Klima- og Naturudvalget

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Status for skybrudsprojekt i Kagsmosen (se bilagene 1-5)
2. Status på biodiversitet (se bilag 6).

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune er i gang med at udarbejde en klimahandlingsplan i forbindelse med vores deltagelse i DK2020 projektet. Klimahandlingsplanen skal indeholde en række indsatser, der tilsammen skal sikre, at Rødovre Kommune er CO2-neutral i 2050 og modstandsdygtig over for klimaforandringer i fremtiden. Forvaltningerne i Rødovre Kommune har i samarbejde med klimaudvalget udarbejdet et forslag til 50 indsatser, som tilsammen opfylder målsætningen i DK2020 projektet. Der skal tages stilling til, om de 50 foreslåede indsatser skal udgøre grundlaget for det videre arbejde med klimahandlingsplanen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at de 50 foreslåede indsatser samt prioriteringen af dem godkendes jævnfør sagsfremstillingen med bilag.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

På mødet 29. september 2020 (sag nr. 176) vedtog Kommunalbestyrelsen, at Rødovre Kommune skulle tilslutte sig DK2020 projektet og udarbejde en klimahandlingsplan med mål for reducering af CO2-udledningen og klimatilpasning. Ambitionen er, at Rødovre har reduceret den samlede CO2-udledning med 70% inden 2030, og at Rødovre i 2050 er CO2-neutral.

Arbejdet er allerede sat i gang med Rødovrestrategien og vores arbejde med FN’s verdensmål. Rødovrestrategien går på tværs af sektorer og beskriver, hvilke emner vi har til fælles i vores arbejde med byen. Bæredygtighed er for alle, så i Rødovre arbejder vi med bæredygtighed inden for fem områder repræsenteret i bæredygtighedsblomsten: det miljømæssige, det økonomiske, det demokratiske, det kulturelle og det sociale område. Udviklingen af et bæredygtigt samfund kræver, at vi arbejder helhedsorienteret og målrettet, på tværs af politikområder om de indsatsområder og mål, vi har til fælles.

Klimahandlingsplanen bliver en del af udmøntningen af Rødovrestrategien. Planen vil styrke det fremtidlige arbejde og være et vigtigt redskab i arbejdet mod en mere bæredygtig udvikling. Kommunalbestyrelsen forpligter sig med klimahandlingsplanen til at implementere de tiltag, der er beskrevet i planen, og skabe de forandringer, som er nødvendige for, at Danmark kan overholde Parisaftalen.

I bilag 1 er vist forslag til indsatser i Klimahandlingsplanen samt prioriteringen af dem. Hvis en eller flere af indsatserne udgår af planen vil det betyde, at vi ikke når den fastsatte målsætning. Alternativt skal nye indsatser indgå i planen. Teknisk Forvaltning anbefaler derfor, at de 50 foreslåede indsatser indgår i Klimahandlingsplanen for at sikre, at vi kan nå målet om 70 % CO₂-reduktion i 2030 og nul netto-udledning i 2050.

De 50 indsatser er kun en del af den kommende klimahandlingsplan. Planen skal også indeholde en redegørelsesdel, der beskriver Rødovre Kommunes arbejde med CO₂-reduktion og klimatilpasning samt en vurdering af konsekvenserne af de kommende klimaændringer. Endelig skal planen forholde sig til implementering af indsatserne og den fremadrettede inddragelse af aktører.

Kortlægningen af Rødovres nuværende CO₂-udledning viser, at den samlede CO₂-udledning er på 140 kton CO₂ per år, og at Rødovre Kommune som virksomhed kun står for 3 % af den samlede CO₂-udledning. For at nå målet er det derfor nødvendigt, at alle i Rødovre bidrager til den grønne omstilling. Som følge af dette er indsatserne i Klimahandlingsplanen udarbejdet sammen med vores Klimaudvalg (paragraf 17 stk. 4 udvalg) som består af engagerede borgere, politikere, repræsentanter fra erhvervslivet og foreningslivet samt vores Agenda21-gruppe. Udvalget har været med til at identificere og kvalificere indsatser i lokalsamfundet og været med i udviklingen af indsatserne.

I den kommende Klimahandlingsplan vil indsatserne være inddelt efter 7 hovedtemaer:

• energi
• erhverv
• grøn mobilitet
• varmeplanlægning
• affald
• klimatilpasning og biodiversitet
• forbrug.

Der er i alt 50 indsatser, og under hver indsats er aktører, mål, faser, økonomi og potentiale for CO2-reduktion beskrevet. I Klimahandlingsplanen arbejdes videre med FN´s verdensmål. Verdensmålene sætter fokus på synergier, så indsatserne skaber merværdi som for eksempel sundhed, trivsel og stærke sociale fællesskaber. Indsatserne i Klimahandlingsplanen vil derfor ikke udelukkende fremme bæredygtighed og sænke CO2-udledningen, men vil i mange tilfælde også bidrage med sundhedsmæssige merværdier.

