Kultur- og Fritidsudvalget

02-02-2016

Medlemmer

Pia Hess Larsen(A)
Flemming Lunde Østergaard Hansen(A)
Niels Spittau(O)
Chris Lassen Jensen(C)

Fraværende

Jan Kongebro(A)

Sager 5 - 17

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 5

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Oversigt over indkomne love og bekendtgørelse.

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste for Kultur- og Fritid for perioden 23. december 2015 til 21. januar 2016

Rødovrehallen, træningsfaciliteter til gymnastik - Anlægsregnskab 2015
Sag nr. 6

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsregnskab for ovennævnte projekt.

Anlægsbevilling 28. april 2015

2.550.000 kr.

Forbrug/Regnskab

2.547.467 kr.

Mindreforbrug

2.533 kr.

 

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at anlægsregnskabet godkendes samt
  2. at mindreforbruget på 2.533 kr. tilgår kassebeholdningen i 2015.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Gennemførelse af projektet er nu afsluttet, og der kan aflægges regnskab.

Hal 4 i Rødovrehallen er opgraderet med nye træningsfaciliteter til gymnastik, herunder ombygning af eksisterende springgrav samt etablering af ny springgrav og stortrampoliner.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Der blev den 28. april 2015 givet en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet på i alt 2.550.000 kr.
Mindreforbruget på 2.533 kr. tilgår kassebeholdningen i 2015.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Teknisk Forvaltnings anlægsregnskab af 12. januar 2016

Rødovre Stadionhal, automatisk vandingsanlæg - ansøgning om anlægsbevilling
Sag nr. 7

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2016 er der afsat rådighedsbeløb på i alt 550.000 kr. til etablering af automatisk vandingsanlæg på boldbanerne ved Elstedvej.

Der søges om en anlægsbevilling på 550.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til gennemførelse af projektet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at forslag og tidsplan godkendes samt
  2. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 550.000 kr.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Boldbanerne ved Elstedvej er angrebet af krog-nematoder (mikroskopiske rundorme), og banerne er dermed meget sårbare og tåler ikke udtørring.

Der er derfor et stort behov for kunstvanding, som hidtil er udført manuelt.

Etablering af vandingsanlæggene vil give bedre baner i tørre somre, hvor vandingen vil kunne fungere mere optimalt med et automatisk vandingsanlæg.

Herudover undgås kørsel med traktor med vandslanger til og fra banerne om natten og i de tidligere morgentimer, hvilket vil fjerne støjgener for naboerne.

Forslag

Det foreslås at etablere automatisk vandingsanlæg på den indhegnede fodboldbane ved Rødovre Stadionhal samt på de to træningsbaner langs Elstedvej.

Der etableres primært sprinklere uden for sidelinjerne af banerne, men enkelte sprinklere monteres inde på banerne for at få tilstrækkelig dækningsgrad af de enkelte baner.

I forbindelse med nedlægning af ledninger og montering af sprinklere foretages mindre gravearbejder på banerne. Banerne vil blive retableret med det samme, således at disse kan benyttes i spillesæsonen.

Gennemførelse af projektet varetages af Teknisk Forvaltning.
Den nærmere planlægning vil ske i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede udgift til gennemførelse af projektet er anslået til 550.000 kr.

Ved etablering af automatisk vandingsanlæg vil arbejdstimerne blive reduceret, da der ikke skal vandes manuelt om natten/tidligt om morgenen, hvilket vil give en driftsbesparelse på 40.000 kr. om året, der er indarbejdet i budget 2017 ff.

Tidsplan

Kultur- og Fritidsudvalget: 2. februar 2016
Økonomiudvalget: 10. februar 2016
Kommunalbestyrelsen: 16. februar 2016
Anlægsperiode: februar - april 2016


Tidsplanen er tilrettelagt i forhold til, at banerne kan tages i brug i april måned, dog afhængig af vejrforhold.

Bilag

Bilag 1: Teknisk Forvaltnings bevillingsoplæg af 15. januar 2016

Islevbadet, renovering af bassin og vandbehandling - ansøgning om anlægsbevilling
Sag nr. 8

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På anlægsbudgettet (investeringsoversigten) i budget 2016 er der afsat rådighedsbeløb på i alt 10.350.000 kr. til renovering af bassinkonstruktionerne og udskiftning af vandbehandlingsanlægget i Islevbadet.

