Kultur- og Fritidsudvalget
06-10-2020
Medlemmer
Pia Hess Larsen (A)
Birgitte Glifberg (A)
Kim Drejer Nielsen (C)
Kim Hammer (O)
Sager 38 - 41
Meddelelser
Sag nr. 38
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
Meddelelsespunkterne fremlægges til orientering.
- Status på COVID-19.
- Der er ingen nyheder fra Schultz Lovguide om Kultur og Fritid.
Indstilling
Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.
Beslutning
Taget til efterretning.
Status for etablering af bibliotek/medborgerhus i Islev
Sag nr. 39
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
Kommunalbestyrelsen har i resolutionen for budget 2020 vedtaget, at Islev Bibliotek/Trekanten bevares som bibliotek og at der udvikles et medborgerhus som en del af biblioteket.
Efterfølgende har Kommunalbestyrelsen den 28. april 2020 taget procesudviklingen af Islev Bibliotek/Trekanten til efterretning.
Børne- og Kulturforvaltningen fremsætter hermed status på projektet.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at status på projektet tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
På Kommunalbestyrelsesmødet den 28. april 2020 fremlagde Børne- og Kulturforvaltningen en status på procesudviklingen af Islev Bibliotek/Trekanten som medborgerhus.
Det fremgik bl.a. af sagen, at der i forbindelse med arbejdet vil være en borgerinddragende proces med en række workshops mm.
Borgerinddragelsen skal bl.a. involvere almene borgere, foreninger, boligforeninger og Rødovre Frivilligcenter Islev.
For at sikre en systematisk og optimal involveringsproces har Børne- og Kulturforvaltningen indgået en aftale med konsulentfirmaet Resonans. Resonans har stor erfaring med udvikling, involvering og samskabelse omkring medborgerhuse fra andre kommuner.
I forbindelse med arbejdet er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Børne- og Kulturforvaltningen, Social- og Sundhedsforvaltningen og Vores Sunde Hverdag.
Arbejdsgruppen har haft sit første møde, hvor der på mødet bl.a. var en kortlægning over alle mulige aktører i Islevområdet. Arbejdsgruppen har haft stor gavn af Vores Sunde Hverdag, som har foretaget en række undersøgelser i Islevområdet.
Udover ovenstående arbejdes der p.t. med planlægning af en ideworkshop til november. Endvidere er biblioteket ved at undersøge, hvor en eventuel inspirationstur skal gå hen.
Det kan oplyses, at Resonans i tilgangen til opgaven vil arbejde med følgende tilgange:
- Sikringen mellem ambitionerne i vision ‘Sammen om Rødovre’ og den konkrete involveringsstrategi i projektet.
- Kobling til bibliotekets og de kommunale velfærdsaktørers kerneopgaver samt de samarbejdsrelationer, som den professionelle del af kommunen kan bidrage med i udviklingen af medborgerhuset.
- Undersøge hvordan borgerne – og gerne nye borgegrupper end de allerede aktive – kan tage medansvar for udviklingen af liv og aktiviteter i og omkring medborgerhuset, således at de kommunale aktører primært bliver faciliterende og bidragende med faglige input.
- Involvere Kultur- og Fritidsudvalget fra start i forhold til, hvad medborgerhuset særligt skal lykkes med, for - og med hvem.
- Sikre samskabelse med lokale foreninger, boligselskaber, skoler, dagtilbud, ungdomsklub, Frivilligcenteret, de kommunale medarbejdere og ledere samt mulighed for involvering af erhvervsliv og uddannelsesaktører.
Lov- og plangrundlag
Ingen
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Tidsplan
Den overordnede tidsplan for projektet vil være:
- August/september: Aktørkortlægning, dialogmøder og interviews
- Oktober/november: Inddragelse af borgergrupper, hvor konkrete ideer og eksperimentforløb til aktiviteter i medborgerhuset udvikles med inspirationsoplæg undervejs. Eventuelt inspirationstur
- December: Test og vurdering af nye aktiviteter
- Januar/februar: Forslag til nye aktiviteter til politisk behandling
Startredegørelse - Lokalplan 153 Ungeboliger ved Rødovrehallen
Sag nr. 40
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
En ny lokalplan for det sydvestlige hjørne af grunden ved Rødovrehallen skal give mulighed for, at der kan opføres en ny ungeboligbebyggelse som en kombination af bofællesskab og delte lejligheder.
Startredegørelsen for Lokalplan 153 Ungeboliger ved Rødovrehallen beskriver i hovedtræk det forventede indhold i planforslaget og planprocessen.
Sagen forelægges til behandling i Teknik- og Miljøudvalget og til orientering for Social- og Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at Startredegørelsen for Lokalplan 153 Ungeboliger ved Rødovrehallen vedtages med de indholdsmæssige hovedtræk, der er skitseret for arbejdet med Forslag til Lokalplan 153.
Beslutning
Indstilles taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Udsatterådet har fremsat et forslag til Rødovre Kommune om at etablere et nyt bofællesskab for boligløse unge med mindre og større/forskellige udfordringer. Der vil blive tilknyttet støtte-/kontaktmedarbejdere til boligerne.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en lokalplan for området.
Da den planlagte udvikling er lokalplanpligtig, skal der igangsættes en lokalplanproces.
Kommuneplan 2018
I Kommuneplan 2018 er anvendelsen fastlagt til anlæg til idrætsformål i maks. 17 m højde. Den ønskede anvendelse til ungeboliger i 4 etager vil dermed fordre et kommuneplantillæg.
Startredegørelse for lokalplan
Det forventede hovedindhold i et kommende lokalplanforslag vil være følgende:
- En bebyggelse med ca. 24 boliger fordelt i to etagehuse (kuber) i 3 til 4 etager med tilhørende fælleslokale.
- Opholdsarealerne er fordelt på fælles tagterrasser, semiprivate altaner og et fælles torv.
- Bebyggelsen påtænkes placeret for foden af græsvolden, hvor den skærer sig ind i og rejser sig som en del af volden.
- Bebyggelses- og opholdsarealprocenten er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt, da den eksakte lokalplanafgrænsning ikke er defineret.
- Vejadgang fra Rødovre Parkvej mod nord via stikvejen Rødovre Parkvej, der løber ned vest for Rødovrehallen.
- Arkitektonisk kvalitet med fokus på fællesskab og aktivitet.
Inddragelse af borgere
Projektet er født i et tæt samarbejde mellem Rødovre Kommune, Udsatterådet og Ungepanelet. Dette samarbejde vil fortsætte igennem hele projektet.
I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget foreslås der afholdt et borger-/dialogmøde, der eventuelt kan afholdes udendørs på stedet.
Lov- og plangrundlag
Lov om planlægning
Rammer om livet - Rødovre Kommunes arkitekturpolitik
Kommuneplan 2018.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Startredegørelse på Teknik- og Miljøudvalget - oktober 2020
Borgermøde (eventuelt udendørs på stedet) - november 2020
Vedtagelse af forslag til lokalplan - januar 2020
Høring i 8 uger - februar og marts 2021
Endelig vedtagelse af lokalplanen - juni 2021
Offentliggørelse - juli 2021.
Bilag
Bilag 1: Startredegørelse - Lokalplan 153 Ungdomsboliger ved Rødovrehallen Diverse
Sag nr. 41
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.