Kortlægningen af den samlede CO2-udledning viser, at størstedelen af udledningen stammer fra energi, dvs. elektricitet (29 %) og varme (32 %). Indsatser inden for dette område er derfor særligt højt prioriteret. For eksempel har den kommende fjernevarmeudbygning i Rødovre stor betydning for reduktion af CO2-udledningen på varmeområdet. Derudover er der i en af indsatserne forslag om at danne en kommunal taskforce, som skal yde inspiration og vejledning til private grundejere om, hvordan man kan nedbringe CO2-udledning i hjemmet for eksempel ved at energirenovere.

Transportsektoren står for 32 % af Rødovres udledning af CO2. Brugen af transportmidler kommer ikke til at falde, men derimod stige frem mod 2050 i takt med den øgede befolkningstilvækst, øget vejinfrastruktur, økonomisk vækst og at folk pendler længere. Derfor er tiltag inden for transport også nødvendigt at prioritere højt, for at få nedbragt CO2-udledningen inden 2030 og 2050. Som forslag til indsats på transportområdet indgår udarbejdelsen af en elladestanderstrategi for Rødovre. En elladestanderstrategi vil fremme elbilismen og bidrage til at CO2-udledningen på transportområdet reduceres. Derudover indgår Cykelstrategiens indsatser om at fremme cykelismen i Rødovre og forslag om at omstille alle kommunens egne biler og non-road maskiner til eldrevne under indsatserne på transportområdet.

Temaet forbrug beskriver alle de CO2-udledninger, som finder sted uden for kommunegrænsen, som kan henføres til produktion/ og eller transport af de produkter og services, der forbruges af borgere, virksomheder og offentlige institutioner i kommunen. Inden for temaet forbrug er der i prioriteringen af indsatser fokus på børn og unge samt sundhed og trivsel. Inden for det dette område er der forslag om en indsats der omhandler undervisning i sund og klimavenlig madkultur og madlavning. Den afledte effekt ved denne indsats er, at eleverne og deres forældre lærer at tænke i sunde og klimavenlige madløsninger, der kan medvirke til at reducere det samlede CO2-udledning. Endvidere er der under teamet forbrug forslag om en strategi for øget genanvendelse fra nedrivning af kommunale bygninger.

Affaldssortering og fremme af denne fylder meget i Rødovre Kommune, både for borgere, virksomheder og kommunens egne bygninger. Indsatserne i Klimahandlingsplanen tager derfor udgangspunkt i Affaldsplan 2022-2033 og de beskrevne fokusområder heri. Blandt indsatserne i Klimahandlingsplanen kan nævnes, at sortering hos mindre virksomheder og ejendomme med flere erhvervsmål skal fremmes, særligt med fokus på frasortering af plastik. Indsatserne under affaldstemaet skal sørge for, at Rødovre Kommune bidrager til den nationale målsætning om 55 % genanvendelse i 2025, 60 % i 2030 og 65 % i 2035.

I Klimahandlingsplanen skal der også sættes mål for klimatilpasning. I Rødovre er målet inden for klimatilpasning at styrke Rødovre som en attraktiv, grøn og klimarobust forstad. Gennem en langsigtet planlægning skal byen gøres mindre sårbar over for klimaændringerne, således at Rødovre tilpasses til fremtidens klima.

Klimatilpasningstiltagene skal indgå som en naturlig del af bybilledet, og regnvandet anvendes som en ressource til at fremme grønne og blå elementer i byen og have fokus på at fremme biodiversiteten. Som forslag til indsatser inden for dette område er udarbejdelsen af en masterplan for den sydvestlige del Rødovre med henblik på at kortlægge udfordringerne med oversvømmelser og fremlægge løsningsforslag. Masterplan for Rødovre Nord og Masterplan for Rødovre Øst vil være bilag til den kommende Klimahandlingsplan. Derudover er der i prioriteringen af indsatser forslag om at Rødovre Kommune udarbejder en plan for biodiversitet med henblik på at øge biodiversiteten i Rødovre.

For at nå målet om CO2-neutralitet i 2050 har Teknisk Forvaltning udarbejdet et forslag til en overordnet prioritering af klimaindsatsen frem mod 2050. Forslaget til prioritering af indsatser kan ses i bilag 1 til denne mødesag. Prioriteringen af indsatserne er vurderet ud fra en samlet CO2-beregning for Rødovre udarbejdet af EA Energianalyse, på baggrund af en faglig vurdering samt ud fra inputs og anbefalinger fra Klimaudvalget (Paragraf 17, stk. 4 udvalget).