Der blev den 24. november 2015 givet en anlægsbevilling på 600.000 kr. til forprojektering mv.

Der søges om en anlægsbevilling på 9.750.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til gennemførelse af projektet, hvorefter den samlede anlægsbevilling udgør 10.350.000 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at forslag og tidsplan godkendes samt
  2. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 9.750.000 kr. til gennemførelse af projektet.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Alle svømmebade i Danmark skal senest 1. juli 2017 opfylde de gældende hygiejne- og miljøkrav for svømmebade. Islev badet, der er opført i 1971, kan ikke opfylde disse krav, medmindre hele vandbehandlingsanlægget fornys, samtidig med at bassinet ombygges.

Teknisk Forvaltning har i samarbejde med nedenstående eksterne rådgivere udarbejdet vedlagte projektforslag til gennemførelse af projektet.

  • Hundsbæk & Henriksen A/S, ingeniør
  •  Nøhr & Sigsgaard Arkitekter A/S, arkitekt
  • Teknologisk Institut, vandbehandling

Forslaget omfatter:

  • Betonrenovering af bassinkonstruktionen
  • Nye overløbsrender på langsider
  • Nye klinker på promenadedæk samt nye klinker i bassin
  • Forberedelse af katodisk beskyttelsesanlæg
  • Nye bassinstiger og startskamler
  • Nye afløbsinstallationer inkl. afløb for afvanding af promenadedæk
  • Udvidelse af teknikkælder på 48 m2
  • Udligningsbeholder, forsinkelsestank og skyllevandstank i jord
  • Installering af nyt vandbehandlingsanlæg
  • Ny el-tavle i teknikrum samt nye bassinlys

Gennemførelse af projektet varetages af Teknisk Forvaltning med bistand fra ekstern rådgiver.
Den nærmere planlægning vil ske i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende økonomioversigt og godkendelse af entreprenørliste.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg og disses vandkvalitet.
Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Der er i anlægsbudgettet i 2016 afsat i alt 10.350.000 kr. til gennemførelse af projektet, hvoraf der i november 2015 blev givet en projekteringsbevilling på 600.000 kr. Der søges om en anlægsbevilling på 9.750.000 kr.

Det vurderes, at gennemførelse af forslaget ikke vil påvirke driftsudgifterne i nævneværdigt omfang.

Tidsplan

Det er forudsat i tidsplanen, at Islevbadet holdes lukket under ombygningen.

Kultur- og Fritidsudvalget: 2. februar 2016
Økonomiudvalget: 10. februar 2016
Kommunalbestyrelsen: 16. februar 2016
Projektering: januar - februar 2016
Udbud: februar - marts 2016
Udførelse: april - december 2016
Ibrugtagning: 1. januar 2017

 

Bilag

Bilag 1: Projektforslag, januar 2016
Bilag 2: Teknisk Forvaltnings bevillingsoplæg af 21. januar 2016

Vestbad, renovering og ombygning - godkendelse af projektforslag, ansøgning om anlægsbevilling
Sag nr. 9

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af projektforslag til renovering og ombygning af Vestbad.

På anlægsbudgetterne (Investeringsoversigterne) i Brøndby og Rødovre kommuner er der i perioden 2015 - 2018 afsat i alt 69.500.000 kr. fordelt med halvdelen til hver kommune.

Beløbet er afsat på grundlag af programoplæg udarbejdet oktober 2012.

Der blev i 2015 givet en projekteringsbevilling på i alt 2.400.000 kr.

Det resterende samlede rådighedsbeløb på 67.100.000 kr. er fordelt over årene med 14.100.000 kr. i 2016, 43.000.000 kr. i 2017 og 10.000.000 kr. i 2018.

Der søges om en anlægsbevilling på 67.100.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til ovenævnte projekt samt en indtægt på 33.550.000 kr. fra Brøndby Kommune.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at projektforslag og tidsplan godkendes,
  2. at der gives en anlægsbevilling på 67.100.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb fordelt over årene med 14.100.000 kr. i 2016, 43.000.000 kr. i 2017 og 10.000.000 kr. i 2018 samt
  3. at der gives en anlægsbevilling på -33.550.000 kr. (indtægt) til frigivelse af rådighedsbeløb fordelt over årene med -7.050.000 kr. i 2016, -21.500.000 kr. i 2017 og -5.000.000 kr. i 2018 (indtægt) fra Brøndby Kommune.

