Klima- og Naturudvalget

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Status på rørføring under Islevbro (se bilag 1)
2. Henvendelse fra Agenda 21-gruppen vedr. cykelstiprojekt på Hendriksholm Boulevard (se bilag 2 og 3).

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Miljøkonsekvensrapport og udkast til VVM-tilladelse for projekter i Kagsmosen og Kagsåen har været i offentlig høring i 8 uger. Høringen foregik samtidig i Gladsaxe, Herlev, Københavns og Rødovre Kommuner. Der indkom 8 høringssvar, som forvaltningerne i de 4 kommuner har behandlet i en hvidbog (høringsnotat). Der skal tages stilling til godkendelse af hvidbogen samt endelig VVM-tilladelse til etablering og drift af projekterne i Kagsmosen og Kagsåen.

Sagen forelægges til orientering i Klima- og Naturudvalget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at hvidbog og VVM-tilladelse for etablering og drift af projekter i Kagsmosen og Kagsåen godkendes.

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 27. september 2022 (sag nr. 61) at sende miljøkonsekvensrapport for projekter i Kagsmosen og Kagsåen (Bilag 4) med tilhørende udkast til VVM-tilladelse i offentlig høring. Miljøkonsekvensrapporten og VVM-tilladelsen var i offentlig høring i perioden fra den 10. oktober til den 5. december 2022 på Herlev, Gladsaxe, Københavns samt Rødovre Kommunes hjemmesider, idet projektet geografisk går på tværs af de fire kommunegrænser.

Der er i høringsperioden indkommet 8 høringssvar (bilag 5). Forvaltningerne fra de 4 kommuner har gennemgået og besvaret de indkomne høringssvar i en fælles hvidbog (bilag 2). Bygherre har i høringsperioden stået for et informationsmøde om projektet med gennemgang af miljøkonsekvensrapportens indhold.

Projekterne

Miljøvurderingen gælder 3 projekter om håndtering af vand i Kagsåen og Kagsmosen:

1. Kagsmosens Skybrudsprojekt
2. Nedre Kagså, Vandløbsudvidelse
3. Terræn- og vandløbsregulering af Kagsåen ved Kagsmosen (Hverdagsregnsprojekt).

Projekt 1 og 2 er en del af Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen på mødet 25. maj 2019 (sag nr. 78). Projekt 3 er et projekt, der kører udenfor kapacitetsplanens regi, da dets formål er at håndtere hverdagsregn med færre overløb til Kagsmosen. Teknik- og Miljøudvalget blev senest orienteret om status for projekterne på mødet 5. april 2022 (sag nr. 26). Projekt 1 og 3 foregår delvist i Rødovre Kommune, hvorimod projekt 2 alene foregår i Herlev og Gladsaxe kommuner.

Høringssvar og forvaltningernes besvarelse

De indkomne høringssvar kommer fra henholdsvis Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Danmarks Naturfredningsforening (DN) Rødovre og København, Grundejerforeningen Islehøj, PAB Brunevang, HOFOR Vand samt to borgere bosat i Herlev. Høringssvarene kan læses i deres fulde længde i bilag 5.

Forvaltningernes besvarelse af høringssvarene fremgår af hvidbogen (bilag 2). Høringssvarene indeholder bemærkninger til følgende emner: Arealanvendelse, plan og alternativer, trafikale forhold, støj, lugt-, støv, lys og luftemissioner, rekreative interesser, overfladevand og vandkvalitet, grundvand og jordforurening, flora og fauna, natura 2000 samt andet.

Ændringer i VVM-tilladelsen:

Høringssvaret fra DN København inden for emnet flora og fauna, Natura 2000 giver anledning til en præcisering og justering af alle tre vilkår i VVM-tilladelsen. Præciseringen og justeringen kan ses som tilføjelser med rød skrift på side 22-23 i hvidbogen (bilag 2). Ændringerne handler om erstatningsvandhul til padder, paddehegn og erstatningshulheder i træer til flagermus.

Til vilkåret omkring opsætning af paddehegn tilføjes blandt andet følgende ”Paddehegnet skal holdes tæt og intakt under hele byggeperioden og påføres hegnet skader skal det udbedres med det samme. Der skal føres tilsyn med paddehegnets funktion i hele dens længde mindst en gang pr. 14 dag i paddernes aktive periode (marts – november)”.

Der redegøres i hvidbogen nærmere for, hvordan projektets afværgetiltag til flagermus med etablering af nye hulninger i eksisterende træer og opsætning af flagermuskasser er bedste praksis iht. Miljøministeriets forvaltningsplan for flagermus. De flagermusegnede træer, der fældes, står alle i Gladsaxe Kommune. De træer, der fældes i de andre kommuner, er ikke flagermusegnede, og derfor laves der ikke afværgetiltag her.

