Kultur- og Fritidsudvalget
07-11-2017
Medlemmer
Pia Hess Larsen (A)
Flemming Lunde Østergaard (A)
Niels Spittau (O)
Chris Lassen Jensen (C)
Fraværende
Sager 42 - 46
Meddelelser
Sag nr. 42
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
Oversigt fremlægges til orientering.
- Der er ingen nyheder fra Schultz Lovguide om Kultur- og Fritid.
Indstilling
Meddelelsespunktet forelægges til orientering.
Beslutning
Taget til efterretning.
Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017
Sag nr. 43
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
Sagen omhandler en landsdækkende undersøgelse foretaget af Danmarks Idrætsforbund om idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at undersøgelsens resultater tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Danmarks Idrætsforbund har netop udgivet en landsdækkende undersøgelse om idrætsforeningernes rammer og vilkår. 93 kommuner har deltaget i undersøgelsen (de fem ø-kommuner er udeholdt).
Det overordnede formål med undersøgelsen er at analysere og sammenligne landets kommuner samt sætte fokus på udviklingsmuligheder. Samlet set er Rødovre Kommune rangeret på en 9. plads ud af 93 kommuner.
Undersøgelsen er inddelt i fire temaområder:
- Økonomiske parametre
- Idrætsfaciliteter
- Frivillighed
- Idrætspolitik
Indenfor disse temaområder er der sat 21 forskellige parametre op. De 11 parametre er baseret på en stor spørgeskemaundersøgelse blandt landets 2.780 registerede idrætsforeninger. De resterende parametre er hentet fra eksterne datakilder såsom Danmarks Statistik, en undersøgelse fra Syddansk Universitet og den offentlige medlemsregistrering.
En tilsvarende undersøgelse blev foretaget i 2013, hvor Rødovre Kommune rangerede på en 55. plads.
På alle fire temaområder er Rødovre Kommune kommet i top 20.
Rangeringen på de enkelte temaområder blandt landets kommuner er følgende:
- Samlet: 9. plads - En forbedring i forhold til 2013 med 46 pladser
- Økonomi: 14. plads - En forbedring i forhold til 2013 med 1 plads
- Faciliteter: 18. plads - En forbedring i forhold til 2013 med 46 pladser
- Frivillighed: 11. plads - En forbedring i forhold til 2013 med 6 pladser
- Idrætspolitik: 16. plads - En forbedring i forhold til 2013 med 74 pladser
På parameteret "Foreningernes tilfredshed med den kommunale service og samarbejde" blev Rødovre Kommune rangeret på en 91. plads ved undersøgelsen i 2013. Denne placering har afstedkommet, at Børne- og Kulturforvaltningen siden 2014 har arbejdet på at gøre samarbejdet og forholdene bedre under sloganet "Vi skaber sammen". Det er forvaltningens opfattelse, at den nye undersøgelse fra Danmarks Idrætsforbund dokumenterer, at den målrettede indsats med at forbedre kommunikation, adfærd og struktur m.m. har været med til at give en flot 3. plads (en fremgang på 88 pladser).
Børne- og Kulturvaltningen vil fortsætte med at have stort fokus på idrætsområdet og arbejde videre med at skabe endnu bedre relationer til kommunens idrætsforeninger under sloganet "Vi skaber sammen".
Lov- og plangrundlag
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017Bilag 2: Oversigt over de 21 parametre, udviklingen og Kommunens rangering
Ansøgning om udgiftneutral tillægsbevilling til Heerup Museum til støtte til efterårsudstillingen
Sag nr. 44
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Heerup Museum har i efteråret 2017 modtaget samlet 115.000 kr. fra tre fonde til dækning af udgifter i forbindelse med efterårsudstillingen "Heerup & Folket - Kunst til fagbevægelsen". 15. Juni Fonden støtter med 70.000 kr., LO støtter med 25.000 kr., og 3F's Medie- og Kulturfond støtter med 20.000 kr.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
- at der i 2017 gives en tillægsbevilling på netto 0 kr., til Kultur- og Fritidsudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på 95.000 kr. til Heerup Museum.
- at der i 2018 gives en tillægsbevilling på netto 0 kr., til Kultur- og Fritidsudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på 20.000 kr. til Heerup Museum.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Heerup Museum har søgt fondsmidler til dækning af udgifter i forbindelse med efterårsudstillingen "Heerup & Folket - Kunst til fagbevægelsen". Udstillingen løber fra den 15. september 2017 til den 28. januar 2018. 15. Juni Fonden og LO udbetaler deres støtte i 2017, mens 3F's Medie- og Kulturfond udbetaler sin støtte, når udstillingen er gennemført i 2018.
Lov- og plangrundlag
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen konsekvenser for Rødovre Kommune. Der betales fondsmoms af tilskuddet på 17,5 %.
Bevillingen vedrører hovedfunktion 03.35 kulturel virksomhed.
Tidsplan
Ingen.
Forventet regnskab pr. ultimo september 2017
Sag nr. 45
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
Forventet regnskab pr. ultimo september 2017 omfatter en opfølgning på forbruget af nettodrifts- og anlægsbevillinger i 2017 for Kultur- og Fritidsudvalgets rammer med udgangspunkt i status pr. september 2017.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at forventet regnskab pr. ultimo september 2017 tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Der henvises til bilaget "Forventet regnskab pr. ultimo september 2017 for Kultur- og Fritidsudvalget".
Lov- og plangrundlag
Principper for økonomistyring i Rødovre Kommune.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Forventet regnskab pr. ultimo juni 2017 for Kultur- og Fritidsudvalget Diverse
Sag nr. 46
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.