Beslutning

Anbefales med 3 stemmer for (A+O)
1 tog forbehold (C).

Sagsfremstilling

Vestbad, der er et fælles kommunalt samarbejde mellem Brøndby Kommune og Rødovre Kommune, blev etableret i 1958 som friluftsbad.

I 1970 blev anlægget suppleret med et indendørs 50 m bassin, omklædningsrum og cafeteria samt motionscenter, og i 2006 blev Vestbad udvidet med en leg- og morskabsafdeling, varmtvandsbassin og wellnessafsnit.

Det oprindelige indendørs svømmeanlæg fra 1970 har brug for en gennemgribende renovering af bassinkonstruktioner, vandbehandlingsanlæg og bad- og omklædningsområdet. Endvidere udløber dispensationer på miljøområdet ved udgangen af 2016. Herudover træder nye krav til vandkvaliteten i kraft medio 2017.

På baggrund heraf besluttede de to kommunalbestyrelser i 2012 at gennemføre en renovering og ombygning af den oprindelige svømmehal.
Der blev i oktober 2012 udarbejdet et programoplæg, og det blev efterfølgende besluttet at arbejde videre med programoplæggets model B.

Den 24. februar 2015 godkendte Kommunalbestyrelsen udbuds- og entrepriseform og organisering med Styregruppe og Projektgruppe samt gav en projekteringsbevilling på 2.400.000 kr. til udarbejdelse af projektforslag.

Der blev indhentet tilbud fra fem teams vedrørende ekstern rådgivning, og tilbuddene blev bedømt ved en kombination af økonomi (tilbudt honorar) og teamets faglige kvaliteter.

Der blev valgt og indgået aftale med følgende rådgiverteam:

  • Bascon A/S , ingeniør (totalrådgiver)
  • AART Architects, arkitekt (underrådgiver)
  • Conpro A/S, vandbehandling (underrådgiver)

I samarbejde med Styregruppe og Projektgruppe samt Børne- og Kulturforvaltningen har Teknisk Forvaltning med bistand fra totalrådgiver Bascon A/S udarbejdet vedlagte projektforslag.

Projektet udbydes i totalentreprise, jfr. gældende lovgivning i EU's udbudsdirektiver, og for en begrænset kreds af bydende efter en prækvalifikationsrunde.

Gennemførelse af projektet varetages af Teknisk Forvaltning med bistand fra ekstern rådgiver.

Den nærmere planlægning vil ske i samarbejde med Vestbad og den nedsatte Styregruppe og Projektgruppe.

Vestbads bestyrelse vil på kommende møder vurdere mulighederne for anvendelse af Vestbad i ombygningsperioden samt de økonomiske og personalemæssige konsekvenser i forbindelse med renoveringen.

Projektet

Udover en gennemgribende renovering af betonkonstruktioner, vandbehandlingsanlæg og bade- og omklædningsfaciliteter omfatter projektet i hovedtræk:

  • Nedlæggelse af det eksisterende 50 m svømmebassin
  • Nyt 25 m svømmebassin, 15 m bredt med 6 konkurrencebaner
  • Nyt varmtvandsbassin, ca. 12 x 7 m til genoptræning, babysvømning mv.
  • Nyt dybvandsbassin med udspring og klatrevæg til brug for bl.a. svømmetræning, dykkertræning, undervandsrugby mv.
  • Udvidelse af omklædningsområdet, bl.a. med familie- og handicapomklædningskabiner samt babyomklædning i både herre- og dameområdet
  • Udvidelse af fitnessområdet, herunder udvidelse af omklædningsområdet
  • Etablering af ny adgang til friluftsanlæg

I forhold til programoplægget er der i projekteringsfasen foretaget nogle tilpasninger af projektet, bl.a. med ændring af glasfacaden mod plænen, placering af personaleafsnit, udvidelse af omklædning i fitnessområdet samt sænkning af promenadedækket, således at bassin og promenadedæk forbliver i samme niveau, jfr. vedlagte projektforslag.

Udendørs anlæg

Forslag til nytænkning af udendørs anlæg er under udarbejdelse og vil blive fremlagt senere til godkendelse.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.
Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg mv. og disses vandkvalitet DS 477 samt BAT.
Gældende lovgivning i henhold til EU's udbudsdirektiver.