De øvrige høringssvar giver ikke anledning til ændringer i VVM-tilladelsen. Nedenfor er indholdet i høringssvarene sammenfattet.

Høringssvar til arealanvendelse og alternativer:

PAB Brunevang undrer sig over, at det er vurderet, at de undersøgte alternativer ikke er hensigtsmæssige, når hensyn til PAB Brunevangs mulighed for at anvende egne arealer tages i betragtning. Ifølge PAB Brunevang ses der ikke at være foretaget en afvejning mellem de to alternativer og hensynet til PAB Brunevang.

Forvaltningerne vurderer, at der i passende grad er undersøgt for projektets afledte miljøpåvirkninger og fravalgte alternativer. Det ene fravalgte alternativ indebærer en spunsløsning i Kagsmosen, som vil have store naturmæssige omkostninger, og som formentlig er uforenelig med fredningen af mosen. Løsningen medfører også et mindre skybrudsvolumen end det, der er forudsat i Kapacitetsplan 2018.

Det andet fravalgte alternativ indebærer en digeløsning under stien og langs Kagsåen. Denne løsning vil have store naturmæssige omkostninger på grund af udskiftning af op til 6 meter jord, og den vil ligeledes medføre et mindre skybrudsvolumen end det, der er forudsat i Kapacitetsplan 2018. Det primære problem med løsningen er de naturmæssige omkostninger.

Høringssvar til trafikale forhold:

Grundejerforeningen Islehøj mener, at Københavns Kommune bør indføre foranstaltninger, der kan begrænse vejsliddet fra lastbiler i anlægsfasen på den private fællesvej og bro, som grundejerforeningen har ansvar for at vedligeholde.

Forvaltningerne vurderer, at miljøkonsekvensrapporten har redegjort for, hvordan bygherre vil sikre trafikafviklingen af den tunge trafik i anlægsfasen.

Høringssvar til støj:

PAB Brunevang gør opmærksom på, at anlægsarbejderne vil foregå i Brunevangs nærmiljø og dermed tæt op ad beboernes private hjem. PAB Brunevang forventer derfor, at der vil blive draget omsorg for beboernes fortsatte almindelige færdsel i området, påvirkning af sædvanlig belysning i området, støjgener uden for sædvanlig arbejdstid og lignende gener.

Forvaltningerne vurderer, at miljøkonsekvensrapporten har undersøgt støjpåvirkninger fra de mest støjende anlægsaktiviteter i forhold til omkringliggende følsom arealanvendelse herunder boliger. Støj fra byggepladserne vil blive reguleret efter kommunernes forskrifter i lighed med andre byggearbejder.

Høringssvar til lugt-, støv, lys og luftemissioner:

PAB Brunevang bemærker, at det i miljøkonsekvensrapporten fremgår, at projektet ikke vil give anledning til lugtgener. PAB Brunevang finder ikke, at dette er tilstrækkelig dokumenteret.

Forvaltningerne vurderer, at miljøkonsekvensrapporten har redegjort for projektets påvirkning i forhold til lugtemissioner. Der vil primært blive tale om en forbedring af de eksisterende forhold som følge af færre overløb til Kagsmosen under hverdagsregn.

Høringssvar til rekreative interesser:

DN Rødovre bemærker, at det er vigtigt, at de foranstaltninger, der iværksættes i forhold til skybrudssikringen, også muliggør færdsel og benyttelse af naturområderne i tilfælde af mere dagligdags nedbør. Der bør derfor ifølge DN Rødovre ske en forhøjelse af alle de lavtliggende stier og passagers niveau i forhold til de nuværende niveauer.

PAB Brunevang bemærker, at den nordlige del af Brunevangs ejendom benyttes til blandt andet boldspil og rekreativt ophold for boligforeningens beboere. En indskrænkning af mulighederne herfor i anlægsfasen vil ifølge PAB Brunevang påvirke beboerne negativt.

Forvaltningerne vurderer, at miljøkonsekvensrapporten har redegjort for projektets påvirkning af de rekreative interesser. Der vil være tale om moderate påvirkninger i anlægsfasen, som varer op til 9 måneder, og ingen eller en positiv påvirkning i driftsfasen.

Høringssvar til overfladevand og vandkvalitet:

En borger i Herlev omtaler problemer med oversvømmelser i tunnelen under S-banen (i Herlev). Brønshøj-Husum Lokaludvalg er optaget af at få sikret de ferske vande mod forurening med kloakopblandet regnvand samt beskytte og udvikle vores grønne områder.

Forvaltningerne vurderer, at miljøkonsekvensrapporten har vist, at gennemførelse af projektet vil betyde, at vandkvaliteten i Kagsmosen bliver bedre.

