Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Meddelelsespunkterne fremlægges til orientering.

1. Status på COVID-19.
2. Nyhedsliste fra Schultz Lovguide for kultur og fritid.
3. Ny læsestrategi.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der blev i budget 2018 i overslagsårene 2018 - 2020 afsat i alt 52,9 mio. kr. til opførelse af Musikskole og Café.

Dertil blev der i 2020 og 2021 afsat i alt 4,5 mio. kr. til inventar til musikskolen og caféen.

Der søges om en tillægsbevilling på 2,9 mio. kr. i 2021.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der gives en tillægsbevilling på 2,9 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget og afsættes et rådighedsbeløb på 2,9 mio. kr. i 2021 til opførelse af ny Musikskole og Café ved Viften, som finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte i april 2018 skitseprojekt af august 2016, der har dannet grundlag for det videre arbejde med projektering og opførelse af ny Musikskole og Café ved Viften.

Projektet omfatter følgende tilbygninger til Kulturhuset Viften:

Opførelse af ny Musikskole mod øst med multisal, undervisnings- og øverum samt foyer mv. i tilknytning til Viften.

Opførelse af ny Café mod vest som en selvstændig enhed med egen indgang og plads til ca. 110 gæster.

Tilpasning af de omgivende arealer omkring Viften, Musikskolen og Caféen samt Rådhuspladsen, herunder adgang og tilkørsel.

Der er i budget 2018 afsat i alt 52,9 mio. kr. til opførelse af Musikskole og Café samt udearealer. Dertil blev der i 2020 og 2021 afsat i alt 4,5 mio. kr. til inventar til musikskolen og caféen.

Der har i byggeperioden vist sig en række uforudsete udgifter på i alt 2,9 mio. kr., der kan henføres til nedenstående fem punkter. Alle fem punkter har været genstand for drøftelser mellem entreprenøren og Teknisk Forvaltning med henblik på at lande den fagligt og økonomisk set bedste løsning ud fra de givne forudsætninger.

• Vinterforanstaltninger samt forlængelse af byggetiden som følge af vejrlig:

I det samlede beløb til totalentreprisen indgår ikke udgifter til vinterforanstaltninger, hvilket skyldtes en forhåbning om, at byggeriet ville være lukket inden vintersæsonen, således at omkostningerne kunne holdes på et minimum. Dette var desværre ikke tilfældet.

Som følge af usædvanligt vejrlig for årstiden er byggetiden blevet forlænget en måned. Der faldt meget regn og sne, inden bygningen var helt lukket af, samt der var mange dage med frost. Årsagen til forsinkelsen skyldes primært frost, som satte sig i konstruktionen, og under optøning har det medført fugt i bygningen, som har taget tid at udtørre. Dertil var der en del dage, hvor der ikke kunne arbejdes på byggepladsen på grund af vejret.

Dette har afstedkommet en udgift på 1.150.000 kr.

• Ikke opnåede besparelser:

Der var i forhandlingerne mellem Rødovre Kommune og Combi Byg A/S lagt besparelser ind i projektet for at tilpasse omkostningerne til det afsatte budget. Besparelserne omhandlede primært følgende:

• Ventilation, køling og varme - musikskolen
• Åbning mellem caferum og køkken – cafe
• Akustik beklædning på loft – caferum
• Udformning af kælderydervæg – cafe

Det er ikke lykkedes at komme i mål med alle disse besparelsesforslag gennem projekteringen og byggeriet.

Dette medfører en udgift på 800.000 kr.

• Ventilationsanlæg i Multisalen:

Der har mellem bygherren og Combi Byg A/S været uenighed om hvilke krav, der kan stilles til ventilationsanlægget i multisalen. Salen skal bruges til blandt andet dans og bevægelse, og det har løbende været drøftet, hvordan ventilationsanlægget kunne imødekomme dette behov.

Man har været nødsaget til at etablere et ekstra ventilationsanlæg ved multisalen for at opnå et tilfredsstillende luftskifte i forhold til de fysiske aktiviteter, som salen skal bruges til.

Ventilationsanlægget opføres nu, så det kan betjene multisalen i forlængelse af de ønsker, Børne- og Kulturforvaltningen og Teknisk Forvaltning har.

Den ekstra udgift forbundet med ventilationsanlægget beløber sig til 750.000 kr.

• Uforudsete udgifter:

Der har generelt været flere uforudsete udgifter i udførelsesfasen end afsat på byggesagen fra start. Disse udgifter dækker over mange forskellige arbejder, som man ikke har kunnet forudse eller mangler/ændringer ift. udbudsmaterialet.