Lov- og plangrundlag

Rødovrestrategien 2020

CO2-handlingsplan 2018-2020.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommune vil skulle afsætte betydelige ressourcer internt og på tværs af forvaltningerne til gennemførelse af indsatserne i Klimahandlingsplanen. Behovet for ressourcer står beskrevet under hver af indsatserne i bilaget. Ikke alle indsatser igangsættes samtidig, og ressourcerne til indsatserne ligger derfor ikke nødvendigvis i samme regnskabsår.

Tidsplan

Klimahandlingsplanen forhåndsgodkendes politisk i juni 2022. Derefter skal klimahandlingsplanen godkendes eksternt af CONCITO. Klimahandlingsplanen fremlægges derefter for Kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse i september 2022 og vedtages endeligt af CONCITO og C40 i slutningen af oktober 2022.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU/KNU

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen igangsatte i junimødet 2020 en borgerproces med henblik på et klimatilpasningsprojekt ved Rødovre Parkvej. Formålet med klimatilpasningen er at forsinke og rense regnvand fra parkeringspladsen ved Rødovre Centrum via en overfladeløsning i parkstrøget, så vandet kan udledes til Harrestrup Å, og bidrage til at begrænse overløb til Harrestrup Å. Projektets formål var også at forskønne byrummet mhp. at øge den rekreative oplevelse og biodiversiteten.

Sideløbende med projektet har HOFOR i 2021 i samarbejde med Teknisk Forvaltning udarbejdet en Masterplan for Rødovre Øst, som blev færdig i januar 2022. Masterplanen viser det samlede behov for klimatilpasning i området. Herunder at de nu kendte forhold og håndtering af vandmængder i blandt andet Aage Knudsens Strøg bidrager positivt i et omfang, så projektet på Rødovre Parkvej er af underordnet betydning. Samtidig vurderes det, at den måde, hvorpå projektet ved Rødovre Parkvej kan gennemføres, vil forringe biodiversiteten. Det er derfor forvaltningens vurdering, at omkostningerne ved at gennemføre projektet ikke står mål med værdien.

Sagen forelægges til orientering i Klima- og Naturudvalget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at projektet ”Klimatilpasning ved Rødovre Parkvej” nedlægges med nuværende formålsbeskrivelse.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Masterplanen for klimatilpasninger i Rødovre Øst, som blev færdig i januar 2022, identificerer en overordnet samlet håndtering af vandmængder og i 9 konkrete projekter, der samlet set skal sikre klimatilpasning og skybrudssikring i området, hvor der er taget højde for udviklingen af Bykernen. Forvaltningen er med masterplanen tilført ny viden om, at håndtering af vandmængder i blandt andet Aage Knudsens Strøg bidrager positivt i et omfang, så projektet på Rødovre Parkvej er af underordnet betydning.

Sideløbende hermed er der nu foretaget en foreløbig beregning af "biodiversiteten" - en såkaldt biofaktorberegning, som er en metode til at vurdere de biologiske muligheder i et givent område. Ud fra disse beregninger vurderes projektet at forringe biodiversiteten på både kort og lang sigt. Dette er problematisk i forhold til, at Kommuneplanen udpeger Rødovre Parkvej, som en grøn og økologisk forbindelse, der skal styrke biodiversiteten. Årsagen til, at biodiversiteten forringes er, at de eksisterende store træer på mellem 40-50 år, bestående af hjemmehørende arter af Fyr, Eg og Fuglekirsebær, har en meget høj biologisk værdi og er hjemsted og fødekilde for mange svampe, laver, insekter, fugle og mindre pattedyr, der søger skjul. Gennemføres klimaprojektet forudsættes det, at mindst 1/3 af træerne fældes. Dette tab af biodiversitet kan ikke erstattes af naturgræs, blomstrende urter og buske og dermed få samme biologiske værdi, som der er nu. Derudover handler biodiversitet også om kontinuitet. Altså at arealer får tid til at etablere sig og flora og fauna tilpasser sig de eksisterende forhold. Når et areal, som tilfældet vil blive her, også får til funktion at rense forurenet overfladevand fra en parkeringsplads, vil det være en forudsætning, at jord med års mellemrum graves af, bortskaffes og erstattes af nyt og genplantes. Dermed fjernes den etablerede flora og fauna og man fjerner kontinuiteten og dermed forringes biodiversiteten.

Anbefaling til ny formålsbeskrivelse

Teknisk Forvaltning anbefaler på baggrund af ovenstående, at projektet redefineres fra at være et klimatilpasningsprojekt til kun at handle om byrumsfornyelse med styrkelse af den byrumsmæssige, rekreative og biologiske værdi som beskrevet i Kommuneplanen.

I det arbejde kan de input og resultater fra borgerinddragelsesprocessen, der blev gennemført i 2021, indarbejdes, så borgernes indflydelse og en lokal forankring af projektet opnås.

