Kultur- og Fritidsudvalget
08-03-2016
Medlemmer
Flemming Lunde Østergaard Hansen(A)
Pia Hess Larsen(A)
Chris Lassen Jensen(C)
Fraværende
Sager 18 - 20
Meddelelser
Sag nr. 18
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
- Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser.
- Orientering om drift af Vestbad under renoveringsperioden.
- Rødovre Bibliotek - årsstatistik 2014-2015.
- Vis os fremtidens Rødovre - præsentation for BSU og KFU.
Indstilling
Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1: Nyhedsliste for Kultur- og Fritidsudvalget for perioden 22. januar 2016 til 16. februar 2016.Bilag 2: Notat om drift af Vestbad under renoveringsperioden 2017-2018
Bilag 3: Rødovre Bibliotek - Statistik 2014-2015
Bilag 4: Vis os fremtidens Rødovre - præsentation for BSU og KFU
Godkendelse af handleplan for sundhedsindsatsen 2016
Sag nr. 19
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger handleplan for sundhedsindsatsen 2016 til godkendelse.
Sagen behandles samtidig i alle udvalg.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at handleplan for sundhedsindsatsen 2016 godkendes.
Beslutning
Anbefales med 3 stemmer for (A) og
1 tog forbehold (C).
Sagsfremstilling
Hvert år udarbejdes en handleplan for sundhedsindsatsen. Handleplanen er en udmøntning af sundhedspolitikken. Grundlaget for sundhedspolitikken og handleplanen er sundhedslovens §119 stk. 1 og 2. Hvori der står:
at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for - ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne - at skabe rammer for sund levevis, og at Kommunalbestyrelsen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.
I budgettet er der afsat 505.233 kr i forebyggelsespuljen. Disse midler er fordelt ud på indsatsområderne i handleplanen for sundhedsindsatsen (se bilag 3). En del af indsatserne er finansieret inden for rammerne af Rødovre Sundhedscenter eller Social- og Sundhedsforvaltningen i øvrigt.
I handleplan for sundhedsindsatsen 2016 arbejdes der videre med fokus på den sociale ulighed i sundhed, da visionen i sundhedspolitikken er at skabe lige muligheder for borgerne i forhold til sundhed og livskvalitet. Handleplanens afsnit er præget af sundhedspolitikkens fire strategimål:
- Vi har sunde, trygge og sikre rammer, der hvor borgerne færdes
- Vi har gode og relevante sundhedstilbud til borgerne
- Kommunens tilbud er lettilgængelige og synlige for borgerne
- Der er sammenhæng og helhed i indsatsen
Handleplanen omhandler derudover også emnerne fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker med anbefalinger til indsatser, samt Region Hovedstadens forløbsprogrammer for rehabiliteringsindsatsen for borgere med kronisk sygdom.
Handleplan for sundhedsindsatsen i 2016 vil som udgangspunkt være en fortsættelse af de indsatser, som allerede er i gang, men vil samtidig prioritere en særlig indsats i forhold til tobaksforebyggelse, overvægt, seksuel sundhed og stoffer.
På alle fire risikofaktorer er der en social ulighed. Derfor vil en styrket indsats kræve nye metoder i forhold til både systematisk tilgang, formidling, synlighed og tilgængelighed til tilbud, samt helhed og sammenhæng i indsatserne.
Både overvægt og tobaksrygning er risikofaktorer for udvikling af flere kroniske sygdomme og er vigtige fokusområder i behandlingen af komplikationer til kroniske sygdomme. Forebyggelse af udvikling af seksuelle sygdomme og misbrug af stoffer kan have afgørende betydning for de unges fremtidsmuligheder.
I 2016 indføres en struktureret indsats for overvægtige børn, så alle overvægtige børn, gennem sundhedsplejerskernes skoleundersøgelser, får tilbud om et forløb med samtaler for hele familien hos sundhedsplejersken eller en idræts- og sundhedsvejleder fra sundhedscenteret. Samtidig vil der være en indsats for at få børnene engageret i en idrætsforening i kommunen. I forhold til tobaksrygning vil der i 2016 være en målrettet indsats for at få flere rygere motiveret til at starte på et rygestopforløb. I forhold til seksuel sundhed og stoffer vil der være fokus på at komme i dialog med de unge og styrke samarbejdet på tværs for at sikre en helhedsorienteret og forebyggende indsats for de unge
Ud fra erfaringerne med at arbejde med mål, succeskriterier, dokumentation og evaluering i 2015, arbejdes der i 2016 videre med at opkvalificere indsatsen for at måle effekten af indsatsen.
Der bliver udarbejdet indsatsbeskrivelser for mange af indsatserne, hvor blandt andet formål, mål, succeskriterier og evalueringsmetode beskrives. Denne beskrivelse bruges i den faglige udvikling af indsatserne. I handleplanen er indsatserne beskrevet kort på baggrund af indsatsbeskrivelserne. Derudover er der udarbejdet en oversigt over mål for indsatsområderne i 2016 (se bilag 1).
Lov- og plangrundlag
Sundhedsloven § 119.
Økonomiske konsekvenser
Aktiviteterne finansieres af forebyggelsespuljen (se bilag 3), samt afsatte driftsmidler på de øvrige områder.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Oversigt over indsatser og mål for sundhedsindsatsen 2016Bilag 2: Handleplan for sundhedsindsatsen 2016
Bilag 3: Økonomioversigt handleplan 2016
Diverse
Sag nr. 20
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.
Protokollen oplæst og godkendt. Mødet afsluttet kl. 19.00.