Det skal oplyses, at der for at tilpasse omkostningerne til budgettet blev valgt kun at afsætte 8 % til uforudsete udgifter mod de 10-15 %, som der normalt afsættes til uforudsete udgifter.

Dette har betydet merudgifter for 200.000 kr.

Der søges derfor om en tillægsbevilling på samlet set 2.900.000 kr. for at kunne afslutte projektet.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Der blev i budget 2018 afsat i alt 52,9 mio. kr. til opførelse af Musikskole og Café.

Dertil blev der i årene 2020 og 2021 afsat i alt 4,5 mio. kr. til inventar til musikskolen og caféen.

Der søges om en tillægsbevilling på 2,9 mio. kr., som foreslås finansieret af kassebeholdningen.

Med tillægsbevillingen vil den samlede anlægsbevilling beløbe sig til 60,3 mio. kr.

Den afledte drift til Musikskolen forventes at være 531.000 kr. årligt, hvoraf 122.000 kr. finansieres af eksisterende budget til afledt drift til musikskolen på Lisbjergvej. De 531.000 kr. dækker udgifter til el, vand, forsikring, vagt, rengøring og renovation. Finansiering af det resterende beløb på 409.000 kr. foreslås at indgå i budgetprocessen for budget 2022.

Bevillingen vedrører hovedfunktion 03.35 Kulturel virksomhed.

Tidsplan

Forventet aflevering af byggeri: 30. august 2021.

Indretning af musikskolen: september 2021.

Forventet ibrugtagning: oktober 2021.

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

I forbindelse med budgetaftalen for 2020 vedtog budgetparterne, at Islev Bibliotek/Trekanten skal bevares som bibliotek, og at der udvikles et medborgerhus som en del af biblioteket.

Børne- og Kulturforvaltningen har siden da arbejdet videre med udviklingen af Islev Bibliotek og Medborgerhus, og der gives i sagen en status på projektet samt den videre proces frem mod 2023.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at status på budgetresolutionen om Islev Bibliotek og Medborgerhus tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

På Kommunalbestyrelsens møde den 28. april 2020 blev forslag til en borgerinddragende proces for udvikling af Islev Bibliotek/Trekanten som medborgerhus godkendt.

Siden august 2020 har der været en spændende udviklings- og samskabelsesproces i gang omkring fremtidens Islev Medborgerhus og Bibliotek. Medarbejdere og ledelsen fra Rødovre og Islev Bibliotek har i tæt samspil med social- og sundhedsområdet og konsulentfirmaet Resonans arbejdet med en lang række interviews af borgere, foreninger og ansatte i Rødovre Kommune.

Efterfølgende har Kultur- og Fritidsudvalget på møde den 6. oktober 2020 taget en status over projektet til efterretning. Af sagen fremgik det bl.a., at Børne- og Kulturforvaltningen har indgået en aftale med konsulentfirmaet Resonans, som har stor erfaring med udvikling, involvering og samskabelse omkring medborgerhuse fra andre kommuner. Kultur- og Fritidsudvalget blev endvidere oplyst om, at projektet var lidt forsinket som følge af COVID-19 og om begrænsningerne i forhold til at afholde fysiske workshops osv.

Onsdag den 10. februar 2021 blev der afholdt en workshop med 38 deltagere, der mundede ud i dels formuleringen af et foreløbigt bud på en vision samt i alt fire spor for det videre arbejde. Visionen og de fire spor blev endvidere præsenteret for Kultur- og Fritidsudvalget den 12. januar 2021.

Foreløbig vision (fra samskabelsesarbejdet)

Formålet med visionen for Trekanten er, at de mange involvererede aktører har et fælles billede af, hvad den overordnede ramme for de konkrete aktiviteter og prøvehandlinger er. Visionen udtrykker det fælles fremadrettede formål for udvikling af medborgerhus og bibliotek i Islev.

Trekanten er et sted – fællesskab, faglighed og frivillighed

Trekanten er mere end et bibliotek. Det er et mødested med nærvær, hvor borgere, foreninger, lokale virksomheder og kommunale aktører kan skabe liv, kultur og aktiviteter i hverdagen. De mange aktører drømmer om at styrke sammenholdet og løfte Islev som område med mod på nye typer af fællesskaber via et aktivt medborgerskab.

Derfor har Trekanten fokus på:

• Fælleskab for flere brugere både børn, unge, familier og ældre.

• Frivillighed og medborgerskab.

• Styrket socialt sammenhold i Islev som område.

• Faglighed, inspiration og fordybelse.

