Kultur- og Fritidsudvalget
10-09-2024
Medlemmer
Pia Hess Larsen (A)
Tina Hippe Hansen (C)
Martin Rosenkrantz (F)
Marianne Christensen (Ø)
Sager 45 - 51
Meddelelser
Sag nr. 45
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
Meddelelsespunktet fremlægges til orientering:
- Besøg af ny idrætsleder Birgitte Junker.
- Orientering om proces for Bystrategisk helhedsplan for området ved Korsdalsparken og Rødovre Hallen samt Espelunden (se bilag).
- Status på "Sammen om Rødovre: Øget politisk samspil, dialog og transparens". Michelle Parris deltager (se bilag).
Indstilling
Meddelelsespunktet forelægges til orientering.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1: Notat Status på Sammen om Rødovre Øget politisk samspil, dialog og transparensBilag 2: Bilag Sammen om Rødovre - øget politisk samspil, dialog og transparens
Bilag 3: Orientering om proces for Bystrategisk helhedsplan for området ved Korsdalsparken og Rødovre Hal
Valg af kunstnere til værker til første del af Aage Knudsens Strøg
Sag nr. 46
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
Rødovre Kunstråd anbefaler tre kunstværker til realisering i forbindelse med Rødovres 125 års jubilæum på første del af Aage Knudsens Strøg. Værkerne er valgt på baggrund af en national konkurrence og skabes med afsæt i Rødovre og specifikt til Aage Knudsens Strøg. De tre kunstværker vil udgøre en helhed, en kunstpark, sammen med byrummet og dens brugere.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at Kunstrådets anbefaling af kunstværkerne 'Plantely' af Anne Louise Blicher, 'En Grøn Drøm' af Niels Bonde, og 'Elsines Vækstrum' af Kenneth Balfelt og Johan August til realisering på første del af Aage Knudsens Strøg, godkendes.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget besluttede november 2022 at reservere midler fra puljen ’Kunst i Byens rum’ for årene 2024-2026 til en ny kunstpark i området ved Aage Knudsens Strøg. Den 1. februar 2024 udsendte Rødovre Kunstråd et konkurrenceoplæg, hvori Rødovre Kommune inviterede kvalificerede kunstnere til at indsende forslag til kunst på Aage Knudsens Strøg. Ved deadline i april var der indkommet 57 forslag. Heraf anbefaler Kunstrådet tre til realisering.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har med afsæt i eksterne midler fra hhv. Social- og Boligstyrelsen samt Statens Kunstfond inviteret hhv. seniorer 65+ og børn/unge ind i processen. Interviews med borgere har bidraget til at kvalificere valget og flere af værkerne forventes at blive skabt med involvering af borgere.
Kunstrådets generelle udvælgelseskriterier
De valgte værker lever op til de krav og ønsker, som er beskrevet i Kunstrådets konkurrenceoplæg, Open Call - kunst på Aage Knudsens Strøg. Det betyder, at værkerne er af høj kunstnerisk kvalitet og vil blive skabt specifikt til Aage Knudsens Strøg og dets brugere. Kunsten er realiserbar indenfor de givne rammer såvel økonomisk, tidsmæssigt som funktionelt. Værkerne tematiserer på hver deres måde naturglæde og bidrager til udviklingen af Gartnerbyen, som en grøn bymidte. Kunstrådet har lagt vægt på værkernes forskellighed i materiale, teknik og funktion således, at kunsten samlet set forventes at appellere til flest borgere. De anbefalede kunstværker skabes med henblik på at holde til brug og vejrlig i mange år fremover. Det følgende er en kort beskrivelse af de tre kunstværker og Kunstrådets begrundelse for anbefalingen. Billedmateriale findes i bilag 1, 2 og 3.
1.- Beskrivelse og begrundelse for kunstværket Plantely af Anne Louise Blicher
Værket består af en pavillon, en siddesten i beton samt 2-3 fritstående skulpturelle former. Motivisk er kunstneren inspireret af grøntsager, der tidligere blev dyrket i Rødovre. Pavillonen er en åben ottekantet struktur med formskårede sider og tag i emaljeret aluminium. Siderne i pavillonen kan placeres individuelt alt efter, hvor de giver bedst ly eller skygge. En siddesten i midten af pavillonen inviterer til at læne sig tilbage og få øje på motivet i pavillonens loft. På samme måde kan pavillonens tag ses som et kunstværk fra de altaner, der vender ud mod Aage Knudsens Strøg.
Det er Kunstrådets vurdering, at kunstnerne Anne Louise Blicher har skabt et moderne, farverigt og indbydende kunstnerisk udtryk, som på en åben og positiv måde gør opmærksom på strøgets titel og Rødovres forhistorie som landbrugs- og gartneriland. Plantely vil med sine tre meter i højden blive et synligt fikspunkt for hele den første del af Aage Knudsens Strøg og en markant invitation ind i den nye bydel. Værket vil naturligt fungere som et anderledes mødested for mange brugere af kulturmidten og give delvist ly uden at invitere til længere ophold.
