Klima- og Naturudvalget

13-09-2022

Medlemmer

Formand Kenneth Rasmussen (F)
Anette Rachlitz (A)
Jan Kongebro (A)
Jette Louise Larsen (C)
Henriette Hesselmann (C)

Sager 27 - 31

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 27

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

  1. Temadrøftelse af biodiversitetsplan for Rødovre (se bilag 1)
  2. Status på gadehaver (se bilag 2)
  3. Landsplandirektiv om grønne kiler i hovedstadsområdet (se bilag 3).

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Drøftelsesoplæg til biodiversitet
Bilag 2: Gadehaver
Bilag 3: Vedtagelse af landsplandirektiv

Godkendelse af Klimahandlingsplan - DK2020
Sag nr. 28

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Klimahandlingsplanen har sammen med CAP-Framework (The Climate Action Planning Framework) været til forhåndsgodkendelse hos det faglige sekretariat for DK2020 CONCITO, og foreligger nu til godkendelse.

CONCITO havde bemærkninger til et punkt i klimahandlingsplanen, som skal ændres, for at de kan indstille planen til godkendelse hos C40 Cities.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Klimahandlingsplan godkendes med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen,
  2. at CAP-Framework godkendes,
  3. at administrationen bemyndiges til at foretage redaktionelle rettelser og præciseringer samt
  4. at Klimahandlingsplan og CAP-Framework sendes til godkendelse hos C40 Cities, hvorefter klimahandlingsplanen offentliggøres.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Udkast til klimahandlingsplanen blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 21. juni 2022 (sag nr. 112). Klimahandlingsplanen skal sikre, at Rødovre Kommune er CO2-neutral i 2050 og modstandsdygtig over for klimaforandringer i fremtiden. I forbindelse med udarbejdelsen af klimahandlingsplanen er udfyldt et CAP-Framework, som er en international standard, der skal anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af kommunernes klimahandlingsplaner. Heri beskrives i yderligere detaljer de punkter, der indgår i klimahandlingsplanen. Udfyldelsen af CAP-Frameworket skal sikre, at klimahandlingsplanen er tilpasset til Parisaftalens målsætninger, hvilket er et krav for at få godkendt klimahandlingsplanen af C40 Cities. I Bilag 1 og 2 er henholdsvis klimahandlingsplan og CAP-Framework.

Klimahandlingsplan og CAP-Framework har været til forhåndsgodkendelse hos CONCITO. CONCITOs forhåndsvurdering er vedlagt som Bilag 3.

CONCITO bemærkede, at kommunen på en række områder udmærker sig og/eller går videre end kravene i CAP-Framework. Det drejer sig om følgende punkter:

  • Klimahandlingsplanen er placeret direkte under planstrategi, hvilket medfører en tydelig indikation af prioriteringen af klimaarbejdet
  • Kommunen har fastsat et mål for 70 % CO2-reduktion i 2030 i forhold til 2018
  • Klimahandlingsplanen indeholder tiltag til reduktion af forbrugsbaserede udledninger
  • Kommunen ønsker at udarbejde en pixiudgave af klimahandlingsplanen
  • Dokumentationsmaterialet er gennemarbejdet og tydeligt struktureret.

CONCITO havde derudover følgende bemærkninger:

  • Klimatilpasning er ikke en merværdi, men skal prioriteres på lige fod med CO2-reduktion. I klimahandlingsplanen skal det tydeligt fremgå, hvilke mål og milepæle for modstandsdygtighed og klimatilpasning, der er fastlagt. Dette kan fx gøres ved at tilføje et dedikeret afsnit herom eller indarbejde det i et fælles afsnit om reduktions- og tilpasningsmål. Dette skal ændres, for at planen kan indstilles til godkendelse
  • I søjle 2 kan der med fordel tilføjes et afsnit om kommunens erhverv, herunder typer og størrelser. Det vil bidrage betydeligt til forståelse af valgte mål og tilhørende indsatser for erhvervslivet

Indtil offentliggørelse af den endelige klimahandlingsplan er forslag til ændringer i planen skrevet med grøn. Ændringer i figurer som følge af tekstrettelserne er ikke markeret med grøn. Ændringerne skrives med sort, når klimahandlingsplanen skal offentliggøres.