Igangsættelse af prøvehandlinger efterår 2021

Børne- og Kulturforvaltningen fortsætter i samarbejde med Konsulentfirmaet Resonans arbejdet med de initiativer, der indtil nu er resultatet af samskabelsesprocessen. Resonans vil i efteråret fungere som projektleder, og udgiften hertil afholdes indenfor Børne- og Kulturforvaltningens ramme.

De mange inputs fra borgerinddragelsen henover efteråret 2020 og vinteren 2021 samler sig i fire spor.

Spor 1: Mødesteder: Kaffe & Mad

Etablering af køkkenfaciliteter giver muligheden for at tilbyde mad ved arrangementer, events og aktiviteter, som vil styrke muligheden for at skabe et stærkt socialt og uformelt mødested.

Spor 2: Generationsmøder

Generationsmøder mellem børn fra dagpleje og børnehaver og ældre fra plejehjem om dagen, og med børnefamilier og pårørende fra plejehjem og friske bedsteforældre i weekenden.

Spor 3: Kultur, kunst, musik & dannelse

Litteratur, foredrag, udstillinger, kulturevents, læsning med børn, lektiehjælp, lokalhistorie og enkle musikarrangementer fx akustisk på eget klaver, guitar og rytmikinstrumenter.

Spor 4: Udeliv og bæredygtighed

På de grønne arealer omkring Trekanten fx udendørs træning, koncerter, bålplads, vandreture, hængekøjer og genbrugsaktiviteter som fx byttedag, loppemarked, Repair shop, Upcycling.

Økonomiske konsekvenser

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere de økonomiske omkostninger forbundet med projektets implementering, og der skal således foretages grundige beregninger af driftsudgifter (el, varme, rengøring samt administrative og koordinerende funktioner) samt forskellige etableringsomkostninger til fx etablering af mindre køkkenfaciliteter, forskelligt inventar, forskellige sikringsbehov, kloakering, caféfaciliteter og tekniske installationer, alt efter ambitionsniveau.

Der er ikke afsat midler til projektet i 2022, og der søges derfor midler til den fortsatte udvikling af projektet i Budget 22.

Tidsplan

Se bilag.

Bilag

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Som led i udviklingen af kommunens kommende idrætspolitik har der været gennemført en række dialogmøder med idrætsforeningerne. Dialogmøderne har givet forskellige inputs til det videre arbejde med idrætspolitikken, og Børne- og Kulturforvaltningen ønsker med nedenstående at give Kultur- og Fritidsudvalget en midtvejs-status for arbejdet.

Indstilling

Børne- og kulturforvaltningen indstiller,

1. at ansættelse af en ny foreningsplaymaker til idræts- og foreningslivet godkendes,
2. at status på etablering af fælles styrkerum tages til efterretning samt
3. at orientering om kommende initiativer tages til efterretning.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen er i gang med udviklingen af en ny idrætspolitik, der skal angive værdier og visioner for en målrettet indsats, og samtidig udgøre et overordnet grundlag for prioriteringer og strategier på idrætsområdet i Rødovre.

Processen for udviklingen af idrætspolitikken har haft en høj grad af borgerinddragelse. Borgmesteren, formanden for Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Rødovre (FIR) og forvaltningen har henover vinteren og foråret afviklet 26 dialogmøder med idrætsforeningerne. Dialogmøderne har givet værdifuld indsigt i foreningernes hverdag, ønsker og udfordringer, samt konkrete idéer og inputs til den kommende idrætspolitik.  

Sideløbende har forvaltningen lavet en række interviews med de borgere og målgrupper, som generelt er mindst aktive i idrætslivet. Det centrale tema for de respektive interviews har været, hvordan vi kan skabe en varig tilknytning til idræts- og foreningslivet for disse målgrupper. 

Dialogmøderne og de respektive interviews har affødt en række konkrete idéer og initiativer, som allerede på nuværende tidspunkt kan være med til at styrke idrætslivet i Rødovre, herunder blandt andet:

• Ansættelse af en foreningsplaymaker til idræts- og foreningslivet.
• Etablering af et fælles styrkerum.
• Behov for drøftelser af kommunens bookingsystem.
• Forlængelse af åbningstiderne i kommunens idrætsfaciliteter henover sommeren 2021. Sagen blev godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 16. marts 2021.

Nedenfor fremlægges det foreløbige arbejde med ovenstående initiativer.

Ansættelse af en foreningsplaymaker til idræts- og foreningslivet

Til dialogmøderne har foreningerne ytret ønske om ansættelse af en foreningsplaymaker, der skal være bindeled mellem kommunen, skoler, institutioner, foreningslivet og relevante idrætsorganisationer. Formålet med playmakerordningen er at understøtte og udvikle nye idrætstilbud for kommunens børn og unge med henblik på at fremme bevægelse, sundhed og læring, og dermed bidrage til at øge medlemstallet i kommunens idrætsforeninger.

