Klima- og Naturudvalget

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Håndtering af affald fra frivillige (se bilag 1 og 2).

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KNU og TMU

Sagens kerne

I forlængelse af budgetaftalen er der fremsat ønske om, at mulighederne for placering af flere affaldspande på Vestvolden undersøges, og forvaltningen anbefaler en løsning, hvor dette ønske kombineres med beslutningen om øget affaldssortering i det offentlige rum.

Sagen behandles samtidig i Klima- og Naturudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forslag om placering og antal affaldssorteringsspande langs Vestvolden tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forlængelse af budgetaftalen for 2023 er der fremsat et ønske om, at muligheden for opsætning af flere affaldsspande på Vestvolden undersøges. Eksisterende affaldskurve ved/på Vestvolden er i dag små kurve af ældre dato, som oftest er placeret, til de veje der støder op til Voldgaden/Vestvolden.

I gældende Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden 2021-25, står der flg. omkring affaldskurve:

Blandt affaldsspandene vælges mellem en lukket, rund kurv af jernplade ”Københavnerkurven” og en rund kurv af egestave. Træstavene kan være af olieret naturtræ eller grønmalet (RAL 6009).

I gældende bilag 2 for Pleje- og anlægsplan, som indeholder tiltag, der kan tillades inden for selve fortidsmindet, uden krav om dispensation, men blot med en orientering til Slots- og Kulturstyrelsen (samt tilladelse fra Naturstyrelsen som grundejer), gives der tilladelse til:

Opsætning af affaldsspande på fortidsmindet ved eksisterende P-pladser og adgangsveje, jf. plejeplanens inventardel

I gældende bilag 6 til Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden, bilag som indeholder beskrivelse vedr. inventar, står der flg.:

Udstyr skal tilpasses befæstningens designlinie, være enkelt og robust og fortrinsvis i malet træ eller galvaniseret jern. Ved udskiftning eller nyopsætning skal det viste inventar anvendes.

Dvs. der skal søges reel tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen samt Naturstyrelsen til opsætning af andre typer affaldskurve end de beskrevne typer, såfremt affaldskurven skal placeres på fortidsmindet, der er dog på forhånd åbnet op for affaldskurveplaceringer ved eksisterende p-pladser og adgangsveje.

Det er derfor forvaltningens anbefaling at ansøge om opsætning af affaldsorteringsspande på strategiske positioner langs Vestvolden. Såfremt der ikke gives tilladelse til disse typer affaldsspande på de foreslåede placeringer, vil affaldssorteringsspandene i stedet placeres uden for fortidsminde og fredning, på de tilstødende veje og arealer op til fortidsmindet. En opsætning af sådanne affaldsspande vil samtidig understøtte Klimahandlingsplanens indsats 25 – Affaldsortering i det offentlige rum.

Det anbefales, at der opsættes affaldssorteringsspande på følgende positioner listet herunder. Det bemærkes, at der er et rimeligt antal eksisterende affaldskurve ved Vestvolden i den nordlige del af kommunen ved Slotsherrensvej og Islevbrovej, derfor er der ikke yderligere tilføjelse hertil.

Der findes allerede nogen steder affaldsspande ved veje der støder op til Voldgaden så som v. Ejbyvej, Lucernevej og Borgmester Gustav Jensens Vej.

Herunder forslag:

1. Ved Rødebro, nedkørsel sneglebro (Rødovre Kommune grundejer, uden for fortidsmindet, inden for fredningen)
2. Stibro over Jyllingevej nordside (Naturstyrelsen grundejer, inden for fortidsminde og fredning)
3. P-plads v. Ejbybunkeren (Naturstyrelsen grundejer, inden for fortidsmindet og fredningen)
4. For enden af Knud Anchers vej (Rødovre Kommune grundejer, vejmatrikel, på grænsen til fortidsmindet, uden for fortidsminde og fredning)
5. For enden af Kamstrupvej (Rødovre Kommune grundejer, vejmatrikel, på grænsen til fortidsmindet, uden for fortidsminde og fredning)
6. For enden af Rødovre Parkvej (Rødovre Kommune grundejer, vejmatrikel, uden for fortidsminde og fredning)
7. Ved stien mellem Artillerimagasinet og Espelunden (Rødovre Kommune grundejer, uden for fortidsmindet, inden for fredningen)
8. På sti mellem Absalon camping og Voldgaden (Rødovre Kommune grundejer, uden for fortidsmindet, inden for fredning)
9. På/ved sti ved Børnenes frugtlund syd for Jyllingevej (Rødovre Kommune grundejer, uden for fredning og fortidsminde).

