Kultur- og Fritidsudvalget

14-05-2019

Medlemmer

Pia Hess Larsen (A)
Formand Lene Due (A)
Brian Møller (A)
Kim Drejer Nielsen (C)
Kim Hammer (O)

Fraværende

Brian Møller (A), sag 20-27

Sager 20 - 27

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 20

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

  1. Der er ingen nyheder fra Schultz Lovguide om Kultur- og Fritid

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indretning af Ved Sportspladsen 14 til fritidsaktiviteter
Sag nr. 21

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har købt ejendommen Ved Sportspladsen 14 med henblik på indretning af lokalerne til forenings- og fritidsaktiviteter.

Der fremlægges hermed forslag til indretning af lokalerne i den sydvendte del af bygningen, der foreslås anvendt til foreningslokale for Gymnastik- og Idrætsforeningen Orient.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at indretning af lokaler til fremtidig anvendelse for Gymnastik- og Idrætsforeningen Orient gennemføres som skitseret samt
  2. at der gives en anlægsbevilling til indretning af lokaler m.v. på 1,0 mio. kr. i 2019, som finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har købt ejendommen Ved Sportspladsen 14 med henblik på indretning af ejendommen til forenings- og fritidsaktiviteter.

Ejendommen blev overtaget pr. 31. december 2018 og vil være til kommunens disposition senest 30. juni 2019.

I første omgang anbefales det at flytte Gymnastik- og Idrætsforeningen Orient til den del af huset, der ligger tættest på vejen og indkørsel.

Her skal bl.a. etableres niveaufri adgang, ny yderdobbeltdør, nyt køkken, udgang fra køkkenet, og der skal foretages en mindre ombygning af toiletrummet, så det kan anvendes til handicaptoilet. Desuden skal der foretages malerarbejde og diverse følgearbejder.

Ovenstående ændringer er vurderet til at beløbe sig til 720.000 kr. Dertil kommer flytning af petanquebane, flagstang, opstribning af P-båse m.v. til 280.000 kr. I alt 1,0 mio. kr.

Det foreslås, at opgaven udbydes som fagentreprise i underhåndsbud.

Lov- og plangrundlag

Ejendommen er overført til Rammeområde 1D01 Islevbrovej, Islev Skole og omfatter "fritidsformål", jfr. Tillæg til Kommuneplan 2018 af 26. februar 2019.

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. finansieret af kassebeholdningen.

Tidsplan

Projektering og udbud:

Juni - august 2019

Udførelse:

September - oktober 2019

Ibrugtagning - indflytning af Orient:

November 2019

Bilag

Bilag 1: Forslag til flytning/indretning Orient
Bilag 2: Teknisk Forvaltnings bevillingsoplæg af 30. april 2019

Ansøgning om udgiftsneutral tillægsbevilling til Oplevelsescenter Vestvolden
Sag nr. 22

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Oplevelsescenter Vestvolden har fået tilsagn om økonomisk støtte til udstillingsaktiviteter i Ejbybunkeren på 51.000 kr. fra Helen og Ejnar Bjørnows Fond.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der i 2019 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling på netto 0 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget svarende til en udgift og en tilhørende indtægtsbevilling på 51.000 kr. til Oplevelsescenter Vestvolden.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Oplevelsescenter Vestvolden har fået tilsagn om støtte til videreudvikling af udstillingsaktiviteterne i Ejbybunkeren. Der er bevilliget 51.000 kr fra Helen og Ejnar Bjørnows Fond.

Projektet sætter særligt fokus på bunkerens (egen) historie og skiftende militære funktioner fra 1954-2001. Projektet gennemføres i andet halvår 2019 i overensstemmelse med Oplevelsescenter Vestvoldens strategi for 2019-2020.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Der betales fondsmoms på 17,5 % af beløbet.