Konkret skal den nye foreningsplaymaker være med til at styrke Åben Skole-samarbejdet mellem foreninger og skoler, udvikle idrætsforløb mellem vuggestuer, børnehaver og foreningslivet samt understøtte og videreudvikle projekter på tværs af foreningslivet og kommunen. Der vil være særligt fokus på, at den kommende playmakers aktiviteter skal foregå ude i foreningerne i så mange lokale idrætshaller og -områder som muligt.

Playmakerordningen skal samtidig ses i et tæt samspil med implementeringen af kommunens kommende Fritidspasordning (Sag nr. xx på dagens møde), hvor børn og unge fra økonomisk trængte familier kan få støtte til kontingent, stævner og træningslejre. Målet med fritidspasset er at give alle børn og unge lige muligheder for at deltage aktivt i foreningslivet, mens målet med foreningsplaymakeren er at bygge bro til foreningerne og dermed skabe en varig tilknytning til idrætslivet for denne målgruppe.

Foreningsplaymakeren skal ligeledes være med til at understøtte strategimålene i den kommende idrætspolitik, ligesom personen skal ses i tæt sammenhæng med kommunens andre tiltag på området, herunder bl.a. partnerskabsaftalen med DGI.

Playmakerordningen er et velkendt koncept, der allerede er blevet implementeret i en lang række andre kommuner, herunder bl.a. Aalborg, Frederiksberg, Esbjerg, Svendborg, Varde og Guldborgsund Kommune. Ordningen har vist positive resultater i disse kommuner.

Midlerne til finansiering af foreningsplaymakeren findes i 2022 inden for den samlede ramme for Kultur- og Fritidsudvalget samt Folkeoplysningsudvalget. For de efterfølgende år foreslås det, at der afsættes midler centralt. Midlerne søges i Budget 22. Udgifterne til foreningsplaymakeren anslås at være på 600.000 kr. årligt.

Etablering af et fælles styrkerum

Til dialogmøderne har foreningerne endvidere på tværs ytret ønske om etablering af et fælles styrkerum til gavn for alle foreninger, hvor medlemmerne af foreningerne får mulighed for at lave styrketræning samt fitness- og genoptræning. Forvaltningen er i den forbindelse i gang med at undersøge forskellige muligheder for etablering af et fælles styrkerum for foreningerne.  

En mulighed er at omdanne motionslokalet i Rødovrehallen til et fast styrkerum for foreningerne. Rødovrehallen er centralt placeret i Rødovre, hvilket gør styrkerummet nemt tilgængeligt for alle foreningerne i kommunen. Gulvet i motionslokalet er dog ikke stærkt nok til tung styrketræning, hvorfor dette skal udskiftes, hvis lokalet skal bruges til styrketræning.

En anden mulighed er at etablere et midlertidigt styrkerum, indtil der bygges et nyt og mere moderne styrkerum i kommunen. Det kan fx etableres ved hjælp af pavilloner eller containere, som forholdsvist nemt kan stilles op på græsplænen syd for Rødovrehallen eller på parkeringspladsen øst for Rødovrehallen.

En tredje mulighed består i at lave en samarbejdsaftale med Vestbadet, indtil der etableres et fast styrkerum i kommunen. Vestbadet har egnede lokaler og udstyr til både styrketræning, fitness og genoptræning, og står for administration og drift af lokalerne. Vestbadet har på nuværende tidspunkt plads til 450 nye medlemmer.  

Forvaltningen vil arbejde videre med mulighederne for etablering af styrkerummet, herunder en præcisering af byggeomkostninger og driftsudgifter. Det er dog vigtigt at pointere, at styrkerummet skal tænkes ind i og prioriteres på lige fod med de mange andre anlægsønsker, som foreningerne har i forbindelse med Budget 22 eller Budget 23.

Workshops om kommunens bookingsystem

Til dialogmøderne er det kommet frem, at mange af foreningerne ønsker indsigt i kommunens bookingsystem, foreningstilskud og -puljer, samt fordelingsreglerne for hal- og banetider. For at imødekomme foreningernes ønsker har kultur- og fritidsafdelingen i maj måned inviteret til en række informationsmøder, hvor foreningerne kan blive klogere på ovenstående, samt få mulighed for at stille spørgsmål og komme med eventuelle input til forbedringer.

Forlængelse af åbningstiderne i Rødovrehallen, Rødovre Skøjtehal 2, Rødovre Tennishal, Rødovre Stadionhal og Islevbadet henover sommeren 2021.

