Kultur- og Fritidsudvalget
15-11-2016
Medlemmer
Pia Hess Larsen(A)
Chris Lassen Jensen(C)
Niels Spittau(O)
Flemming Lunde Østergaard Hansen(A)
Sager 39 - 46
Meddelelser
Sag nr. 39
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser.
Indstilling
Meddelelsespunktet forelægges til orientering.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1: Nyhedsliste for Kultur- og Fritid for perioden 22. september til 3. november 2016 Kunst ved Nyager Skole
Sag nr. 40
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
På Kommunalbestyrelsens møde den 26. april 2016 blev der frigivet en anlægsbevilling på 1.500.000 kr. til indkøb af kunst og generel forskønnelse af byrummet. Efterfølgende har Økonomiudvalget udpeget de skoler, der i dag ikke har stationære kunstværker, som de første byrum, hvor der etableres kunst. Desuden skal der fremadrettet indtænkes kunst på nyanlæggene Ørbygaard og Damhustorvet.
Rødovre Kunstråd har fremsat forslag til etablering af kunstværket GENERATIONS på Nyager Skole, udført af billedhugger Tina Maria Nielsen.
I henhold til retningslinjerne for Rødovre Kunstråd er Kultur- og Fritidsudvalget ansvarlig og besluttende udvalg i forhold til igangsætning af de konkrete kunstprojekter.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at kunstværket GENERATIONS af billedhugger Tina Maria Nielsen opsættes på Nyager skole.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Rødovre Kunstråd har på møder i sommeren/efteråret 2016 drøftet og undersøgt forskellige forslag til opsætning af et egnet kunstværk ved hovedindgangen til Nyager Skole. Kunstrådet har besluttet at indstille til Kultur- og Fritidsudvalget, at kunstværket GENERATIONS udført af billedhugger Tina Maria Nielsen opsættes her.
Værket passer efter Kunstrådets opfattelse rigtig godt til stedet, det er umiddelbart forståeligt for såvel små som store elever, og det lever op til rådets forventninger om kunstnerisk udtryk, kvalitet, holdbarhed og økonomi.
Tina Maria Nielsen er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1999 og har adskillige gruppe- og soloudstillinger på den nationale og internationale kunstscene bag sig. I 2007 modtog hun Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Derudover er hun en af medstifterne af udstillingsstedet Skulpturi, der vandt kunstkritikerprisen i 2012.
Tina Maria Nielsen undersøger genkendelighedens logik i overgangen mellem hverdagsrum, værkstedsrum og kunstrum. Midlet er skulptur og installation, hvor 1:1 genstande fra hverdagen bliver støbt ind i nye materialer som f.eks. i dette tilfælde i bronze. Hun tager objekterne ud af deres normale betydningssammenhæng og flytter dem ind i en mere flydende tilstand mellem billede og proces. Værkerne fremstår ikke kun som direkte fortolkninger af verden, men bliver til sanselige og taktile elementer i en samtale, hvor ubevidste faktorer og en kropslig opfattelse indgår.
Skulpturserien GENERATIONS består af ophobede bøger og forlagte mobiltelefoner og computere. Bøgerne vil blive fundet på Nyager Skole, og mobiler og computere vil blive udvalgt af elever og lærere fra Nyager Skole efter en introduktion af skulpturens ide og karakter.
De udvalgte bøger, mobiler og computere afstøbes direkte i 1:1 bronze og støbes ind i tre betonbænke, der flankerer de to skoleindgange. Bogskulpturerne er mørkpatinerede og mobiltelefonerne blankpolerede. Begge bronzevarianter fremhæves af den indfarvede mørke beton. Skulpturen vil patinere mørkere og grønligt med tiden undtagen der, hvor de berøres, hvor de vil fremstå blanke.
Ved skolens hovedindgang langs klassefløjen placeres to af skulpturerne. Ved indgangen til fagfløjen, på hjørnet, placeres den tredje skulptur. På siderne af bænkene placeres bunker af stablede bøger i forskellig højde. Bøgerne symboliserer den akkumulerede viden, som sammen med mobiltelefonerne og computerne tegner et opgraderet portræt af vores kilder til kommunikation og viden - et øjebliksbillede på læringens 'laboratorium' og læringsrummets kompleksitet.
GENERATIONS har en enkel skulpturel udformning, der arbejder positivt med koblingerne mellem skolens uderum og det vidensunivers, der gemmer sig i bogstablerne, mobiltelefonerne og computerne. Der kan siddes på bænkene, og skulpturenes langstrakte karakter vil korrespondere fint med skolebygningens stringente arkitektur.
Lov- og plangrundlag
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Samlet overslag for skulpturerne, 787.500 kr. inkl. moms og uforudsete udgifter. Hertil kommer sikring af skulpturerne.
Der er i budget 2016 afsat 1.500.000 kr. Heraf er anvendt 225.000 kr. til Street Art-projektet 'Every Man's life is a Fairytaile'. Der resterer således 1.275.000 kr. til rådighed.
Tidsplan
Projektet vil gå i gang umiddelbart efter Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse. Det tager herefter ca. 3 måneder at fremstille og opsætte kunstværket.
Forventet levering og fernisering medio februar 2017.
Bilag
Bilag 1: generations TMN Ansøgning om udgiftsneutral tillægsbevilling til Heerup Museum til udgivelse af bog om stenskulpturer
Sag nr. 41
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Heerup Museum har i 2016 modtaget 186.000 kr. fra Merla Art Foundation til finansiering af udgivelsen af en bog om Heerups stenskulpturer.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
-
at der gives en indtægtsbevilling på186.000 kr. vedrørende indtægten fra Merla Art Faundation samt
-
at der gives en tilsvarende udgiftsbevilling på 186.000 kr. til Heerup Museum til dækning af udgifterne i forbindelse med bogudgivelsen.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Heerup Museum har i 2016 modtaget 186.000 kr. fra Merla Art Foundation til finansiering af udgivelsen af en bog om Heerups stenskulpturer.
Bogens indhold planlægges og skrives i 2016, mens de største udgifter til foto, layout, korrektur og tryk først forventes i 2017, hvor bogen er sat til at udkomme.
Fonden har udbetalt midlerne i 2016, selvom størstedelen af udgifterne må forventes at ligge i 2017.
Lov- og plangrundlag
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Den godkendte anvendelse af puljemidlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Der betales 17,5 % såkaldt fondsmoms af tilskuddet på 186.000 kr.
Ansøgning om udgiftsneutral tillægsbevilling til Vestbad til efteruddannelse for personalet i ombygningsperioden
Sag nr. 42
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Vestbad står over for en større renovering og ombygning. I renovering- og ombygningsperioden har Vestbad indgået et samarbejde med hovedsageligt Ishøj svømmehal om at uddanne og udveksle medarbejdere i forbindelse med de to svømmebades ombygninger.
I den forbindelse har Vestbad ansøgt Den Kommunale Kompetencefond om et tilskud til efteruddannelsen af personalet og fået bevilliget 600.000 kr. til projektet.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
-
at der gives en indtægtsbevilling vedrørende indtægten fra den Kommunale kompetencefond på 600.000 kr. samt,
-
at der gives en tilsvarende udgiftsbevilling på 600.000 kr. til Vestbad til dækning af udgifterne i forbindelse med fastholdelse og efteruddannelse af medarbejderne i ombygningsperioden.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Renoveringen og ombygningen af Vestbad betyder lukning af blandt andet 50 meterbassinet, og derfor er der ikke beskæftigelse i ombygningsperioden til en del af Vestbads medarbejdere. Disse medarbejdere har kompetencer som Vestbad vil mangle ved genåbningen. Vestbad har derfor etableret et tværkommunalt samarbejde med Glostrup og særligt Ishøj svømmehal, som også ombygges. Medarbejderne efteruddannes til svømmebadsassistenter og tekniske servicemedarbejdere.
Samarbejdet er organiseret således, at medarbejdere fra primært Ishøj vikardækker i Vestbad, mens medarbejderne fra Vestbad er på efteruddannelse. Medarbejderne fra Vestbad skal omvendt vikardække i Ishøj, når svømmehallen i Ishøj genåbnes efter ombygning i foråret 2017. Fonden har udbetalt midlerne i 2016, men en del af udgifterne må forventes at ligge i 2017.