Bevillingen vedrører funktion 03.35 Kulturel virksomhed.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: VS Bjørnows Fond

Forventet regnskab pr. ultimo marts 2019 for Kultur- og Fritidsudvalget
Sag nr. 23

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Forventet regnskab pr. ultimo marts 2019 omfatter en opfølgning på forbruget af nettodriftsmidler for Kultur- og Fritidsudvalgets rammer med udgangspunkt i status pr. ultimo marts 2019.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at forventet regnskab pr. ultimo marts 2019 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab - Kultur- og Fritidsudvalget på ultimo marts 2019".

Lov- og plangrundlag

Principper for økonomistyring i Rødovre kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Forventet regnskab pr. ultimo marts for Kultur- og Fritidsudvalget

Status på handleplan for sundhedsindsatsen 2018/2019
Sag nr. 24

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger status på handleplan for sundhedsindsatsen 2018 til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at status på handleplan for sundhedsindsatsen 2018 godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I handleplanen for sundhedsindsatsen 2018 har de overordnede fokusområder været udvikling af tværgående indsatser og indsatser i forhold til tobak, mental sundhed, overvægt og fysisk aktivitet, indsatsen for borgere med kronisk sygdom og borgere med kræft.

Udviklingsprojektet "Vores Sunde Hverdag" blev sat i gang i 2018, hvor der blev gennemført en workshop for direktionen og fagchefer. Resultaterne fra workshoppen kvalificeres yderligere og drøftes på et direktionsmøde 15. maj 2019, så det kan  indgå i handleplan for sundhedsindsatsen 2019/2020.

Der er i 2018 fortsat arbejdet med at styrke trivsel og sundhed i kultur og idrætsforeningerne, og der blev i foråret 2019 i samarbejde mellem Børne- og Kulturafdelingen afholdt en konference om sundhedsfremme, hvor det blev besluttet at arbejde videre med en model i Rødovre inspireret af Aalborg Kommunes "Kulturvitaminer" og at styrke det strukturelle samarbejde mellem de to forvaltninger.

Der er i 2018 arbejdet med tobaksforebyggelse blandt andet med et mere intensiveret samarbejde i klynge Midt. Kommunens rygestop tilbud viser gode resultater. Der er flere, der tilmelder sig rygestop og særligt cafémodellen "Rødovre kvitter smøgerne" er en succes med 85 % røgfrie ved kursets afslutning. Udfordringen er stadig at få flere deltagere til at gennemføre rygestopkurserne.

Der har været afholdt fire forløb "Mental balance", hvor deltagerne ved evalueringen tilkendegiver, at de har fået et positivt udbytte. I 2018 har der fortsat været gode erfaringer  med vægtenheden for børn og unge og deres familier. De gode erfaringer er overført til et pilotprojekt for en individuel model for overvægtige voksne, hvor 10 borgere har deltaget i et pilotprojekt i 2018, foreløbig med gode resultater.

I forhold til kronisk sygdom er det formelle strukturelle samarbejde optimeret i 2018. På kræftområdet er der i forbindelse med "Sammen med borgeren" indsatsen arbejdet med livssituationen: "Vi er en familie, hvor mor eller far har en kræftdiagnose". Dette arbejde har resulteret i at der arbejdes videre med udvikling af en mentorordning for kræftramte og et "action card" til de medarbejdere i kommunen, der møder børn og deres forældre i situationen, hvor mor eller far har en kræftdiagnose. Disse initiativer beskrives nærmere i handleplan for sundhedsindsatsen 2019/2020.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven §119, stk 1 og 2.

Økonomiske konsekvenser

Indsatserne er finansieret inden for det afsatte budget i 2018.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Status på Handleplan for sundhedsindsatsen 2018-2019

Diverse
Sag nr. 25

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Lukket punkt: Opførelse af Musikskole og Café ved Viften - licitationsresultat
Sag nr. 26

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Anbefales.

Lukket punkt: Diverse
Sag nr. 27

Beslutningskompetence: KFU

Beslutning

Taget til efterretning.