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 16. marts 2021 blev det besluttet at forlænge åbningstiderne i Rødovrehallen, Rødovre Skøjtehal 2, Rødovre Stadionhal og Islevbadet henover sommeren 2021.

Videre proces:

På budgetseminaret i slutningen af maj måned er et af temaerne langsigtede investeringsplaner på idrætsområdet, og det skal således her drøftes, hvordan der skal investeres i idrætsområdet over de næste år. På budgetseminaret vil forvaltningen præsentere en ny proces for prioritering og udvælgelse af investeringer på idrætsområdet. Målet er at skabe en transparent proces med høj grad af brugerinddragelse, hvor prioriteringer og beslutninger af kommende investeringer træffes på et oplyst grundlag og ud fra nogle politisk besluttede kriterier.

Lørdag den 12. juni 2021 vil foreningslivet, politikere, forvaltningen og andre relevante aktører på området mødes til en idrætskonference om den kommende idrætspolitik. Formålet med idrætskonferencen bliver at fremlægge et første udkast til de tematikker, som skal indgå i idrætspolitikken, samt at drøfte, hvordan vi bedst muligt får sat gang i udviklingen af hvert tema, herunder en kommende facilitetsstrategi.

Med udgangspunkt i dialogmøderne, interviews med borgere og idrætskonferencen vil vi henover sommeren udarbejde et udkast til selve idrætspolitikken. Udkastet vil herefter blive sendt i høring, inden politikken endeligt skal vedtages omkring årsskiftet.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Midlerne til finansiering af foreningsplaymakeren findes i 2022 inden for den samlede ramme for Kultur- og Fritidsudvalget samt Folkeoplysningsudvalget. For de efterfølgende år foreslås det, at der afsættes midler centralt. Udgifterne til foreningsplaymakeren anslås at være på 600.000 kr. årligt.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Som led i Partnerskabsaftalen med DGI-Storkøbenhavn, hvor en af indsatsområderne bl.a. er implementering af en fritidspasordning, har der været gennemført en række arbejdsgruppemøder med foreningsrepræsentanter omkring, hvordan en fritidspasordning kan stykkes sammen, så flest mulige udsatte børn og unge har mulighed for at deltage i foreningslivet.

Sagen bliver også forelagt Folkeoplysningsudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at fritidspasordningen startes op som en forsøgsordning med virkning fra 01.08.2021,
2. at der til august/september søges Socialstyrelsen om midler til en udvidet fritidspasordning samt
3. at der, såfremt der ikke opnås midler via Socialstyrelsen, skal tages stilling til en eventuelt anden model til fortsættelse af ordningen.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Fritidspasordningen

Tilbud om fritidspas retter sig mod udsatte børn og unge i alderen 0 -24 år, der ikke har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter på lige vilkår med jævnaldrende, og som har et eller flere af nedenstående forhold:

• Sociale og økonomiske forhold i familien.

• Fysiske handicap, diagnoser, overvægt mv.

• Sociale eller adfærdsmæssige vanskeligheder.

• Personlige forhold, som eksempelvis mobning, ensomhed eller isolation.

• Andre pædagogiske forhold, hvor det vurderes, at et fritidspas kan have stor gavn for barnet eller den unge.

Der ydes tilskud til børn og unge, der ikke er foreningsaktive eller som allerede deltager i aktiviteter i en forening uden at betale kontingent.

Fritidspasordningen er en kickstart, en smagsprøve, som skal medvirke til at skabe motivation hos børn og unge til at deltage i fritidsaktiviteter. Ved deltagelse i fritidsaktiviteter skabes der muligheder for at møde andre, der har samme interesser som én selv.

Baggrund

Rødovre Kommune har i august 2020 indgået en partnerskabsaftale med DGI Storkøbenhavn omkring ”Børn og unge i forening 2020 – 2023”. I partnerskabsaftalen er en af indsatsområderne bl.a en Fritidspasordning.

I Rødovre kommune har vi et bredt og rigt foreningsliv, som alle børn og unge bør have mulighed for at være en del af. Med den nye fritidspasordning er det målet, at endnu flere børn og unge kan blive inkluderet i de gode fællesskaber.

Der er desværre mange børn og unge, som ikke har mulighed for at deltage i fællesskabsaktiviteterne ude i foreningslivet i dag. En fritidspasordning med mulighed for støtte til kontingent, stævner og træningslejrer kan give alle børn og unge mulighed for at blive inkluderet i foreningsaktiviteter, som de måske ufrivilligt ville have været ekskluderet fra. Dét at være en del af et fællesskab i foreningsregi har mange positive effekter på den generelle sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt med en ordning, der fremmer mulighederne for aktiv deltagelse i disse aktiviteter blandt alle børn og unge.