Økonomiske konsekvenser

De to kommuner har i årene 2015 - 2018 tilsammen afsat rådighedsbeløb på i alt 69.500.000 kr. til projektet, hvoraf der i programlægget var reserveret 3.100.000 kr. til udeanlæg.
Der blev i 2015 givet en projekteringsbevilling på i alt 2.400.000 kr. Det resterende rådighedsbeløb udgør herefter i alt 67.100.000 kr.

Der søges om en anlægsbevilling på 67.100.000 kr. fordelt over årene med 14.100.000 kr. i 2016, 43.000.000 kr. i 2017 og 10.000.000 kr. i 2018.
Halvdelen af udgifterne finansieres af en indtægt fra Brøndby Kommune.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende specifikation af økonomi.

Vestbads bestyrelse vil vurdere de økonomiske og personalemæssige konsekvenser på kommende møder.

Tidsplan

Renovering og ombygning gennemføres med forventet udførelse i perioden december 2016 - april 2018.

Kultur- og Fritidsudvalget, Rødovre: 2. februar 2016
Økonomiudvalget, Rødovre: 10. februar 2016
Kommunalbestyrelsen, Rødovre:

16. februar 2016

Kommunalbestyrelsen, Brøndby: 9. marts 2016
EU-udbud og entreprise:

april - juni 2016

Detailprojektering og myndighedsbehandling:

juli - november 2016

Udførelse påbegyndes:

december 2016

Ibrugtagning, forventet:

april 2018

 

Bilag

Bilag 1: Projektforslag vedr. renovering og ombygning af Vestbad, januar 2016
Bilag 2: Flowdiagram for badegæsterne af 26. januar 2016, bilag til projektforslag
Bilag 3: Foreløbig projektbeskrivelse af 20. januar 2016, bilag til projektforslag
Bilag 4: Teknisk Forvaltnings bevillingsoplæg af 18. januar 2016

Etablering af kommunalt kunstråd
Sag nr. 10

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Etablering af kommunalt kunstråd.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at der nedsættes et kommunalt kunstråd, der skal sikre, at der bliver arbejdet kvalitetsbevidst og professionelt med kunstprojekter i byen, så Rødovre Kommune også visuelt fremstår kvalitativt stærkt,
  2. at kunstrådet bliver rådgivende i forhold til forvaltning af de midler, der fremadrettet afsættes i forbindelse med nyanlæg til kunst og generel forskønnelse af byrummet.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Flere kommuner i Danmark har etableret et kommunalt kunstråd, der sikrer, at der bliver arbejdet professionelt med kunst i kommunerne. Til budget 2016 er det aftalt "at der i forbindelse med skattefinansieret nyanlæg afsættes ca. 2 pct. til kunst og generel forskønnelse af byrummet, som skal være med til at sikre at Rødovre Kommune også visuelt fremstår kvalitativt stærk". Der er i budget 2016 afsat 1.500.000 kr. til formålet.

Etablering af et kommunalt kunstråd i Rødovre vil kunne rådgive i forhold til anvendelsen af disse midler og sikre, at der bliver arbejdet professionelt og kvalitetsbevidst med kunst i byrummet.

Samtidig vil et kommunalt Kunstråd i Rødovre ligge i fin forlængelse af Rødovres Kultur og fritidspolitik af 2012, hvor der bland andet står: "Vi ønsker i Rødovre at arbejde for øget dialog mellem institutioner, ressourcepersoner (kunstnere, undervisere, rådgivere med flere) og de lokale foreninger. Derfor bør der skabes rum for professionel sparring, hvor vi inviterer ”andre” og ”sig selv” ind til inspiration og samarbejde."

Kunstrådets vision

Det er kunstrådets vision, at Rødovre via en tydelig kunstprofil kan give Rødovre en øget fællesskabsfølelse, en særlig identitet og blive kendt for at have helt særlige kvalitative byrum.

 

Sammensætning af et kunstråd

Det foreslås, at kunstrådet skal bestå af følgende repræsentanter:

  • Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget (formand)
  • Stadsarkitekten
  • Børne- og Kulturdirektøren
  • 3 repræsentanter fra det professionelt arbejdende kunstmiljø og/eller kunstfaglige personer

Kunstrådets medlemmer sidder i perioder, der følger kommunalbestyrelsens valgperiode.

