Kultur- og Fritidsudvalget
02-12-2014
Medlemmer
Chris Lassen Jensen(C)
Niels Spittau (O)
Pia Hess Larsen(A)
Flemming Lunde Østergaard Hansen (A)
Sager 63 - 66
Meddelelser
Sag nr. 63
Sagens kerne
- Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser
- Årsregnskab - Rødovre Mighty Bulls 2013/2014
Indstilling
Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1: Nyhedsliste for Kultur- og Fritid for perioden 29.10.14 - 18.11.14Bilag 2: Rødovre Mighty Bulls ApS - Årsregnskab for perioden 1. juli 2013 - 30. juni 2014
Ny Børne- og Ungepolitik
Sag nr. 64
Sagens kerne
På kommunalbestyrelsens møde den 25.02.2014 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med udarbejdelse af en ny overordnet børne- og ungepolitik for børn og unge i alderen 0-18 år i Rødovre Kommune. Børne- og Kulturforvaltningen har i et bredt samarbejde med mange forskellige faggrupper såvel centralt som decentralt udarbejdet forslag til den nye politik.
På mødet den 30.09.2014 vedtog Kommunalbestyrelsen at sende forslaget til den nye børne- og ungepolitik i høring frem til den 14.11.2014. Sagen genoptages nu med henblik på en endelig vedtagelse af politikken.
Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at den nye overordnede børne- og ungepolitik godkendes.
Beslutning
Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).
Sagsfremstilling
I alt er indkommet 13 høringssvar, og de generelle tilbagemeldinger er langt overvejende positive med udsagn som:
"Vi glæder os til at se politikken udmøntet i konkrete handlinger og tiltag i dagligdagen",
"Skolebestyrelsen er positiv over for indholdet i Ny Børne- og Ungepolitik",
"MED-udvalget ser frem til at skulle arbejde med politikken i de kommende år",
"Den er overskueligt sat op, og den er formuleret i et klart og let forståeligt sprog" og
"Der er mange gode tanker i den overordnede børne- og ungepolitik".
Enkelte høringssvar peger på besparelserne i 2015 og 2016, og på hvordan målene skal opfyldes. Der vil - i lighed med den tidligere politik - blive arbejdet konkret med målene via blandt andet udviklingsplanerne, ligesom der vil blive udarbejdet handleplaner efter behov.
På baggrund af forslag og bemærkninger i høringssvarene og ved den politiske behandling er der indarbejdet et afsnit om miljø og bæredygtighed under afsnittet 'Medansvar og indflydelse', der er tilføjet mål om børns sproglige udvikling, der er sat større fokus på børns leg, og der er foretaget mindre sproglige tilretninger og tilføjelser.
Den nye overordnede børne- og ungepolitik forelægges hermed til endelig godkendelse, og den erstatter den hidtil gældende overordnede børne- og ungepolitik fra 2007. Desuden er der udarbejdet en PIXI-udgave af politikken, som er målrettet de yngre børn.
Børne- og Kulturforvaltningen forventer, at den nye politik vil være tilgængelig i en endelig udgave primo januar 2015, hvor den vil være sat op med fotos af børn og unge fra Rødovre. PIXI-udgaven vil blive sat op med illustrationer.
Lov- og plangrundlag
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ikrafttræden ved Kommunalbestyrelsens godkendelse.
Bilag
Bilag 1: Ny B&U politik november 2014Bilag 2: Høringssvar Folkeoplysningsudvalgets
Bilag 3: Høringssvar Tinderhøj Skole
Bilag 4: Høringssvar Rødovre Skole
Bilag 5: Handicaprådets høringssvar oktober 2014 vedrørende Børne Ungepolitik
Bilag 6: Høringsvar Islev Skole
Bilag 7: Høringssvar Hendriksholmskole MED udvalg
Bilag 8: Høringssvar Hendriksholmskole skolebestyrelsen
Bilag 9: Høringssvar BKF Fælles MED
Bilag 10: Høringssvar integrationsrådet
Bilag 11: Høringssvar Egegården forældrebestyrelse
Bilag 12: Høringssvar Børnehuset Solsikken forældrebestyrelse
Bilag 13: Høringssvar Broparken forældrebestyrelse
Bilag 14: Høringssvar Nyager
1. udkast til revideret sundhedspolitik for Rødovre Kommune
Sag nr. 65
Sagens kerne
Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger 1. udkast til revideret sundhedspolitik for Rødovre Kommune.
1. udkast til revideret sundhedspolitik i Rødovre Kommune forelægges samtidig i alle udvalg.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at 1. udkast til revideret sundhedspolitik for Rødovre Kommune "Sammen om sundhed" drøftes og sendes til høring.
Beslutning
Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).
