Kultur- og Fritidsudvalget

13-11-2018

Medlemmer

Pia Hess Larsen (A)
Formand Lene Due (A)
Kim Drejer Nielsen (C)
Brian Møller (A)
Kim Hammer (O)

Fraværende

Brian Møller (A), sag 49-56

Sager 49 - 56

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 49

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

  1. Der er ingen nyheder fra Schultz Lovguide om Kultur- og Fritid
  2. Orientering om salg af halnavn til Rødovre Skøjte Arena

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Navneændring af Rødovre Skøjte Arena
Bilag 2: Rødovre Centrum Arena

Skovly - renovering af tage, pejsestue og mødelokaler
Sag nr. 50

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af dispositionsforslag vedrørende tagudskiftning og mødelokaler mv. på Skovly.

Der er afsat i alt 10.674.500 kr. til udskiftning af tagene på Skovly, renovering af pejsestue og mødelokale samt projektering og opførelse af tilbygning.

Indstilling

 Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at dispositionsforslag og tidsplan vedrørende etape 1 godkendes,
  2. at opgaven udbydes som hovedentreprise,
  3. at Teknisk Forvaltning varetager opgavens gennemførelse med bistand fra ekstern rådgiver, samt
  4. at der arbejdes videre med etape 2 som beskrevet.

Beslutning

Anbefales med bemærkning om at taget udskiftes med tagpap med lister i stedet for stålplader, samt at der ikke inddrages værelse til toiletter.

Sagsfremstilling

Tagene på Skovly trænger til udskiftning, da de er i ringe stand med tilbagevendende reparationer.

For at forbedre faciliteterne på Skovly foreslås mødelokalet på 1. sal (skolestuen) samtidig renoveret og ombygget til et mere rummeligt møde- og aktivitetslokale, og pejsestuen foreslås ombygget, så den bliver mere brugbar og fleksibel.

Da man i dag kun kan bruge toiletterne på soverummene, er der behov for at etablere toiletter med adgang fra fællesområderne. Det foreslås derfor at inddrage et soverum i gavlen i sovefløjen og indrette dette til toiletter.

For at kunne tilbyde flere faciliteter til de mange brugere af Skovly foreslås det, at der opføres en ny bygningsfløj med et stort møde- og aktivitetsrum med garderobe og toiletter på det åbne areal mod nord. Den nye bygning opføres direkte sammen med spisestuen og vil derfor opleves som en naturlig udvidelse af det nuværende bygningsanlæg og vil kunne bruges uafhængigt af de øvrige faciliteter.

Teknisk Forvaltning har udarbejdet vedlagte dispositionsforslag til tagudskiftning og mødelokaler mv. i samarbejde med ekstern rådgiver og Børne- og Kulturforvaltningen.

Forslaget er opdelt i to etaper, der kan gennemføres uafhængigt af hinanden.

Etape 1:

Udskiftning af tagene.

Ombygning/renovering af det nuværende møde- og aktivitetslokale på 1. sal over pejsestuen (skolestuen).

Ombygning af pejsestuen, så den bliver mere brugbar og fleksibel.

Ombygning af et soverum til toiletter med direkte adgang fra fællesarealerne.

Opstart af forprojektering til opførelse af ny tilbygning mod nord.

Der er en igangsat dialog med Egedal Kommune, og det forventes, at disse arbejder kan igangsættes, uden at landzone- og fredningsmyndigheder skal give tilladelse.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende godkendelse af entreprenører.

Etape 2:

Projektering og opførelse af ny bygningsfløj med møde- og aktivitetsrum mv. nord for eksisterende spisesal.

Teknisk Forvaltning fremsender byggeandragende til Egedal Kommune i foråret 2019 om opførelse af ny tilbygning.

Til dette projekt med tilbygning af Skovly skal der gives tilladelse fra landzone- og fredningsmyndigheder, og der forventes en behandlingstid på ca. et halvt år.

Herefter vil der blive fremlagt ny mødesag vedrørende forslag til opførelse af ny bygningsfløj.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Egedal Kommunes myndighed.

Fredningsmyndigheden.

