Klima- og Naturudvalget

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Deltagelse i Reduction Roadmap (se bilag 1).

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Klima- og Naturudvalget har drøftet på sit møde 10. oktober 2023 (sag nr. 37), hvordan inddragelse af unge bedst kan understøtte Rødovre Kommunes klimaarbejde. Der var enighed om at oprette et ungeklimaråd, som giver anbefalinger til politikerne, og som også kan arbejde på andre måder, f.eks. holde oplæg, og arrangere og/eller støtte op om lokale initiativer. Teknisk Forvaltning har på baggrund af drøftelsen udarbejdet et forslag til, hvordan Rødovre Kommune kan inddrage unge i klimaarbejdet ved at oprette et ungeklimaråd.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune opretter et ungeklimaråd som beskrevet.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

§ 17, stk. 4-udvalget (herefter benævnt Klimaudvalget), der understøttede udarbejdelsen af DK2020-klimahandlingsplanen, anbefalede, at Rødovre Kommune opretter et lokalt ungeklimaråd, hvor unge kan bidrage til arbejdet med klima og den bæredygtige omstilling, og hvor unge kan engagere andre unge.

Klima- og Naturudvalget har drøftet på sit møde 10. oktober 2023 (sag nr. 37), hvordan inddragelse af unge bedst kan understøtte Rødovre Kommunes klimaarbejde. Der var enighed om, at oprette et ungeklimaråd som giver anbefalinger til politikerne, og som også kan arbejde på andre måder, f.eks. holde oplæg, og arrangere og/eller støtte op om lokale initiativer. Der var også enighed om, at ungeklimarådet skal være med til at skabe indholdet i og formen på ungeklimarådets arbejde.

Erfaringer fra Ungestrategien og andre erfaringer med at inddrage unge

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde 30. marts 2021 Rødovre Kommunes ungestrategi. Ungestrategien sætter fokus på en sammenhængende indsats for alle unge i Rødovre, og afspejler kommunens vision 'Sammen om Rødovre' om løbende at udvikle politik og velfærd sammen med borgerne.

Erfaringerne fra Ungestrategien og andre erfaringer med at inddrage unge giver anledning til at en række opmærksomhedspunkter i forbindelse med oprettelse af et ungeklimaråd. Det drejer sig om målgruppe, rekruttering, varighed, formen på ungeklimarådet og mødefrekvens.

Målgruppe, rekruttering og varighed

Det nationale ungeklimaråd anbefaler, at lokale ungeklimaråd har en aldersgruppe på 13-25 år, med en begrundelse om, at det er vigtigt, at unge under 18 år uden stemmeret også bliver hørt. Ungestrategien sætter fokus på en sammenhængende ungeindsats for alle unge i alderen 13-25 år, dvs. kommunen har erfaringer med inddragelse af denne aldersgruppe.

På baggrund af Det nationale ungeklimaråds anbefaling og erfaringerne fra Ungestrategien anbefaler Teknisk Forvaltning et ungeklimaråd inden for en aldersgruppe på 13-25 år.

Derudover anbefaler Teknisk Forvaltning en målgruppe af unge, som har tilknytning til Rødovre i form af, at de bor, uddanner sig eller arbejder i Rødovre Kommune. Teknisk Forvaltning anbefaler dette frem for at begrænse medlemmerne til unge, der bor i Rødovre, for ikke at ekskludere interesserede unge på baggrund af deres bopælskommune.

Det nationale ungeklimaråd anbefaler, at lokale ungeklimaråd består af minimum 10 medlemmer og maksimalt 16 medlemmer. Der kan være et ubegrænset antal uforpligtende medlemmer, der har mulighed for at deltage i arrangementer, give deres perspektiver til ungeklimarådet, være med i arbejdsgrupper, og engagere sig på andre måder uden kommunens facilitering.  

Rekruttering af unge til inddragelse, både generelt og i klimasammenhænge, er en udfordring i Rødovre og blandt mange andre kommuner. Rekruttering til Rødovre Ungeklimaråd antages derfor også, at blive en udfordring. De unge har travlt med f.eks. uddannelse, fritidsarbejde og socialt liv. Det kan derfor være mindst ligeså svært for dem at finde tid til frivilligt arbejde, som andre aldersgrupper, og det er derfor afgørende at finde de afgørende motivationsfaktorer for, at de prioriterer at deltage.