Ændringer som følge af bemærkninger fra CONCITO

  • På side 14-15 er klimatilpasning indarbejdet på niveau med klimaneutralitet, så der er mål for både reduktion og tilpasning. Samtidig er afsnittene justeret, så de er opbygget mere ensartet. Klimatilpasning er fjernet som merværdi, og på side 16-18 i klimahandlingsplanen, hvor merværdier er beskrevet, er der indsat målbare mål for de øvrige fem merværdier. Teksten, der omhandlede klimatilpasning, på side 18 er indarbejdet på side 14-15 og 39
  • På side 22 foreslås tilføjet et afsnit om erhverv, så erhverv indgår i søjle 2 under beskrivelsen af kommunens kontekst.

Øvrige forslag til ændringer

Ud over ændringer, som følge af bemærkninger fra CONCITO, foreslås følgende ændringer foretaget i planen:

  • I udkastet til klimahandlingsplanen var det ikke konsekvent, om der blev anvendt enheden TJ eller MWh. For at ensarte foreslås det, at der anvendes MWh alle steder i planen
  • På side 119 stod, at der årligt skal laves en fornyelse af CO2-regnskabet for at følge udviklingen. Forvaltningen vurderer, at det ikke vil give et retvisende billede at lave en årlig fornyelse, da der er forsinkelser i data, og derfor vil regnskabet ikke afspejle det pågældende år. Derfor foreslås det, at CO2-regnskabet i stedet fornyes hvert fjerde år. Fremskridt i indsatserne vil fortsat årligt blive evalueret i forhold til målsætningerne
  • For indsatserne 32-34 og 36-37 stod, at målet for indsatserne er at klimatilpasse inden 2025, hvilket er et ældre mål fra den første klimatilpasningsplan fra 2014. Det foreslås, at målene tilpasses, så de er i overensstemmelse med tidsplanerne i masterplanerne.
  • For projekterne i indsats 10, 11, 18 og 36 er der foretaget ændringer i tidsplanerne i forhold til det, der stod i udkastet til klimahandlingsplanen. Det foreslås at tilpasse tidsplanerne i klimahandlingsplanen, så de stemmer overens med de ændringer, der er foretaget for projekterne. Ændringerne har ikke indflydelse på, at målene i klimahandlingsplanen nås.
  • EA Energianalyse, som har foretaget CO2-beregningerne, havde lavet en regnefejl, som betyder, at reduktionen i 2030 er 76 % og ikke 79 %. Det ændrer ikke på, at målsætningerne i 2030 og 2050 kan nås. Det betyder, at mankoen i 2050 er -1 ton CO2 og ikke -5 ton CO2. Teksten foreslås tilpasset på side 31, 33 og 118, hvor mankoen beskrives.

Herudover anbefaler Teknisk Forvaltning en række mindre redaktionelle rettelser og præciseringer i Klimahandlingsplanen, som ikke har indholdsmæssig betydning, men som gør planen mere læservenlig. Det er fx konsekvensrettelse af afdelingsnavne og ensrettet opbygning af aktør- og mål-afsnittene i beskrivelserne for de 50 indsatser på side 46-115.

Lov- og plangrundlag

Rødovrestrategi 2020.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommune skal afsætte betydelige ressourcer internt og på tværs af forvaltningerne til gennemførelse af indsatserne i klimahandlingsplanen. Behovet for ressourcer står beskrevet under hver af indsatserne i Bilag 1.

På Kommunalbestyrelsens møde den 26. april 2022 (sag nr. 71) blev indsatserne prioriteret. Hovedparten af indsatserne planlægges sektorvis, og en del er der allerede afsat midler til. De indsatser, hvor der endnu ikke er afsat midler, vil indgå i de kommende budgetdrøftelser, så Rødovre Kommune kan nå målet om CO2-neutralitet i 2050.

Tidsplan

Klimahandlingsplan og CAP-Framework skal godkendes endeligt af CONCITO og C40 Cites i slutningen af oktober 2022, hvorefter planen offentliggøres, og implementeringen af handlingsplanen igangsættes. Til brug for implementeringen af blandt andet borgerrettede indsatser vil der blive udarbejdet en pixibog.

