Kommunalbestyrelsen

Sagens kerne

Fastholdelse af fjernvarmeprisen fra 2013 frem til juli 2014 indtil der er undersøgt andre finansieringsmuligheder for VEKS I/S driftsforhold. Rødovre Kommune har som de øvrige ejerkommuner af VEKS I/S, modtaget brev fra Roskilde Kommune med opfordring til i bestyrelsen at bakke op om et forslag til uvildig undersøgelse af VEKS I/S.

Undersøgelsen skal se på VEKS I/S driftsforhold, herunder prissætning af varmeydelsen, og om alle relevante økonomioplysninger er blevet forelagt bestyrelsen, samt at der desuden fremlægges en model til udskillelse af distributions- og produktionsaktiviteterne.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at taksten for fjernvarmen fastholdes i første halvdel af 2014 og denne vurderes igen, når andre finansieringsmuligheder for VEKS I/S driftsunderskud er undersøgt.

Bestyrelsen for RKF 05-11-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 13-11-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for VEKS I/S har den 27.09.2013 godkendt et revideret budget 2013 og budget 2014, samt overslagsårene 2015-2019.

Budget 2014 fra VEKS I/S lægger op til årlige prisstigninger i 2014 og 2015. For et standard enfamiliehus på 130 m2, forbrug 18,1 MWh, betyder det en stigning på 9,1 %. For RKF typiske lejlighedsbebyggelser betyder det en stigning på ca. 13,2 %.

VEKS bestyrelse var splittet i afstemningen om budgettet, men kunne enes om følgende forslag:
”Revideret budget 2013 og Budget 2014 og overslag for 2015-2019 indstilles til godkendelse, idet der dog tilstræbes skabt likviditetsmæssig dækning ad anden vej. LG (VEKS direktør Lars Gullev) oplyste, at VEKS administration straks går i gang med, at undersøge mulighederne for at indhente alternativ finansiering.”

RKF har beregnet, at prisstigningerne fra VEKS I/S i 2014 betyder en stigning i RKF variable salgspris på 16,8 % for kundetype 1 og 2. Den faste afgift for kundetype 2 (store kunder) stiger 5,6 %, og forbliver uændret for kundetype 1.

RKF er i gang med udbygning af fjernvarme i området Valhøj. Der er underskrevne kontrakter med kunder, som samlet dækker et forsyningsbehov på 67 %. Det er væsentligt mere end de 50 %, der er sat som succeskriterier for at igangsætte udførelsen. RKF vil gennemgå de indgåede kontrakter med kunderne med henblik på en afklaring af deres besparelsespotentiale, således at kunderne kan foretage deres valg på et oplyst grundlag.

Kunderne i etape 0 vil selvfølgelig få en generelt lavere konverteringsgevinst. De potentielle kunder, der ikke har underskrevet leveringsaftaler med RKF, er typisk mindre kunder som ikke umiddelbart er interesseret i, at få fjernvarme. Disse vil med de fremlagte prisstigninger naturligt få mindre incitament til at vælge fjernvarme. Takststigningerne forventes derfor ikke, at få indflydelse på gennemførelsen af etape 0. Men alene på hvor hurtigt de resterende kunder kan forventes, at tilslutte sig fjernvarmen.

I projektforslaget er forudsat, at RKF etablerer forsyning til 90 % af potentialet i erhvervsområdet Valhøj indenfor 5 år. Dette forventes fortsat at være opnåeligt.

Prisstigningerne fra VEKS I/S er navnlig begrundet i driftsunderskud forårsaget af VEKS I/S køb af Køge Kraftvarmeværk i 2012. Det samlede underskud for årene 2012-2014 forventes, at blive på ca. 76 mio. kr. som nu pålægges fjernvarmeselskaberne. En forudsætning for VEKS I/S køb af Køge Kraftvarmeværk i 2012 var, at købet ikke ville føre til forhøjede varmepriser for øvrige varmekunder i VEKS I/S område.

VEKS engagement i Køge Kraftvarmeværk er en sammenblanding af distributions-og produktionsaktiviteter, som giver en uheldig sammenblanding af aktiviteter, og dermed medvirker til at skabe uigennemsigtighed i prisfastsættelsen på transmission.

Rødovre Kommune har som de øvrige ejerkommuner af VEKS I/S modtaget brev fra Roskilde Kommune med opfordring til i bestyrelsen, at bakke op om et forslag til uvildig undersøgelse af VEKS I/S.

Roskilde Kommune begrunder sit ønske om undersøgelse med de store prisstigninger, som VEKS lægger op til i sit budget 2014. På den baggrund opfordrer Roskilde Kommune til en uvildig undersøgelse, som skal se på VEKS I/S driftsforhold, herunder prissætning af varmeydelsen, og om alle relevante økonomioplysninger er blevet forelagt bestyrelsen, samt at der desuden fremlægges en model til udskillelse af distributions- og produktionsaktiviteterne.

Rødovre Kommune vil som ejerkommune bakke op om denne undersøgelse.

Denne undersøgelse kan muligvis betyde et vist overlap med VEKS administrations egen undersøgelse af alternative finansieringsmuligheder, som besluttet af VEKS bestyrelse i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014. Det er Teknisk Forvaltnings opfattelse, at de to undersøgelser har hvert sit fokus, og derfor i praksis ikke spænder ben for hinanden. Teknisk Forvaltning har ikke kendskab til status på den interne undersøgelse.

Lov- og plangrundlag

Varmeforsyningsloven.

Økonomiske konsekvenser

Fastsættelse af taksten vil få betydning for Rødovre Kommunes udbygningsplan for kommunen.

Det eventuelle underskud i Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning indgår i mellemregningen.

Tidsplan

Opgaven haster, hvis vi skal undgå prisstigninger i 2014.

Bilag

Bilag 1: Brev fra Roskilde Kommune af 23.10.2013 om iværksættelse af uvildig undersøgelse af VEKS

Sagens kerne

Lørdag den 13. april 2013 afviklede Børne- og Kulturforvaltningen en temadag for de respektive brugerbestyrelser på kommunens idrætsanlæg.

Formålet med temadagen var at drøfte, hvordan arbejdet i brugerbestyrelserne kan effektiviseres, herunder at vurdere og drøfte de nugældende retningslinjer samt drøfte mulige alternative bestyrelsesmodeller.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at forslag til nye retningslinjer for brugerbestyrelserne på kommunens idrætsanlæg sendes til høring i de respektive brugerbestyrelser.

Kultur- og Fritidsudvalget 05-11-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 13-11-2013
Indstilles godkendt, idet antallet af brugerbestyrelsesmedlemmer i Tennishallen udvides med en repræsentant fra "Aktiv Fritid".