Borgernes (Rødovre Skole, naboer, sårbare unge, input fra Rødovredagen) input handler overordnet om:

• Aktivt ophold
• Mere biodiversitet og spiselige planter
• Stier på kryds og tværs til gåture
• Ro, tryghed, fordybelse
• Afskærmede rum
• Inspiration og læring om natur

Disse ønsker kan indarbejdes i et redefineret projekt og man kan i den forbindelse sikre en fortsat involvering af borgerne både i processen og selve anlægsarbejdet. Eksempelvis kunne man indgå et samarbejde med flere skoler om, at børnene bygger fuglekasser, der monteres på træerne, man kunne involvere lærere og børn i anlægs- og plantearbejderne, så de lærer noget om planter, insekter, biodiversitet mv. Dette perspektiv kunne være særligt interessant for Tinderhøj Skole, som grøn profil skole.

Lov- og plangrundlag

Kommuneplan 2022-2034.

Rødovre Parkvej er i Kommuneplan 2022-2034 udlagt som en grøn forbindelse og potentiel økologisk forbindelse. De grønne/økologiske forbindelser i Rødovre skal styrkes med henblik på biodiversitet, så de i højere grad indgår som en del af den grønne struktur i Hovedstadsregionen.

Økonomiske konsekvenser

Forundersøgelser i forbindelse med projektet har været afholdt inden for eksisterende personaleressourcer i samarbejde med HOFOR. Forudsætningen for projektet er en finansiering via spildevandstaksten.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning udarbejder hvert år et Grønt Regnskab med opgørelse af forbruget af varme, el og vand i de kommunale bygninger. Desuden opgøres CO₂-udledningen fra bygningernes energiforbrug og fra kommunens køretøjer.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forslag til Grønt Regnskab 2021 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I Grønt regnskab 2021 opgøres forbruget af varme, el og vand i de kommunale bygninger samt CO₂-udledningen fra bygningernes energiforbrug og fra kommunens køretøjer. Det grønne regnskab bidrager endvidere til den egentlige styring af kommunens indsats:

• Der fokuseres specifikt på CO₂-udledningen fra kommunen som virksomhed
• Der redegøres for forventninger og målsætninger for udviklingen de kommende år
• Resultaterne opgøres for budgetområder med henblik på at opnå et bredere administrativt og politisk engagement i kommunens indsats.

Rødovre Kommune har tilsluttet sig projektet ”DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark”.  Dermed sætter Rødovre fokus på den lokale klimaindsats og er i gang med at udarbejde en klimahandlingsplan for kommunen, der lever op til den internationale Parisaftale. Klimaplanen skal være færdig i 2022. Målet er, at reducere 70 % af drivhusgasudledningerne i Rødovre inden 2030 og være netto nul-udledende af drivhusgasser i 2050.

CO₂-udledningen fra kommunens virksomhed er steget med 4,5 % fra 2020 til 2021. Stigningen skyldes hovedsageligt et større forbrug af energi, på grund af åbning af samfundet efter corona nedlukning. Den samlede CO₂-udledning har siden 2015 generelt været faldende. Siden 2015 har Rødovre Kommune reduceret CO₂-udledningen med 31 %, svarende til 1601 ton CO₂, og den gennemsnitlige CO₂-udledning pr. m², dvs. nøgletalsforbruget er faldet med 43 %.

I 2021 var der afsat 6 mio. kr. til energiforbedrende tiltag i de kommunale bygninger. Hovedsageligt blev midlerne prioriteret til at udvide den centrale styring af tekniske anlæg (CTS), udskiftning af belysning til mere bæredygtige LED-løsninger og konvertering af varmekilde fra gas til varmepumper. Puljen til energiforbedringer i bygninger bidrager derfor til målsætningen om en CO₂-reduktion.

Der er 101 biler under 3.500 kg i Rødovre Kommunes bilflåde. Ved årsskiftet 2021/2022, er 35 af disse elbiler. Dette svarer samlet til, at 35 % af Rødovre Kommunes bilflåde er omstillet til elbiler. For hver bil, der udskiftes til en elbil, reduceres CO₂-udledningen med 1 – 1½ tons pr. år. Det vurderes løbende, hvorvidt flere biler er egnede til udskiftning til elbiler.

Lov- og plangrundlag

LBK. nr. 100 af 19. januar 2022 om miljøbeskyttelse

BEK nr. 2512 af 10. december 2021 om affald

Økonomiske konsekvenser

I 2021 var der afsat 6 mio. kr. til energiforbedrende tiltag i de kommunale bygninger.

Tidsplan

Når Grønt Regnskab 2021 er godkendt, vil det indgå i kommunes regnskab som bilag og dermed blive forlagt Kommunalbestyrelsen.

Bilag

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.