På trods af at flere positioner er uden for fortidsminde og fredning, skal der tages højde for gældende fortidsmindebeskyttelseslinje ved placering af affaldskurvene, således at de sættes så diskret i landskabet som muligt.

Såfremt der er positioner, som der ikke gives tilladelse til, vil der findes nærliggende alternative positioner uden for fortidsminde og fredning.

Hvorvidt der kræves tilladelse af fredningsnævnet til opsætning af affaldssorteringskurve på positionerne uden for fortidsmindet, men indenfor fredningen, da disse typer ikke figurerer i gældende plejeplan, mangler afklaring.

Se venligst bilag for placeringer.

Lov- og plangrundlag

Naturbeskyttelsesloven, Museumsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Affaldskurvene forventes, at kunne opsættes i løbet af 2023.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Denne evaluering opsummerer Teknisk Forvaltnings vurdering af nedsættelsen af et § 17, stk. 4-udvalg i forbindelse med udarbejdelse af klimahandlingsplanen, samt medlemmernes personlige oplevelser som deltagere i Klimaudvalget. Formålet med evalueringen er, at Rødovre Kommune kan tage erfaringer med videre i blandt andet det fremadrettede samarbejde om de lokale klimaudfordringer i Rødovre.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at evalueringen tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Med vedtagelsen af budget 2021 besluttede Kommunalbestyrelsen at nedsætte et § 17, stk. 4-udvalg (Klimaudvalget) sammensat af borgere, virksomheder, foreninger og politikere, der skulle understøtte Rødovre Kommunes arbejde med en klimahandlingsplan.

Kommunalbestyrelsen godkendte desuden kommissorium for Klimaudvalget på sit møde den 27. april 2021, sag nr. 75. Udvalget skulle sikre en lokal forankring og tilpasning af de konkrete handlinger i klimahandlingsplanen, som gør den relevant for civilsamfundet i Rødovre, hvilket blev gjort i et tæt samarbejde med forvaltningen og eksterne sparringspartnere. Klimaudvalget afholdt fem møder, hvor der blandt andet blev identificeret og prioriteret indsatser til klimahandlingsplanen samt vurderet hvilke merværdier, der er forbundet med indsatserne.

Klimaudvalget afsluttede deres arbejde med at komme med anbefalinger til, hvordan Rødovre Kommune kan fortsætte det inddragende klimaarbejde. Klimaudvalget præsenterede følgende anbefalinger:

1. At der arbejdes inddragende i to overordnede spor: a. Oprettelse af et lokalt ungeklimaråd, hvor unge kan bidrage til arbejdet med klima og den bæredygtige omstilling, og hvor unge kan engagere andre unge og b. Inddragelse gennem mere konkrete og opdelte målgrupper – så man samler sig i undergrupper om de specifikke indsatser og temaer, som er relevante for den enkelte gruppe (fx samle en gruppe af virksomheder om arbejdet med energieffektivisering og grøn omstilling).
2. At samarbejdet i de to overordnede spor tager afsæt i allerede etablerede fora fx Erhvervsrådet eller elevrådene på skolerne.
3. At Rødovre Kommune fungerer som facilitator for etablering og udvikling af ovenstående proces og samarbejde, og via egne indsatser viser vejen for lokalsamfundet.

Teknisk Forvaltning har udarbejdet forslag til, hvordan Klimaudvalgets anbefalinger kan indgå i implementeringen af klimahandlingsplanen. Dette fremgår af sagen om implementering af DK2020-indsatser i 2023 samt borgerinddragelse i de konkrete indsatser, der også er på Klima- og Naturudvalgets møde den 17. januar 2023.