Sagsfremstilling
I forbindelse med vedtagelse af handleplan for sundhedsindsatsen 2013 på kommunalbestyrelsesmødet den 26. februar 2013 (sag nr. 27) blev det besluttet at tilrettelægge en proces for revidering af sundhedspolitikken for Rødovre Kommune. Den nuværende sundhedspolitik er fra 2006.
Forslag til proces for revidering af sundhedspolitikken blev vedtaget på møde i Social- og Sundhedsudvalget den 11. september 2013 (sag nr. 92).
1. udkast til revideret sundhedspolitik for Rødovre Kommune forelægges hermed til drøftelse, inden den sendes til høring hos borgere, lokale patientforeninger, Handicaprådet, Seniorrådet og Integrationsrådet. Efter høringsfasen vil de indkomne høringssvar samt forslag til revideret sundhedspolitik blive forelagt kommunalbestyrelsen til politisk godkendelse.
Processen for revidering af sundhedspolitikken har haft til formål at skabe en bred fælles forståelse for de rammer, behov, ønsker, udfordringer og muligheder, der er på sundhedsområdet, gennem inddragelse af borgere, patientforeninger og medarbejdere i kommunen.
Der er blevet afholdt borgermøder om sundhedspolitikken i august 2013 og i juni 2014. Ud over borgermøderne er der blevet afholdt en række dialogmøder med borgere, hvor de i forvejen er samlet i forskellige fora. Det har været dialogmøder med deltagere af stolegymnastik, pårørende til demente, en bruger på et værested, skolebestyrelsen på Rødovre og Henriksholm skole, elevrådet på Islev Skole, elever på Milestedet, dagplejens forældrebestyrelse, Nyager Børnehave og en mødregruppe. Der er blevet afholdt workshops med medarbejderne på tværs af alle forvaltningsområder i februar og marts 2014.
På borgermøder, dialogmøder og workshops er der kommet mange input til den nye sundhedspolitik, som så vidt muligt er blevet indarbejdet i politikken. Nogle input har vist sig at være relevante at inddrage i forbindelse med udarbejdelse af handleplan for sundhedsindsatsen.
I udkast til sundhedspolitikken beskrives tilgangen, samt de bærende værdier på sundhedsområdet og vision og strategimål. Til sidst i politikken er der et afsnit om, hvordan sundhedspolitikken implementeres og gøres levende.
Visionen for sundhedsindsatsen i Rødovre Kommune er, at sundhed og livskvalitet skal være en lige mulighed for alle i Rødovre.
En af de store udfordringer på sundhedsområdet er den sociale ulighed i sundhed. Sygdomme og sundhedsrisici er skævt fordelt og jo dårligere borgerne er stillet socialt, jo højere sygelighed og dødelighed har de statistisk set. Ønsket med visionen er, at arbejde målrettet med at skabe mere lighed i sundhedsindsatsen.
For at komme nærmere visionen foreslås det i politikken at arbejde med fire strategimål:
- Vi har sunde rammer, hvor borgerne færdes
- Vi har gode og relevante sundhedstilbud til borgerne
- Kommunens tilbud er lettilgængelige og synlige for borgerne
- Der er sammenhæng og helhed i indsatsen
For hvert strategimål er der opsat målsætninger for indsatsen, som danner rammen for den mere konkrete udmøntning af sundhedspolitikken i handleplan for sundhedsindsatsen.
Ved implementeringen af sundhedspolitikken vil der blive lagt vægt på samarbejde på tværs af forvaltningsområder, da sundhed vedrører mange kommunale fagområder, såsom eksempelvis miljø, læring, sport, kultur, beskæftigelsesindsatsen og byplanlægning.
Samtidig er det vigtigt at kombinere indsatser på højt fagligt niveau med inddragelse af borgere og brugere i planlægningen og udførelsen af indsatserne.
Implementering af sundhedspolitikken skal også kobles med forslag til indsatser fremkommet i kommunens tværgående velfærdsfornyelsesproces "Sammen om Rødovre".
Når udkast til sundhedspolitikken er endelig godkendt af kommunalbestyrelsen, vil der i forbindelse med layout for politikken blive indarbejdet udtalelser fra borgere, billeder, faktabokse og figurer.
Lov- og plangrundlag
Sundhedspolitikken er en udmøntning af sundhedsloven § 119 stk. 1 og 2, som siger at:
- Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis, og
- Kommunalbestyrelsen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
December 2014: 1. behandling i samtlige fagudvalg og kommunalbestyrelsen
Januar 2015: 4 ugers høringsfase
Marts 2015: Endelig godkendelse af sundhedspolitik for Rødovre Kommune "Sammen om sundhed"
Bilag
Bilag 1: Udkast til Sundhedspolitik - ny struktur(2) Diverse
Sag nr. 66
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.
Protokollen oplæst og godkendt. Mødet afsluttet kl. 14.30.