tilbud med høj bemanding og særlige krav til de fysiske rammer både inden- og udendørs. I dag køber kommunen pladserne i andre kommuner. Rødovre Kommune har de seneste år i tiltagende grad haft vanskeligt ved at finde tilstrækkeligt med pladser i særlige dagtilbud, og visiterede børn venter i op til et år på en plads. I december 2023 havde 21 børn plads i et særligt dagtilbud i anden kommune, mens tallet i 2024 var steget til 24. Da muligheden for at tilkøbe pladser i andre kommuner mindskes, og udviklingen i antallet af børn med særlige behov ikke aftager, er der nu et stort behov for at etablere et eget §83 tilbud i Rødovre Kommune.

Der blev med investeringsoversigten i budget 2025 afsat 13,3 mio. kr. i anlægsbevilling til etablering af et særligt dagtilbud efter §83. Anlægsbevilling og tidsplanen blev godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. januar 2025.

Af bilag 1 fremgår data for de børn, som i 2023 og 2024 blev visiteret til et særligt dagtilbud. For at imødekomme pasningsforpligtigelsen, har Dagtilbudsområdet indtil nu etableret individuelle pasningstilbud i Rødovre Kommunes almene dagtilbud for de børn, som venter på en plads til et særligt dagtilbud. Enkelte børn har også været startet i førskoletilbud på Rødovre Parkvej Skole og Skovmoseskolen.

Målgruppe for et nyt særligt dagtilbud

Ved at etablere et særligt dagtilbud vil Rødovre Kommune kunne bidrage til at løse den udfordring, som kommunen står med i forhold til at sikre pasningsforpligtelsen og sikre relevante tilbud for børn med et særligt behov for støtte og behandling. Af de børn som Dagtilbudsområdet i 2024 visiterede til et særligt dagtilbud, vil ca. 80-90 % af børnene kunne tilbydes plads i Rødovres eget lokale særlige dagtilbud.

Ved etablering af et lokalt særligt dagtilbud i Rødovre Kommune kan pladsprisen reduceres i mindre grad. Til gengæld tilbydes som udgangspunkt ikke kørsel eller ledsagerordning til et særligt dagtilbud i egen kommune.

Det forventes, at der fortsat skal købes eksterne pladser til de børn, som ikke er i målgruppen til det særlige dagtilbud i Rødovre Kommune, da de har behov for plads i et højt specialiseret tilbud. Det er forvaltningens vurdering, at der årligt skal reserveres budget til fem pladser, som ikke kan hjemtages. Disse pladser er blandt de dyreste på området, og der er ofte knyttet solokørsel eller ledsaget kørsel til disse børn.

Målgruppen for det særlige dagtilbud i Rødovre Kommune vil være samme type børn, som har ressourceplads i børnehusene Nyager, Rønneholm og Skibet, men typen og omfanget af børnenes nedsatte funktionsevne vil være betydelig mere hæmmende for barnets trivsel og udvikling. Det kan f.eks. være:

• Nedsat psykisk eller social funktionsevne

• Autismespektrumforstyrrelse (ASF)

• ADHD

• For tidlig født

• Børn som har fået en svær start på livet, fx pga. dysfunktionalitet i hjemmet

• Børn uden diagnose i mistrivsel

Børne- og Familieafdelingen (BØFA) har i dag et tæt samarbejde med forældre til børn visiteret til et særligt dagtilbud, eksempelvis ved indsatser i hjemmet. Ved at disse børn og familier fremadrettet får plads i det særlige dagtilbud i Rødovre Kommune, vil ledelse og medarbejdere i det særlige dagtilbud kunne indgå i samarbejdet mellem BØFA og familien. Et styrket samarbejde mellem familien, BØFA og dagtilbuddet vil for nogle børn betyde, at de kan blive visiteret til et mindre indgribende tilbud senere i livet.

Opstart og drift af dagtilbuddet

Bygningen til det nye dagtilbud forventes klar til brug den 1. april 2026. Forvaltningen anbefaler, at der ansættes en leder pr. 1. januar 2026, som kan ansætte medarbejdere i takt med indskrivning af nye børn.