Medlemmernes evaluering af deltagelsen i klimaudvalget

Evalueringen er udarbejdet på baggrund af et spørgeskema, som 6 ud af 16 medlemmer har svaret på. Der er mindst én besvarelse fra hver kategori af medlemmer, som deltog i Klimaudvalget: Borgere, virksomheder, den almene sektor, Agenda 21-gruppen og Kommunalbestyrelsen. Evalueringen citerer medlemmernes besvarelser af spørgeskemaet uden at specificere om medlemmet er borger, repræsentant for en virksomhed m.fl., da det ville kompromittere medlemmernes mulighed for at være anonyme i evalueringen.

Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om medlemmernes personlige oplevelser som deltagere i Klimaudvalget, herunder blandt andet hvad de har fået ud af at deltage, hvad der har fungeret særligt godt, hvad der har fungeret mindre godt i forhold til arbejdet i udvalget, og hvordan de har oplevet samarbejdet på tværs af deltagerne.

Nedenfor er opsummeret i punktform hvad der, ifølge medlemmerne, har været godt, og hvad der har været mangelfuldt ved Klimaudvalget. I vedlagte Bilag 1 fremlægges medlemmernes svar på hvert spørgsmål i evalueringen.

Gode oplevelser:

• Præsentationerne på møderne var spændende og relevante
• Medlemmerne har fået ny viden, herunder om klimaproblematikker og Rødovre Kommunes klimaindsatser
• Det var spændende at deltage i gruppearbejdet
• Det var spændende og frugtbart at samarbejde med en blanding af forskellige aktører i kommunen
• Styringen, tilrettelægningen, koordineringen, planlægningen og rammerne for møderne har fungeret godt
• Medlemmerne deltog aktivt.

Mangelfulde oplevelser:

• For lidt tid til møderne/gruppearbejde
• Det ville have fungeret bedre, hvis der havde været forventninger til, at deltagerne satte sig ind i et baggrundsmateriale
• Vekslende engagement eller manglende deltagelse fra nogle medlemmer i udvalget
• Mindre lydhørighed i nogle grupper og kamp om ordet.

Forvaltningens evaluering af nedsættelse af et § 17, stk. 4-udvalg

Forvaltningen vurderer, at nedsættelsen af et § 17, stk. 4-udvalg har bidraget til at gøre indsatserne i klimahandlingsplanen relevante for civilsamfundet i Rødovre, hvilket var formålet med udvalget. Kommissoriet for Klimaudvalget er på de fleste områder blevet opfyldt. Dog har følgende punkter i kommissoriet været udfordrende at opfylde:

• At få unge til at deltage
• At sikre bred forankring i civilsamfundet.

Det var ønsket at få en bred sammensætning i Klimaudvalget. Derfor blev det indskrevet i kommissoriet, at der skulle være mindst to teenagere med i udvalget, for at de unge også var repræsenteret. Det var ikke muligt at få to unge til at deltage, selvom der blev gjort en aktiv indsats ved at tage kontakt til nogle af de ældste skoleklasser i Rødovre. Således har der manglet deltagelse af den gruppe i udvalget.

Klimaudvalget havde 16 medlemmer, og udvalgets størrelse kombineret med arbejdsformen med interne møder med forvaltningen var god til at drøfte fx konkrete indsatser. Det gav dog ikke de bedste rammer i forhold til at skulle kunne nå ud og sikre en bred forankring i civilsamfundet, som også var en af udvalgets opgaver i kommissoriet.

På baggrund af erfaringerne fra Klimaudvalget er det Teknisk Forvaltnings vurdering, at et § 17, stk. 4-udvalg kan være en god måde at inddrage en gruppe i et projekt, men at det afhænger af, hvad formålet er med inddragelsen i det konkrete projekt. Fx vurderer forvaltningen, at der er andre former, som vil være mere hensigtsmæssige i forhold til at opnå bredt kendskab og forankring, og hvor det muligvis med fordel kan gøres indsatsvis. Dette vil forvaltningen tage med i det videre arbejde med implementeringen af indsatserne i klimahandlingsplanen. Endvidere erfarede forvaltningen, at det var svært at få unge til at deltage i Klimaudvalget. Det er derfor relevant at overveje, hvad der er de mest effektive former for inddragelse, når det gælder unge.

