Kultur- og Fritidsudvalget

06-03-2018

Medlemmer

Pia Hess Larsen (A)
Formand Lene Due (A)
Kim Drejer Nielsen (C)
Brian Møller (A)
Flemming Lunde Østergaard (A)

Fraværende

Brian Møller (A), sag 12-17

Sager 12 - 17

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 12

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

  1. Der er ingen nyheder fra Schultz Lovguide om Kultur- og Fritid.
  2. Intro om Folkeoplysningsudvalgets opgaver og arbejde.

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Omlægning af opvisningsbanen i Espelunden
Sag nr. 13

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er i budget 2018 afsat 3.800.000 kr. til omlægning af den eksisterende opvisningsbane i Espelunden.

Godkendelse af forslag til gennemførelse af omlægningen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at forslag og tidsplan godkendes samt
  2. at gennemførelsen varetages af Teknisk Forvaltning med bistand fra ekstern rådgiver.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Gennem de senere år har der været problemer med vand på opvisningsbanen, der blev anlagt i 1984.

Der har været foretaget flere tiltag for at afhjælpe problemet, herunder spuling af hoveddræn. Fotografering af hoved- og omfangsdræn har vist, at disse ikke fungerer optimalt.

Endvidere har graveprøver vist, at der nederst i en dybde fra 30 - 50 cm ligger et lag bestående af sandblandet lerjord med et højt siltindhold på 15%.

20- 30 cm nede findes samme jordtype, men iblandet sand af varierende mængde. Begge lag var nærmest som stabilgrus og uigennemtrængeligt for vand.

De øverste 20 cm består af den topdressing, der gennem årene er tilført banen, og laget var ved undersøgelsen vandmættet.

Forslag til omlægning af den eksisterende opvisningsbane

Teknisk Forvaltning foreslår, jfr. vedlagte oplæg, at der etableres et nyt automatisk vandingsanlæg i opvisningsbanen, og nyt drænsystem, der omfatter omfangsdræn, hoveddræn og sidedræn.

Endvidere foreslås det, at det eksisterende vækstlag forbedres således, at jorden løsnes i de øverste 50 cm og forbedres med tilførsel af sand.

Det er vurderingen, at en forbedring af vækstlaget samtidig med etablering af nyt drænsystem vil betyde, at banen kan anvendes som en bane i almindelig standard, hvis jorden fremover løsnes 1 - 2 gange årligt.

Efter jordarbejderne færdiggøres banen med rullegræs, og vil dermed kunne ibrugtages ca. 6 uger efter anlæggelse.

Omlægningen omfatter kun selve banen. Eksisterende hegn, dommerbygning og tribune tænkes bibeholdt. Omlægningen kan dog berøre eksisterende arealer, der efterfølgende vil blive retableret.

Der vil til opgaven blive tilknyttet en ekstern rådgiver, der har erfaring med renovering af stadionbaner.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende godkendelse af entreprenørliste og økonomioversigt.

Hydridbane

Der har fra brugernes side været udtrykt ønske om en hybrid-løsning i stedet for en traditionel omlægning af banen.

Hybrid-løsningen består af en kombination af kunstgræs og naturligt græs, og udgiften anslås til ca. 7,4 mio. kr.

Denne løsning omfatter nyt vækstlag på hele græsarealet, hybridløsning med færdiggræs inden for spilleareal og færdiggræs uden for hybridareal, nyt automatisk vandingsanlæg i opvisningsbanen, og etablering af nyt drænsystem, der omfatter omfangsdræn, hoveddræn og sidedræn.

Anlæggelse af hybridbane vil ikke kunne etableres inden for den afsatte anlægsbevilling.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Opvisningsbanen er placeret inden for Vestvoldsfredningen, der reguleres i henhold til den gældende Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden 2017-2020.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget 2018 afsat 3.800.000 kr. til omlægning af banen.

Herudover vil der være en årlig driftsudgift på 50.000 kr. til dybdeluftning af banen 1 - 2 gange årligt.

Tidsplan

Projektering og udbud:

April - maj 2018

Anlægsperiode:

Juni - september 2018

Ibrugtagning:

Ultimo oktober 2018

Ved valg af rullegræs kan banen ibrugtages ca. 6 uger efter anlæggelse.

Bilag

Bilag 1: Bevillingsoplæg fra Teknisk Forvaltning af 7. februar 2018

Anlægsregnskab for renovering af Islevbadets bassin og vandbehandling
Sag nr. 14

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har i 2016 bevilget 10.350.000 kr. til renovering af Islevbadets bassin og vandbehandling. Der er forbrugt 10.169.488 kr., svarende til et mindreforbrug på 180.512 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at anlægsregnskabet godkendes samt
  2. at mindreforbruget på 180.512 kr. tilgår kassebeholdningen.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Islevbadets bassinkonstruktioner er blevet renoveret og vandbehandlingsanlægget er udskiftet, så det opfylder de gældende hygiejne- og miljøkrav.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Mindreforbruget på 180.512 kr. tilgår kassebeholdningen.

Bilag

Bilag 1: Teknisk Forvaltnings anlægsregnskab af 6. februar 2018

Diverse
Sag nr. 15

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Lukket punkt: Omlægning af opvisningsbanen i Espelunden, økonomioversigt og entreprenører
Sag nr. 16

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Anbefales.

Lukket punkt: Diverse
Sag nr. 17

Beslutningskompetence: KFU

Beslutning

Taget til efterretning.