Da rekruttering forventes at være en udfordring, foreslår Teknisk Forvaltning, at der skal være nogle gulerødder for at være med i ungeklimarådet. Hvis der er nogen unge, der drømmer om at tage, eller allerede tager en klimarelateret uddannelse, kan det måske være gulerod nok i sig selv at få deltagelsen i ungeklimarådet på deres CV. Det kan også være en gulerod, at medlemmerne af ungeklimarådet har en fornemmelse af, at de bliver taget seriøst og lyttet til af politikerne, og har en fornemmelse af, hvordan deres anbefalinger bliver anvendt. En anden gulerod kan være, at der bliver brugt ekstra tid i faciliteringen på at danne relationer blandt medlemmerne i ungeklimarådet gennem sociale lege og aktiviteter, der ryster gruppen sammen. Andre gulerødder kan også være gratis klimavenlig mad, forplejning og lignende.

Rekruttering indebærer, at der afsættes tid til at besøge Tinderhøj Skole og andre folkeskoler, uddannelsessteder som Rødovre Gymnasium, NEXT, Ungecenter 2610, foreninger for unge, samt arrangementer og steder, hvor der er mange unge.

Erfaringer med ungemålgrupper, f.eks. fra Ungecenter2610 og den grønne tænketank CONCITOs ungeaktiviteter viser, at det kan være nemmere at rekruttere unge til midlertidige aktiviteter frem for et langvarigt eller permanent medlemskab af en gruppe. Derfor oprettes ungeklimarådet i et år. Det anbefales, at Teknisk Forvaltning evaluerer inddragelsen sammen med ungeklimarådet efter året er gået. Som en del af evalueringen vurderer Teknisk Forvaltning, sammen med ungeklimarådet, om det giver værdi til ungeklimarådet og til Rødovre Kommune at ungeklimarådet fortsætter, eller om ressourcerne anvendes mere effektivt ved at prioritere inddragelse af andre målgrupper eller andre inddragelsesformer. Hvis det vurderes at give værdi, kan ungeklimarådet foreslå, at ungeklimarådet bliver en indsats i klimahandlingsplanen. 

Formen på ungeklimarådet

Det nationale ungeklimaråd anbefaler, at alle kommuner opretter et lokalt ungeklimaråd, som kan opstille anbefalinger til sine lokalpolitikere. Et ungeklimaråd kan også arbejde med formidling og andre projekter, der er med til at udbrede klimadagsordenen blandt borgere, der bor, arbejder eller uddanner sig i Rødovre. Indholdet og formen på ungeklimarådets arbejde bliver skabt i samarbejde mellem ungeklimarådet og Teknisk Forvaltning.

Det nationale ungeklimaråd anbefaler, at unge har en ret til at få mulighed for at blive hørt og få indflydelse på klimapolitiske beslutninger, da de kommer til at blive påvirket af dem. Derudover kan inddragelse bidrage til, at politikerne lærer om unges perspektiver på klimaforandringerne, og at unge lærer om, hvordan kommunen arbejder med klima.

Erfaringer fra Ungestrategien viser, at det er nemmere at rekruttere og engagere unge, hvis de selv er med til at skabe form på og indholdet i inddragelsen. Teknisk Forvaltning vil derfor undersøge, hvordan ungeklimarådet gerne vil involvere sig i klimasagen, og understøtte, at de kan gøre det på de måder, de gerne vil. Ungeklimarådet bliver ikke lovet et bestemt resultat, men bliver i stedet mødt med en nysgerrighed overfor, hvad de er optagede af.

Teknisk Forvaltning anbefaler, at Ungeklimarådet giver anbefalinger, der er relaterede til klimahandlingsplanen, og at Ungeklimarådet også kan foreslå nye klimaindsatser. Eventuelle nye indsatser kan være relevante for andre udvalg end Klima- og Naturudvalget, hvorfor Teknisk Forvaltning foreslår, at anbefalingerne leveres til kommunalbestyrelsen. Borgmesteren, kommunalbestyrelsen eller de politiske udvalg kan også invitere ungeklimarådet til at bidrage med deres perspektiver på andre klima/miljørelaterede politiske beslutninger, der ikke er indeholdt i klimahandlingsplanen.

Med afsæt i Det nationale ungeklimaråds anbefalinger, informeres ungeklimarådet om, hvad der sker i indsatserne i klimahandlingsplanen i tide til, at komme med input til beslutningsprocesserne.

Anbefalingerne kan overleveres til politikerne på forskellige måder, f.eks. gennem arrangementer med deltagelse af ungeklimarådet og politikerne, udarbejdede skriftlige anbefalinger, eller mundtlige præsentationer.

Teknisk Forvaltning anbefaler, at eventuelle anbefalinger leveret af ungeklimarådet indgår i den årlige evaluering af klima-indsatserne.

Teknisk Forvaltning foreslår, at Kommunalbestyrelsen forpligter sig til at komme med en mundtlig eller skriftligt tilbagemelding til ungeklimarådet på, hvordan ungeklimarådets anbefalinger er blevet anvendt, senest et år efter anbefalingerne er præsenteret for politikerne. Dette er i tråd med Det nationale ungeklimaråds anbefalinger. Hvis det ikke er tydeligt for de unge, hvordan deres bidrag bliver anvendt af politikerne, kan de miste tillid til kommunen, hvilket kan medføre, at medlemmerne af ungeklimarådet falder fra, og skade fremtidig borger- og ungeinddragelse.

Ungeklimarådet har tilknyttet en kontaktperson fra Teknisk Forvaltning, som står for at indkalde til møder, ungeklimarådets kontakt til politikerne, og for at arrangere inspirationsoplæg for ungeklimarådet. Ungeklimarådet definerer sammen med kontaktpersonen rammerne for ungeklimarådet, såsom hvornår og hvordan mødernes afholdes.

Mødefrekvens

Erfaringer fra ungeklimaråd i andre kommuner viser, at en mødefrekvens på mere end et møde om måneden indebærer en risiko for, at deltagerne falder fra. En mødefrekvens på sjældnere end et møde om måneden indebærer derimod en risiko for, at de unge mister gejsten og har for lidt tid til at lave de projekter, som de gerne vil. Teknisk Forvaltning anbefaler derfor en mødefrekvens på ca. et møde om måneden i gennemsnit i løbet af året.

Teknisk Forvaltning anbefaler, at der kun holdes møder, når der er et konkret formål med at mødes, og derfor er mødefrekvensen et gennemsnit over året. Formålet med at mødes kan være et konkret politisk spørgsmål, som ungeklimarådet vil give anbefalinger til, eller et praktisk projekt eller formidlingsprojekt, som ungeklimarådet vil arrangere eller støtte op om.

Opsummering - Teknisk Forvaltning anbefaler, at:

• oprette et ungeklimaråd, der giver anbefalinger til politikerne, og kan arbejde med formidling og andre projekter, der er med til at udbrede klimadagsordenen. Ungeklimarådet består af 10-16 unge mennesker i aldersgruppen 13-25 år, der bor, uddanner sig eller arbejder i Rødovre Kommune
• ungeklimarådet oprettes i et år, hvorefter det evalueres og vurderes sammen med ungeklimarådet, om det skal fortsætte
• ungeklimarådets arbejde faciliteres af en kommunal kontaktperson, der står for rekruttering, planlægning af møder, kommunikation mellem ungeklimarådet og politikerne. Og at indholdet i og formen på ungeklimarådets arbejde skabes i samarbejde med ungeklimarådet
• ungeklimarådet kommer med anbefalinger til indsatserne i klimahandlingsplanen, og kan foreslå nye indsatser. Anbefalinger leveret af ungeklimarådet indgår i den årlige evaluering af klima-indsatserne
• hele Kommunalbestyrelsen forpligter sig på at give en tilbagemelding på, hvordan anbefalingerne er anvendt senest et år efter de er leveret. Ungeklimarådet får mulighed for at mødes med repræsentanter fra de(t) politiske udvalg, der er relevante for de leverede anbefalinger to gange i løbet af året.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes DK2020-klimahandlingsplan.

Økonomiske konsekvenser

Ingen, idet inddragelsen af unge skal udføres inden for det eksisterende budget, som er sat af til Rødovre Kommunes klimaarbejde. Teknisk Forvaltning har vurderet, at der er ressourcer til at oprette og drive ungeklimarådet uden det indebærer en omprioritering af inddragelsen i forbindelse med de øvrige indsatser i klimahandlingsplanen.

Tidsplan

1.-2. kvartal 2024: Forberedelse, rekruttering, planlægning og invitation til første møde i ungeklimarådet.

2. kvartal 2024: Afholdelse af første møde i ungeklimarådet, hvor der er en forventningsafstemning om hvordan og med hvilke emner ungeklimarådet vil arbejde.

2.-4. kvartal 2024: Afholdelse af ca. et møde om måneden i gennemsnit i ungeklimarådet.

3. kvartal 2024: Hvis ungeklimarådet har leveret anbefalinger til politikerne, og gerne vil mødes med dem, har ungeklimarådet første møde med Klima- og Naturudvalget og repræsentanter fra de(t) politiske udvalg, der er relevante for de leverede anbefalinger.

4. kvartal 2024: Evaluering af ungeklimarådet.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I DK2020-Klimahandlingsplanen er der 50 indsatser, som skal implementeres for at nå målene om 70 % CO₂-reduktion i 2030, netto-nul udledning i 2050 og robusthed over for klimaforandringerne. Handlingsplanen er dynamisk, og der er behov for tæt monitorering af fremdriften af indsatserne samt faktorer, som kan påvirke fremdriften. Kommunalbestyrelsen får årligt forelagt en status på fremskridtene i klimahandlingsplanens 50 indsatser samt en vurdering af behovet for nye indsatser og ændringer i eksisterende indsatser.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at status på de 50 indsatser i DK2020-Klimahandlingsplanen tages til efterretning,
2. at ændringerne i indsats 5, 6, 20, 22, 37, 50 godkendes,
3. at annullering af indsats 35 godkendes samt
4. at den planlagte fordeling af afsatte budget-midler til indsatserne i 2024 tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales, idet indsats 35 ikke annulleres, men slås sammen med indsats 39.

Sagsfremstilling

I 2023 er fokus gået fra plan til handling. Der var allerede fokus på klima, inden DK2020-Klimahandlingsplanen blev udarbejdet, og derfor var 35 ud af planens 50 indsatser allerede i gang, inden planen blev politisk vedtaget i efteråret 2022. Primo 2023 blev yderligere 14 indsatser sat i gang. Indsats 35, som omhandler biodiversitet på Rødovre Parkvej, er ikke sat i gang, da der ikke er afsat midler til udførelse af projektet.

De 50 indsatser indebærer blandt andet udbygning af fjernvarme, klimavenlig mad og mere biodiversitet. Fremskridt i indsatserne evalueres årligt i forhold til målsætningerne og hvilke leverancer der er gennemført eller igang. Der laves ikke årligt en CO₂-beregning, da det ikke vil give et retvisende billede af fremdriften, idet der er forsinkelser i data. Derfor ville CO₂-regnskabet ikke afspejle det pågældende år. I stedet fornyes CO₂-regnskabet hvert fjerde år.

Status for implementering af de 50 indsatser

Implementering af 36 ud af de 50 indsatser i klimahandlingsplanen kører som planlagt. 10 indsatser er forsinket, to indsatser er afsluttet og en indsats er ikke sat i gang. Derudover er status ikke opgjort for én enkelt indsats. Status er ikke opgjort for indsats 11, som omhandler BRT. Det skyldes, at projektet er placeret hos Staten, og kommunen har pt. ingen indflydelse på projektets fremdrift. Projektet har ikke indflydelse på 2030-målet om 70 % CO₂-reduktion, da projektet ikke forventes gennemført før efter 2030.

De 10 indsatser som er forsinket, er:

• Indsats 5 - Vejen til energivenlige boliger i Rødovre– tilbud om energitjek og renovering hos private
• Indsats 7 - Energirenovering og bygningskulturarv - Livscyklusanalyser (LCA) som kriterium i byggesager
• Indsats 13 - Understøttelse af anvendelse af cykler på kortere distancer
• Indsats 14 - Udbygning af cykelstinet
• Indsats 18 - De gennemskærende veje (Begrønning af veje)
• Indsats 20 - Energirenovering hos virksomheder
• Indsats 40 - Biodiversitetsekspert - Ud i de private haver
• Indsats 43 - Pejlemærker - Bæredygtighedstiltag med henblik på ny indkøbspolitik
• Indsats 44 - Etablering af markedsplads for genbrugsmøbler
• Indsats 47 - Klimavenlig madkultur i skolen

Indsats 5 er forsinket, da der ikke blev bevilget midler til at integrere EU ELENA-projektet i indsatsen, da det ville gøre indsatsen mere robust. I stedet kan indsatsen gennemføres som beskrevet i DK2020-Klimahandlingsplanen, dog med 1 års forsinkelse. Indsats 7, 20, 40, 43 og 44 er forsinket på grund af personaleressourcer er prioriteret til andre projekter. Indsats 13, 14, 18 og 47 er forsinket som følge af udsættelser i Budget 2024 og opbremsning i efteråret 2023. Det vurderes, at forsinkelserne samlet set kan indhentes uden at klimamålene påvirkes, men at yderligere aktiviteter inden for indsats 13 generelt er nødvendigt. Dog vurderes det, at det sandsynligvis ville kunne nedbringe CO₂-udledningen yderligere, hvis indsatserne ikke var forsinket.

Bilag 1 indeholder en mere detaljeret status for alle 50 indsatser, herunder hvornår de forventes implementeret, mål, status på leverancer samt eventuelle bemærkninger til status og eventuelle forslag til ændring af indsats.

Forslag til ændringer i indsatserne

DK2020-Klimahandlingsplanen er en dynamisk plan, og derfor kan der løbende være behov for ændringer i indsatserne. Teknisk Forvaltning har vurderet, at det er relevant at foretage ændringer i seks indsatser samt annullere én indsats. Forvaltningen foreslår følgende ændringer:

• Indsats 5 - Vejen til energivenlige boliger i Rødovre – tilbud om energitjek og renovering hos private. Idet det ikke er muligt at deltage i ELENA-projektet foreslås det, at indsatsen gennemføres som beskrevet i DK2020-Klimahandlingsplanen, dog med 1 års forsinkelse. Det foreslås endvidere, at indsats 5 og 6 slås sammen til én samlet indsats, da indsatserne er meget tæt forbundet, og da det er de samme tiltag, der anvendes til at nå begge indsatsers mål jf. bilag 1.
• Indsats 6 - Flere solcelleanlæg i Rødovre Kommune. Det foreslås, at indsats 5 og 6 slås sammen til én samlet indsats, da indsatserne er meget tæt forbundet. og da det er de samme tiltag, der anvendes til at nå begge indsatsers mål, jf. bilag 1.
• Indsats 20 - Energirenovering hos virksomheder. Indsatsen er ikke opstartet på grund af, at der ikke har været personaleressourcer til at lede indsatsen, og der er  heller ikke ressourcer i 2024. Det foreslås,  at indsatsens starttidspunkt rykkes til 2025. Det forventes, at målet stadig kan nås, idet der høstes erfaringer fra indsats 5 og 6. Dog vil der kunne nås at få endnu flere virksomheder til at gennemføre energirenovering, hvis indsatsen var opstartet tidligere.
• Indsats 22 – Informationsmøder for borgerne og virksomheder om udskiftning til fjernvarme. Det foreslås, at indsats 22 ikke er en særskilt indsats, men at den indgår som en aktiv del af indsats 21, som omhandler udbygning af fjernvarmenettet.
• Indsats 35 - Biodiversitet på parkstrøget langs Rødovre Parkvej. Det foreslås, at projektet annulleres, da der ikke er afsat midler til det. At projektet annulleres, vurderes ikke at påvirke vores klimamål om at blive klimarobust, såfremt der i stedet udføres andre projekter i regi af biodiversitetsplanen.
• Indsats 37 - Mere klimatilpasning og biodiversitet i boligselskaber. HOFOR må ikke længere gennemføre klimatilpasningsprojekter på boligselskabers areal, hvilket ændrer forudsætningerne for indsatsen. Det foreslås, at indsatsen ændres til ”Mere biodiversitet og regnvandshåndtering i boligselskaberne”, og at indsatsens mål ændres til ”At øge biodiversiteten”.
• Indsats 50 - Strategi for øget genanvendelse fra nedrivninger. Det foreslås, at indsatsen udvides, så den ændres fra ”Strategi for øget genanvendelse fra nedrivninger” til Handleplan for arbejdet med bæredygtighed i byggeri og anlægsprojekter ”Sammen om Bæredygtighed”, som ikke udelukkende kigger på genanvendelse ved nedrivning, men på bæredygtighed i hele byggeriet.

De foreslåede ændringer fremgår også af bilag 2.

Implementeringsfokus

Der er et stort fokus på at koordinere indsatserne og udnytte de synergier, der er mellem indsatserne. Blandt andet er der etableret et tæt samarbejde mellem indsats 5, 6, 8, 40 og 41, som alle er borgerettede indsatser. De fem indsatser har sammen skabt projektet KLIMALIV, som har til formål at motivere og inspirere borgere til at arbejde med energirenovering, biodiversitet og forbrug. Samarbejdet er med til at nå målene for alle fem indsatser. Det gøres blandt andet via workshops, som skal bidrage til at opbygge borgerfællesskaber og lette aktiviteter og projekter, der er initieret af borgerne selv.

I mange af indsatserne er det vigtigt med inddragelse af borgere og virksomheder, hvilket blandt andet har mundet ud i hjælp fra borgerne til at udpege relevante lokaliteter for elladestandere i kommunen. Der er blandt andet også afholdt inspirationstur for boligselskaber med henblik på mere biodiversitet og regnvandshåndtering på boligselskabernes arealer.

Der har også været fokus på at skabe mere synlighed omkring de eksisterende grønne initiativer og foreninger i Rødovre, som allerede bidrager til klimadagsordenen med deres fokus på fx reparation af ting og sager, biodiversitet, bæredygtighed, grønne nabofællesskaber, affaldsindsamling og cykling.

For at sikre fremdriften af indsatserne i klimahandlingsplanen er der fokus på, at følge indsatserne tæt og risikovurdere interne og udefrakommende faktorer, som kan have indflydelse på det samlede mål. Det er blandt andet en tæt monitorering af den nationale klimapolitik og eventuelle påvirkninger af faktorer såsom udvidelsen af Motorring 3.

Ovenstående fokus på koordinere, inddrage og at følge indsatserne tæt vil fortsætte i 2024, hvor der endvidere sættes fokus på, at vi i kommunen i endnu højere grad tænker klima ind i vores handlinger, da det er med til at understøtte at nå vores CO₂-mål. For at aktivere endnu flere lokale ildsjæle, foreslås oprettet et lokalt Ungeklimaråd, som kan give anbefalinger til sager, der er relateret til DK2020-Klimahandlingsplanen og evt. komme med forslag til igangsættelsen af nye klimaindsatser. Ungeklimarådet skal således understøtte arbejdet med klimaindsatserne. Ungeklimarådet vil efter et år blive evalueret for at vurdere, om Ungeklimarådet skal fortsætte eller om ressourcerne til borgerinddragelse anvendes mere effektivt ved at prioritere inddragelse af andre målgrupper eller gennem andre former.

Økonomifordeling

I Budget 2023 blev der afsat midler til implementering af indsats 4-10, 12, 15, 17, 19-20, 39-41, 47 og 50 i DK2020-Klimahandlingsplanen frem mod 2030.  Klima- og Naturudvalget har på sit møde den 17. januar 2023 (sag nr. 4) taget fordelingen af midlerne til efterretning. I løbet af 2023 er der sket en omfordeling mellem indsatserne for at skabe mest mulig fremdrift. Teknisk Forvaltning foreslår, at midlerne for 2024 fordeles som vist i bilag 1. Afvigelser fra den foreslåede plan kan forekomme, så længe det kan holdes inden for den afsatte ramme.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes DK2020-Klimahandlingsplan.

Økonomiske konsekvenser

I budget 2024 er afsat netto 1.800.000 kr. til implementering af klimahandlingsplanen.

Af bilag 1 fremgår den forventede fordeling af budgettet i 2024. Afvigelser fra den forelagte plan kan forekomme, så længe det kan holdes inden for den afsatte ramme.

Tidsplan

Indsatserne gennemføres i overensstemmelse med tidsplanerne i DK2020-Klimahandlingsplanen, dog med de ændringer, som er nævnt i bilag 1.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har undersøgt mulighederne for etablering af et selskab til administration af solceller på kommunale bygninger. Undersøgelsen viser, at det vil være en fordel at indgå i et tværkommunalt selskab til administrationen af solceller. Teknisk Forvaltning arbejder derfor på, sammen med HOFOR og nabokommuner at etablere et tværkommunalt selskab under HOFOR til driften af solceller på de kommunale tage.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune arbejder videre med at indgå i et tværkommunalt selskab til drift og administration af solceller på kommunale bygninger sammen med HOFOR.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 29. marts 2022 (sag nr. 52) besluttet, at muligheden for, at kommunen etablerer flere solcelleanlæg på eksisterende bygninger, indgår som en indsats i DK2020-Klimahandlingsplanen. Hensigten med indsatsen er, at fremme den lokale elproduktion i kommunen, som et led i indfrielsen af den nationale målsætning for 2030 med en 100 % grøn elforsyning.

Teknisk Forvaltning har på den baggrund undersøgt mulighederne for etablering af et forsyningsselskab til at administrere solcelleanlæg på skoler, sportshaller og andre relevante bygninger.

Teknisk Forvaltning vurderer, at det vil være en fordel at indgå i et tværkommunalt selskab til administrationen af solceller. På den baggrund har Teknisk Forvaltning taget kontakt til nabokommuner og HOFOR om at undersøge muligheden for en tværkommunal selskabsdannelse til drift af solceller på kommunale tage.

Tværkommunal selskabsdannelse

Der er i november og december 2023 afholdt møder mellem HOFOR og de tekniske forvaltninger i Ballerup, Brøndby, Herlev og Rødovre. På møderne blev drøftet mulighederne for etablering af ét fælles kommunalt selskab til drift af solceller på kommunale bygninger.

HOFOR har på den baggrund vendt en eventuel selskabsdannelse med sin bestyrelse. Bestyrelsen bakker op om, og ser gerne, at der etableres et selskab så hurtigt som muligt.

I det følgende er skitseret en række forhold, som blandt andet skal afklares som forudsætning for, at selskabsdannelsen kan blive en realitet.

En forudsætning for et selskab er, at det ikke skal generere et overskud, men et eventuelt overskud skal geninvesteres i nye solceller/VE-anlæg eller lignende. Kravene til selskabets konstruktion og forretningskrav er afgørende, og HOFOR har på nuværende tidspunkt et standardkrav på 7,5 % overskud. Det er et krav som bør fraviges, hvis der dels skal kunne skabes en business case for kommunale solceller, og dels for at kunne skabe midler til geninvestering eller en form for hvile-i-sig-selv. Mulighederne for dette skal afsøges.

Business case for projektet og de juridiske forhold skal endvidere afdækkes. Det skal undersøges, under hvilke vilkår der kan oprettes et selskab, hvilke krav der er til forretning og garantistillelse, hvilke finansieringsmuligheder der er til selskabet samt hvad etablering af et selskab vil koste. En oplagt fordel ved at lægge opgaven i HOFOR er stordriftsfordele og adgang til administrative funktioner.  

HOFOR ønsker, at de deltagende kommuner underskriver en hensigtserklæring. Med hensigtserklæringen gives HOFOR ansvaret for at varetage opgaven med at undersøge mulighederne for at oprette et selskab under HOFOR, som kan etablere og drive solceller på kommunale tage. HOFOR har fremsendt et foreløbigt udkast til hensigtserklæring, som er vedlagt som bilag 2.