Sagsfremstilling

På baggrund af drøftelserne på temadagen lørdag den 13. april 2013 har Børne- og Kulturforvaltningen udarbejdet forslag til nye retningslinjer for kommunens idrætsanlæg.

Der blev på temadagen blandt andet givet udtryk for ønske og behov for:

• Klarhed over brugerbestyrelsernes kompetence
• Forståelige økonomiske rammer og bedre økonomioversigter
• Konkrete operationelle retningslinjer
• Inddragelse ved større bygningsmæssige tiltag
• Indflydelse på budgetlægning før budgetvedtagelse
• Udarbejdelse af forretningsorden
• Delegation af kompetencer fra Folkeoplysningsudvalget til brugerbestyrelserne

Endvidere blev der givet udtryk for en overvejende tilfredshed med bestyrelsesmodellen og de 6 bestyrelser. Børne- og Kulturforvaltningen foreslår derfor, at bestyrelsesmodellen forbliver uændret.

Børne- og Kulturforvaltningen har med udgangspunkt i drøftelserne fra temadagen haft fokus på at tydeliggøre formålet med brugerbestyrelsernes arbejde samt forsøgt at præcisere bestyrelsernes kompetence.

Der er foretaget følgende ændringer i forhold til de nu gældende retningslinjer:

• Formålet (§ 1): Er tydeliggjort ved at det præciseres, at brugernes indflydelse på drift af idrætsanlægget skal ske ved, at brugerbestyrelsen skal virke for, at idrætsanlægget opfylder brugernes ønsker og behov under hensyntagen til Kommunalbestyrelsens beslutninger ved at tage aktivt del i idrætsanlæggets virksomhed med ideer, forslag og kritik.
• Kommunalbestyrelsen (§ 2): Det præciseres, at Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens idrætsanlæg og fastlægger mål og rammer for dens virksomhed inden for gældende lovgivning.
• Forretningsorden (§ 5): Det fremgår blandt andet, at Brugerbestyrelsen selv skal fastlægge sin forretningsorden.
• Kommunalbestyrelsens vedtagne serviceniveau (§ 6). Det præciseres, at sekretariatet skal udarbejde en beskrivelse af kommunalbestyrelsens vedtagne serviceniveau for området, som bl.a. skal indeholde:
  a) Bygningsvedligeholdelse planlagt af Teknisk Forvaltning, Bygningsafdelingen, inden for rammerne af den centrale pulje til vedligeholdelse af kommunale bygninger.
  b) Plejeplaner for udearealerne på de enkelte idrætsanlæg, Teknisk Forvaltning, Park og Natur.
• Beføjelser (§ 7): Brugerbestyrelsens beføjelser er samlet i paragraffen og det tydeliggøres, at bestyrelsen skal
  a) disponere og prioritere anvendelsen af den økonomiske ramme for inventar, istandsættelsespuljen under plejeplanen for udearealerne samt den afsatte pulje til ekstra rengøring på anlægget,
  b) føre tilsyn med anlæggets virksomhed,
  c) rådgive og vejlede i idrætslige spørgsmål,
  d) udtale sig til idrætscentrets samlede budget,
  e) være repræsenteret ved større bygningsmæssige tiltag/ændringer
• Fordeling af trænings- turnerings- og stævnetimer (§ 8): Det præciseres, at Folkeoplysningsudvalgets afgørelse er gældende, såfremt der opstår tvivl om fortolkning af fordelingsprincipperne og fordeling af faciliteterne.

I de gældende retningslinjer § 9 fremgår det bl.a., at ”en af Brugerbestyrelsen truffen afgørelse kan af den respektive forening/klub ankes til Folkeoplysningsudvalget”. Denne ankemulighed er ikke indarbejdet i de nye retningslinjer.

For så vidt angår sammensætning af Brugerbestyrelsen (§ 3), stilles der forslag om:

• At antallet af medlemmer i Rødovrehallens brugerbestyrelse udvides med
  1 repræsentant fra Aktiv Fritid
• At antallet af medlemmer i brugerbestyrelsen ved Islevbadet udvides med
  1 repræsentant fra øvrige klubber
• At Rødovre Skøjte Arena udvides med
  1 tilforordnet uden stemmeret fra 2610 Rødovre Mighty Bulls

Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler, at forslag til nye retningslinjer sendes til høring i de respektive Brugerbestyrelser.

Lov- og plangrundlag

Lov om Kommunernes styrelse og gældende retningslinjer for brugerbestyrelserne vedtaget af Kommunalbestyrelsen i mødet den 29. august 2006.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Der gennemføres en høring med de respektive brugerbestyrelser i november/december måned.
Deadline for høringsvar fastsættes til den 18. december 2013.
Indkomne høringssvar behandles behandles i
- Folkeoplysningsudvalget januar 2014
- Kultur- og Fritidsudvalget februar 2014

Bilag

Bilag 1: Retningslinier for Brugerbestyrelsen ved Espelundens Idrætsanlæg og Rødovre Stadion
Bilag 2: Retningslinier for Brugerbestyrelsen ved Islevbadet
Bilag 3: Retningslinier for Brugerbestyrelsen ved Rødovre Skøjte Arena
Bilag 4: Retningslinier for Brugerbestyrelsen ved Rødovre Stadionhal
Bilag 5: Retningslinier for Brugerbestyrelsen ved Rødovrehallen
Bilag 6: Retningslinier for Brugerbestyrelsen ved Rødovre Kommunes Tennisanlæg
Bilag 7: Forslag til nye retningslinjer for Brugerbestyrelsen ved Espelundens Idrætsanlæg og Rødovre Stadion
Bilag 8: Forslag til nye retningslinjer for Brugerbestyrelsen ved Islevbadet
Bilag 9: Forslag til nye retningslinjer for Brugerbestyrelsen ved Rødovre Skøjte Arena
Bilag 10: Forslag til nye retningslinjer for Brugerbestyrelsen ved Rødovre Stadionhal
Bilag 11: Forslag til nye retningslinjer for Brugerbestyrelsen ved Rødovrehallen
Bilag 12: Forslag til nye retningslinjer for Brugerbestyrelsen ved Rødovre Tennisanlæg

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsregnskab for ovennævnte projekt.

 

Bevilling 27.03.2012	3.000.000 kr.
Forbrug	2.985.264 kr.
Mindreforbrug	14.736 kr.

 

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes, og
2. at mindreforbruget på 14.736 kr. tilgår kassebeholdningen i 2013.

Børne- og Skoleudvalget 05-11-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 13-11-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har i sit møde den 27.03.2012 i sag vedrørende overførsel af uforbrugte driftsmidler til anlæg givet en anlægsbevilling på 3.000.000 kr. til indvendigt malerarbejde i daginstitutionerne.

Der er udført malerarbejde i varieret omfang, vurderet ud fra behov og ønsker, på følgende institutioner:

Børnehaven Bybjerget
Børnehaven Islev
Børnehaven Nyager
Børneinstitutionen Broparken
Børneinstitutionen Egegården
Børneinstitutionen Elvergården
Børneinstitutionen Græshoppen
Børneinstitutionen Islemark
Børneinstitutionen Regnbuen
Børneinstitutionen Rønneholm
Børneinstitutionen Skanderup
Børneinstitutionen Slottet
Børneinstitutionen Solen
Børneinstitutionen Solsikken
Børneinstitutionen Søtorp
Børneinstitutionen Tjørneparken
Børneinstitutionen Troldhøjen
Børneinstitutionen Æblehaven
Legestuen Bagperronen
Legestuen Myretuen
Legestuen Nordstjernen
Vuggestuen Carlsro
Vuggestuen Sommerfuglen
Vuggestuen ved Valhøj Skole

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Regnskabet udviser et mindreforbrug på 14.736 kr. der tilgår kassebeholdningen i 2013.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Anlægsregnskab af 21.10.2013 fra Teknisk Forvaltning

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsregnskab for ovennævnte projekt.

  

Bevilling 20.12.2011	2.150.000 kr.
Forbrug	2.149.714 kr.
Mindreforbrug	286 kr.

 

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes, og
2. at mindreforbruget på 286 kr. tilgår kassebeholdningen i 2013.

Børne- og Skoleudvalget 05-11-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 13-11-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

De fleste af gangarealerne på Hendriksholm, Islev og Tinderhøj skoler blev malet i 2009. Endvidere blev klasselokalerne på alle skolerne malet i 2010 i forbindelse med opsætning af SmartBoards.

Kommunalbestyrelsen har i sit møde den 20.12.2011 bevilget 2.150.000 kr. til udførelse af resterende indvendigt malerarbejde på skolerne, jfr. vedlagte projektforslag med oversigt over resterende malerarbejde.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Regnskabet udviser et mindreforbrug på 286 kr. der tilgår kassebeholdningen i 2013.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Anlægsregnskab af 08.10.2013 fra Teknisk Forvaltning
Bilag 2: Projektforslag af 08.09.2011 vedr. indvendigt malerarbejde
Bilag 3: Mødesag af 20.12.2011 vedr. anlægsbevilling

Sagens kerne

Ansøgning fra bestyrelsen samt lederen og personalegruppen i Vuggestuen Bybjerget om overgang fra selvejende til kommunal drift.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at forslag om overgang fra selvejende til kommunal drift for Vuggestuen Bybjerget godkendes, og
2. at driftsoverenskomsten mellem parterne opsiges med det gældende varsel på ni måneder.

Børne- og Skoleudvalget 05-11-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 13-11-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Sagen har været behandlet både i bestyrelsen og på et personalemøde med MED-status, hvor der var enighed om at anbefale forslaget.

Begrundelsen for forslaget er:

• At institutionen som selvejende institution ikke har noget tilknytningsforhold til en paraplyorganisation (som eksempelvis Børnehaven Barnets Hus).
• At institutionen har svært ved at rekruttere forældrerepræsentanter til bestyrelsen, hvor forældrene oftest kun er medlemmer i max. 2 år. Bestyrelsen er ofte ikke klædt på til opgaven i forhold til at være ansættende myndighed og til at være involveret i personalemæssige spørgsmål.
• At der vil være personaleadministrative fordele ved at være kommunal institution med hensyn til forretningsgangene til og fra Personale- og Udviklingsafdelingen.
• At personalet, i tilfælde af personalereduktioner eller ved en eventuel lukning af institutionen, vil være omfattet af gældende praksis om nyt jobtilbud i et andet dagtilbud.

Ifølge den gældende overenskomst, som blev godkendt i novembermøderækken 2011, kan overenskomsten opsiges af begge parter med ni måneders varsel.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Opsigelsesperioden på ni måneder ifølge driftsoverenskomsten.

Bilag

Bilag 1: Referat af MED-møde i Bybjergets vuggestue 28.08.2013 samt brev af 19.09.2013 fra bestyrelsen

Sagens kerne

Folkeskolereformen lægger op til, at den hidtidige styring af folkeskolen efter timetal fremover kan foregå efter andre parametre.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at kommunens folkeskoler fremover skal planlægge skoleåret med det vejledende timetal, som loven tilsiger i forhold til fag og klassetrin, og at den fremtidige styring foregår efter formulerede effektmål udtrykt ved

1. resultater i forbindelse med de nationale tests,
2. karakterer i forbindelse med folkeskolens afgangsprøver, og
3. trivselsundersøgelser udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).

Børne- og Skoleudvalget 05-11-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 13-11-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Som det er i dag, styrer Kommunalbestyrelsen folkeskolen ud fra en timefordelingsplan byggende på Undervisningsministeriets vejledende timetal. Undervisningsministeriet benytter samme styringsparameter blot med udgangspunkt i et minimumstimetal. Disse styringsparametre har ingen relation til de resultater, eleverne opnår, men viser alene er billede af, hvor mange undervisningstimer, der bliver stillet til rådighed for dem.

Med folkeskolereformen, der træder i kraft den 01.08.2014, bevæger Undervisningsministeriet sig væk fra styringen efter timetal for de fleste af skolens fag, idet kun dansk, matematik og historie fremover har et minimumstimetal, som eleverne skal have læst ved skoleårets udgang. For de øvrige fag vil timetallet være vejledende på hvert klassetrin. Kommunen skal dog tilbyde det samlede vejledende timetal. Det betyder, at skolerne ligesom med den nuværende timefordelingsplan, skal planlægge skoleåret med det timetal, som loven tilsiger i forhold til fag og klassetrin.

Fælles mål er i dag udtryk for de emner og det pensum, som eleverne skal arbejde med opdelt i tre faser. Med reformen ændres de fælles mål til mere konkrete mål for, hvad eleverne skal opnå i relation til en årgang. De nationale tests har hidtil været et værktøj til lærerens brug i forhold til arbejdet med eleverne. Det forventes, at Undervisningsministeriet udvikler disse tests således, at de kan indgå som styringsparametre for skolerne og Kommunalbestyrelsen, og at der bliver stillet krav om flere tests.

Der er i reformen således en bevægelse fra fokus på, hvad eleverne skal arbejde med, til hvilket udbytte har eleverne skal opnå. Konkrete effektmål vil blive fastsat efterfølgende.

