Kultur- og Fritidsudvalget
12-03-2019
Medlemmer
Formand Lene Due (A)
Brian Møller (A)
Kim Drejer Nielsen (C)
Kim Hammer (O)
Fraværende
Sager 12 - 15
Meddelelser
Sag nr. 12
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
Oversigt fremlægges til orientering.
Der er ingen nyheder fra Schultz Lovguide om Kultur- og fritid.
Indstilling
Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.
Beslutning
Taget til efterretning.
Anlægsregnskab for omlægning af opvisningsbanen i Espelunden
Sag nr. 13
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Kommunalbestyrelsen har i 2018 bevilget i alt 3.800.000 kr. til omlægning af den eksisterende opvisningsbane i Espelunden.
Der er forbrugt 3.662.180 kr., svarende til et mindreforbrug på 137.820 kr.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
- at anlægsregnskabet godkendes, samt
- at mindreforbruget på 137.820 kr. tilgår kassebeholdningen i 2019.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Gennem de senere år har der været problemer med vand på opvisningsbanen, der blev anlagt i 1984.
Omlægningen af opvisningsbanen er afsluttet, og der er etableret et nyt automatisk vandingsanlæg samt nyt drænsystem.
Vedlagt Teknisk Forvaltnings anlægsregnskab af 17. januar 2019.
Lov- og plangrundlag
Byggestyringsreglerne.
Opvisningsbanen er placeret inden for Vestvoldsfredningen, der reguleres i henhold til den gældende Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden 2017-2020.
Økonomiske konsekvenser
Mindreforbruget på 137.820 kr. tilgår kassebeholdningen i 2019.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Anlægsregnskab fra Teknisk Forvaltning af 17. januar 2019 Ny Folkeoplysningspolitik 2019 - 2022
Sag nr. 14
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
I henhold til Folkeoplysningslovens § 34 skal Kommunalbestyrelsen vedtage og offentliggøre en politik for den folkeoplysende virksomhed i kommunen.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at forslag til Folkeoplysningspolitik i Rødovre Kommune 2019-2022 godkendes.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 17. januar 2019 besluttede udvalget at sende forslag til ny folkeoplysningspolitik til høring i de godkendte folkeoplysende foreninger og relevante råd og organisationer.
Efterfølgende har Børne- og Kulturforvaltningen modtaget fem høringssvar. Høringssvarene har medført enkelte mindre justeringer.
Høringssvarene vedrører blandt andet særlige målgrupper og valg af kommunikationskanaler. Det er Børne- og Kulturforvaltningens anbefaling, at politikken fastholdes på et sådant niveau, at alle målgrupper skal kunne omfattes af politikken. Ved en præcisering af målgrupper og kommunikationskanaler kan man risikere at afskære andre målgrupper m.v. fra at være en del af politikken. På samme måde er der i politikken ikke sat mere fokus på ”kultur”, end der er på spejdere, fodbold eller aftenskoler – men fokus på de folkeoplysende aktiviteter og undervisning.
Om forslag til udarbejdelse af en folkeoplysningspolitik kan det oplyses, at det fremgår af Folkeoplysningslovens § 34, at Kommunalbestyrelsen skal vedtage og offentliggøre en politik for den folkeoplysende virksomhed i kommunen.
Forslaget til ny Folkeoplysningspolitik har været behandlet og anbefales af Folkeoplysningsudvalget den 28. november 2018.
Det fremgår af § 34, at folkeoplysningspolitikken skal angive:
1) Målsætning for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.
2) Rammer for den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde herunder de fysiske rammer.
3) Samspil og sammenhæng mellem den støtteberettigede folkeoplysningsvirksomhed og selvorganiserede grupper og aktiviteter herunder for så vidt angår de økonomiske rammer for det folkeoplysende udviklingsarbejde, jf. § 6, stk. 1, nr. 3.
4) Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politikområder herunder muligheder for indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver, jf. § 8a, nr. 3, og § 19, stk. 3.
5) Afgrænsning af aktiviteter inden for den folkeoplysende virksomhed i forhold til andre tilgrænsende aktiviteter.
6) Omfanget og karakteren af brugerinddragelsen af den folkeoplysende virksomhed i kommunen, jf. § 35, stk. 1.
Det fremgår af bemærkningerne i Folkeoplysningsloven, at politikken skal udarbejdes med inddragelse af de folkeoplysende organisationer og foreninger.
Formålet med folkeoplysningspolitikken er at sikre en bevidst og planlagt udvikling af de rammer, som de folkeoplysende foreninger agerer inden for. Derfor er det også hensigten, at politikken i så vid udstrækning som muligt, udarbejdes i samarbejde med de folkeoplysende foreninger i kommunen.
Der skal være tale om en lokal politik, som formuleres ud fra lokale forhold.
Som følge af ovenstående har Folkeoplysningsudvalget i april 2018 haft nedsat en arbejdsgruppe blandt udvalgets medlemmer. Arbejdsgruppen har bl.a. haft til opgave at sikre en god proces i forbindelse med udarbejdelse af forslaget til en ny folkeoplysningspolitik.
For at sikre en god inddragelse har der den 4. juni 2018 været afviklet en temaaften med deltagelse af kommunens folkeoplysende foreninger samt et to-dags seminar for medlemmerne af Folkeoplysningsudvalget.
Der er udarbejdet et forslag til en fireårig folkeoplysningspolitik. Folkeoplysningspolitikken beskriver en fælles retning for, hvordan de mange gode kræfter og ressourcer forenes med henblik på at styrke og udvikle de folkeoplysende tilbud til borgerne i den fireårige periode.
Endvidere beskriver politikken ambitionsniveauet, rammevilkårene og det brede samarbejde inden for folkeoplysningen. Samtidig fremhæves nedenstående indsatsområder, som prioriteres for at udvikle og styrke området i den periode politikken dækker.
Forslaget til konkrete indsatsområder i 2019-2022 er:
- Flere borgere deltager aktivt
- Foreningernes ressourcer bliver styrket
- Faciliteter understøtter aktivitet og mange brugere
- Samarbejde bredt for at styrke folkeoplysningen
Indsatsområderne er uddybet i politikforslaget.
Lov- og plangrundlag
Folkeoplysningslovens § 34.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Folkeoplysningspolitikken træder i kraft efter Kommunalbestyrelsens beslutning.
Bilag
Bilag 1: Hørringssvar - Rødovre Lokalhistoriske ForeningBilag 2: Høringssvar til udkast til ny Folkeoplysningspolitik fra Integrationsrådet
Bilag 3: Høringssvar Seniorrråd - ny folkeoplysningspolitik
Bilag 4: Høringssvar - Folkeoplysningspolitik - Rødovre Kulturråd
Bilag 5: 190202 Høringsbemærkninger Rødovre Tennisklub
Bilag 6: Udkast til ny Folkeoplysningspolitik
Diverse
Sag nr. 15
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.