Kultur- og Fritidsudvalget
11-03-2014
Medlemmer
Pia Hess Larsen(A)
Chris Lassen Jensen(C)
Fraværende
Niels Spittau (O)
Sager 17 - 20
Meddelelser
Sag nr. 17
Sagens kerne
Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser.
Indstilling
Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1: Nyhedsliste for perioden 29.01.14 - 04.03.14 Forslag til nye vedtægter for Rødovre Kommunale Musikskole
Sag nr. 18
Sagens kerne
Der er udarbejdet forslag til nye vedtægter for Rødovre Kommunale Musikskole. Årsagen hertil skyldes en lovændring i "Bekendtgørelse om musikskoler".
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at forslag til nye vedtægter for Rødovre Kommunale Musikskole godkendes.
Beslutning
Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).
Sagsfremstilling
På baggrund af en lovændring i Lov om musik, jf. lovbekendtgørelse af 08.05.2013, har Børne- og Kulturforvaltningen udarbejdet forslag til nye vedtægter for Rødovre Kommunale Musikskole.
Det kan oplyses, at der er foretaget følgende væsentlige ændringer i lovbekendtgørelsen:
- Tilsynspligten er ændret fra et statsligt tilsyn til et kommunalt tilsyn.
- Tilbud om undervisning skal tilbydes til børn og unge op til 25 år i en eller flere kommuner. Tidligere skulle undervisningen tilbydes børn og unge op til 25 år i Rødovre Kommune.
- Musikskolen skal udarbejde læreplaner for samtlige undervisningstilbud. Dette er et nyt krav.
- Musikskolens vedtægter skal godkendes af kommunen og fremsendes til Statens Kunstfond til orientering. Tidligere skulle vedtægterne godkendes af Statens Kunstråd.
Som følge af ovenstående er der foretaget følgende rettelser i vedtægten for Rødovre Kommunale Musikskole:
- §1: Rødovre Kommunale Musikskole er en kommunal institution med hjemsted i Rødovre Kommune. Rødovre Musikskole er underlagt tilsyn fra Rødovre Kommune.
- §3: Musikskolen tilbyder undervisning i musik til alle børn og unge op til 25 år i en eller flere kommuner.
- §3, stk. 2: Musikskolen skal udarbejde læreplaner for samtlige undervisningstilbud. Læreplanerne skal omfatte en beskrivelse af undervisningens formål og progression.
- §4: Musikskolens vedtægter skal godkendes af Kommunalbestyrelsen.
- §4, stk. 2: Musikskolens vedtægter fremsendes til Statens Kunstfond til orientering.
I den gamle vedtægt, §11, fremgik det desuden, at "Musikskolens drift indstilles, hvis kommunalbestyrelsen efter samråd med musikskolens bestyrelse beslutter sig for musikskolens ophør". Denne tekst er taget ud, da det i dag er et lovkrav at drive kommunale musikskoler.
Det kan oplyses, at musikskolens bestyrelse på sit møde den 24.02.2014 har anbefalet forslaget til nye vedtægter for Rødovre Kommunale Musikskole.
Det kan endvidere oplyses, at lovændringen er trådt i kraft 01.01.2014.
Lov- og plangrundlag
Lov om musik, jf. lovbekendtgørelse af 08.05.2013.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Lovændringen er trådt i kraft 01.01.2014.
Bilag
Bilag 1: Bekendtgørelse om musikskolerBilag 2: Gældende vedtægter for Musikskolen
Bilag 3: Forslag til nye vedtægter
Heerup Museum - udskiftning af ovenlysbånd, ansøgning om anlægsbevilling
Sag nr. 19
Sagens kerne
Godkendelse af dispositionsforslag til udskiftning af ovenlysbåndet/vinduespartiet i tagkonstruktionen på Heerup Museum.
På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2014 er der afsat rådighedsbeløb på 1.100.000 kr. til udskiftning af ovenlysbåndet.
Der søges om en anlægsbevilling på 1.100.000 kr. til gennemførelse af udskiftningen.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
- at dispositionsforslag og tidsplan godkendes,
- at Teknisk Forvaltning, Bygningsafdelingen varetager opgavens gennemførelse, og
- at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 1.100.000 kr.
Beslutning
Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).
Sagsfremstilling
Solafskærmningen er integreret i ovenlyskonstruktionen, og de bevægelige lameller for solafskærmningen er defekte og kan ikke repareres.
En velfungerende solafskærmning er af vital betydning for museet, dels for at beskytte værkerne mod skadelig solindstråling, men også for at kunne regulere dagslysindfaldet af hensyn til publikums oplevelse af udstillingerne.
Teknisk Forvaltning har i samarbejde med Heerup Museum og Børne- og Kulturforvaltningen udarbejdet forslag til ovenlysrenoveringen.
I forbindelse med renoveringen vil museumsbutikken holdes åben; men udstillingslokalet vil være lukket i ca. 5 -6 uger.
Dispositionsforslag:
Forslaget omfatter udskiftning af ovenlysvinduer til nye vinduer, der i proportioner og farve mv. svarer til de eksisterende.
Ny solafskærmning udføres som bevægelige persienner indbygget mellem glassene i de enkelte ruder.
Dette er en forholdsvis robust løsning, og samtidig fordrer denne løsning ikke særlig rengøring, som mekanisk solafskærmning ellers gør.
Den nye ovenlyskonstruktion vil reducere varmetabet, dels ved at de nye ruder er højisolerede, og dels ved at den valgte solafskærmning kan tjene som strålingsskærm om natten.
Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende økonomioversigt og godkendelse af entreprenørliste.
Lov- og plangrundlag
Byggestyringsreglerne.
Økonomiske konsekvenser
Den samlede udgift til udskiftningen er anslået til i alt 1.100.000 kr.
Tidsplan
Kultur- og Fritidsudvalget: |
11.03.2014 |
Økonomiudvalget: |
18.03.2014 |
Kommunalbestyrelsen: |
25.03.2014 |
Projektering og udbud: |
maj - juni 2014 |
Udførelse: | august - medio september 2014 |
Ibrugtagning: | medio september 2014 |
Bilag
Bilag 1: Teknisk Forvaltnings bevillingsoplæg af 24.02.2014 Diverse
Sag nr. 20
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.