2.- Beskrivelse og begrundelse for kunstværket En grøn drøm af Niels Bonde
Værket En grøn drøm består af en række mosaikker i forskellige størrelser. Som motiv bruger kunstneren Rødovres vilde natur således, at hvert mosaikstykke viser et dyr, et insekt eller en plante sammen med dets navn. En grøn drøm består af i alt 11 mosaikker fordelt på én stor mosaik ca. 2 x 1 m. placeret i strøgets gangareal samt ti mindre mosaikker ca. 1 x 0,5 m placeret på eksisterende betonplinte langs plantebæltet. Sammen med 65+ borgere vil kunstneren gå på opdagelse efter motiver blandt hjemhørende dyre- og plantearter i Rødovre.
Det er Kunstrådets vurdering, at mosaikkerne vil forbinde det nye byrum med tradition og kvalitet. Det figurative formsprog er imødekommende og taler på tværs af generationer. Motiverne opfordrer til naturglæde og nysgerrighed. Da motiverne vil være inspireret af planter og dyr, som findes fx på Vestvolden eller omkring Kagsmosen, trækker værket tråde fra disse områder til den nye bymidte. En grøn drøm er nem at skalere og tilpasse det eksisterende byrumdesign således, at mosaikkerne kan placeres enten tæt på hinanden som et samlet værk og/eller strække sig som gentagne nedslag over et større område.
3.- Beskrivelse og begrundelse for værket Elsines vækstrum af Kenneth Balfelt og Johan August
Kunstnerne Kenneth Balfelt og Johan August har siden februar 2024 fungeret som huskunstnere i Rødovre. Her har de lyttet til unges udfordringer og til deres drømme om, hvordan bymidten kan bidrage positivt til et godt ungeliv. I deres delkonklusion peger kunstnerne på, at pauser i byens natur kan give unge mere ro, sanselighed og nærvær i hverdagen. Det er med dette afsæt, at kunstnerne vil udvikle værket Elsines vækstrum sammen med unge. Kunstværket vil bestå af flere åbne rum bygget op af hhv. planter og halvvægge/siddemuligheder i organiske former. Rummene er skabt for og med unge, men kan bruges af alle. Lys er integreret i værket, så rummene også er indbydende i vinterhalvåret. Titlen er inspireret af Elsine Marie Wiebro (1880-1965), som i 1904 etablerede sig som gartner i Rødovre og derved blev Danmarks første kvindelige gartneriejer.
Kunstrådet har i sin anbefaling lagt vægt på, at Elsines vækstrum giver unge en stemme i byudviklingen og inviterer dem ind i den nye bymidte. Samskabelsen med unge vil være godt forankret og i gode hænder hos Kenneth Balfelt og Johan August, der har mange års erfaring med udvikling af byrum sammen med brugere. De organiske åbne rum tilføjer noget blødt til et byrum med mange kanter. Elsines Vækstrum giver mulighed for både en æstetisk oplevelse samt ophold, aktivitet og møder på tværs. Det er kunstrådets vurdering, at værkets funktionalitet vil kunne bruges på tværs af generationer og bidrage til fællesskabet i byen.
Lov- og plangrundlag
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Økonomiudvalget har reserveret i alt 4.4 mio. kr. til kunst i byen i årene 2024-2026. Med disse midler etableres kunst på Aage Knudsens Strøg, som står klar til indvielse ved fejringen af Rødovre Kommunes 125 års jubilæum.
Børne- og Kulturforvaltningen har i 2024 indhentet eksterne midler for i alt 2,38 mio. kr. fra hhv. Social- og Boligstyrelsen og Statens Kunstfond. Midlerne er øremærket involvering af hhv. børn/unge og seniorer (65+) i fællesskabende processer omkring kunsten og byrummet.
Børne- og Kulturforvaltningen forventer en udgift på minimum 1. mio. kr. til hver af de tre kunstværker. Der søges eksterne midler til værkproduktion og samskabelse.
Tidsplan
I efteråret 2024 mødes kunstnerne med de forskellige fagligheder omkring Aage Knudsens Strøg og tilpasser kunstværker og byrumsdesign. Kontrakter underskrives før udgangen af 2024 og værkerne produceres i 2025, for at stå klar til indvielse primo 2026.
Bilag
Bilag 1: Plantely af Anne Louise BlicherBilag 2: En grøn drøm af Niels Bonde
Bilag 3: Elsines Vækstrum af Kenneth Balfelt og Johan August
Udpegning af nyt medlem til Folkeoplysningsudvalget fra 1. oktober 2024 til 31. december 2025
Sag nr. 47
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Da både medlem Henning Elmelund og personlig stedfortræder Peter Folmer Posgaard (begge Arbejdernes Oplysningsforbund) ønsker at udtræde af Folkeoplysningsudvalget, skal Kommunalbestyrelsen som led i konstitueringen udpege nyt medlem og ny personlig stedfortræder gældende fra 1. oktober 2024 og frem til 31. december 2025.
Henning Elmelund og Peter Folmer Posgaard er udpeget af valggruppe A (Oplysningsforbundene/Aftenskolerne).