Samtidig kan ordningen medføre øget rekruttering til kommunens folkeoplysende foreninger, hvilket er i god tråd med den indgåede partnerskabsaftale.

Med indstillingen foreslås opstart i en forsøgsordning pr. 1. august 2021, samt en ansøgning via Socialstyrelsen til fortsættelse.

1. Forsøgsordning

Midler afsat i Folkeoplysningsudvalget (100.000 kr. i 2021). Derudover afsøges, om der kan opnås flere midler fra fx sociale indsatser eller lign.

Anslået økonomi: 100.000 kr. Ordningen dækker tilskud til kontingentstøtte mm.

Såfremt der kommer yderligere midler til ordningen, vil det være hensigtsmæssigt at supplere med:

• Fritidsvejledning
• Følgeordning og "tage godt imod" ordning (modtagerguider).
• Ung til ung guidning, hvor unge bidrager til følgeordning og derved tager ansvar for inklusion og velkomst i foreningen.

2. Ansøgning via Socialstyrelsen

Der søges midler til et 2-årigt projekt hos Socialstyrelsen. Ansøgningen udarbejdes i samarbejde med DGI.

Såfremt vi opnår bevilling, vil anslået økonomi være på omkring 1,5-1,8 mio. kr., som giver mulighed for:

• Projektledelse (udvikling af model, fremdrift på projekt, forankring).
• Fritidsvejledning (opbygning af netværk, understøtte ”modtager-guides” i foreninger).
• Udvikling af brobygningsmodel, som understøtter kontingentstøtteordningen.
• Midler til kontingentstøtte mm.
• Midler til foreninger, som medvirker i brobyggende forløb (kan fx være foreningstilskud).

Såfremt der ikke opnås midler via Socialstyrelsen, lægges en ny sag op i KFU.

Lov- og plangrundlag

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Midlerne til finansiering af forsøgsordningen, 100.000 kr., er afsat på Folkeoplysningsudvalgets ramme for 2021.

Tidsplan

2021 og frem

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Bæredygtighedslab blev afholdt som en digital workshop den 4. marts 2021.

Nærværende sag afrapportererer processen og beskriver resultaterne af workshoppen.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at afrapporteringen tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forlængelse af budgetresolutionerne i 2019 besluttede Kommunalbestyrelsen på juni-mødet 2020 (sag nr. 123) at igangsætte en inddragelsesproces om FN’s verdensmål og grøn omstilling med borgere, virksomheder, foreninger, organisationer og institutioner, der skulle munde ud i partnerskaber i lokalsamfundet. Med baggrund i denne beslutning blev lokalsamfundet inviteret til at være med i en proces – Bæredygtighedslab - hvor borgere og erhvervsdrivende kunne få hjælp og sparring til at udvikle deres bæredygtige idé, med mulighed for at indgå samarbejde eller partnerskab med Rødovre Kommune.

Workshoppen den 4. marts 2021

Bæredygtighedslab blev afholdt som digital workshop med 11 hold, der arbejdede med hver deres bæredygtige idéer (se bilag med alle idéer). Der deltog 27 borgere, 11 holdfacilitatorer fra Rødovre Kommune, 16 videnspersoner fra Rødovre Kommune samt 3 eksterne videnspersoner. Derudover deltog alle udvalgsformænd og yderligere 3 KB-medlemmer.

Der var en bredere sammensætning af borgere end sædvanligt ved workshops og borgermøder. Der deltog f.eks. 5 unge under 25 år og der var bl.a. en hel familie (far, mor og datter), der deltog.

Borgmesterens og Anne Glads indledende oplæg blev livestreamet til facebook med mulighed for live-chat. Resten af workshoppen foregik på Zoom for de tilmeldte. De indledende oplæg fungerede samlende for aftenen og gav også de borgere, der ikke deltog i workshoppen, mulighed for at få et indblik i, hvad Rødovre Kommune har af fokusområder i forhold til bæredygtighed og globale tendenser.

Efter de indledende oplæg fordelte deltagerne sig ud på de forskellige hold for at arbejde med de tilmeldte idéer. De 11 holdfacilitatorer fungerede som mødeledere på holdene og guidede deltagerne (både borgere og videnspersoner) igennem en spilleplade med forskellige arbejdsspørgsmål. Opsamlingerne fra de forskellige gruppers arbejde viser, at der har været nogle gode konstruktive samtaler. Gruppearbejdet gav mulighed for en dialog mellem kommune og borgere, hvor alle kunne byde ind med spørgsmål og løsninger, og hvor hele holdet var fælles om at finde muligheder. Workshoppen sluttede i plenum. Her var der positive tilbagemeldinger fra deltagerne, hvilket bl.a. kan ses i besvarelsen af de spørgsmål, der blev stillet til deltagerne, om deres oplevelse og udbytte af aftenen.

