Kultur- og Fritidsudvalget
17-01-2017
Medlemmer
Niels Spittau(O)
Flemming Lunde Østergaard Hansen(A)
Pia Hess Larsen(A)
Chris Lassen Jensen(C)
Sager 1 - 5
Meddelelser
Sag nr. 1
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
- Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser.
- Præsentation af det kulturelle årshjul med fokus på året der er gået, og de kommende større kultur- og fritidsaktiviteter i 2017.
- Opsigelse af aftale med Copenhagen FM.
Indstilling
Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1: Nyhedsliste for Kultur- og Fritidsudvalget for perioden 4. november 2016 til 4. januar 2017Bilag 2: Årshjul 2017
Bilag 3: Copenhagen FM – Opsigelse af lejemål i Kulturhuset Viften
Anlægsregnskab for ombygning af varme og ventilation på Rødovre Bibliotek
Sag nr. 2
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Godkendelse af anlægsregnskab for ovennævnte projekt.
Kommunalbestyrelsen har i 2013 bevilget i alt 8.303.500 kr. til projektet, hvoraf der er forbrugt 8.302.376 kr., svarende til et mindreforbrug på 824 kr.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
- at anlægsregnskabet godkendes samt
- at mindreforbruget på 824 kr. tilgår kassebeholdningen.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Anlægsbevillingen er benyttet til ombygning af bibliotekets varme- og ventilationsanlæg, herunder ny automatik samt opretning af lofter.
Da bibliotekets bygning er fredet, har der i forbindelse med ombygningen været dialog med Slots- og Kulturstyrelsen om løsninger, der respekterer denne fredning af bygningen.
Arbejdet er nu afsluttet, og der kan aflægges regnskab.
Finreguleringen af varme- og ventilationsanlægget er dog fortsat i gang og forventes afsluttet i løbet af vinteren.
Vedligeholdelsesarbejder udført i forbindelse med ombygningen
I forbindelse med ombygningen blev det skønnet fornuftigt at udføre planlagte vedligeholdelsesarbejder på biblioteket. Udgiften hertil udgør 977.600 kr., som er afsat i årene 2013 - 2018.
Derudover er der udført nødvendige vedligeholdelsesarbejder for 938.429 kr., som er afholdt af den akutte vedligeholdelsespulje.
Endvidere blev der i forbindelse med opretning af lofterne foretaget ombygning af armaturer til nye lyskilder (LED), jfr. mødesag vedrørende anlægsbevillingen. Udgiften hertil på 652.011 kr. er afholdt af puljen til energiforbedringer.
Lov- og plangrundlag
Byggestyringsreglerne.
Økonomiske konsekvenser
Der er forbrugt i alt 8.302.376 kr. af den afsatte anlægsbevilling på 8.303.500 kr.
Mindreforbruget på 824 kr. tilgår kassebeholdningen.
Bilag
Bilag 1: Anlægsregnskab fra Teknisk Forvaltning af 20. december 2016 Godkendelse af Rødovre Kommunes nye handicappolitik
Sag nr. 3
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger Rødovre Kommunes nye handicappolitik "Lige muligheder i livet" til godkendelse. Politikken har været i høring, og der er kommet ni høringssvar.
Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
- at de indkomne høringssvar tages til efterretning samt
- at Rødovre Kommunes nye handicappolitik "Lige muligheder i livet" godkendes.
Beslutning
- Anbefales.
- Anbefales med 4 stemmer for (A+O) og 1 imod (C).
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 25. oktober 2016 (sag nr.156), at udkast til Rødovre Kommunes nye handicappolitik blev sendt i høring.
Høringen gav mulighed for, at bidragsydere og andre personer med interesse for området kunne komme med de sidste kvalificerende input. Forvaltningen har forud for formuleringen af politikken gennemført en inddragende proces, hvor borgere, pårørende, interesseorganisationer, frivillige sociale foreninger, kultur- og fritidsforeninger, idrætsforeninger, politikere samt medarbejdere bidrog ved borgermøde, dialogmøder og interviews. Derudover har der været en temadrøftelse af politikken på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 16. august 2016 (sag nr. 43).
Input fra denne proces danner sammen med øvrig viden på området baggrund for politikkens værdier, vision og strategimål. Ligesom det også vil indgå i udarbejdelsen af den efterfølgende handleplan på området.
Handicappolitikken i høring
Udkastet til handicappolitikken har været i høring i Handicaprådet, Seniorrådet og Integrationsrådet og hos alle, der har deltaget i dialogmøder og interviews. Politikken er desuden lagt på Rødovre Kommunes hjemmeside. Der er i alt modtaget ni høringssvar, hvoraf fire er fra borgere. Alle høringssvar er grundigt gennemgået af forvaltningen, og høringssvarene fra de officielle høringsparter er vedlagt som bilag.