Det vurderes, at et særligt dagtilbud ikke kan drives rentabelt med færre end 15 børn indskrevet hele året. Derfor anbefales det, at der afsættes et minimumsbudget til 15 børn til det særlige dagtilbud. Ved indskrivning af yderligere børn tildeles dagtilbuddet takst pr. barn. pr. måned. Udgiften til drift af det særlige dagtilbud er beregnet med udgangspunkt i en indfasningsperiode fra april 2026 til december 2027. Det forventes, at dagtilbuddet vil være fuldt indfaset fra januar 2028.

Der skal som udgangspunkt kun visiteres Rødovrebørn til det særlige dagtilbud. I en opstartsperiode kan der eventuelt indskrives børn fra andre kommuner, hvis dagtilbuddet er klar til dette, samt hvis det er økonomisk rentabelt.

Dagtilbudsområdet vil desuden gå i dialog med de familier, der allerede har en plads i et særligt dagtilbud uden for kommunen. Da børnene oftest kun går i et særligt dagtilbud i 2-3 år, vil forvaltningen anbefale, at de familier der ikke ønsker at flytte deres barn til Rødovre Kommunes særlige dagtilbud, kan beholde deres plads udenbys. Der planlægges samtidig en grundig informationsindsats målrettet de øvrige dagtilbud og de forældre, hvis børn kan være i målgruppen til et særligt dagtilbud.

Der vil være ekstraudgifter i indfasningsårene (2026 og 2027) til at dække lederens løn i opstartsfasen samt udgifter til tomgangspladser, da prisen i årene frem mod fuld indfasning er højere her.

Lov- og plangrundlag

Barnets lov

Dagtilbudsloven

Økonomiske konsekvenser

Målgruppen, der er omfattet af Dagtilbudsområdets budget til det specialiserede område omfatter børn visiteret efter §83 i barnets lov og som har plads i særlige dagtilbud, er i førskoletilbud (pga. manglende relevant tilbud) eller modtager hjemmetræning.

I 2024 var Dagtilbudsområdets budget til det specialiserede område på knap 9 mio. kr., hvoraf ca. 0,75 mio. kr. var afsat til kørsel. I 2024 viser de foreløbige regnskabstal, at udgifterne til området var på ca. 15,7 mio. kr. Dertil kommer udgifter til børn på venteliste, som finansieres på almenområdet. Gennemsnitsprisen pr. barn var i 2024 ca. 62.500 kr. pr. måned og knap 9.000 kr. til kørsel pr. måned.

Det betyder, at det foreløbige regnskabsresultat for 2024 for udgifter til børn visiteret efter §83 viser et underskud på omkring 6,7 mio. kr.

Et særligt dagtilbud tildeles et budget efter en takstmodel, hvor taksten beregnes ud fra lønudgifter, udgifter til PPR, materialer og drift af bygning. Takstmodellen tager udgangspunkt i KKR’s model for taksberegning. Ved udregning af takster skal der ud over de direkte omkostninger også indgå overhead samt forrentning og afskrivning af anlæg.

Ekstraudgifterne i indfasningsårene (2026 og 2027) skal dække lederens løn i opstartsfasen. Medarbejdere vil skulle ansættes inden børnene starter, ligesom at børnene skal indskrives gradvist, så der kan etableres gode forløb for alle børn og så medarbejderne kan nå at oparbejde gode rutiner. I de første to år vil der derfor være udgifter til tomgangspladser, ligesom at prisen pr. plads er dyrere end ved fuld indfasning.

De anslåede ekstraudgifter udgør således ca. 1,3 mio. kr. i 2026 og ca. 0,6 mio. kr. i år 2027. Midlerne søges indarbejdet i budgetproces 2026.

Tidsplan

Etableringen af et særligt dagtilbud var oprindeligt planlagt til indskrivning af børn fra den 1. januar 2026. Da etableringen forsinkes grundet larm i forbindelse med boligbyggeri tæt på Ruskær 35, planlægges der med, at det særlige dagtilbud kan begynde indskrivning af børn i april 2026.

2025:

Marts-november: Planlægningsfase ift. renovering af bygning på Ruskær 35

November til marts 2026: Byggefase

2026:

Januar: Ansættelse af dagtilbudsleder

Marts: Ansættelse af første medarbejdere

Pilotering af nabogrund i forbindelse med byggeri af almene boliger

April: Aflevering af bygning og ibrugtagning

Bilag

Beslutningskompetence: BSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: BSU

Indstilling

Forvaltingen indstiller,

at Børne- og Skoleudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen. For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".