Børne- og Kulturforvaltningen vil med afsæt i viden om lokale og nationale kulturaktører indstille repræsentanterne til endelig godkendelse i Kultur- og Fritidsudvalget.

Der udbetales honorar til de kunstneriske repræsentanter for deltagelse og engagement i kunstrådet.
Der tages udgangspunkt i statens takster for udbetaling af vederlag. Dette afholdes af Kultur- og Fritidsudvalgets samlede ramme.

Museumslederen for Heerup Museum deltager som kunstrådets sekretær.

 

Organisation

Økonomiudvalget
Ansvarlig for udpegelse af de byrum, hvor der skal etableres kunst

Kultur- og Fritidsudvalget
Ansvarlig og besluttende udvalg

Rødovre Kunstråd
Idéskabende og rådgivende i forhold til Kultur- og Fritidsudvalget

Børne- og Kulturforvaltningen
Varetager sekretariatsfunktionen

Kultur- og Fritidsudvalgets opgaver

 

Udvalget træffer beslutninger på baggrund af indstillinger fra kunstrådet.

 

Kunstrådets opgaver

Rådet er rådgivende i forhold til etablering af ny stationær / varig kunst. Rådets arbejde ligger primært i udviklingsfasen, og vil bestå i at indtænke kunst i det offentlige rum, så kunsten i højere grad kommer ud der, hvor borgerne er.

Rådet vil blandt andet arbejde med, hvordan kunst kan passe ind i forskellige områder og involvere borgerne:

  • Rådgive om anvendelse af de midler, der afsættes i forbindelse med nyanlæg til kunst og generel forskønnelse af byrummet.
  • Inspirere til udvikling af større kunstprojekter og kunstevent i kommunen.
  • Fungere som kunstambassadører for Rødovre.
  • Tiltrække professionelle kunstnere.
  • Rådgive om at den kunst, som allerede er i byen, bevares og synliggøres.

Sekretariatets opgaver

  • Sekretærfunktion ved rådets møder
  • Projektledelse ved vedtagne og planlagte kunstprojekter

 

Tilskud fra Statens Kunstfond

Ved etablering af et lokalt kunstråd vil der være mulighed for at søge Statens Kunstråd om 50.000 kr. til opstart og drift.

Statens Kunstfonds kriterier er:

  • Kunstrådet skal hovedsageligt bestå af professionelt arbejdende kunstnere og kunstkyndige med relevant faglig baggrund.
  • Den kommunale støtte til rådet skal minimum være lige så stor, som det årlige grundbeløb, der søges støtte til
  • Kunstrådet skal styrke den lokale professionelle kunst samt netværk og synlighed

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Driftsomkostningerne til kunstrådet afholdes af Kultur- og Fritidsudvalgets samlede ramme.

Statens Kunstfond søges om driftstilskud på 50.000 kr. årligt. Der er ansøgningsfrist 4 gange årligt.

Der er i budget 2016 afsat 1.500.000 kr. jf. budgetresolution:
"Parterne lægger vægt på, at Rødovre Kommune er kendetegnet ved høj visuel kvalitet i byrummet. Det er derfor aftalt, at der i forbindelse med skattefinansieret nyanlæg afsættes ca. 2 pct. til kunst og generel forskønnelse af byrummet, som skal være med til at sikre, at Rødovre Kommune også visuelt fremstår kvalitativt stærkt. De nærmere rammer drøftes på baggrund af en politisk sag."

Tidsplan

Rødovre Kunstråd forventes nedsat i primo 2016 og sidder i perioder, der følger Kommunalbestyrelsens valgperiode.
Første periode vil således være for perioden 2016 - 2017.

Forventet regnskab pr. ultimo december 2015 - Kultur- og Fritidsudvalget
Sag nr. 11

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Forventet regnskab pr. ultimo december 2015 omfatter en opfølgning på forbruget af nettodrifts- og anlægsmidler i 2015 for Kultur- og Fritidsudvalgets rammer med udgangspunkt i status ultimo december 2015.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at forventet regnskab pr. ultimo december 2015 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab pr. ultimo december 2015 – Kultur- og Fritidsudvalget".

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring i Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Forventet regnskab pr. ultimo december 2015 - Kultur- og Fritidsudvalget

Rødovre Kommunes indsats for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge
Sag nr. 12

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne-og Kulturforvaltningen forelægger et notat om Rødovre Kommunes indsats for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Notatet består af en beskrivelse af den nuværende organisering og opgaveløsning samt anbefalinger til fremtidig organisering og indsats.

Sagen behandles samtidig i Beskæftigelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Skoleudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget. Anbefalingerne forelægges for de relevante udvalg.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at de i sagen oplistede anbefalinger godkendes.

Beslutning

Anbefales med 2 stemmer for (A) 
2 tog forbehold (O+C).

Sagsfremstilling

Landsantallet af flygtninge er steget, og det har betydet, at Rødovre Kommunes kvote i 2016 er på 31 personer. Disse personer forventes hver især at medføre 1,2 familiesammenførte personer i gennemsnit, hvilket betyder, at Rødovre Kommune kan forvente op til 37 personer, selvom disse først formodes at ankomme i 2017 eller senere.

På baggrund af det voksende flygtningeantal har Social- og Sundhedsforvaltningen med bidrag fra Børne- og Kulturforvaltningen samt Teknisk Forvaltning udarbejdet et notat om Rødovre Kommunes indsats på området. I notatet redegøres der for den kommunale integrationsindsats for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, og det vurderes, i hvilken grad kommunen er organisatorisk og ressourcemæssigt rustet til den øgede dimensionering. Målet er også fremadrettet at sikre en velfungerende og effektiv organisering og opgaveløsning på området.

Notatet peger på, at Rødovre Kommune lykkes med at skabe en god modtagelse og integration inden for den nuværende flygtningekvote, men det stigende antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge sætter organisering og indsats under pres. Hvis kommunen også fremover vil skabe en vellykket integration på alle velfærdsområder, er der behov for at tilrettelægge en række nye indsatser og for at tilpasse organiseringen.

Der er derfor udarbejdet anbefalinger inden for syv områder: Modtagelse, boligplacering, beskæftigelse, daginstitution, skole og fritid, samarbejde med civilsamfund, forebyggelse og sundhedsfremme samt intern organisering. Anbefalingerne forelægges for de relevante udvalg.

Modtagelse (Økonomiudvalget):

Det anbefales,

At Kommunalbestyrelsen holder kvartalsvise velkomstmøder.

Boligplacering (Beskæftigelsesudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget):

Det anbefales,

  1. At der undersøges konkrete muligheder for oprettelse af midlertidige boliger i eksisterende kommunale og private bygninger

  2. At der gøres brug af muligheden for privat indkvartering

  3. At der indgås dialog med Fællesrepræsentationen af Almene Boliger om hjælp til at etablere bofællesskaber som permanente boliger til flygtninge i egnede store boliger inden for kommunens kvote for anvisning af ledige boliger

  4. At der indgås dialog med Fællesrepræsentationen af Almene Boliger om hjælp til at løse opgaven med permanent boligplacering af flygtning, herunder ønsket om tildeling af egnede – og særligt - billige boliger til både enlige og familiesammenførte flygtninge. Drøftelserne vil i første omfang tage udgangspunkt i anvisning inden for kommunens eksisterende kvote for anvisning af ledige boliger.

Beskæftigelsesindsats (Beskæftigelsesudvalget):

Det anbefales,

  1. At den intensiverede beskæftigelsesindsats, herunder samarbejdet med virksomhederne, videreføres

  2. At Jobcentret medvirker til og koordinerer beskæftigelsesindsatsen med den øvrige integrationsindsats i kommunen og civilsamfundet

  3. At Beskæftigelsesudvalget modtager en redegørelse for beskæftigelsesindsatsen for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge kvartalsvist i forbindelse med den øvrige afrapportering på beskæftigelsesområdet.