På trivselsområdet har skolerne gennem flere år skullet opgøre forhold vedrørende elevernes undervisningsmiljø. Dansk Center for Undervisningsmiljø har udarbejdet et materiale, der har været obligatorisk for skolerne at bruge som udtryk for skolernes undervisningsmiljø.

Folkeskolereformen medfører ikke behov for ændring af de økonomiske styringsparametre. Tildelingen af resurser til folkeskolerne kan stadig ske efter en rygsækmodel i forhold til konkrete elevtal.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ikrafttræden skoleåret 2014/2015.

Bilag

Bilag 1: Processkema i forbindelse med implementering af reform

Sagens kerne

1. oktober 2013 trådte en ny lov til beskyttelse af børn mod overgreb i kraft, i daglig tale kaldet Beskyttelsespakken. Loven omhandler nye bestemmelser bl.a. om behandling af underretninger og oprettelse af regionale Børnehuse. Derudover skal alle kommuner fremover udfærdige et skriftligt beredskab, som skal indeholde klare procedurer for, hvordan alle ansatte, der i deres arbejde har kontakt med børn og unge under 18 år, skal arbejde, samarbejde og handle i tilfælde af viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge.

Beredskabet skal udformes skriftligt, og vedtages af Kommunalbestyrelsen. Beredskabet skal offentliggøres på kommunens hjemmeside, og det skal revideres og vedtages af Kommunalbestyrelsen min. hvert 4. år.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Beredskabet godkendes.

Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Skoleudvalget 05-11-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 13-11-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Vedlagte kommunale beredskab i Rødovre kommune til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge, er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde. Udviklingsgruppen, der er tovholder på Lokaliseringsarbejdet, og som består af ledende sundhedsplejerske, leder af PPR, socialfaglig konsulent fra Børne- og familieafdelingen, en skoleleder, pædagogiske konsulenter fra daginstitutions- og skoleområdet, samt ledende høre-talepædagog, har stået for udarbejdelsen af beredskabet.

Det kommunale beredskab skal medvirke til

• at fagpersoner får den tilstrækkelige viden til at reagere.
• at fagpersoner bliver bedre til at forebygge, opspore og håndtere sager, hvor børn og unge udsættes for vold og seksuelle overgreb.
• at fagpersoner arbejder tværfagligt og tværsektorielt i håndteringen af sagerne.
• at fagpersoner bliver i stand til at iværksætte en faglig kvalificeret indsats.

Beredskabet skal endvidere formidle kommunens organisering på området og skabe grundlag for arbejdet med forebyggelse af overgreb i kommunens dag- og døgntilbud samt skoler.

Formålet er at sikre, at såvel kendskabet til, som den endelige implementering af beredskabet bliver så bredt forankret som overhovedet muligt i det daglige arbejde i Rødovre kommune. Desuden omhandler beredskabet redskaber til tidlig opsporing, herunder en kontinuerlig kvalificering af opmærksomheds- og vidensniveau hos relevante fagpersoner, der arbejder med børn og unge i dagligdagen.

Herudover beskriver beredskabet, hvordan sager om overgreb mod børn og unge behandles, med angivelse af klare proceduerer for handlinger ved mistanke eller viden om overgreb. ved overgreb forstås såvel seksuelle overgreb, som vold udøvet mod et barn eller ung. Såvel håndteringen af underretninger, som samarbejdet med politi og med Børnehus Hovedstaden i disse sager beskrives nøje i beredskabet.

Beredskabet er tænkt som et slå-op værk for kommunalt ansatte, der har brug for viden og hjælp til handling, hvis de pludselig får kendskab til, at et barn eller ung er udsat for overgreb, som kan være såvel fysisk, psykisk som sexuelt. Dette er det allerførste udspil til et beredskab, og det forventes, at det frem mod næste forelæggelse og behandling i Kommunalbestyrelsen vil blive yderligere udbygget.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service §19, stk. 5.

Økonomiske konsekvenser

Der er ydet kompensation for de meropgaver, Beskyttelsespakken medfører i form af flere administrative opgaver.

Tidsplan

Lovændringen er trådt i kraft den 1. oktober 2013, hvorfor udarbejdelsen og vedtagelsen af beredskabet skal ske snarest herefter.

Bilag

Bilag 1: Beredskab i Rødovre kommune til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge.

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger reviderede sagsbehandlingsfrister på følgende områder: Ældre- og Handicap, Social- og Psykiatri, Borgerservice, Beskæftigelse, Børne- og Familie og Dagpasning.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Social- og sundhedsforvaltningen indstiller,

at de reviderede sagsbehandlingstider godkendes.

Social- og Sundhedsudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Skoleudvalget 05-11-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 13-11-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde d. 19.03.13 de reviderede sagsbehandlingstider for det sociale område. Efterfølgende har Social- og Sundhedsforvaltningen vurderet, at det er nødvendigt at specificere sagsbehandlingstiderne i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 3.

Rødovre Kommune har som målsætning for borgerbetjening på det sociale område, at alle henvendelser og ansøgninger fra borgere skal besvares inden 10 arbejdsdage. Det indebærer, at kommunen inden for den frist skal træffe en afgørelse eller skriftligt bekræfte, at ansøgningen/henvendelsen er modtaget og oplyse, hvad der videre sker i sagen, herunder hvornår borgeren kan forvente en afgørelse.

Lov- og plangrundlag

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 3.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Sagsbehandlingsfrister_ældre og handicapområdet
Bilag 2: Sagsbehandlingsfrister_beskæftigelsesområdet
Bilag 3: Sagsbehandlingsfrister_borgerservice
Bilag 4: Sagsbehandlingsfrister_dagpasningsområdet
Bilag 5: Sagsbehandlingsfrister_Social- og psykiatriområdet
Bilag 6: Sagsbehandlingsfrister_Børne- og familieområdet

Sagens kerne

De nuværende sundhedsaftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden udløber ved udgangen af 2014. Derfor skal der indgås ny sundhedsaftale for perioden 2015-2018.

KKR (Kommunekontaktrådet) Hovedstaden har udarbejdet udkast til fælleskommunale visioner og målsætninger til brug for drøftelser med regionen om udformningen af Sundhedsaftale III. Udkastet forelægges hermed til godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at notat med forslag til fælleskommunal vision og målsætninger på det somatiske område og notat med forslag til fælleskommunal vision og målsætninger på det psykiatriske område godkendes.

Social- og Sundhedsudvalget 05-11-2013
Anbefales.

Økonomiudvalget 13-11-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Regeringen har besluttet, at der fremover kun skal være én sundhedsaftale pr. region. Derfor er er der udarbejdet et fælleskommunalt oplæg med visioner og målsætninger for sundhedsaftalen.