Lov- og plangrundlag
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Den godkendte anvendelse af puljemidlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune.
Bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet 2016
Sag nr. 43
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
Slots- og Kulturstyrelsen har foretaget en national bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet i 2016.
Rapporten vedrørende Rødovre Bibliotek forelægges til udvalgets orientering.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at rapporten tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Slots- og Kulturstyrelsen har netop afsluttet en national bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet i 2016.
Undersøgelsens formål er at skabe viden om borgernes oplevelse af biblioteket, så disse kan indgå i arbejdet med den løbende udvikling af relevante og tidssvarende folkebiblioteker.
På landsplan har 83 kommuner og 53.000 borgere deltaget i undersøgelsen, og der er tale om den hidtil største og bredest dækkende undersøgelse på området.
Ud over rapporten for den nationale del af brugerundersøgelsen, er der udarbejdet en rapport til hvert af de deltagende biblioteker med fokus på lokale forhold.
Brugerundersøgelsen er foretaget i maj/juni 2016 og baserer sig på både online- og papirspørgeskemaer, som mulige respondenter har haft vid adgang til.
I Rødovre kommune indkom 529 besvarelser, hvilket ifølge analyseinstituttet gør undersøgelsen statistisk repræsentativ. Undersøgelsen er foretaget blandt borgere over 16 år.
Rapporten er offentliggjort den 5. oktober 2016, og har været udgiftsfri for Rødovre Kommune.
Om rapportens hovedresultater på landsplan og i Rødovre Kommune kan følgende oplyses:
Hvem er brugerne:
Der er flest kvinder, der bruger bibliotekerne og deres gennemsnitsalder ligger på 54 år. I Rødovre Kommune er gennemsnitsalderen blandt brugerne 57 år, mens der er en smule højere repræsentation af mænd blandt vores brugere, end der er på landsplan.
At kvinder er flittigere brugere hænger fint sammen med andre kulturvaneundersøgelser, der viser, at storforbrugerne af kulturoplevelser er kvinder. Det bør bemærkes, at i netop disse undersøgelser er sport ikke medtaget som kulturoplevelse!
Hvordan bruges biblioteket:
98 % af brugerne benytter biblioteket til at låne materialer. I Rødovre Kommune er tallet 99 %. Den brede benyttelse af bibliotekerne finder dog også sted, idet tallene viser, at der er flittig brug af biblioteket, som et sted hvor man læser, arbejder, er på nettet og deltager i arrangementer. Dette gælder både på landsplan og i Rødovre Kommune.
Hvor stor er tilfredsheden blandt brugerne:
Analyseinstituttet har oplyst, at tilfredsheden med de danske folkebiblioteker er så høj, at kun én eneste institution i Danmark kan måle sig med bibliotekerne og det er Tivoli. Ifølge analysefirmaet ligger bibliotekerne så højt, at man ikke skal forvente at kunne præstere et bedre resultatet.
Tilfredsheden i landkommunerne, hvor der ikke er så mange kulturtilbud, ligger højest og får placeret Rødovre Kommune en bagatel under landsgennemsnittet med en score på 87,3 % tilfredshed. Til gengæld ligger Rødovre Kommune lidt over landsgennemsnittet i tilfredsheden med tilbud af skønlitteratur og i brugernes tilfredshed med personalet. 92 % tilkendegiver, at de får den hjælp, de har brug for og 87 % tilkendegiver, at personalet er synligt og opmærksomt.
Hvad er næste skridt?
I uge 43 blev der afholdt en workshop på Centralbiblioteket i Gentofte, hvor Rødovre Bibliotek fik adgang til et værktøj, der giver biblioteket mulighed for at dykke ned i egne resultater. Det vil blandt andet åbne op for detaljer om brugernes respons på det enkelte bibliotek, samt andre nedslag end det den lokale rapport formidler.
Rapporten efterlader indtil videre følgende spørgsmål:
Hvorfor ligger vi med så høj brugertilfredshed (87,3%) og så høj tilfredshed med personale og synlighed (92 % og 87,3%), når anbefalingsvilligheden samtidig ligger på 69 % - hvor landsgennemsnittet er på 76 %.