Høringssvar til Grundvand og jordforurening:

HOFOR Vand har bemærkninger til, om projektet kan påvirke grundvandsressourcen og kildepladser. Desuden er HOFOR Vand bekymret for, at håndtering af skybrudsvand i projektet kan påvirke grundvandsressourcen. Endelig gør HOFOR Vand opmærksom på, at HOFORs driftspersonale under alle 9 måneders afspærring af Kilde XIII’s sydlige kildepladsareal i anlægsperioden kontinuert skal have adgang til HOFORs installationer i området.

Forvaltningerne vurderer, at Miljøkonsekvensrapporten redegør for, at de midlertidige grundvandssænkninger i forbindelse med anlægsarbejdet ikke vil påvirke indvindingsboringer i kalken, da der ikke forventes udført oppumpning fra kalkmagasinet. I forhold til projektets påvirkning af grundvand vurderer forvaltningerne, at en eventuel effekt på grundvandskvaliteten vil være positiv, da kvaliteten af overfladevandet forbedres. Bygherre vil under anlægsarbejdet sikre HOFORs adgang til Kilde XIII.

Høringssvar til flora og fauna, Natura 2000:

En borger i Herlev bemærker, at der i Kagsmosen vokser den meget sjældne snylteplante nælde-silke. Det vil ifølge borgeren være meget positivt, hvis denne sjældne vækst ikke forstyrres i naturområdet. En anden borger i Herlev bemærker, at der indenfor projektområdet er et ældre æbletræ placeret i Rødovre Kommunes del af Kagsmosen. Borgeren håber, at det er muligt at tilrettelægge anlægsarbejdet, så træet ikke beskadiges.

DN København har bemærkninger til afværgetiltag for bilag IV arter hhv. flagermus og padder. Det vil sige opsætning af paddehegn, etablering af hulninger i eksisterende træer og opsætning af flagermuskasser.

Derudover har DN København et ønske om overvågning af de berørte områder, så udviklingen i naturtilstanden generelt kan følges. DN København foreslår, at myndigheden sætter vilkår i VVM-tilladelsen om jævnlige tilsyn med paddehegnet og ønsker uddybning af, hvorfor de beskrevne afværgetiltag er tilstrækkelige til at afværge en væsentlig påvirkning af flagermus.

Forvaltningerne vurderer, at de begrundelser og løsningsforslag, bygherre anfører, er tilstrækkelige set i forhold til projektets grad af påvirkninger. Forvaltningerne vurderer ligeledes, at dokumentationen i forhold til flagermusafværge er tilstrækkelig til, at det ikke er nødvendigt med vilkår om overvågning i VVM-tilladelsen.

Det af en borger omtalte æbletræ ligger uden for anlægsområdet og bliver derfor ikke berørt. Under anlægsarbejdet vil der blive taget videst mulig hensyn til forekomsten af nælde-silke.

Høringssvar om andre emner:

Grundejerforeningen Islehøj henstiller til, at afklaring om deres bros fremtidige ejerforhold tages videre og behandles hos vejmyndigheden i København. PAB Brunevang ønsker, at der oprettes et passende dialogforum mellem repræsentanter for Brunevang, Københavns Kommune og Rødovre Kommune til drøftelse af løbende problemer i anlægsfasen. Det af PAB Brunevang ønskede dialogforum er allerede oprettet.

Forvaltningernes samlede vurdering

På baggrund af den gennemførte VVM-proces er det forvaltningernes vurdering, at der kan meddeles VVM-tilladelse til etablering og drift af projekter i Kagsmosen og nedre Kagså med de justeringer af vilkårene, som fremgår af hvidbogens side 22-23. Vilkårene og justeringer handler om padder og flagermus og hører dermed under emnet "flora og fauna, Natura 2000". Forvaltningernes forslag til endelig VVM-tilladelse er vedlagt som bilag 3.

Lov- og plangrundlag

• Miljøvurderingsloven, LBK nr. 1976 af 27. oktober 2021
• Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å.

Økonomiske konsekvenser

De projekter, som er en del af Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å, finansieres af forsyningsselskaberne efter den fordelingsnøgle, der er aftalt i samarbejdet. Fordelingsnøglen betyder, at vandforbrugerne i Rødovre betaler 19,1 % af udgifterne jævnfør sag nr. 141 på Kommunalbestyrelsens møde 25. september 2018. Hverdagsregnsprojektet finansieres af forsyningsselskaberne i Herlev og Gladsaxe, da det kun håndterer vand, der kommer fra de to kommuner.

Tidsplan

Når Hvidbogen og VVM-tilladelsen er godkendt i alle 4 kommuner, vil forvaltningerne meddele bygherre VVM-tilladelse til etablering og drift af Skybrudsprojekt for Kagsmosen og Kagsåen. VVM-tilladelsen offentliggøres samme dag på kommunernes hjemmesider med en klagefrist på fire uger.

Bilag

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

I forbindelse med DK2020 planen er det blevet besluttet, at Teknisk Forvaltning skal udarbejde en biodiversitetsplan, der beskriver indsatser og tiltag, der skal til, for at højne biodiversiteten i hele Kommunen. Klima- og Naturudvalget har på udvalgsmøde 13. september og igen 15. november 2022, drøftet forskellige temaer og dilemmaer, som en biodiversitetsplan kan indeholde. På den baggrund har Teknisk Forvaltning fokuseret arbejdet i at disponere planen efter fire overordnede temaer:

• Beskyttelse
• Udvikling
• Omlægning
• Kommunikation

Alle temaer er i udvikling og pt. lægges der meget stor vægt på temaet ”omlægning” af driften og plejen af eksisterende grønne friarealer, med henblik på at sætte nogle konkrete initiativer i gang allerede i foråret, mens arbejdet med planen fortsætter sideløbende.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forslag til disposition af planen samt status for arbejdet godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Status på arbejdet:
Driften og plejen af alle grønne friarealer varetages af Teknisk Forvaltnings grønne drift og alle arealer plejes med et plejeniveau som er vedtaget ift. tidligere politiske ønsker, tid, resurser og maskiner.

Der er indledt en proces og et samarbejde med udvalgte medarbejdere fra den grønne drift, som har det daglige ansvar for plejen af de enkelte distrikter i kommunen, for sammen at se på, hvilke potentialer der er for at højne biodiversiteten på eksisterende arealer, bl.a. ved at omlægge fra intensiv til ekstensiv drift.

Formålet med denne proces er, at benytte alle gode kræfter i organisationen, vidensdele og erfaringsudveksle, så alle trækker i samme retning, også når biodiversitetsplanen bliver vedtaget og på sigt skal udmøntes.

Arbejdet med driften omfatter besigtigelse af arealer og drøftelser om, hvilke tiltag der kan gøres for at højne biodiversiteten. De tværfaglige diskussioner har bl.a. omhandlet:

• Biologisk værdi >< oplevelsesværdi. Hvordan vægtes det i forhold til borgernes brug af arealerne?
• Kortsigtede >< langsigtede initiativer. Hvad kan vi allerede sætte i gang inden for eksisterende tid og resurser og hvad tager længere tid og koster flere penge?
• Uklippet græs >< blomstrende areal. Hvad skal vi have hvor?
• Hække. Uklippede >< klippede ><blivende >< udgående.
• Beplantningselementer. Hvilke og hvor og hvorfor.
• Vejstrækninger. Hvor og hvorfor og hvorfor ikke?
• Enighed om, at der ikke er potentiale på institutioner og skoler i driften, da trykket og sliddet er for stort.
• Afdækning af behov for erhvervelse af special maskiner for at kunne pleje arealerne formålstjenstligt. Hvor kan vi klare os med vores nuværende ene special maskine og hvad kræver det af investering –
  både på den korte og på den lange bane, for at kunne understøtte og udbrede udviklingen af plejen mod mere og bedre biodiversitet.

Arbejdet er netop nu ved at munde ud i konkreter steder, hvor klippet græs omlægges til blomstrende arealer med hjemmehørende arter, der tiltrækker insekter. Fokus er, at det skal være meget synlige steder med et stort publikum, så flest mulige borgere kan have glæde af det og resultaterne kan kommunikeres ud senere på året. De potentialer der ikke kan laves i år pga. anden planlægning (f.eks. fjernvarmeplaner), manglende tid og resurser, samt fravær af de rette special maskiner, vil fremgå af planen.

Parallelt med arbejdet med omlægning af driften af arealer, pågår udvikling af en metode til registrering af bevaringsværdig beplantning og træer til hjælp i lokalplanarbejdet. Der er dertil påbegyndt et tæt samarbejde med RKE og Byplanafdelingen, der handler om at skærpe bevaring af særligt værdifulde og markante træer i byudviklingsområder, som skal sikre markante træers overlevelse i hele byudviklingsfasen fra lokalplanlægning til salg af ejendomme, til gennemførsel af byggeriet.

Ligeledes er det under opstart at planlægge en borger workshop på tværs af afdelinger i Teknisk Forvaltning og DK2020 indsatser, herunder indsats 40 og 41 om mere biodiversitet i private haver.

Lov- og plangrundlag

Kommuneplan og lokalplaner.

Økonomiske konsekvenser

Endnu ikke afdækket.

Tidsplan

Endelig biodiversitetesplan forventes at være færdig januar 2024.

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KNU

Beslutning

Taget til efterretning.