Oplægget er udarbejdet med afsæt i det fælles kommunale rammepapir "Kommunernes fælles rolle - udviklingen af det nære sundhedsvæsen", som er godkendt af de 29 kommuner i Region Hovedstaden. Derudover er der i september 2013 afholdt et administrativt og et politisk dialogmøde, hvor kommunerne har kunnet komme med input til oplæggene.

Oplæggene til sundhedsaftale III om henholdvis det somatiske og det psykiatriske område er beskrevet i to særskilte notater, som dog hænger tæt sammen.

Der er på begge områder fokus på fremme af en tilgang til borgerne, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og inddragelse i eget forløb. Derudover er der fokus på at fremme sammenhængende forløb og differentierede indsatser på begge områder.

Det omfatter styrkelse af det tværsektorielle samarbejde mellem kommuner, almen praksis og regionen, eksempelvis ved udvikling og afprøvning af nye samarbejdsmodeller og indgåelse af aftaler om forebyggelse af indlæggelser og smidige og veltilrettelagte forløb.

Se notaterne med uddybning af visioner og målsætninger for somatik og psykiatri samt tidsplan for processen i bilagene.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Ingen

Bilag

Bilag 1: Oplæg vedr. sundhedsaftale III - somatik
Bilag 2: Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri
Bilag 3: Tidsplan for proces for sundhedsaftale III

Sagens kerne

Godkendelse af generelle principper for fastsættelse af garantiprovision.

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

at principperne for fastsættelse af garantiprovision godkendes.

Økonomiudvalget 13-11-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

En kommune kan yde garanti for lån til private og selskaber på visse betingelser og vilkår.

På grundlag af lånebekendtgørelsen, særlovgivning, kommunalfuldmagten samt ministerielle afgørelser og udtalelser, skal en kommune fastsætte en garantiprovision når der garanteres for aktieselskaber, der varetager opgaver som kommunen selv lovligt kunne varetage. Endvidere fremgår det, at garantiprovisionen skal opkræves på markedsvilkår og i øvrigt sættes i forhold til kommunens risiko.

Den væsentligste begrundelse for kravet om, at der skal fastsættes en garantiprovision er konkurrencehensynet i forhold til potentielt tilsvarende virksomheder, der ikke kan opnå kommunegaranti. Med en kommunegaranti kan selskabet opnå bedre rentevilkår end ellers muligt på markedsvilkår.

Sagen er aktualiseret af, at kommunen har udskilt vand- og kloakforsyningen.

På den baggrund foreslår Økonomi- og Personaleforvaltningen, at garantiprovision opkræves ud fra følgende principper:

• Det forudsættes, at de lån der garanteres for optages i Kommunekredit
• I forbindelse med, at kommunen beslutter at yde garanti for lån fastsattes en garantiprovision på markedsvilkår
• Garantien fastsættes ud fra en aktuel vurdering af garantier i markedet for tilsvarende lån, med vægt på risiko samt andre kommuners garantisatser for tilsvarende lån.
• Økonomi- og Personaleforvaltningen foretager vurderingen i samarbejde med relevant fagforvaltning, evt. suppleret med rådgivning fra kommunens finansielle rådgiver (bankforbindelse)
• Garantiprovisionen fastsættes som en årlig procent af restgælden ved hvert års begyndelse og opkræves ved årets udgang.

Lov- og plangrundlag

• Lånebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2013
• Relevant sektorlovgivning i forhold til konkret garanti
• Kommunalfuldmagten

Økonomiske konsekvenser

Ved ydelse af garanti opnår kommunen en provision der i princippet modsvarer den risiko garantien indebærer.

Tidsplan

Principperne for garantiprovision træder i kraft straks.

Sagens kerne

HOFOR har søgt om kommunal garantistillelse for lån til anlægsinvesteringer i HOFOR Spildevand Rødovre A/S og HOFOR Vand Rødovre A/S. Der søges i alt om en garantistillelse på 30,8 mio. kr., som dækker anlægsinvesteringer i årene 2011-2014.

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

1. at Rødovre Kommune indtræder som garant for lån på op til 15,9 mio. kr. til anlægsinvesteringer i årene 2011-2014 i HOFOR Vand Rødovre A/S,
2. at Rødovre Kommune indtræder som garant for lån på op til 14,9 mio. kr. til anlægsinvesteringer i årene 2011-2014 i HOFOR Spildevand Rødovre A/S, samt
3. at Rødovre Kommune opkræver 0,3 % årligt af restgælden i garantiprovision fra HOFOR Vand Rødovre A/S og HOFOR Spildevand Rødovre A/S jævnfør sag nr. 216.

Økonomiudvalget 13-11-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

HOFOR A/S har med breve dateret 11.10.2013 fremsendt ansøgninger om kommunal garantistillelse for lån til anlægsinvesteringer for HOFOR Vand Rødovre A/S og HOFOR Spildevand Rødovre A/S.

Baseret på det samlede behov for lån i perioden 2011 – 2014 ansøges for HOFOR Vand Rødovre A/S om en samlet garantiramme, der er opgjort til 15.900.000 kr. og fordeler sig på følgende måde:

 

	Lånebehov
2011	7.596.465 kr.
2012	2.895.917 kr.
2013	2.472.186 kr.
2014	2.888.716 kr.
Ialt	15.853.284 kr.
Afrundet	15.900.000 kr.

 

Baseret på det samlede behov for lån i perioden 2011 – 2014 ansøges for HOFOR Spildevand Rødovre A/S om en samlet garantiramme, der er opgjort til 14.900.000 kr. og fordeler sig på følgende måde:

 

	Lånebehov
2011	0 kr.
2012	231.901 kr.
2013	0 kr.
2014	14.611.559 kr.
Ialt	14.843.460 kr.
Afrundet	14.900.000 kr.

 

De udmeldte prislofter fra Forsyningssekretariatet under Forbruger- og Konkurrencestyrelsen angiver hvor meget, forsyningen maksimalt må indarbejde i taksten i de enkelte år. Investeringerne er således generelt kun delvist finansieret over de pågældende års takster. Den del af investeringerne, der ligger ud over det, der kan opkræves af det pågældende års takster, forudsættes finansieret via låntagning, der over en årrække indregnes i taksterne.

Da 2011 var det første prisloftsår vil Forsyningssekretariatet, helt ekstraordinært, kunne acceptere indberetninger af investeringsomkostninger, som selskaber har finansieret igennem overdækningslikviditet i 2011. Garantistillelsen påvirker ikke kommunens låneramme og derfor kan kommunen stille garantier for anlægsinvesteringer i 2011 og 2012.

Anlægsinvesteringerne for 2012 er mellemfinansieret ved banklån optaget 08.02.2013 og udløber den 31.12.2013. Der skal hjemtages nyt lån inden udløb med maksimal løbetid i forbindelse med indfrielse af de eksisterende banklån.