HOFOR forventer at afholde et borgmestermøde omkring 1. februar 2024, hvor bl.a. hensigtserklæringen forelægges og efterfølgende underskrives.

HOFOR’s foreløbige udkast til hensigtserklæring er sendt til alle deltagende kommuner, som er en del af samarbejdet nu. Derudover vil yderligere kommuner modtage hensigtserklæringen. Det drejer sig om alle HOFORs ejerkommuner, samt observatørkommuner (Frederiksberg, Glostrup, Høje Taastrup, Ishøj og Tårnby), og de vil modtage mere information om projektet.

Tidsplan, proces og organisering

Der skal nedsættes en arbejdsgruppe og en styregruppe for projektet.  Deltagere i arbejdsgruppen er som udgangspunkt embedsmænd fra de enkelte kommuner, hvor borgmestrene har underskrevet en hensigtserklæring. HOFOR er tovholder på projektet og skal sikre fremdrift og koordinering på tværs af kommuner.

Det er målet, at initiativet om tværkommunalt samarbejdet om solceller lanceres på KL’s topmøde i København den 11-12. april 2024.

Det er endvidere aftalt, at de deltagende kommunerne hver især får lavet en kortlægning og analyse af kommunale tagflader, i forhold til standen, størrelse, placering og evt. vedligeholdelse. Kortlægningen af tagflader mv. sendes til HOFOR for beregning af solcelleanlæggenes potentielle størrelse.

Kortlægning og analyse af tagflader igangsættes i Rødovre Kommune i første kvartal af 2024. Beregninger i forbindelse med udarbejdelsen af klimahandlingsplanen viser, at potentialet for opsætning af solceller på kommunale tage er ca. 10 % af det samlede tagareal.

Det anbefales på baggrund af ovenstående, at Rødovre Kommune i fællesskab med HOFOR og andre kommuner arbejder videre med at afsøge mulighederne for at etablere et tværkommunalt selskab til drift af solceller på kommunale tage.

Baggrund

Teknisk Forvaltning har indledningsvis fået konsulentfirmaet BDO til at udarbejde et notat omkring dannelse af et solcelleselskab. Teknisk Forvaltning vurderer på baggrund af BDO's notat, at der formentlig ikke vil være en økonomisk gevinst at hente ved, at kommunen selv etablerer et anparts- eller aktieselskab til administration af solcelleanlæg på kommunale bygninger. Det vil imidlertid heller ikke medføre langsigtede udgifter for kommunen og er dermed et stort set gratis bidrag til den grønne omstilling. En større lokal elproduktion i Rødovre vil både bidrage til at nå vores egne mål i DK2020-Klimahandlingsplanen og det nationale mål om en 100 % grøn elforsyning i 2030. 

Lov- og plangrundlag

Elforsyningslovens § 4 (LBK nr. 984 af 12. maj 2021) stiller krav om, at kommunal og regional elproduktion skal udøves i selskaber med begrænset ansvar. Bekendtgørelse nr. 1396 af 23. juni 2021 indeholder regler om mulighed for dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse.

Økonomiske konsekvenser

Der vil være økonomiske udgifter forbundet med at skulle udarbejde en kortlægning over, hvilke kommunale bygninger der er egnede til etablering af solceller. Det er allerede afsat 200.000 kr. hertil via energipuljen (KB-sag nr. 190, 19/12 2023).

Tidsplan

Primo 2024: Nedsættelse af arbejdsgruppe og styregruppe for projektet.

Omkring 1. februar 2024: HOFOR afholder borgmestermøde med de deltagende kommuner, og hensigtserklæringen underskrives efterfølgende.  Arbejdsgruppen har kick-off efter 1. februar.

Første kvartal 2024: Kortlægning af tagflader på kommunale bygninger igangsættes.   

April 2024: Det er målet at lancere initiativet på KL’s Klima- og Miljøtopmøde den 11-12. april 2024.

Ultimo 2024: HOFOR’s foreløbige estimat er, at der foreligger et selskab omkring udgangen af 2024.

2025: Etablering af Solcelleranlæggene

Bilag

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.