Forvaltningen har erfaret, at før man påbegynder en inddragelsesproces som nedsættelsen af et § 17, stk. 4-udvalg, er det vigtigt at gøre sig klart, hvad formålet med at inddrage borgere er, samt hvilken grad af indflydelse borgerne kan forventes at få på beslutningsprocesserne. Det er også vigtigt at forventningsafstemme dette med deltagerne i udvalget. Da et § 17, stk. 4-udvalg kan nedsættes til at varetage særlige opgaver, eller til at fungere som rådgivende eller forberedende udvalg for kommunalbestyrelsen, skal opgaven defineres klart og forståeligt for deltagerne i udvalget.

Det er forvaltningens erfaring, at når formålet med inddragelsen er klargjort, er det afgørende, at rekrutteringen bidrager til at opfylde formålet. Dette kan indebære en stillingtagen til, om udvalget skal være en sammensætning af befolkningsgrupper, der er statistisk repræsentativ for sammensætningen af beboerne i kommunen, eller om der fx skal være en overvægt af en eller flere befolkningsgrupper, der kan have særlig relevans for udvalgets opgaveløsning. Andre kriterier kan være borgere, der har erfaring med et relevant område, og som derfor har en viden, der er afgørende for at kunne løse opgaven.

Strategien til rekruttering af deltagere til borgerinddragelsesprocessen afhænger af formålet og den pågældende indsats. En rekrutteringsstrategi kan være en repræsentativ udvælgelse af borgere, der sikrer en afspejling af kommunens sammensætning af befolkningsgrupper på udvalgte parametre, såsom alder, køn, bopæl og uddannelse. En anden rekrutteringsstrategi kan være rekruttering af lokalt engagerede ildsjæle kan foregå gennem lokale foreninger.

Derudover er det forvaltningens vurdering, at en inddragelsesproces kræver en opmærksomhed på, at inddragelsen af borgerne foregår på en måde, så den opfylder formålet. Faciliteringen af et § 17, stk. 4-udvalg indebærer en refleksion over, hvad det nødvendige informationsniveau er for deltagerne i udvalget, passende mødefrekvens og varighed af møderne.

Lov- og plangrundlag

Budgetresolution fra budget 2021 - §17, stk. 4-udvalg om bæredygtighed - klima og miljø.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

I klimahandlingsplanen er der 50 indsatser, som skal implementeres for at nå målene om 70 % CO₂-reduktion i 2030, netto-nul udledning i 2050 og robusthed over for klimaforandringerne. I budget 2023 blev der afsat midler til implementering af indsatser i klimahandlingsplanen. For at nå målene er det nødvendigt, at kommune, borgere, virksomheder og boligselskaber gør en indsats, og derfor er borgerinddragelse en væsentlig del af klimahandlingsplanen. Teknisk Forvaltning har udarbejdet forslag til tilgangen til borgerinddragelse i implementering af klimahandlingsplanen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at opstart af 14 indsatser i 2023 tages til efterretning,
2. at den planlagte fordeling af afsatte budget 2023-midler til indsatserne tages til efterretning samt
3. at tilgangen til borgerinddragelse i implementering af klimahandlingsplanen godkendes, som den er beskrevet i sagsfremstillingen.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Fokus på klima er ikke nyt, og derfor er 35 indsatser allerede i gang, og i overensstemmelse med klimahandlingsplanen planlægges yderligere 14 indsatser sat i gang i 2023. Hermed er 49 ud af 50 indsatser sat i gang i 2023. Indsats 35, som omhandler biodiversitet på Rødovre Parkvej, sættes ikke i gang i 2023, da der pt. ikke er afsat midler til udførelse af projektet. I bilag 1 fremgår hvilke indsatser, der er sat i gang, og hvilke der sættes i gang i 2023.