Forløbet efter workshoppen

Workshoppen har fungeret som kick-off for at give borgernes idéer liv og for at få startet et netværk blandt deltagerne. De deltagere, der har ønsket at være en del af et netværk har fået hinandens kontaktoplysninger så de har mulighed for at tage kontakt til hinanden. Flere idéer lever derfor også videre blandt borgerne i lokalsamfundet uden kommunens involvering.

Efter workshoppen har alle deltagere (borgerne) fået en mail med opsamling fra deres gruppearbejde på aftenen, deres spilleplade med post-its samt tilbud om sparring fra videnspersonerne, hvis der var brug for lidt mere hjælp til at komme videre med deres idé. Deltagerne har endvidere fået tilbud om at få et gratis kursus (1 time) i iværksætteri hos Erhvervshuset Hovedstaden. Til slut har deltagerne fået at vide, at de skulle melde tilbage i starten af april, hvis de ønskede at drøfte mulighederne for at få deres idé forelagt for Kommunalbestyrelsen. Flere af deltagerne har udtrykt sig positivt om, at Rødovre Kommune inviterede borgerne til at sætte dagsordenen og få sparring og hjælp til at komme videre med deres idéer og enkelte er vendt tilbage med ønske om mere sparring. Der er også en enkelt idéejer, der har sendt en projektbeskrivelse, fordi hun ønsker økonomisk støtte til sin idé.

Nedenstående er en status på de idéer, hvor idéejeren er vendt tilbage med ønske om mere sparring og/eller finansiering.

Hold 1: Rødovre byttecentral og genbrugscenter:

I perioden efter workshoppen har der været dialog mellem en idéejer og forvaltningen om mulighederne for at samarbejde. Idéen handler kort fortalt om etablering et sted i Bykernen inspireret af Sydhavnens Genbrugscenter, hvor man kan bytte tøj og ting samt købe gamle brædder, vvs-rør, toiletter, håndvaske, døre, vinduer, møbler m.m. Derudover rummer idéen et forslag om at være et sted, hvor psykisk sårbare unge kan komme i et forløb og lære sociale færdigheder, angsthåndtering og få struktur i hverdagen.

Teknisk Forvaltning og Social- og Sundhedsforvaltningen er overordnet set positive over for projektforslaget, der rummer både et miljømæssigt og et socialt bæredygtighedsaspekt. Idéen indeholder spændende tanker om samarbejde mellem genbrugspladsen, lokale håndværkere, Jobcentrets ungeteam og Rødovre-borgere.

Projektet kræver imidlertid en betydelig kommunal medfinansiering, idet der lægges op til at ansætte to lønnede medarbejdere. Genbrugscentret skulle finansieres via en årlig bevilling fra Rødovre Kommune på omkring 1,4 mio. kr. Til gengæld skulle det give kommunen en besparelse på udgiften til at hjælpe en mindre gruppe psykisk sårbare unge. Projektets økonomi ligger således uden for de økonomiske rammer, der er tænkt i oplægget for Bæredygtighedslab.

Derudover er det forvaltningens vurdering, at personalet ikke på nuværende tidspunkt har de nødvendige faglige kvalifikationer til at varetage forløb for psykisk sårbare unge.

Forvaltningen ser imidlertid en mulig anden vej for projektet. Som følge af budgetresolutionen for 2021 har Teknisk Forvaltning undersøgt muligheder for direkte genbrug på kommunens genbrugsstation. Resultatet af denne undersøgelse fremlægges til politisk behandling i maj 2021. Hvis det godkendes, vil Teknisk Forvaltning etablere et område på kommunens genbrugsstation til direkte genbrug. Dette projekt minder meget om ideen om en byttecentral. Det vil således være oplagt at gå i dialog med idéejeren om, hvordan vi integrerer hendes erfaring og viden i en kommunalt forankret ordning for direkte genbrug. Teknisk Forvaltning er ligeledes i dialog med Social- og Sundhedsforvaltningen omkring et samarbejde i forbindelse med projektet på genbrugsstationen.