Den endelige belåning vedr. 2011 og 2012 optages som et samlet lån.

Det estimerede lånebehov i 2013 og 2014 er opgjort på baggrund af de budgetterede anlægsinvesteringer for årene. Det ansøgte garantibeløb svarer til det maksimale forventede lånebehov. Der hjemtages kun de nødvendige lån til anlægsinvesteringer, så den endelige lånoptagelse vedrørende 2013 og 2014 kan blive lavere.

Lov- og plangrundlag

• Selskabsloven, Lovbekendtgørelse nr. 322 af 11.04.2011.
• Vandsektorloven, Lov nr. 469 af 12.06.2009.
• Lov om KommuneKredit, Lov nr. 383 af 03.05.2006.
• Lånebekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 68 af 25.01.2013.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommunes årlige indtægt ved at stille den ansøgte garanti vil ved fuld udnyttelse af lånegarantierne for årene 2011-2014 på ialt 30,8 mio. kr. og en garantiprovision på 0,3% udgøre 92.400 kr. i 2014. Herefter vil indtægten blive mindre år efter år, fordi der betales af på gælden.

Tidsplan

Fristen for hjemtagelse af lån hos KommuneKredit vedrørende årene 2011 og 2012 er 31.12.2013. Derfor anmoder HOFOR om, at kommunens garantistillelse for lån til investeringer er HOFOR i hænde senest 06.12.2013.

Bilag

Bilag 1: Ansøgning om kommunal garantistillelse for lån til anlægsinvesteringer i HOFOR Vand Rødovre A/S
Bilag 2: Ansøgning om kommunal garantistillelse for lån til anlægsinvesteringer i HOFOR Spildevand Rødovre A/S

Sagens kerne

I forbindelse med etablering af den nye rensekoncern "Vores Rens" skal ejerkommunerne indtræde som garanter for rensekoncernens lån i KommuneKredit. Hver ejerkommune skal garantere for en andel af de samlede lån, der svarer til kommunens ejerandel i det enkelte selskab i rensekoncernen.

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

1. at Rødovre Kommune, der pt. hæfter solidarisk for lån optaget af Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre I/S i KommuneKredit, i forbindelse med etableringen af Rense-koncernen indtræder som garant for en andel af disse lån, som afspejler kommunens nuværende ejerandel i rense­fællesskaberne, i alt 6,528 mio. kr., samt
2. at Rødovre Kommune opkræver 0,3 % årligt af restgælden i garantiprovision fra de nye selskaber jævnfør sag nr. 216.

Økonomiudvalget 13-11-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen traf på mødet den 18.06.2013 (sag nr. 107) endelig beslutning om, at indgå i den nye rensekoncern "Vores Rens", som kommer til at udøve de aktiviteter, der pt. udøves af Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre I/S.

De interessentkommuner, der er medejere af Lynettefællesskabet I/S, hæfter pt. direkte og solidarisk for de lån på i alt ca. 243 mio. kr., som Lynettefællesskabet I/S har optaget. Tilsvarende hæfter interessentkommunerne i Spildevandscenter Avedøre I/S direkte og solidarisk for Spildevandscenter Avedøre I/S' kreditramme på i alt 10 mio. kr.

Rødovre Kommune er medejer af både Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre I/S og hæfter derfor i fællesskab med de øvrige interessentkommuner for i alt 253 mio. kr.

Herudover har Gladsaxe Kommune påtaget sig en særskilt garanti for et lån til Lynettefællesskabet I/S, der på stiftelsestidspunktet forventes at udgøre ca. 11,8 mio. kr. Lånet blev optaget, før der blev indført et fælles princip i Lynettefællesskabet I/S om lånefinansiering af investeringer.

I Vores Rens A/S bliver de enkelte selskaber organiseret som aktieselskaber. Derved ophører kommunernes direkte og solidariske hæftelse for lånene, da et aktieselskabs ejere ikke hæfter for selskabets forpligtelser.

Hvis renseselskaberne fortsat skal kunne finansiere deres investeringer gennem lån optaget i KommuneKredit, kræver det i henhold til loven om KommuneKredit, at kommunerne stiller garanti for de enkelte lån.

Principperne for ejerfordelingen i den nye rensekoncern og for den indbyrdes hæftelse for lån optaget i selskaberne følger af det udkast til ejeraftale, som Kommunalbestyrelsen godkendte den 18.06.2013.

Ved denne beslutning fremgik også, at Rødovre Kommune pt. hæfter for de lån, der er optaget af Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre I/S, og at kommunerne ved overgangen til aktieselskaber skal stille garanti for de eksisterende lån, der overføres fra rensefællesskaberne til de nye aktieselskaber.

Hvis de 15 kommuner, der kommer til at eje den nye rensekoncern, stiller garanti for rensekoncernens forpligtelser over for KommuneKredit, kan de nye renseselskaber beholde deres nuværende lån på gunstige vilkår.

KommuneKredit har indvilget i, at den enkelte kommune kan nøjes med at stille en garanti for den andel af lånene, som afspejler den enkelte kommunes ejerandel.

De kommuner, hvorfra der afledes spildevand til rensning i Lynettefællesskabet I/S (i den nye koncern: Vores Rens Lynettefællesskabet A/S), kommer således til at hæfte for dette selskabs lån i deres indbyrdes ejerforhold. Tilsvarende gælder for de kommuner, hvorfra der afledes til Spildevandscenter Avedøre I/S (Vores Rens Spildevandscenter Avedøre A/S).

Alle ejere vil hæfte for de lån, som det kommende serviceselskab, Vores Rens Service A/S, og holdingselskabet, Vores Rens Holding A/S, måtte optage.

Selskaberne i den nye rensekoncern etableres med følgende lån, som overtages fra Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre I/S:

 

Vores Rens Holding A/S	0 mio.kr.
Vores Rens Lynettefællesskabet A/S	242,731 mio.kr.
Vores Rens Spildevandscenter Avedøre A/S	10 mio.kr.
Vores Rens Service A/S	0 mio.kr.

 

Rødovre Kommunes andel af hæftelserne bliver:

 

Vores Rens Lynettefællesskabet A/S	2,49%
Vores Rens Spildevandscenter Avedøre A/S	4,84%

   

Herudover har Gladsaxe Kommune påtaget sig en særskilt garanti for et lån, der på stiftelsestidspunktet forventes at udgøre ca. 11,8 mio. kr. Garantien for dette lån ændres, så garantien fortsat stilles af kommunen, men nu for et lån optaget af Vores Rens Lynettefællesskabet A/S i stedet for af Lynettefællesskabet I/S.