I budget 2023 blev der afsat midler til implementering af indsatser i klimahandlingsplanen. Teknisk Forvaltning foreslår, at midlerne i 2023 fordeles, så de konkrete indsatser kan igangsættes og implementeres i overensstemmelse med tidsplanerne i klimahandlingsplanen. Midlerne planlægges fordelt som i tabellen i bilag 1. I forbindelse med den årlige evaluering af indsatserne i klimahandlingsplanen, forelægges også en endelig oversigt over fordeling af midlerne, hvori det vil fremgå, hvis der er justeret i fordelingen mellem de enkelte indsatser. Det kan fx være relevant, hvis det viser sig, at en kampagne bliver dyrere inden for en indsats, mens den bliver billigere inden for en anden indsats. Indsatserne monitoreres i tæt sammenspil for at sikre, at de samlet bidrager bedst muligt til at indfri klimahandlingsplanens mål.

For de indsatser, der sættes i gang i 2023, er det ikke givet, at borgerinddragelse også sættes i gang i 2023, da det for nogle indsatser først er relevant på et senere tidspunkt.

Klimaudvalgets anbefalinger til det inddragende klimaarbejde

§ 17, stk. 4-udvalget (herefter benævnt Klimaudvalget), der understøttede udarbejdelsen af klimahandlingsplanen, afsluttede deres arbejde med at komme med anbefalinger til, hvordan Rødovre Kommune kan fortsætte med at inddrage borgere i klimaarbejdet.

Klimaudvalget præsenterede følgende anbefalinger:

1. At der arbejdes inddragende i to overordnede spor: a. Oprettelse af et lokalt ungeklimaråd, hvor unge kan bidrage til arbejdet med klima og den bæredygtige omstilling, og hvor unge kan engagere andre unge og b. Inddragelse gennem mere konkrete og opdelte målgrupper – så man samler sig i undergrupper om de specifikke indsatser og temaer, som er relevante for den enkelte gruppe (fx samle en gruppe af virksomheder om arbejdet med energieffektivisering og grøn omstilling).
2. At samarbejdet i de to overordnede spor tager afsæt i allerede etablerede fora fx Erhvervsrådet eller elevrådene på skolerne.
3. Rødovre Kommune fungerer som facilitator for etablering og udvikling af ovenstående proces og samarbejde, og via egne indsatser viser vejen for lokalsamfundet.

Teknisk Forvaltning foreslår, at der arbejdes videre med konkrete og opdelte målgrupper, som er relevante i de specifikke indsatser, som det er beskrevet i Klimahandlingsplanen. I den forbindelse beskriver Teknisk Forvaltning tre niveauer for borgerinddragelse, samt hvilke metoder, der kan anvendes inden for hvert niveau. Inddragelsesniveauerne bruges i det inddragende klimaarbejde til at skabe en fælles forståelse for tilgangen til arbejdet med borgerinddragelse. De tre niveauer af inddragelse præsenteres nedenfor, og en uddybende beskrivelse af niveauerne, metoder til inddragelse og konkrete eksempler på inddragelsesprocesser, fremgår af bilag 2.

Niveauer af inddragelse i klimaindsatserne

1. Information – den laveste grad af inddragelse

Borgerne orienteres om en beslutning, som kommunen har truffet.

2. Medindflydelse – den mellemste grad af inddragelse

Borgerne bliver orienteret om, at kommunen står over for en beslutning, som skal træffes, og inviteres til at bidrage med tanker, ideer, spørgsmål og kommentarer for at kvalificere den endelige beslutning.

3. Medbestemmelse – den højeste grad af inddragelse

Borgere er både med til at kvalificere beslutningsgrundlaget, og med til at træffe endelige beslutninger.  

Alle indsatserne i klimahandlingsplanen indebærer borgerinddragelse på et informationsniveau. Begrundelsen for det er, at det er vigtigt, at borgere kender til kommunens klimaarbejde, også de klimaindsatser, som ikke indebærer adfærdsforandringer hos borgere, men som udføres internt i kommunalt regi.