Daginstitution, skole-, og fritid (Børne- og Skoleudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget):

Det anbefales,

  1. At der afsættes ressourcer til det fornødne antal modtageklasser

  2. At der ansættes det nødvendige antal støttepersoner til integreringen i daginstitutioner og normalklasser

  3. At der afsættes midler til efteruddannelse og supervision af lærere og pædagoger

  4. At PUC tilføres det nødvendige antal psykologtimer til at kunne varetage opgaverne med traumatiserede børn, unge og deres forældre

  5. At Folkeoplysningsudvalget tildeles økonomi til at inkludere familierne i kommunens bestående foreningsliv.

Samarbejde med civilsamfundet (Beskæftigelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget):

Det anbefales,

  1. At dialogen med Røde Kors om netværksfamilier, herunder et eventuelt samarbejde med Rødovre Frivilligcenter om at afholde arrangementer for flygtninge og netværksfamilier, fortsættes og udvides
  2. At muligheden for sammen med Foreningshuset at tilrettelægge forskellige aktiviteter relateret til modtagelse og integration af nyankomne flygtninge og familiesammenførte undersøges
  3. At der indarbejdes indsatser for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i handleplan 2016 på det frivillige sociale område.

Forebyggende og sundhedsfremmende indsatser (Social- og Sundhedsudvalget):

  1. At sundhedsformidlerne sammen med personalet i Sundhedscentret introducerer nyankomne flygtninge til det danske sundhedsvæsen med særlig fokus på de kommunale sundhedsindsatser.

Intern organisering (Beskæftigelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Skoleudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget):

Det anbefales,

  1. At der udarbejdes et forslag til etablering af et modtagelsesteam, herunder en flygtningekoordinerende gruppe, til efterfølgende politisk behandling.

Integrationsrådet er en central samarbejdspartner, når behovet for fremtidige indsatser for flygtninge skal vurderes, og der er derfor på mødet den 28. januar givet en mundtlig orientering om notatet og den videre proces. Efter politisk behandling sendes sagen til orientering og drøftelse i Integrationsrådet. Rådets kommentarer og forslag vil indgå i udmøntningen af anbefalingerne. Ligesom rådets formand en gang i kvartalet holder møde med den flygtningekoordinerende gruppe for at drøfte behovet for indsatser.

Lov- og plangrundlag

Integrationsloven.

Økonomiske konsekvenser

Indsatsen for integration af flygtninge søges i 2016 afholdt af de allerede afsatte midler i budgettet, samt de statslige tilskud på i alt 1,7 mio. kr., Rødovre Kommune har modtaget til den ekstra integrationsopgave i 2015 og 2016. Heraf er 0,7 mio. kr. endnu ikke givet som udgiftsbevilling, hvilket vil ske ved en kommende mødesag.

De samlede udgifter til integrationsindsatsen søges endvidere indarbejdet i budget 2017ff ud fra den aktuelle viden om forventet omfang af flygtninge og familiesammenførte, ressourcebehov samt statslige tilskud til håndtering af opgaven.

Tidsplan

Påbegyndes februar 2016.

Bilag

Bilag 1: Notat om Rødovre Kommunes indsats for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge

Status på handleplan for sundhedsindsatsen 2015
Sag nr. 13

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen forelægger status på handleplan for sundhedsindsatsen 2015 til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at status på handleplan for sundhedsindsatsen i 2015 godkendes.

Beslutning

Anbefales med 3 stemmer for (A+O) 
1 tog forbehold (C).

Sagsfremstilling

Hvert år forelægges status på handleplan for sundhedsindsatsen i det foregående år og handleplan for sundhedsindsatsen i det kommende år. Handleplan for sundhedsindsatsen er udmøntning af sundhedspolitikken i konkrete indsatser.

Der er i 2015 arbejdet med at målrette indsatserne særlige målgrupper for at komme nærmere sundhedspolitikkens vision om at mindske uligheden i sundhed. Derudover har der i 2015 fortsat været fokus på dokumentation og evaluering af indsatserne.

Handleplan for sundhedsindsatsen 2016 vil blive forelagt på den politiske møderække i marts.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven § 119 stk. 1 og 2.

Økonomiske konsekvenser

Indsatserne er finansieret indenfor det afsatte budget for 2015.

Bilag

Bilag 1: Status på handleplan for sundhedsindsatsen 2015
Bilag 2: Opfølgning på mål i handleplan 2015

Diverse
Sag nr. 14

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Islevbadet , renovering af bassin og vandbehandling - økonomioversigt og godkendelse af entreprenørliste
Sag nr. 15

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Anbefales.

Vestbad, renovering og ombygning - økonomioversigt
Sag nr. 16

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Anbefales.

Diverse
Sag nr. 17

Beslutningskompetence: KFU

Beslutning

Taget til efterretning.