Kultur- og Fritidsudvalget
16-05-2023
Medlemmer
Pia Hess Larsen (A)
Tina Hippe Hansen (C)
Martin Rosenkrantz (F)
Marianne Christensen (Ø)
Fraværende
Sager 18 - 22
Meddelelser
Sag nr. 18
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
Meddelelsespunkterne fremlægges til orientering:
- Status på kunstgræsbanen ved Islev Skole.
- Orientering om fritidspasordningen.
Indstilling
Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1: Status på kunstgræsbanen ved Islev Skole Anlægsregnskab Skovly
Sag nr. 19
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på i alt 6.596.183 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget til tagrenovering m.v. på Skovly i budgetårene 2018-2020. Anlægsregnskabet for bevillingen forelægges til godkendelse. Projektregnskabets resultat er en mindreudgift på 1.977 kr.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
- at anlægsregnskabet for Skovly godkendes samt
- at mindreforbruget på 1.977 kr. tilgår kassebeholdningen.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen godkendte i 2018 følgende arbejder på Skovly:
- Udskiftning af tagene (tegltag i stedet for eternit på 2 længer ud af 3 i alt)
- Ombygning/renovering af møde- og aktivitetslokale på 1. sal, samt etablering af et ekstra mødelokale
- Etablering af toiletter med adgang fra fællesområderne på 1. sal
- Ombygning af pejsestuen, så den i dag fremstår mere brugbar og fleksibel
Undervejs i projektet blev udskiftningen af tagene dyrere end forventet, da der var råd i flere af spærene. Dette betød, at udskiftningen af taget på den sidste længe blev udskudt til 2024. I forbindelse med budget 2023 blev der indgået en politisk aftale om at droppe den ellers planlagte tilbygning til Skovly og i stedet bruge pengene til at finansiere taget til den sidste længe. Udskiftningen af den resterende del af taget blev lagt ind som et budgetønske i budget 2023 i overslagsåret 2024. Skovlys ledelse har selv været med til at beslutte, at renoveringen skal igangsættes i 2024.
Man fandt desuden mindre besparelser ved ikke at udskifte døre i spisestuen. Herudover udgik ny facadebeklædning på sydgavlen af projektet.
Regnskab for bevillingen er opstillet nedenfor:
Anlægsbevilling i alt: 6.596.183 kr.
Forbrug i alt: 6.594.206 kr.
Mindreforbrug: 1.977 kr.
Lov- og plangrundlag
Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.
Generelle retningslinjer, budgetpublikationen.
Økonomiske konsekvenser
Mindreudgiften på 1.977 kr. tilgår kassebeholdningen.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Anlægsregnskab Skovly Forventet regnskab pr. ultimo marts 2023 for Kultur- og Fritidsudvalget
Sag nr. 20
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
Forventet regnskab pr. ultimo marts 2023 omfatter en opfølgning på forbruget af nettodriftsmidler i 2023 for Kultur- og Fritidsudvalget med udgangspunkt i status pr. ultimo marts.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at forventet regnskab pr. ultimo marts tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Der henvises til bilaget "Forventet regnskab pr. ultimo marts 2023 for Kultur- og Fritidsudvalget".
Lov- og plangrundlag
Principper for økonomistyring i Rødovre Kommune.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Forventet regnskab pr ultimo marts 2023 for Kultur- og Fritidsudvalget Mod på trivsel
Sag nr. 21
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Rødovre Kommune har en særlig opmærksomhed på, at der i dag i højere grad end tidligere synes at være flere børn og unge, der mistrives. På den baggrund afholdes et topmøde, hvor der sættes lys på at skabe en forskel i alle børn og unges hele liv. Topmødet følges op af et 'Sammen om trivsel'-år, hvor der med afsæt i børne-, unge- og forældreinddragelse samt ekspertviden gennemføres prøvehandlinger, tilpasninger og evalueringer i hverdagen i dagtilbud, skoler, fritidslivet samt i børn og unges mange øvrige arenaer.
Sagen behandles samtidig i BSU, KFU, SOSU og BEU.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at orienteringen om topmøde og den særlige trivselsindsats tages til efterretning.
Beslutning
Indstilles taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Internationalt, nationalt og kommunalt er der fokus på trivsel – særligt i disse år.
Ingen er endnu lykkedes med at finde gode, fundamentale løsninger, der knækker kurven den rette vej og finder nye veje for trivslen for alle børn og unge. Den ambition ønsker Rødovre Kommune at tage på sig og har mod på at skabe nye velfærdsløsninger i arbejdet med udviklingen af trivselsindsatser, der gør en forskel for ethvert barn og enhver ung.
Trivsel betyder noget forskelligt for hver enkelt af os. Derfor er trivsel svært at definere, og der er ofte brug for at skabe rammer og fællesskaber, der understøtter både samvær og den enkelte. Det gør vi os på børne- og ungeområdet allerede nogle erfaringer med i Rødovre Kommune i denne tid. Vi gør os allerede erfaringer med trivselsarbejdet og understøtter børn og voksne med indsatser som ’Sammen om de mindste’, ’Sammen om familien’, Fritidspasset, fremskudt familiebehandling, STIME, ’Læringsfællesskaber for alle’ og meget mere. I Rødovre Kommune er der derfor allerede arbejdet med børn og unges trivsel som en vigtig del af hverdagen på tværs af kommunen. Vi er en stærk velfærdskommune med lange traditioner for fællesskaber på tværs af velfærdsområderne, på tværs af sektorer og i forenings- og idrætslivet. Vi har de senere år formuleret et ambitiøst børne- og ungesyn, der for alvor er ved at få liv, hvilket betyder, at det er børnene og de unges kompetencer, der træder frem. De voksne er opmærksomme på at møde det enkelte barn, dér hvor det er, med visheden om at alle gør det så godt, de kan. Forandringer i samfundet kalder dog på en mere målrettet indsats for børn og unges trivsel og mentale sundhed.