Kommunalbestyrelsen vil årligt få forelagt en evaluering af fremskridtene i indsatserne. Klimahandlingsplanen er endvidere en dynamisk plan, og den skal derfor jævnligt opdateres i forhold til både de nationale og regionale forpligtelser og den teknologiske udvikling. Planen vil blive revideret og opdateret hvert 5. år, første gang i 2027.

Bilag

Bilag 1: Klimahandlingsplan
Bilag 2: CAP-Framework
Bilag 3: CONCITOs forhåndsvurdering

Offentlig høring om miljøvurdering af projekter i Kagsmosen og Kagsåen
Sag nr. 29

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune deltager sammen med Gladsaxe, Herlev og Københavns kommuner i 3 projekter om vandhåndtering i Kagsmosen og Kagsåen. Der skal tages stilling til at sende miljøkonsekvensrapport og udkast til VVM-tilladelse for de 3 projekter i offentlig høring i 8 uger. Høringen skal gennemføres i alle 4 kommuner samtidig.

Sagen forelægges til orientering i Klima- og Naturudvalget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at miljøkonsekvensrapport for Kagsmosen og Kagsåen med tilhørende udkast til VVM-tilladelse sendes i offentlig høring i otte uger.

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Rødovre Kommune deltager sammen med Gladsaxe, Herlev og Københavns kommuner i 3 projekter om håndtering af vand i Kagsåen og Kagsmosen:

  1. Kagsmosens Skybrudsprojekt
  2. Nedre Kagså, Vandløbsudvidelse
  3. Terræn- og vandløbsregulering af Kagsåen ved Kagsmosen (Hverdagsregnsprojekt)

Projekt 1 og 2 er en del af Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen på mødet 25. maj 2019 (sag nr. 78). Projekt 3 er et projekt, der kører udenfor kapacitetsplanens regi, da dets formål er at håndtere hverdagsregn med færre overløb til Kagsmosen. Teknik- og Miljøudvalget blev senest orienteret om status for projekterne på mødet 5. april 2022 (sag nr. 26).

De deltagende kommuner har af Miljøstyrelsen fået lov til at hjemtage kompetencen til at miljøvurdere de 3 projekter. Den kompetence ligger ellers hos staten, når et projekt omfatter mere end 2 kommuner. Teknik- og Miljøudvalget blev orienteret om hjemtagelse af kompetencen på mødet 11. januar 2022 (sag nr. 2).

I perioden 2. marts 2022 til 16. marts 2022 blev der gennemført en offentlig høring om afgrænsningsnotat for miljøkonsekvensvurderingen af projekterne i Kagsåen og Kagsmosen. Høringen blev gennemført i Gladsaxe, Herlev, Københavns og Rødovre kommuner samtidigt. I Rødovre indkom høringssvar fra PAB afdeling Brunevang. Samlet set indkom der 5 høringssvar i de 4 kommuner.

På baggrund af høringssvarene er der udarbejdet en hvidbog. Høringssvarene gav anledning til, at yderligere 6 emner blev medtaget i miljøkonsekvensrapporten. På baggrund af miljøkonsekvensrapporten er der skrevet et udkast til VVM-tilladelse. Miljøkonsekvensrapport og udkast til VVM-tilladelse skal ifølge lovgivningen sendes i offentlig høring i 8 uger.

Læsevejledning

  • Bilag 1 til mødesagen indeholder en kortfattet beskrivelse af de tre projekter samt af indholdet i den miljøkonsekvensrapport, der skal sendes i offentlig høring.
  • Bilag 2 til mødesagen er et kort over projektområdet.
  • Bilag 3 til mødesagen er det udkast til VVM-tilladelse, der skal sendes i offentlig høring. Udkastet er skrevet af Københavns Kommune på vegne af de 4 kommuner.
  • Bilag 4 til mødesagen er miljøkonsekvensrapporten, der skal sendes i offentlig høring. Miljøkonsekvensrapporten indeholder et ikke-teknisk resume, som giver et godt overblik over rapportens indhold og de væsentligste miljøforhold. Rapporten er skrevet af Københavns Kommune, da de fungerer som bygherre på vegne af de 4 kommuner.
  • Bilag 5 til mødesagen er VVM-myndighedernes udtalelse til bygherre om, hvad miljøkonsekvensrapporten skal indeholde. Udtalelsen er skrevet på baggrund af resultatet af den offentlige høring om afgrænsningsnotatet i perioden 2. marts 2022 til 16. marts 2022. Bilag 5 indeholder desuden høringssvar samt den hvidbog, der blev udarbejdet af Københavns Kommune på baggrund af høringssvarene. Bilag 5 beskriver dermed baggrunden for, hvilke emner der er behandlet i miljøkonsekvensrapporten.