Økonomiske konsekvenser

Der er i alt afsat 10.674.500 kr. til renovering og udvidelse af Skovly, fordelt således:

Der er under drift i budget 2018 afsat i alt 4.690.000 kr. til udskiftning af tagene på Skovly og renovering af pejsestue og eksisterende mødelokale samt projektering af ny mødesal.

I budget 2019 er der under drift afsat 5.984.500 kr. til opførelse af ny mødesal.

Teknisk Forvaltning anslår, at de samlede udgifter til gennemførelsen fordeler sig med ca. 6,1 mio.kr. til etape 1, og ca. 4,5 mio kr. til etape 2.

Der er i tidsplanen indregnet, at driften af Skovly kan fungere i hele udførelsesperioden.

Tidsplan

Projektering og udbud:

November - december 2018

Udførelse etapevis:

Januar - november 2019

Bilag

Bilag 1: Bevillingsoplæg fra Teknisk Forvaltning af 24. oktober 2018
Bilag 2: Dispositionsforslag af 19. oktober 2018

Rødovre Stadionhal, opførelse af ny omklædningsbygning
Sag nr. 51

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af forslag vedrørende etablering af ny omklædningsbygning ved Rødovre Stadionhal.

Der er i investeringsoversigten i budget 2019 afsat 10.860.000 kr. til projektet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at forslag og tidsplan godkendes,
  2. at opgaven udbydes som hovedentreprise,
  3. at Teknisk Forvaltning varetager opgavens gennemførelse med bistand fra ekstern rådgiver samt
  4. at der gives en anlægsbevilling på 10.860.000 kr., som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 10.860.000 kr. i 2019 til projektet.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Omklædningsbygningen ved Rødovre Stadionhal er medtaget af betydelige sætningsskader.

Teknisk Forvaltning har i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen og den nedsatte projektgruppe udarbejdet vedlagte forslag til opførelse af ny omklædningsbygning til erstatning for den eksisterende, der nedrives.

Forslaget omfatter opførelse af ny omklædningsbygning på 433 m2 med samme placering som eksisterende bygning vest for Stadionhallen.

Bygningen opføres som muret bygning med fokus på driftsvenlige materialer og overflader.

Den indrettes med syv omklædningsrum med hver sit baderum og toilet, og der bliver adgang til rummene både inde- og udefra.

Under byggeriet etableres fem midlertidige omklædningsrum i pavilloner placeret på parkeringsarealet vest for den nye hal.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende godkendelse af entreprenører.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Der er i 2018 givet en anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til projektering af ny omklædningsbygning.

Der er i investeringsoversigten i budget 2019 bevilget 10.860.000 kr. til opførelse af ny omklædningsbygning, hvorefter den samlede anlægsbevilling udgør i alt 11.860.000 kr.

Bevillingen vedrører hovedfunktion 00.32 Stadion og idrætsanlæg.

Tidsplan

Projektering:

Maj - november 2018

Udbud:

December 2018

Udførelse:

Marts - november 2019

Ibrugtagning:

December 2019

Bilag

Bilag 1: Bevillingsoplæg fra Teknisk Forvaltning af 25. oktober 2018
Bilag 2: Forslag til etablering af ny omklædningsbygning

Forventet regnskab pr. ultimo september for Kultur- og Fritidsudvalget
Sag nr. 52

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Forventet regnskab pr. ultimo september 2018 omfatter en opfølgning på forbruget af nettodrifts- og anlægsmidler i 2018 for Kultur- og Fritidsudvalgets rammer med udgangspunkt i status pr. september 2018.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at forventet regnskab pr. ultimo september 2018 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab pr. ultimo september 2018 for Kultur- og Fritidsudvalget".

Lov- og plangrundlag

Principper for økonomistyring i Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Forventet regnskab pr. ultimo september for Kultur- og Fritidsudvalget

Diverse
Sag nr. 53

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Lukket punkt: Entreprenørliste og økonomioversigt vedr. renovering og ombygning af Skovly
Sag nr. 54

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Anbefales.

Lukket punkt: Entreprenørliste og økonomioversigt vedr. opførelse af ny omklædningsbygning ved Rødovre Stadionhal
Sag nr. 55

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Anbefales.

Lukket punkt: Diverse
Sag nr. 56

Beslutningskompetence: KFU

Beslutning

Taget til efterretning.