Hver kommunes garantistillelse efter stiftelsen fremgår af Bilag 1, som er vedlagt mødesagen.

Garantier for de lån, det enkelte renseselskab optager efter stiftelsen, vil skulle stilles af de kommuner, som inden etableringen var interessenter i det relevante selskab, og i overensstemmelse med deres nye indbyrdes ejerandele.

Lov- og plangrundlag

• Selskabsloven, Lovbekendtgørelse nr. 322 af 11.04.2011.
• Vandsektorloven, Lov nr. 469 af 12.06.2009.
• Lov om KommuneKredit, Lov nr. 383 af 03.05.2006.
• Lånebekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 68 af 25.01.2013.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommune hæfter pt. for de samlede lån, der er optaget af Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre I/S, men kommer fremover alene til at stille garanti for den andel af lånene, der afspejler kommunens forholdsmæssige ejerandel. Rødovre Kommunes skal dermed stille garanti for lån på 6.044.000 kr i Vores Rens Lynettefællesskabet A/S og 484.000 kr i Vores Rens Spildevandscenter Avedøre A/S. Ved en garantiprovision på 0,3% bliver Rødovre Kommunes indtægt 19.584 kr. i 2014. Herefter vil indtægten blive mindre år efter år, fordi der betales af på gælden.

Tidsplan

HOFOR A/S, som står for en del af arbejdet med fusionsprocessen, anmoder om, at lånegarantierne godkendes i Kommunalbestyrelsen senest 28.11.2013. Den nye rensekoncern stiftes 17.12.2013.

Bilag

Bilag 1: Garantistillelse for optagne lån

Sagens kerne

Økonomi- og Personaleforvaltningen vurderer, at et udbygget IT ledelsesinformationssystem kan forbedre beslutnings- og styringsgrundlaget i Rødovre Kommune på tværs af kommunens forvaltninger, ved at give lettere adgang til data.

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af det resterende rådighedsbeløb under Økonomiudvalget til anskaffelse af et ledelsesinformationssystem på 763.012 kr.
2. at Børne- og Skoleudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget finansierer hver 74.000 kr. af anskaffelsen indenfor den allerede afsatte budgetramme i 2014.
3. at budgetrammen under Økonomiudvalget øges med 243.000 kr. i 2014ff. Til dækning af driftsudgiften.
4. at budgetrammerne under henholdsvis Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Skoleudvalget reduceres med 121.000 kr. med virkning fra 2014ff.

Økonomiudvalget 13-11-2013
Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller, at Rødovre Kommune anskaffer et mere udbygget IT system til at understøtte ledelsesinformationen på tværs af kommunens forvaltninger. Et ledelsesinformationssystem er en vigtig forudsætning for arbejdet med løbende at forbedre kommunens økonomistyring. Systemet giver forbedrede muligheder for at følge op på strategisk vigtige mål samt forbedret mulighed for at sammenkæde økonomi med aktivitetstal og kvalitetsmål. Det er forventningen, at den forbedrede mulighed for at følge op på blandt andet økonomien og den mere detaljerede indsigt i sammenhængen mellem økonomi og aktivitet på sigt vil vise et besparelsespotentiale, der overstiger udgifterne til anskaffelse og drift af systemet.

Koncern ledelsesinformationssystemet omfatter i første udgave primært ledelsesinformation på de store ydelsesområder under henholdsvis Børne- og Skoleudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget. Anskaffelsessummen udgør kr. 910.000. Heraf finansieres de 763.000 kr. af puljen til ”Ledelsesinformation", der ligger på anlægsrammen under Økonomiudvalget. De resterende 147.000 kr. foreslås finansieret af driftsbudgettet fordelt ligeligt på henholdsvis Børne- og Skoleudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget. Den årlige driftsudgift udgør 243.000 kr. der finansieres ved at overføre beløbet fra budgetrammerne under henholdsvis Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Skoleudvalget til Økonomiudvalget.

Lov- og plangrundlag

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Ingen konsekvenser udover de nævnte i indstillingspunkterne.

Tidsplan

Implementeringen påtænkes påbegyndt i starten af 2014 og forventes afsluttet i slutningen af 2014

Sagens kerne

I anlægsbudgettet for 2013 er afsat kr. 2.128.000 til Digital Borgerbetjening. Beløbet er afsat til engangsomkostninger ved etablering af borgerrettede, digitale løsninger.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 1.128.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til implementering af obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger samt andre tiltag til digitalisering af borgerbetjeningen.

Økonomiudvalget 13-11-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet er afsat et beløb på kr. 2.127.900 til Digital Borgerbetjening. Beløbet er afsat til engangsomkostninger ved etablering af borgerrettede, digitale løsninger. Beløbet søges frigivet til nedenstående tiltag:

Bølge 2, 3 og 4 i bølgeplanen
Den 1. december 2013 bliver yderligere 12 digitale selvbetjeningsløsninger obligatoriske at bruge for borgerne, således at i alt 18 digitale selvbetjeningsløsninger er obligatoriske fra 1.12.2013. For bølge 1 og bølge 2 er der lovgivet. Bølge 1 blev implementeret i 2012 og bølge 2 implementeres som planlagt december 2013. Indholdet i bølge 3 er aftalt mellem regeringen og KL og lovgivning er under afklaring. Indholdet i bølge 4 er ikke aftalt. Som bilag er vedhæftet en oversigt over løsninger i hele bølgeplanen

Der budgetlægges med kr. 500.000 til omkostninger i forbindelse med justering og tilkøb ved implementering af den resterende del af bølgeplanen, dvs. færdiggørelse af bølge 2 samt bølge 3 og bølge 4. Der er tidligere i december 2012 frigivet beløb på kr. 300.000 til bølgeplanen. Med denne ansøgning er der således bevilget i alt kr. 800.000 til gennemførelsen af hele bølgeplanen, hvilket vurderes på det kendte grundlag at være tilstrækkeligt. Beløbet disponeres i samarbejde mellem fagforvaltninger og digitaliseringsafdelingen.

