Kultur- og Fritidsudvalget
02-06-2015
Medlemmer
Chris Lassen Jensen(C)
Flemming Lunde Østergaard Hansen (A)
Niels Spittau (O)
Pia Hess Larsen(A)
Sager 28 - 30
Meddelelser
Sag nr. 28
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser.
Indstilling
Meddelelsespunktet forelægges til orientering.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1: Nyhedsliste for perioden 05.05.2015 - 28.05.2015.pdf Hovedstadens vækst- og udviklingsstrategi - offentlig høring
Sag nr. 29
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Region Hovedstaden har udsendt Forslag til den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS) med titlen Copenhagen - hele Danmarks hovedstad.
Forslaget er udsendt i høring fra den 24.04.2015 til den 19.06.2015.
Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at det vedlagte høringssvar til Region Hovedstaden fremsendes.
Beslutning
Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).
Sagsfremstilling
Den regionale vækst- og udviklingsstrategi redegør for den fremtidige udvikling i hovedstadsregionen. Strategien indeholder derfor både vækstrettede og udviklingsrettede dele. Den bygger på dialog med politikere, kommuner, virksomheder, organisationer, universiteter og borgere. Den indeholder en række vækst- og udviklingsmål, som skal realiseres i de næste år.
Region Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi tager udgangspunkt i en ambitiøs politisk vision om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Visionen realiseres gennem fokuserede investeringer inden for to rammevilkår og fire strategiske væksttemaer. Under hvert rammevilkår og strategisk væksttema beskrives regionale udfordringer, målsætninger og investeringer, som tilsammen bidrager til at realisere visionen for hovedstadsregionen og Greater Copenhagen.
Rammevilkår
For at opnå succes med at skabe livskvalitet og stærke erhvervs- og vidensmiljøer på det sunde, det grønne, det kreative og det smarte område, må de rette rammevilkår være til stede. Region Hovedstaden har fokus på to rammevilkår, der understøtter både sund, grøn, kreativ og smart vækst:
- Effektiv og bæredygtig mobilitet, herunder eksempelvis sammenhæng i regionen og grønne drivmidler.
- Kompetent arbejdskraft og internationalisering, herunder eksempelvis kvalificeret faglært arbejdskraft og tiltrækning af internationale talenter.
Strategiske væksttemaer
Virksomheder og vidensinstitutioner i Greater Copenhagen er blandt de bedste, når det kommer til områder som grøn omstilling, sundheds- og velfærdsteknologi samt smarte og kreative løsninger, fordi der er en lang tradition for at specialisere sig inden for disse områder. Det skal der bygges videre på. Derfor er den regionale vækst- og udviklingsstrategi bygget op om fire strategiske væksttemaer:
Sund vækst, herunder eksempelvis øget offentligt-privat samspil om forskning og innovation.
Grøn vækst, herunder eksempelvis omstilling af energi- og transportsystemet og grøn jobskabelse.
Kreativ vækst, herunder eksempelvis flere turister til regionen og professionalisering af de kreative erhverv.
Smart vækst, herunder eksempelvis regional bredbånds- og mobildækning og deleøkonomi som vækstdriver.
Bemærkninger Rødovre Kommune
Overordnet kan Rødovre Kommune tilslutte sig strategiens visioner og målsætninger. Rødovre Kommune arbejder allerede med mange af strategiens temaer.
I forhold til strategiens rammevilkår 1 om Effektiv og bæredygtig mobilitet finder Rødovre Kommune det væsentligt, at der tænkes helhedsorienteret og ikke efterlades områder udenfor det effektive højfrekvente kollektive trafiknet.
Med forslaget om en letbane fra Glostrup letbanestation over Hvidovre Hospital til Ny Ellebjerg Station bliver størstedelen af Rødovre Kommune ikke tilknyttet det nye kollektive trafiknet.
Derfor er det væsentligt at fastholde en fremtidig udvidelse af metrolinjen gennem Rødovre fra Vanløse til Rødovre Station. En forlængelse af metrolinjen gennem Rødovre fremgik også af Den regionale udviklingsplan fra 2008, side 51 og ligesom det i Den regionale udviklingsplan 2012, side 36 peger på at letbane og metrosystem skal udbygges, så der skabes en sammenhængende banebetjening. Rødovre Kommune forventer derfor, at dette stadig er en del af Region Hovedstadens visioner.
Følgende sætning på side 19 ”En ny letbanelinje, som knytter den kommende letbane i Ring 3 med den kommende Sydhavnsmetro, en strækning via Hvidovre Hospital, mellem Glostrup letbane station og Ny Ellebjerg station, som er endestationen for Sydhavnsmetroen.” foreslås derfor ændret til: ”Denne linjeføring bør føres videre fra Hvidovre Hospital og tilknyttes det øvrige letbane- eller metronet”.
Lov- og plangrundlag
Lov om planlægning.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Høringsfrist 19.06.2015.
Bilag
Bilag 1: Rødovre Kommunes høringssvar til Forslag til Hovedstadens vækst- og udviklingsstrategiBilag 2: ReVUS forslag offentlig høring april 2015
Diverse
Sag nr. 30
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
Diverse
Taget til efterretning.
Protokollen oplæst og godkendt. Mødet afsluttet kl. 19.00.