For 34 af indsatserne forventes det, at der udelukkende skal borgerinddrages på et informationsniveau. Det kan for eksempel være en orientering om en indsats på kommunens hjemmeside, sociale medier og i lokalblade. Det kan også være kampagner, der har til formål at vejlede virksomheder om affaldssortering. Formålet med at informere er, dels at orientere borgere om kommunens klimaarbejde, dels at den nye viden giver anledning til adfærdsforandringer.

I ni af indsatserne i Klimahandlingsplanen forventes det højeste niveau af inddragelse at være medindflydelse. Det er indsats 7-9, 12-14, 23, 26-29, 35, 36 og 45. Som eksempel kan nævnes offentlige høringer på kommunens hjemmeside om udbygninger af cykelstinettet. Et andet eksempel kan være en undersøgelse af elevers og ansattes adfærd i forbindelse med affaldssortering på kommunens skoler. Formålet med en sådan undersøgelse er at opnå viden om perspektiver og adfærdsmønstre hos målgruppen for at kunne kvalificere en affaldsindsats, der kan give en adfærdsændring hos målgruppen.

I syv af indsatserne forventes borgere at få medbestemmelse. Indsatserne er nr. 8: Taskforce - viden om klima-tiltag, 9: Strategi for elladestandere, 12: Udbredelse af ordninger for dele- og bybiler, 13: Understøtte anvendelse af cykler på korte distancer (cykelstrategi), 26: Mere affaldssortering i skoler, institutioner, idrætsanlæg og kulturinstitutioner, 41: Mere liv i haven – fra grøn ørken til levende bynær natur og 42: Børnetræer på privat grund. For eksempel kan kommunen aktivere lokale ildsjæle, og være med til at facilitere, at de starter klimafællesskaber op med andre borgere, som eksempelvis vedrører energiforbrug i hjemmet. Formålet er at bidrage til, at borgere får handlekompetencer inden for energirenovering og –forbrug i hjemmet, hvilket nedbringer CO₂-udledningen herfra.

I bilag 1 er en tabel med oversigt over forventet inddragelsesniveau i hver indsats. Inddragelsesniveauet for den enkelte indsats er angivet som det højeste niveau. Det betyder, at indsatser, der indeholder flere niveauer, vil blive angivet med det højeste niveau. Niveauet for den enkelte indsats er en indledende vurdering, og behovet for borgerinddragelse kan ændre sig i løbet af projektets levetid.

Inddragelse af unge i klimaarbejdet

Én af Klimaudvalgets anbefalinger var som nævnt at oprette et lokalt ungeklimaråd, hvor unge kan bidrage til arbejdet med klima og den bæredygtige omstilling, og hvor unge kan engagere andre unge. Forvaltningen arbejder ud fra den antagelse, at det er vigtigt at gøre sig klart inden en inddragelsesproces, hvorfor borgerne inddrages, og hvilken grad af indflydelse, borgerne kan forventes at få på beslutningsprocesserne. Spørgsmål, der er vigtige at besvare inden en inddragelsesproces er i dette tilfælde:

• Hvad er formålet med at inddrage unge borgere? Hvad vil kommunen have ud af at inddrage unge borgere, hvad skal unge borgere bidrage med, og hvilken indflydelse forventes de at få?
• Er unge den rette gruppe af borgere at inddrage til det formål? Eller er der andre grupper, som er mere, eller lige så relevante, at inddrage?
• Er et klimaråd den rette måde at inddrage unge til det givne formål? Eller opnås formålet med at inddrage mere effektivt med andre typer af inddragelse?

Ovenstående spørgsmål er ikke afklaret, da Teknisk Forvaltning afventer Kommunalbestyrelsens planlagte temadrøftelse om borgerinddragelse.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes Klimahandlingsplan.

Økonomiske konsekvenser

I budget 2023 er afsat 1.650.000 kr. til implementering af klimahandlingsplanen.

Af bilag 1 fremgår den forventede fordeling af budgettet i 2023. Afvigelser fra den forelagte plan kan forekomme, så længe det kan holdes inden for den afsatte ramme.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.