SMS-løsninger, Digital Post og andre borgerrettede aktiviteter.
I september 2013 er kommunens Notes-løsning for kalender og mail udskiftet med en Exchange-løsning (Outlook). Det bliver dermed muligt at anvende de funktionaliteter, der ligger i bl.a. erindringsbeskeder til mobiltelefoner (SMS) om f.eks. aftaler. Løsninger som er en service for borgerne, men også en optimering af ressourceanvendelsen i kommunen. Flere analyser på bl.a. hospitalsområdet og hos private tandlæger viser en sammenhæng mellem erindring om mødeaftaler via SMS og færre udeblivelser fra aftaler. Erindringer om mødeaftaler via SMS er et ønske i Sundhedscentret, Jobcentret og tandplejen.
Digital Post bliver obligatorisk for virksomheder fra 1.11.2013 og for borgere 1.11.2014. For at få det fulde udbytte af digital post skal der investeres i tilkøb til nogle af fagsystemerne. F.eks. vil det kræve et tilkøb til Tandplejesystemet, hvis indkaldelse til tandeftersyn fremover skal ske ved besked til forældrenes digitale postkasse.
Digitaliseringsgraden ønskes også øget ved at investere i forbedring af selvbetjeningsløsninger, der ikke er omfattet af bølgeplanen. F.eks. er der på hjemmesiden en række PDF-løsninger, hvor borgere og virksomheder skal printe et dokument og herefter sende det. Der ønskes investeret i at sætte dokumenterne op, så de kan sendes direkte fra hjemmesiden med anvendelse af digital post.

Der planlægges med omkostninger på ialt kr. 628.000 til at implementere ovenstående løsninger.

Lov- og plangrundlag

Den kommunale anvendelse af obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger reguleres gennem lovgivning for den kommende bølge i bølgeplanen. Den første lov blev vedtaget i 18. juni 2012 (lov nr. 2012), mens lovgivningen om offentlig digital post er reguleret af Lov om offentlig digital post fra 11. juni 2012 (lov nr. 528).

Økonomiske konsekvenser

Der resterer herefter et beløb på 1.000.000 kr. til Digital Borgerbetjening, der ikke er søgt frigivet.

Tidsplan

Bølgeplanens fire bølger vil blive implementeret i den takt lovgivningen giver mulighed for, og vil derfor blive afsluttet ultimo 2015.

Bilag

Bilag 1: Oversigt over løsninger i bølgeplanen

Sagens kerne

Repræsentantskabet for Arbejdernes Boligselskab har på sit møde den 28. maj 2013 vedtaget at ændre boligorganisationens vedtægter for så vidt angår valg af formand og næstformand. Der er ved ændringen indsat et nyt § 11, stk. 3, hvorefter det er bestyrelsen, der vælger sin formand og næstformand af sin midte. Ændringen medfører, at den tidligere § 6, stk. 2, hvorefter det var repræsentantskabet, der besluttede om det var repræsentantskabet eller bestyrelsen, der skulle vælge formand og næstformand, udgår af vedtægterne.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

at vedtægtsændringen godkendes.

Økonomiudvalget 13-11-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Ved brev af 10. september 2013 har Lejerbo meddelt, at repræsentantskabet for Arbejdernes Boligselskab i Rødovre har vedtaget ændring af vedtægterne for så vidt angår valg af formand og næstformand. Der er indsat et nyt § 11, stk. 3, hvorefter tidligere § 11, stk. 3 er blevet § 11, stk. 4 og så fremdeles. Med indsættelsen af det nye § 11, stk. 3, er det nu besluttet, at det er bestyrelsen, der vælger sin formand og næstformand af sin midte. Ændringen medfører, at den tidligere § 6, stk. 2, hvorefter det var repræsentantskabet, der besluttede, om det var repræsentantskabet eller bestyrelsen, der skulle vælge formand og næstformand, udgår af vedtægterne.

Vedtægtsændringen blev på repræsentantskabsmødet den 28. maj 2013 vedtaget uden bemærkninger.

Kommunalbestyrelsen påser i henhold til almenboliglovens § 12, stk. 5, at boligorganisationernes vedtægter opfylder lovens regler om almene boligorganisationer eller regler fastsat i medfør heraf. Vedtægtændringen sker i henhold til § 11, stk. 2 i driftsbekendtgørelsen.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 12, stk. 5, og bekendtgørelse nr. 1307 af 15. december 2009 om drift af almene boliger mv., kap 4, § 11, stk. 2 og § 111.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Vedtægter af 28. maj 2013 for Arbejdernes Boligselskab
Bilag 2: Tidligere gældende vedtægter fra 2011 for Arbejdernes Boligselskab

Sagens kerne

AAB har fremsendt skema C samt redegørelse for kapitaltilførselssagen vedrørende nedrivningen af højhusene i AAB, afdeling 43 med ansøgning om godkendelse af byggeregnskabet.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

1. at skema C vedrørende nedrivning af højhusene i AAB, afdeling 43 godkendes, og
2. at redegørelsen for kapitaltilførselssagen tages til efterretning.

Økonomiudvalget 13-11-2013
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte i sit møde den 30. august 2011 (sag nr. 148) skema B vedrørende nedrivning af højhusene i AAB, afdeling B. Kommunalbestyrelsen godkendte en samlet estimeret nedrivningsudgift på kr. 170.679.000. Nedrivningen er afsluttet med skæringsdato 31.12.2012 og endeligt regnskab opgjort med en nedrivningsudgift på kr. 166.646.000 fremsendt til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Som det fremgår ovenfor er nedrivningen gennemført med en mindreudgift på kr. 4.133.000, hvilket i hovedsagen skyldes, at de finansielle udgifter herunder byggelånsrenter samt udgifterne til genhusning af beboerne har været mindre end oprindelig estimeret. Udgifterne i nedrivningssagen finansieres ved optagelse af realkreditlån. Ydelserne på realkreditlånene dækkes af løbende driftsstøtte, således at huslejen for de tilbageværende beboere i afdeling 43 ikke påvirkes af økonomien i nedrivningssagen.

Kapitaltilførselssagen, der vedrører indfrielse af lån i højhusene samt omkostninger og indtægter i forbindelse med salg af højhusgrundene, udviser for nuværende en overfinansiering på kr. 3.676.206, idet kr. 10.825.295 fra reguleringskontoen med Landsbyggefondens godkendelse midlertidigt finansierer udgifterne i kapitaltilførselssagen, indtil salget af højhusgrundene er en realitet. Overfinansieringen på kr. 3.676.206 forventes foreløbig at kunne dække liggeomkostninger i en periode på yderligere 2 år.

Det er således ikke endeligt besluttet, om kapitaltilførsel vil blive aktuel, men for nuværende synes der ikke at være behov for kapitaltilførsel.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 1226 af 14. december 2011 om støtte til almene boliger m.v., kap. 10

Økonomiske konsekvenser

Som ovenfor anført.

Tidsplan

For så vidt angår kapitaltilførselssagen vil tidspunktet for salg af højhusgrundene være af betydning for eventuel realisering.

Bilag

Bilag 1: Bilag 4 Afd. 43 Skema C
Bilag 2: Afd. 43 Redegørelse for kapitaltilførselssagen
Bilag 3: Følgebrev afd. 43 nedrivning
Bilag 4: Kapitaltilførselsbudget 15 10 2013