Hold 8: Biodiversitet og insekthoteller:

En af idéejerne fra Hold nr. 8 vendte tilbage efter workshoppen med idéen: "velkomstpakken". Ideen om "velkomstpakken" går ud på, at nye tilflyttere i både parcelhuse (grundejerforeninger) og almene boliger (boligselskaber) får tilbudt en pakke bestående af frø til såning af blomsterplanter samt et insekthotel. Pakken forudsættes fulgt op af en dialog med modtagerne om brugen af gaven og tankerne bag, nemlig ønsket om at gavne insektlivet og dermed biodiversiteten i Rødovre. Idéejeren har fået hjælp og sparring fra sin vidensperson og har taget initiativ til at dele blomsterfrø og insekthoteller ud i sin egen boligforening.

Hold 11: Bæredygtighedsfællesskab

To deltagere fra holdet vedrørende Bæredygtighedsfællesskab vil gerne arbejde videre med ideen. De har aftalt at mødes, når coronarestriktionerne er lempet, og det igen er muligt at mødes fysisk. De har taget kontakt til en anden deltager fra bæredygtighedslab, som har udtrykt sin interesse for projektet. Børne- og Kulturforvaltningen har tilbudt dem hjælp og sparring til at komme videre med ideen, når de har haft mulighed for selv at drøfte den yderligere.

Afsluttende

Bæredygtighedslab er et projekt, der handler om at samskabe i forlængelse af visionen ”Sammen om Rødovre” og særligt nedenstående tre veje:

1. Vi skal styrke den offentlige samtale
2. Borgerne skal være med til at samskabe velfærden
3. Vi vil løse opgaverne i fællesskab.

Med resultatet af workshoppen og den efterfølgende sparring med idéejere er alle tre veje blevet betrådt og kommunen som forvaltning og lokalsamfund har gjort sig gode erfaringer med samskabelse.

Den offentlige samtale blev styrket på flere måder med Bæredygtighedslab. Med kommunikationskampagnen, der både involverede interne og eksterne ambassadører, annoncer i byrum, på facebook, i lokalaviser m.fl. kom budskabet om Bæredygtighedslab ud til mange forskellige personer. Deltagerne på workshoppen var derfor en bred sammensætning af borgere. De tilmeldte idéer blev delt på Rødovre Kommunes hjemmeside og forvaltningen hjalp borgerne med at komme i kontakt med hinanden og danne hold. På den måde blev de borgere sat sammen, der havde idéer, der lignede hinanden eller idéer, så der kunne opstå synergieffekt. Ved at sætte borgerne i kontakt med hinanden ud fra interesseområder blev der etableret grobund for nye forbindelser og samtaler.

Processen omkring Bæredygtighedslab er et eksempel på en borgerinddragelsesproces, hvor Rødovre Kommune som myndighed indtog en faciliterende rolle frem for en styrende og stillede sin erfaring og viden til rådighed for borgere og virksomheder. Det gav en samskabelsesproces, hvor borgerne kunne drøfte og udvikle deres ønsker og idéer med hinanden og med videnspersoner fra forvaltningen. Det var ikke kommunens idéer, der var i centrum – men borgernes.

På nuværende tidspunkt er det svært at sige, hvilke ideer fra Bæredygtighedslab, som lever videre i det lange løb. Flere af ideejerne har brug for at videreudvikle deres ide og sparre med andre. Selvom ingen af ideerne har været på et stadie, hvor der kan etableres et decideret partnerskab eller samarbejde i kommunalt regi, kan flere af idéerne sagtens leve videre. Flere af deltagerne er i gang med de indledende drøftelser. Ideen omkring ”Velkomstpakke” er f.eks. i første omgang sat i værk i lokalt regi. ”Velkomstpakken” kan blive en inspiration for andre boligforeninger/grundejerforeninger i kommunen. Desuden har nogle af deltagerne på eget initiativ oprettet en facebookgruppe, hvor de kan dele viden og evt. hjælpe hinanden videre. Deltagerlisten med kontaktoplysninger er også blevet delt blandt de deltagere, der ønskede det, så der kan etableres netværk i lokalsamfundet.

Udvikling af ny metode til inddragelse: "Borgerlab"

Bæredygtighedslab har skabt nye forbindelser mellem borgerne og har givet Rødovre Kommune erfaring med faciliterende samskabelse og dermed erfaring med at overlade hovedansvaret for en udviklingsproces til borgerne. Arbejdet med Bæredygtighedslab har skabt en ny metode til inddragelse med høj involvering af borgere i Rødovre Kommune: "Borgerlab" (se bilag med metodebeskrivelse). Metoden indeholder en række værktøjer til at skabe en proces, der lægger op til samskabelse med borgerne, med borgerens idé i fokus. Samtidig udpeger metoden også de vigtige elementer i at skabe et godt samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger. Alt afhængig af størrelsen og tværfagligheden af projektet kan værktøjerne skaleres op og ned, så de formes efter projektet og målgruppen.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KFU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.