Virkning af projekterne

Den samlede virkning af de tre delprojekter er:

  • At der sikres kapacitet i Kagsåen, så vandet kan strømme til Kagsmosen og Kagsåen uden at skabe oversvømmelser i bydele opstrøms for projektet.
  • Ved vandets passage af Kagsmosen reduceres Kagsåens overløb til Kagsmosen betragteligt, så mosen til daglig ikke belastes af næringsstoffer i samme omfang som i dag.
  • At Kagsmosen indrettes til at kunne håndtere oversvømmelser fra Kagsåen i tilfælde af større regnhændelser.

Udkast til VVM-tilladelse

I udkastet til VVM-tilladelse stilles der 3 vilkår, som omhandler:

  1. At der etableres et erstatningsvandhul og erstatningsmosearealer til padder.
  2. At der inden anlægsarbejder i perioden medio marts - ultimo september opsættes midlertidigt paddehegn omkring arbejdsområderne.
  3. At der opsættes 10 flagermuskasser inden for projektområdet samt etableres nye hulheder i eksisterende flagermusegnede træer som ikke fældes.

Herudover skal projekterne gennemføres med de afværgetiltag, der er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten. Afværgetiltagene er gengivet i bilag til udkastet til VVM-tilladelse. Generelt vurderes de fleste miljøpåvirkninger at være små eller moderate, og kun forhold omkring padder og flagermus vurderes at være væsentlige nok til at udløse vilkår i VVM-tilladelsen.

Teknisk Forvaltning bemærker hertil, at mange miljøforhold såsom støj og trafik i anlægsfasen kan reguleres efter anden lovgivning. Eksempelvis har Rødovre Kommune en forskrift for midlertidige aktiviteter, som også skal overholdes ved projekterne i Kagsmosen og Kagsåen. En VVM-tilladelse fritager ikke bygherre fra at følge anden lovgivning eller indhente andre tilladelser.

Vurdering

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at anlæg og drift af projekterne ved Kagsmosen og i Kagsåen med de i projekterne indbyggede afværgetiltag og det udarbejdede udkast til VVM-tilladelse kan ske uden væsentlig påvirkning på miljø og omgivelser.

Lov- og plangrundlag

  • Miljøvurderingsloven, LBK nr. 1976 af 27. oktober 2021
  • Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å.

Økonomiske konsekvenser

De projekter, som er en del af Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å, finansieres af forsyningsselskaberne efter den fordelingsnøgle, der er aftalt i samarbejdet. Fordelingsnøglen betyder, at vandforbrugerne i Rødovre betaler 19,1 % af udgifterne jævnfør sag nr. 141 på Kommunalbestyrelsens møde 25. september 2018. Hverdagsregnsprojektet finansieres af forsyningsselskaberne i Herlev og Gladsaxe, da det kun håndterer vand, der kommer fra de to kommuner.

Tidsplan

Miljøkonsekvensrapport og udkast til VVM-tilladelse skal i offentlig høring i 8 uger. Høringen gennemføres samtidigt i Gladsaxe-, Herlev-, Københavns- og Rødovre Kommune, når den politiske behandling i alle 4 kommuner er gennemført. Dette forventes at være tilfældet 3. oktober 2022, hvor sagen er til politisk behandling i Gladsaxe Kommune. I høringsperioden vil bygherre stå for et informationsmøde om miljøkonsekvensrapporten. Efter høringen udarbejder forvaltningerne i de 4 kommuner en hvidbog med henblik på den endelige politiske vedtagelse af VVM-tilladelsen forventeligt i februar/marts 2023.

Bilag

Bilag 1: Notat om Miljøkonsekvensvurdering af projekter i Kagsmosen og Kagsåen
Bilag 2: Oversigtskort af projekterne
Bilag 3: Udkast til VVM-tilladelse for etablering og drift af projekterne for Kagsmosen og Kagsåen
Bilag 4: Miljøkonsekvensrapport for projekter i Kagsmosen og Kagsåen
Bilag 5: Afgrænsningsudtalelse til bygherre

Udkast til handleplan til Sundhedspolitikken - Rødovre i bevægelse
Sag nr. 30

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger udkast til handleplanen, "Rødovre i bevægelse", som er den første af fem handleplaner til Rødovre Kommunes Sundhedspolitik.