Overordnet set er de konkrete forslag til indholdsmæssige ændringer indarbejdet i politikken. Derudover indeholder høringssvarene en række kommentarer og forslag til konkrete handlinger, som vil indgå i udarbejdelsen af handleplanen. Endelig er der en række bemærkninger, som er af generel karakter og ikke møntet på specifikke dele af politikken.
Forvaltningen har indarbejdet en række tilpasninger af politikken på baggrund af høringssvarene. Disse fremgår af bilag 2. Det er både redaktionelle og indholdsmæssige ændringer. De større indholdsmæssige ændringer er følgende:
- 'Kommunikationsvanskeligheder' er tilføjet målgruppebeskrivelsen (side 2)
- De danske, handicappolitiske grundprincipper er præciseret (side 3)
- 'Rehabilitering' er tilføjet som en tilgang, Rødovre Kommune har fokus på, på lige fod med habilitering (side 3)
- Visionen er forenklet, så der nu kun er én vision (side 4)
- Det er tilføjet, at Rødovre Kommune yder grundig rådgivning og vejledning om rettigheder og muligheder både til enkeltpersoner og til familier (side 6)
- Der er tilføjet et afsnit om vilkår for uddannelse og arbejde for mennesker med handicap (side 7)
- Der er afslutningsvis tilføjet et nyt afsnit (Tak til), hvor processen for udarbejdelse af politikken beskrives, og bidragsyderne takkes (side 10).
Den nye handicappolitik
I den nye handicappolitik er der formuleret fire tilgange og værdier:
- Vi behandler alle lige - men ikke ens
- Vi har positive forventninger til alle
- Vi finder holdbare løsninger
- Vi har fokus på rehabilitering og habilitering.
Politikkens vision er: Rødovre Kommune vil være landets bedste kommune for borgere med handicap, hvor alle har lige muligheder i livet.
For at realisere denne vision vil Rødovre Kommune arbejde med fire strategimål. Strategimålene er fremtidige mål, som Rødovre Kommune vil arbejde hen i mod:
- Et ligeværdigt liv
- Sammenhæng skaber tryghed
- Stærke lokale fællesskaber
- Tilgængelige omgivelser og teknologiske løsninger.
Handicappolitikken følges op af en toårig handleplan, der beskriver de konkrete indsatser, som forvaltningen vil gennemføre for at nå målene. Handicappolitikken går på tværs af fagområder og forvaltninger, og derfor vil de enkelte indsatser i handleplanen blive forankret i de relevante fagudvalg. Fagudvalgene får forelagt det samlede forslag til handleplan sammen med forslag til indsatser på eget fagområde.
Lov- og plangrundlag
FN´s Handicapkonvention
Dansk Handicappolitiks grundprincipper
Rødovre Kommunes politikker
Rødovre Kommunes velfærdsprojekt "Sammen om Rødovre".
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Maj 2017: Forslag til handleplan for handicappolitikken forelægges.
Bilag
Bilag 1: Rødovre Kommunes handicappolitikBilag 2: Udkast til ny handicappolitik - med registrerede ændringer
Bilag 3: Høringssvar fra Rødovre Kommunes Handicapråd
Bilag 4: Høringssvar fra Rødovre Kommunes Integrationsråd
Bilag 5: Høringssvar fra Rødovre Kommunes Seniorråd
Bilag 6: Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer
Bilag 7: Høringssvar fra Ældresagen
Kommuneplan 2018 - program og tidsplan
Sag nr. 4
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Stillingtagen til program og tidsplan for den forestående revision af Kommuneplan 2018 på baggrund af Kommuneplanstrategi 2016 - ”Sammen om Rødovre – bæredygtig byudvikling” (sag nr. 103), som Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 21. juni 2016.
Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at program og tidsplan for Kommuneplan 2018 vedtages.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Kommuneplanen udtrykker Kommunalbestyrelsens visioner og mål for kommunens samlede udvikling for en 12-årig periode.
Rødovres kommuneplan består af:
- Kommunalbestyrelsens visioner for udviklingen.
- En hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen af kommunens fysiske områder og arealanvendelsen i hele Rødovre Kommunes geografiske område.
- Retningslinjer for arealanvendelse og administration af en række emner.
- Beskrivelse af kommunens syv lokalområder.
- Rammer for lokalplanernes fremtidige indhold for de enkelte dele af kommunen.
- Miljøvurdering af planens indvirkning på miljøet.
Udarbejdelsen af en ny kommuneplan indledes med en kommuneplanstrategi, der beskriver, hvordan Kommunalbestyrelsen vil nå frem til en ny kommuneplan. En kommuneplan skal i henhold til Planloven revideres hvert fjerde år – enten dele af den eller i sin helhed.
Med den endelige vedtagelse af Kommuneplanstrategi 2016 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Kommuneplan 2014, der består af en temarevision fra 2014 og Rødovre Kommuneplan 2010-2022, skal revideres i sin helhed.
Med udgangspunkt i den politiske vision ”Sammen om Rødovre” revideres kommuneplanen med fokus på bæredygtig byudvikling. I Kommuneplanstrategi 2016 beskrives seks temaer, der vil danne baggrund for revisionen af den gældende kommuneplan. De seks temaer er:
- Flere borgere - en kommune i vækst
- Erhvervsliv i vækst
- Bæredygtige og attraktive byrum
- Det grønne Rødovre
- Effektiv mobilitet
- Byområder i udvikling.
Planlægning siden sidst – statslige krav og tværkommunale samarbejder
Staten har i efteråret 2016 udsendt udkast til revideret Planlov i høring hos bl.a. Rødovre Kommune. Ministeriet skriver om lovforslaget, at ”Lovforslaget har til formål at modernisere planloven med henblik på at give kommuner, virksomheder og borgere mere frihed til at skabe udvikling og vækst i hele Danmark under fortsat hensyntagen til natur og miljø.”
For Rødovre Kommune vil en del af planlovsændringerne ikke for alvor kunne bringes i anvendelse, før der er sket ændringer af landsplandirektiver for Hovedstadsområdet om detailhandel og Fingerplan 2013. Erhvervs- og Vækstministeriet arbejder på en revision af Fingerplan 2013. Forventet ikrafttrædelse af en revideret planlov er ikke meddelt kommunen.
Det er forventningen, at staten fremsender deres interesser i kommuneplanlægningen i 2017.
Rødovre Kommune indgår i en række samarbejder, der har relevans for kommuneplanlægningen herunder LOOP City og GREATER CoPENHAGEN.
Udkast til tidsplan
Inden forslag til Kommuneplan 2018 skal behandles politisk i december 2017, foreslår Teknisk Forvaltning, at der afholdes en debatperiode til inspiration for planarbejdet. I de seneste kommuneplanprocesser har debatperioden bestået af en række borgermøder med fagudvalgene som værter. Borgermøderne har været planlagt af de relevante fagforvaltninger.
Med afsæt i tankerne i udviklingsprojektet "Sammen om Rødovre" foreslås, at der i foråret afholdes 4 borgermøder; et overordnet temamøde om rammerne om kommuneplan og 3 sektormøder relateret til vedfærdsteknologi, beskæftigelse, naboskab, fysiske rammer m.m. Sektormøderne planlægges af fagforvaltningerne i fællesskab og afholdes på tværs af fagudvalgene. Teknik- og Miljøudvalget afholder et sektormøde. Børne- og Skoleudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget afholder et sektormøde i fællesskab. Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget afholder et sektormøde i fællesskab.
På baggrund af borgermøderne afholdes et temamøde i august for Kommunalbestyrelsen, hvor input fra borgermøderne drøftes.
Efter debatperioden færdiggøres kommuneplanudkastet og forelægges til politisk behandling.
Efter den politiske behandling af Forslag til Kommuneplan 2018, skal forslaget sendes i en lovpligtig offentlig høring på minimum 8 uger. Der er mulighed for at afholde borgermøde i høringsperioden.
Herefter kan Kommunebestyrelsen vedtage kommuneplanen endeligt.
Teknisk Forvaltning forventer, at det er den siddende Kommunalbestyrelse der behandler Forslag til Kommuneplan 2018 i december 2017 og den nye Kommunalbestyrelse, der behandler den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2018 i maj-juni 2018.
Temamøde for Kommunalbestyrelsen
Teknisk Forvaltning foreslår et temamøde for Kommunalbestyrelsen i august 2017. Temamødet vil omhandle en status på arbejdet med kommuneplanrevisionen og en forberedelse til debatperiode inden behandling af kommuneplanforslaget.
Tværfaglig organisering
Kommuneplanarbejdet er forankret i Teknisk Forvaltning og organiseret tværfagligt, så alle forvaltninger inddrages i processen.
Lov- og plangrundlag
Planloven.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Debatperiode inden Forslag til Kommuneplan 2018 april-maj 2017
Temamøde for Kommunalbestyrelsen august 2017
Behandling af Forslag til Kommuneplan 2018 på den politiske møderække i december 2017
Offentlig høring i minimum 8 uger fra januar til marts 2018
Eventuelt borgermøde i høringsperioden (besluttes sammen med behandling af Forslag til Kommuneplan 2018)
Behandling af indkomne høringssvar april 2018
Vedtagelse af Kommuneplan 2018 maj-juni 2018
Diverse
Sag nr. 5
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.
Protokollen oplæst og godkendt. Mødet afsluttet kl. 19.30.