At trives er en forudsætning for at lære og at udvikles, og Rødovre Kommune har derfor en særlig opmærksomhed på, at der i dag i højere grad end tidligere synes at være flere børn og unge, der mistrives. Der opleves bl.a. en stigende tendens til, at flere børn og unge føler et mindre skoletilhør, at der ved visitationer til særlige tilbud oftere er behov for et tilrettelægge nye forløb og veje tilbage i skolen for det enkelte barn, øget behov for endnu flere både forebyggende og indgribende indsatser hos børn, unge og deres familier og udfordringer med at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse og være i beskæftigelse.
Øget mistrivsel blandt børn og unge er desværre en tendens, der også opleves på nationalt plan. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har i deres seneste rapport ’Børn og unge i Danmark 2022’ for fjerde gang undersøgt forskellige livsforhold, bl.a. helbred, sociale relationer og fritidsliv. Resultaterne peger på flere områder, hvor der er udfordringer, og hvor udviklingen går den gale vej. Det drejer sig fx om eftervirkninger fra covid-19, for lidt søvn, at flere føler sig ensomme, og at glæden ved at gå i skole er faldende.
Lokalt har Rødovre Kommune også mulighed for at tage udgangspunkt i data og rapporter, som allerede foreligger på området. Bl.a. trivselsundersøgelser, skolefravær, det børnefaglige arbejde i Social- og Sundhedsforvaltningen, Sundhedsplejens erfaringer, viden fra den koordinerede Ungeindsats samt arbejdet med Ungestrategien og de erfaringer, vi har gjort os i arbejdet med fritidsvejledning og fritidspasset, i vores klubber og foreninger. Endvidere har Rødovre fra 2022 gennemført Ungeprofilundersøgelsen på alle grundskoler i 7., 8. og 9. og 10. klasserne.
TOPMØDE – ’Mod på trivsel’
Trivsel for alle børn og unge fra 0 – 25 år er på dagsordenen det kommende år i Rødovre Kommune med en modig tilgang, hvor ambitionen er at gøre en forskel kommunalt og sætte et markant aftryk nationalt.
Derfor skydes ’Mod på trivsel’-året i gang ultimo august / primo september med et topmøde, hvor programmet tilrettelægges med ambitiøse og modige oplægsholdere, workshop-forløb og bidrag fra folk nationalt og internationalt. Det vil være oplæg med kant, der skaber samtaler og handlinger med mod.
Deltagerne til topmødet bliver lokale og nationale politikere, frivillige, foreningsliv, medarbejdere fra social- og sundheds, beskæftigelses-, skole-, dagtilbuds- samt kultur- og fritidsområdet, børn og unge, ledere og forældre. Med topmødet ønsker vi i Rødovre Kommune at sætte lys på at skabe en forskel i alle børn og unges hele liv – og dermed at lade kommunens børne- og ungesyn for alvor få liv og lade det følge af konkrete handlinger. Topmødet bliver startskuddet til, at vi i Rødovre Kommune går forrest og viser, at vi godt tør stille os nye steder for at gøre en mærkbar og målbar forskel i børn og unges liv. Allervigtigst er det, at vi tør lytte til børnene og de unge selv, inden vi iværksætter handlinger og ikke forventer, at der er et ”quick-fix” eller et initiativ, der kan løse udfordringerne.
’Sammen om Trivsel’-år
I det kommende år efter topmødet vil vi gennemføre prøvehandlinger, tilpasninger og evalueringer i hverdagen på institutioner, skoler, i fritidslivet samt i børn og unges mange øvrige arenaer. Samtidig bliver det første år med 'Barnets lov', som vil betyde forandringer for myndighedsområdet og hvor der gives nye muligheder i samarbejdet om at skabe trivsel. Derudover vil der være både særlige drøftelser i de enkelte politiske udvalg samt temadrøftelser på fælles udvalgsmøder på tværs af SOC, BSU, KFU og BEU og inddragelse af vores samarbejdsudvalg.
Ambitionen er løbende at sætte handling bag ordene, så forskellige initiativer er afprøvet, inden året afsluttes med udarbejdelsen af en helhedsplan om trivsel. Den fælles helhedsplan vil ambitiøst indramme tre-fem temaer, som bliver ledestjerner for de kommende års fælles trivselsindsatser på tværs af kommunen.
At være ’Sammen om trivsel’ det kommende år vil kalde på nye møde- og inddragelsesformer, som understøtter Kommunalbestyrelsens udviklingsarbejde i ’Sammen om Rødovre version 2.0’.
Det forestående ’Sammen om trivsel’-år ledes af en tværgående chefgruppe og faciliteres af en tværgående enhed på tværs af Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen i tæt samarbejde med udviklingsenheden i Staben. Derudover vil enheden stå i spidsen for at samle data og viden, som danner grundlag for en helhedsplan for trivselsindsatserne i Rødovre Kommune de kommende år. Arbejdet vil ligeledes pege frem mod budgetønsker for budget 2025.
Lov- og plangrundlag
-
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Tidsplan
Topmødet afholdes i august/september, og efterfølges af et 'Sammen om trivsel'-år.
Diverse
Sag nr. 22
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.