Sagen behandles samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at udkast til handleplanen "Rødovre i bevægelse" godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på sit møde den 11. november 2021 (sag nr. 87) forslag til proces for udvikling af handleplaner til sundhedspolitikken. I forslaget står beskrevet, at der skal udvikles fem handleplaner i en prioriteret rækkefølge inden for sundhedspolitikkens fireårige periode (2021-2025) startende med handleplanen ”Rødovre i bevægelse”.

Handleplanen er en udmøntning af sundhedspolitikkens strategimål 1 "Rødovre i bevægelse", hvor der blandt andet er fokus på at fremme aktive bevægelsesvaner i hverdagen, sikre lige adgang til foreningslivet og tilbud til motionsuvante, skabe sunde rammer via byplanlægning samt skabe flere grønne områder, der indbyder til fysisk aktivitet og leg.

Ledelsessekretariatet i Social- og Sundhedsforvaltningen har været tovholder på udarbejdelsen af handleplanen, men alle forvaltninger har været involveret.

Indsatser og opfølgning

Handleplanen indeholder otte indsatser og er dermed ikke en udtømmende beskrivelse af alle bevægelsesrelaterede indsatser, der er i gang i Rødovre. De mange indsatser, som gennem årene er gået fra udvikling til drift, fortsætter, afvikles eller udvikles løbende.

Indsatserne er:

  1. Fokus på øget fysisk aktivitet for motionsuvante børn
  2. Vi videreudvikler forløbet "Bevægelse i beskæftigelse"
  3. Motorik- og cykeltræning for børn på Skiftesporet
  4. Motorik og bevægelsesfællesskaber for børn i Børnehuset
  5. Sundhed og bevægelse på Campus Espevang
  6. Flere bevægelsesfællesskaber for ældre borgere
  7. Styrket "walkability" i Rødovre
  8. Vi cykler for sundheden.

Indsatserne spænder bredt, men har særlig fokus på social ulighed i sundhed. Der er et alment fokus på bevægelse i eksempelvis idrætpolitikkens handleplan for 2022-2023, der blev godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget i juni 2022 (sag nr. 30). Handleplanerne supplerer således hinanden, og flere indsatser gennemføres i et tæt samarbejde mellem forvaltningerne.

I Social- og Sundhedsforvaltningens tiltag ”Sammen med borgeren” arbejder vi blandt andet med en tilgang til udviklingsopgaver, der handler om, at vi har et sigte, men ikke en løsning. Derfor har det i udformningen af indsatserne være vigtigt at efterlade rum til, at samarbejdsparter kan påvirke og bidrage til at forme indsatsens indhold.

Når handleplanen er politisk godkendt, udarbejdes der uddybende indsatsbeskrivelser i et samarbejde med de involverede aktører, og indsatserne konkretiseres i forhold til opfølgning og evaluering med inspiration fra Sund By Netværkets evalueringsværktøj.

Når alle indsatser i handleplanen er afsluttet, udarbejdes der en opsamling, der forelægges for Kommunalbestyrelsen.

Derudover bliver der en gang årligt udarbejdet en samlet status på indsatser på tværs af sundhedspolitikkens handleplaner, som forelægges for Social- og Sundhedsudvalget.

Lov- og plangrundlag

Grundlaget for sundhedspolitikken og handleplanen er sundhedslovens § 119 stk. 1 og 2. Her står, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis, og Kommunalbestyrelsen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Udvikling af Sundhedspolitikkens handleplaner:

2022: Strategimål 1 "Rødovre i bevægelse"

2020-23: Strategimål 2 "Den første røgfrie generation"

Medio 2023: Strategimål 3 "Trivsel i top"

2024: Strategimål 4 "Fra overvægt til ligevægt"

Andet kvartal 2022-2023: Strategimål 5 "Sundhed og trivsel i skolen".

Bilag

Bilag 1: Handleplan Rødovre i bevægelse

Diverse
Sag nr. 31

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.