Biblioteket vil ligeledes arbejde videre med de spørgsmål, der handler om ”familiernes brug af biblioteket sammen med deres børn”. Skyldes det, at Rødovre har flere minibiblioteker i daginstitutionerne? Eller skyldes det, at der kan være en sammenhæng mellem respondenternes gennemsnitsalder og deres svar på børnebiblioteksområdet?
Rapportens anbefaling er, at der arbejdes med at forbedre brugernes oplevelse af biblioteket som et godt mødested – en anbefaling, der går igen på de øvrige biblioteker på landsplan. Et rigtigt godt bud på at forbedre denne funktion, kunne være etablering af en cafe, som ofte er blevet foreslået af brugerne.
Andre væsentlige temaer som biblioteket har fokus på er, at styrke brugerinvolveringen i bibliotekets arrangementer, Islev Filials profil, åbningstider, samt de unges brug af biblioteket.
Da undersøgelsen kun omfatter borgere over 16 år, er det vigtigt at understrege, at biblioteket bliver meget flittigt brugt af hele dagtilbuds- og skoleområdet: fra indskoling til udskoling, VUC og elever fra Rødovre Gymnasium.
Lov- og plangrundlag
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Rødovre National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet 2016 Udpegning af nyt medlem til Rødovre Kunstråd
Sag nr. 44
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Et af de kunstfaglige medlemmer af Rødovre Kunstråd, billedkunstner Kenn André Stilling, har af personlige årsager valgt at udtræde af kunstrådet. Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at billedhugger Peter Hesk indtræder i kunstrådet pr. 1. januar 2017 i stedet for Kenn André Stilling.
Udpegningen sker for 2017, idet kunstrådets repræsentanter følger Kommunalbestyrelsens valgperiode.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at billedhugger Peter Hesk indtræder i Rødovre Kunstråd i 2017.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
I henhold til retningslinjerne for Rødovre Kunstråd består rådet af Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget (formand), Stadsarkitekten, Børne- og Kulturdirektøren samt 3 repræsentanter for det professionelt arbejdende kunstmiljø og/eller kunstfaglige personer.
Valgperioden følger Kommunalbestyrelsens valgperiode.
Da et af rådets medlemmer, billedkunstner Kenn André Stilling, af personlige årsager har valgt at udtræde af rådet, indstiller Børne- og Kulturforvaltningen, at billedhugger Peter Hesk indtræder i rådet i 2017.
Peter Hesk er aktivt udøvende kunstner, og han arbejder primært med skulptur i ler, tegl og bronze. Han har - ud over sit brede kunstneriske virke - erfaring fra kunstrådsarbejde, idet han i en årrække har siddet i blandt andet Odsherreds Kunstråd, hvorfra han har en stor erfaring med sig, som vil kunne komme Rødovre Kunstråd til gavn. Peter Hesk er tilknyttet en lang række gallerier, har deltaget i censurerede udstillinger og er blandt andet medlem af Billedkunstnernes Forbund og Dansk Billedhugger Samfund og kunstner HESK. Peter Hesk har desuden modtaget en del priser, herunder Kulturministeriets pris for 'Den Mest Kunstinspirerende Alliance'.
Lov- og plangrundlag
Retningslinjer for Rødovre Kunstråd, godkendt af Kommunalbestyrelsen 26. april 2016.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Udpegningen er gældende for 2017.
Forventet regnskab pr. ultimo september 2016 - Kultur- og Fritidsudvalget
Sag nr. 45
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
Forventet regnskab pr. ultimo september 2016 omfatter en opfølgning på forbruget af nettodrifts- og anlægsmidler i 2016 for Kultur- og Fritidsudvalgets rammer med udgangspunkt i status ultimo september 2016.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at forventet regnskab pr. ultimo september 2016 tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Der henvises til bilaget "Forventet regnskab pr. ultimo september 2016 – Kultur- og Fritidsudvalget".
Lov- og plangrundlag
Principper for Økonomistyring i Rødovre Kommune.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Forventet regnskab pr. ultimo september 2016 – Kultur- og Fritidsudvalget Diverse
Sag nr. 46
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterertning.
Protokollen oplæst og godkendt. Mødet afsluttet kl. 19.15.