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
- at Kommunalbestyrelsen godkender, at Henning Elmelund og Peter Folmer Posgaard udtræder af Folkeoplysningsudvalget,
- at Kommunalbestyrelsen godkender, at Jesper Clausson indtræder som medlem, samt
- at Lone Danielsen udpeges som personlig stedfortræder for Jesper Clausson.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Henning Elmelund ønsker at udtræde af Folkeoplysningsudvalget i Rødovre Kommune. I den forbindelse har forvaltningen indkaldt Peter Folmer Posgaard, som er personlig stedfortræder for Henning Elmelund. Peter Folmer Posgaard ønsker imidlertid også at udtræde.
Derfor skal valggruppe A (Oplysningsforbundene/Aftenskolerne) foretage nyvalg af medlem og personlig stedfortræder. Valget skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Valggruppe A har meddelt forvaltningen, at de har valgt, at Jesper Clausson indtræder som medlem, og at Lone Danielsen udpeges som personlig stedfortræder for Jesper Clausson til Folkeoplysningsudvalget.
Kommunalbestyrelsen skal som led i konstitueringen godkende nyudpegningerne.
Lov- og plangrundlag
Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (§ 35), samt vedtægter for Folkeoplysningsudvalget.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Endelige vedtægter for FOU - godkendt i KB den 24.04.18 Udgiftsneutral tillægsbevilling til særudstilling på Heerup Museum
Sag nr. 48
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Heerup Museum har modtaget hhv. 100.000 kr. fra Augustinus Fonden og 75.000 kr. fra Hoffmann og Husmans Fond til særudstillingen ’Ting Klingelling’, som er en udstilling med 52 af Heerups skraldemodeller.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at der i 2024 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling på netto 0 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på 175.000 kr. til Heerup Museum.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Støtten fra Augustinus Fonden og Hoffmann og Husmans Fond skal anvendes til udstillingen 2024 på Heerup Museum ’Ting Klingelling’.
Udstillingen er med 52 af Heerups skraldemodeller, og der er indlån fra en udenlandsk kunstsamler og adskillige museer nationalt. Værkerne spænder fra en periode fra 1930'erne til 1970'erne.
Lov- og plangrundlag
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Der betales fondsmoms af tilskuddet på 17,5 %.
Bevillingen vedrører hovedfunktionen 03.35 kulturel virksomhed.
Tidsplan
Særudstillingen løber i perioden 10. oktober 2024 frem til 2. marts 2025.
"Fremtidens Forebyggelse" KL's nye udspil om sundhedsfremme og forebyggelse i kommunerne
Sag nr. 49
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger KL’s udspil ”Fremtidens Forebyggelse”. Udspillet vil indgå i det videre sundhedsfremmende og forebyggende arbejde på tværs af fagområder i Rødovre Kommune.
Sagen behandles i alle fagudvalg.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at KL´s udspil "Fremtidens Forebyggelse" tages til efterretning, og at anbefalingerne indgår i alle relevante fagområders videre arbejde med planer og indsatser, der har indflydelse på at fremme sundhed og forebygge sygdom.
Beslutning
Indstilles taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Sundhed og trivsel er en forudsætning for, at vi kan leve det liv, vi ønsker. For at barnet leger og lærer. For at vi gennem livet udfolder vores evner og indgår i positive fællesskaber.
Med KL's nye udspil ”Fremtidens Forebyggelse” ønsker KL at sætte en politisk prioritering af den nære sundhed ved at styrke sundhedsfremme og den lokale forebyggelse på tværs. Det nye udspil erstatter udspillet ”Forebyggelse for fremtiden” fra 2018.
”Fremtidens Forebyggelse” inkluderer fire pejlemærker og herunder 45 anbefalinger rettet mod kommunalbestyrelser samt
Regering og Folketing:
Pejlemærke 1: Prioriter sunde rammer for et bæredygtigt samfund
Pejlemærke 2: Styrk fællesskaber for mere trivsel og sammenhængskraft
Pejlemærke 3: Invester i børn og unge, de er fremtidens generationer
Pejlemærke 4: Differentier for at skabe mere lighed i sundhed
Det vedhæftede notat (bilag 1) indeholder en kort gennemgang af de fire pejlemærker med en liste af KL's anbefalinger under hvert pejlemærke. Derudover inkluderer notatet eksempler på aktuelle indsatser i Rødovre Kommune i forhold til pejlemærkerne og de dertil hørende anbefalinger.
Det samlede udspil ”Fremtidens Forebyggelse”(bilag 2) og "Samling af anbefalinger fra KL's udspil "Fremtidens Forebyggelse"(bilag 3) er vedhæftet sagen.
Lov- og plangrundlag
Sundhedsloven § 119
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Notat til KL's Fremtidens ForebyggelseBilag 2: Samling af anbefalinger fra Fremtiden forebyggelse fra KLs udspil maj 2024
Bilag 3: Fremtidens forebyggelse KL udspil maj 2024
Diverse
Sag nr. 50
Beslutningskompetence: KFU
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.
Underskriftsside
Sag nr. 51
Beslutningskompetence: KFU
Indstilling
Forvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender protokollen.
Beslutning
Protokollen blev underskrevet.
Sagsfremstilling
Kultur- og Fritidsudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.
For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend."